Adorias diamant er 1. bind af trilogien Det Glitrende Hof, skrevet af Richelle Mead.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Elizabeth er grevinde, og tilhører den gamle adel. Hendes forældre er døde, og hun bor sammen med sin bedstemor. Men desværre har de ikke ret mange penge, og Elizabeth er derfor tvunget til at forlove sig med en fjern fætter. Ikke ligefrem noget, hun er begejstret for, da fætteren er utroligt kedelig, og hans mor streng og dominerende.
Så da en udsending fra Det Glitrende Hof, en organisation som oplærer jævne piger til at gifte sig rigt i det fjerne land Adoria, dukker op, bytter hun plads med sin tjenestepige, for at undslippe sit uønskede giftemål.
Det er dog ikke så ligetil at udgive sig for at være en jævn tjenestepige, som Elizabeth havde troet. Godt nok kan hun allerede de ting, hun skal lære (etikette, dans mm.), men hun har aldrig selv prøvet at klæde sig på, sætte hår eller lave mad - noget, en jævn tjenestepige må formodes at kunne.
Hvis hun ikke vil afsløres, må hun lære alt det, de andre piger tager som en selvfølge, samtidig med, at hun ikke må virke alt for dygtig i lektionerne.
Kun en ved Det Glitrende Hof ved, hvem hun er: Cedric, søn af skolens ejer. Cedric hjælper hende med at holde hendes identitet skjult, men han har sine egne hemmeligheder, som, hvis de slipper ud, kan koste ham livet. Og det bliver ikke mindre kompliceret, da de to begynder at have følelser for hinanden.
Jeg troede egentlig, at det her var en fantasybog, men selvom den har visse fantastiske elementer, så vil jeg egentlig snarere kalde den en eventyrlig fortælling, med et strejf historisk roman. Ikke forstået sådan, at jeg ikke kunne lide bogen, for det kunne jeg i høj grad, den var bare ikke helt det, jeg havde forventet. Og så tog den mig uforholdsmæssig lang tid at læse. Jeg begyndte på den på en togtur tilbage i juni sidste år, men lagde den, af uforklarlige årsager, fra mig, da turen var forbi, og er først nu vendt tilbage til den. Til gengæld slugte jeg så også de resterende 400 sider på ganske kort tid.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser af såvel pigernes kjoler, som stormende sørejser. Der er en del ufrivilligt humoristiske situationer, f.eks. da Elizabeth skal vaske op eller lappe sin kjole, og blandingen af humor, spænding og romantik fungerer rigtig godt.
Universet ligner vores verden i 1800-tallet, og der er da også tydelige paralleller til brudeskibene til Amerika og Australien i historien. Samtidig er man dog ikke i tvivl om, at det er et fiktivt univers, da hverken geografi eller religion ligner vores verden.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom jeg gættede flere af historiens twists, så var jeg stadig underholdt hele vejen igennem. Historien er spændende, og fyldt med fattige adelige, etikette, kærlighed, ægteskab, religiøs forfølgelse, jalousi, hævn og nybyggeri. Det er en historie om mod, om at finde sig selv, og om jagten på rigdom og lykke. Men mest af alt er det en historie om kærlighed på trods af alt.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver og historier. Elizabeth er født adelig, og opdraget til et liv i faste rammer. Hun nægter dog at indordne sig, og drager i stedet på eventyr til den nye verden. Og undervejs får hun nye venner, og finder sin egen styrke. Selvom jeg holdt meget af hende, så må jeg indrømme, at jeg ikke helt forstod hendes motivation for at tilslutte sig Det Glitrende Hof. Altså, hun stikker af fra et arrangeret giftemål med en rig mand, for at tilslutte sig en skole, hvor hun skal undervises i, hvordan hun bliver gift med en rig mand? Og hun skriver under på, at hun vil gifte sig? Jeg havde lidt svært ved at forstå, hvad forskellen på det ene og det andet mere eller mindre arrangerede giftemål var, men jeg kunne godt lide den måde, hun udviklede sig på undervejs, så jeg bar over med det måske lidt usammenhængende ræsonnement. Også selvom hun til tider var lige lovlig impulsiv. Kemien mellem Elizabeth og Cedric er næsten øjeblikkelig, og det gjorde, at jeg meget hurtigt så, hvor det bar hen af med dem, samtidig med, at jeg heppede på dem. Cedric er en fyr, som forsøger at gøre det rigtige, og, trods sin fars forventninger, følger sine egne overbevisninger. Også selvom de kan være farlige. Og det er sådan set meget sympatisk. Af andre personer var jeg især glad for Elizabeths to værelseskammerater Mira og Tamsin, som begge har ambitioner, og gemmer på deres egne hemmeligheder. De to er hovedpersonerne i de næste to bind i serien, og jeg glæder mig allerede til at lære dem bedre at kende. Der. hvor jeg syntes personerne haltede lidt, var ved skurkene. De var lidt for lette at gætte, og det fjernede noget af overraskelsesmomentet.
Selvom det tog mig lang tid at læse bogen, og den var meget anderledes, end jeg havde forventet, så var jeg overraskende vild med den, og jeg glæder mig allerede til at læse resten af serien. Kan man lide eventyrlige fortællinger med masser af kærlighed og spænding, så kan den her bog klart anbefales.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar