Storm Cursed

Storm Cursed er 11. bind af fantasyserien Mercy Thompson, skrevet af Patricia Briggs.

Mens Adam har travlt med hemmelige møder, må Mercy overtage opgaven med at forsvare flokkens territorium. Som om det ikke var slemt nok at måtte slås mod en morderisk goblin, så må hun også tage kampen op mod zombie miniature geder.
Og det er desværre kun starten på flokkens nye problemer. Onde hekse, der udøver sort magi, har bestemt sig for at slå sig ned i flokkens territorium, og de godtager ikke et nej.
Samtidig er flokken uforvarende - og grundet en dårlig advokat - blevet tvansudskrevet  som bodyguards for menneskelige politikere i kommende forhandlinger med feerne. Forhandlinger, som heksene vil gøre alt for at stoppe.
Heksene må stoppes. Men hvordan stopper man lige hekse, som har kontrol over de døde - og nogle gange også de levende?

Jeg elsker simpelthen den her serie, og dette bind var ingen undtagelse.
Sproget er letlæst og flydende, med levende, og til tider kvalmende, beskrivelser, rappe dialoger, og en god portion humor.
Handlingen er godt skruet sammen, med maser af twists, som gør det svært at forudsige, hvad der vil ske, og som gør bogen umulig at slippe. Historien er spændende, og fyldt med varulve, magi, hekse, zombier, politiske intriger, forræderi, feer og kærlighed. Det er en historie om at tage ansvar og holde sit ord, om fredsforhandlinger, magtbegær, hemmeligheder, og om at beskytte sin familie - hvad enten den er af kød og blod, eller valgt.
Universet udvider sig endnu en gang, og denne gang får man som læser et indblik i de sorte hekses magi og totale mangel på moral og samvittighed. Heksene er for mig nok de mest creepy væsener i Briggs' univers, netop fordi deres drivkraft er smerte og magtbegær, mens magien samtidig gør dem sindssyge. Heksene er ligeglade med hvem de torturerer eller dræber - familie, venner eller fjender - så længe det giver dem mere kraft, og det gør dem utroligt uhyggelige.
Personerne er levende og menneskelige - selv de creepy hekse, som stadig har et element af noget menneskeligt i sig, uanset hvor korrumperet det er. Jeg er virkelig vild med Mercy og Adam som par. Udover at de har en rigtig god kemi i soveværelset, så formår de også at ramme en balance mellem Mercys selvstændighed og Adams beskyttergen, som virker realistisk. Mercy er intelligent, loyal, modig, sarkastisk og selvstændig, men ikke imod at lade sig beskytte - en gang imellem - mens Adam er modig, trofast, besiddende og stærk, uden at blive for besiddende eller kontrollerende. Og det selvom hans alfaside er både kontrollerende og besiddende. Jeg er også ret vild med Zee og Tad, som begge er mere, end de ser ud til, og som gemmer på indtil flere fehemmeligheder. Og så skræmmer den psykopatiske og gådefulde vampyr Wulfe mig stadig fra vid og sans, simpelthen fordi han er så utilregnelig. Man ved aldrig, hvilken side han er på, og hans magiske evner er uhyggeligt stærke. I det hele taget er bipersonerne utroligt nuancerede, og man kommer hurtigt til at holde af dem. Hvis ikke man da frygter eller hader dem - eller en kombination.
Alt i alt endnu et fantastisk bind i en af mine absolutte yndlingsserier. Er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og er man ikke begyndt på serien endnu, er det bare med at komme igang. Eneste problem er sådan set, at der er alt for længe til næste bind udkommer. Og jeg har allerede  abstinenser.

Se også forfatterens hjemmeside.