Opgøret er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Den sidste vindrytter, skrevet af Nick Clausen.
Troldene og menneskene har sluttet fred, men en større fare truer Palindria. Mørket fra nord spreder sig, og valkrypernes leder, Zalgator, lægger planer om hævn.
Kian må tage en tur tilbage til sin gamle verden, da sårene han fik under redningen af prinsessen er blevet stærkt betændte, og kun medicin fra vores verden kan hjælpe ham. Han lærer mere om sine forældre og vindrytterne, og finder ud af, at han har måske har mere tilfælles med Zalgator, end han kunne ønske. Samtidig er han forvirret over de følelser, han er begyndt at nære for prinsesse Ashanti.
Rax har forladt troldenes skov, og er taget til menneskenes by, efter et opgør med sin far.
Og så er der en forræder på kongens slot.
Det endelige opgør nærmer sig...
Den her serie er bare blevet bedre og bedre, og slutningen på trilogien var helt perfekt.
Sproget er stadig letlæst og flydende, og sammen med et højt tempo var det med til at gøre bogen utrolig hurtigt læst.
Handlingen er godt skruet sammen, med en del twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og især et twist overraskede mig i den grad. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, kærlighed, venskab, fordomme, intriger, forræderi, hævn, krig og ondskab. Men det er også en historie om hemmeligheder, familier, og om at finde ud af, hvem man er - og hvad der er vigtigt i livet.
Personerne er levende og menneskelige, og især bipersonerne er blevet mere nuancerede, her i sidste bind. Kian har udviklet sig en del, og er begyndt at åbne sit hjerte for kærligheden. Hans evner vokser, og selvom han er faldet til i Palindria, så opdager han, at hans gamle verden stadig har forbindelse til ham. Ashanti virker noget ældre end hun gjorde i forrige bind, hvor jeg nærmest fik indtryk af, at hun stadig var et barn, og hun og Kian kommer tættere på hinanden, mens de forbereder sig på den uundgåelige krig. Rax føler sig ikke længere hjemme blandt troldene, og føler sig tættere på menneskene, og Kian, end før. Det kommer til et opgør med hans far, som smider ham ud hjemmefra, og han drager derfor til byen, for at finde ud af, hvem han er. Derudover var jeg også meget glad for drengen Seto, som bare virker som en rigtig sød og hjælpsom dreng - omend ikke altid lige lovlydig.
Til sidst vil jeg lige rose coverdesignet på trilogien. Ikke nok med, at hver bog i sig selv er utrolig flot. Baggrunden på de tre bøger danner også et samlet billede, når man lægger dem ved siden af hinanden, hvilket er utrolig godt tænkt, og endnu bedre udført.
Alt i alt en rigtig god afslutning på trilogien. Kunne man lide de første bind i serien, vil man elske sidste bind, og jeg kan kun anbefale serien til alle, der holder af letlæst klassisk fantasy.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar