Eric Carter er nekromantiker, og bruger sine evner til at jage de døde, der bare ikke vil forblive døde, monstre og andre farlige væsener. Han lever en omflakkende tilværelse, og har ikke haft et fast hjem, siden han flygtede fra Los Angeles efter hans forældres død.
Men fortiden er ikke nem at flygte fra, og da en gammel ven tager kontakt til ham, efter det brutale mor på Erics søster, må Eric vende tilbage til den by, og de mennesker, han flygtede fra, for at finde ud af, hvem, eller hvad, der dræbte hans søster.
Meget har ændret sig i de 15 år, han har været væk, og med en gangster, et ondsindet spøgelse, og en mindre dødsgudinde i hælene, får Eric nok at gøre med bare at holde sig i live.
Jagten på hævn er igang.
Den her bog kan bedst beskrives som The Dresden Files møder Constantine møder Supernatural møder Corpse Bride, og det var en blanding, som fungerede overraskende godt.
Sproget er letlæst og flydende, med nogle virkelig atmosfæriske, blodige og klamme beskrivelser, med et drys humor og masser af sarkasme. Bogen er proppet med creep-faktor, og bestemt ikke for sarte sjæle.
Handlingen er måske ikke overvældende original (der er, som nævnt, tydelige paralleller til andre bøger/graphic novels/tv-serier), men til gengæld er historien fyldt med twists, som gør det svært at forudsige, hvad der vil ske, og slutningen tog i den grad fusen på mig. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, voodoo, ånder, spøgelser, hævn, kærlighed, mord, guder og gudinder, gangstere, magtbegær, og masser af død. Alt sammen fortalt i et hæsblæsende tempo, som både gør bogen hurtigt læst og umulig at slippe.
Universet er mørkt og dystert, med et magisystem, som bestemt ikke er for de svage sjæle, og hvor magt koster. Beskrivelserne af især Erics nekromanti er til tider virkelig klamme, og magikere går da heller ikke af vejen for menneskeofringer, hvis prisen er det værd. Blandingen af gangstere og mørk magi fungerer i øvrigt utroligt godt, hvor de dødes verden og Los Angeles' underside supplerer hinanden.
Personerne er levende og menneskelige, men måske ikke alle voldsomt nuancerede. Som læser er det uden tvivl hovedpersonen Eric man lærer bedst at kende, blandt andet fordi han er bogens jeg-fortæller, og på trods af klare psykopatiske træk (seriemordere har intet på nekromantikere, skal jeg hilse og sige), så kunne jeg rigtig godt lide hans sarkasme, stædighed og evne til at tænke ud af boksen - og overleve. Af bipersonerne var det barndomsvennen Alex og ekskæresten Vivian, der stod klarest for mig. Begge tog Erics forsvinden hårdt, og begge forsøger at udrede trådene - og fortidens sårede følelser - trods morderiske spøgelser og mistanker. Og så var der den creepy Santa Muerte, døsdgudinden, som har et godt øje til Eric, og sine egne motiver til at hjælpe.
Selvom bogen ligner mange andre mørke urban fantasyserier, så kunne jeg faktisk rigtig godt lide den, og jeg skal helt klart også læse videre. Kan man lide humoren i Dresden Files og mørket i Constantine, så er serien bestemt værd at stifte bekendtskab med. Forudsat, altså, at man ikke har sarte nerver, og kan tåle de store mængder død og lig.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar