Rejsen

Rejsen er 2. bind af fantasytrilogien Den sidste vindrytter, skrevet af Nick Clausen.

Kian er rejst mod nord, for at redde prinsessen fra valkrypernes fangenskab. Men rejsen er lang, og verden fremmed, og det går ikke helt efter planen.
Det lykkes Kian at blive fanget af fortryllelsen i troldenes hjemskov, og kun et møde med ungtrolden Rax får ham på rette vej igen. Rax er blevet fanget i en menneskefælde, og da Kian fjerner fælden, bliver det starten på et umage venskab. Rax beslutter sig for at drage med Kian mod nord, for at redde prinsessen, og slippe hjemmefra.
Imens ulmer uroen både i kongens by, og i troldeskoven. En krig er på vej, og mørke kræfter står bag den.

Rejsen var endnu bedre end første bind i serien. Der blev i den grad skruet op for såvel action som worldbuilding, og det fungerede super godt.
Sproget er stadig letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, samt en solid omgang humor.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er spændende, og fyldt med action, magi, uhyrer, venskab, forræderi, fordomme, intriger og ondskab. Det er en historie om at finde sig selv, om uventede venskaber, og om at bygge bro på tværs af racer og fordomme. Men også en historie om hvor hurtigt misforståelser kan føre til krig, og om hvor svært det kan være, at lytte til hinanden. Hvor første bind hovedsageligt handlede om Kians træning og opdagelse af vindrytter-kræfterne, så tager handlingen for alvor fart her i andet bind, hvor vi lærer mere om såvel den fremmede verden, som om den ondskab, som er i gang med at sprede sig. Universet udvider sig en del undervejs, både i kraft af Kians rejse, hvor han rent geografisk kommer vidt omkring, og i kraft af de nye racer, planter og dyr, der bliver introduceret undervejs.
Personerne er menneskelige og realistiske, selvom der stadig mangler lidt kød på nogle af bipersonerne. Hovedpersonen Kian har allerede udviklet sig en del, fra den kolde og ligeglade person han startede som i første bind, og han udforsker stadig sine vindrytterkræfter, samtidig med, at han langsomt lærer at stole på og lukke andre ind. Af bipersonerne var jeg især vild med trolden Rax. Han er eventyrlysten, modig og loyal, og venskabet med Kian får ham til at opdage nye sider af sig selv - og af menneskene. Jeg kunne også godt lide prinsesse Ashanti, som får noget mere scenetid i dette bind. Hun er, trods sin unge alder, utroligt modig, og bestemt ikke knækket af sit fangenskab.
Alt i alt en rigtig god fortsættelse, hvor nogle af spørgsmålene fra første bind blev besvaret, og nye intriger dukkede op. Jeg glæder mig allerede til at læse sidste bind i serien, for jeg er simpelthen nødt til at finde ud af, hvordan historien ender. Kan man lide klassisk fantasy, så kan denne serie bestemt anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.