The Mark of Athena

The Mark of Athena er 3. bind af fantasyserien Heroes of Olympus, skrevet af Rick Riordan.

Annabeth har endelig fundet Percy, og der er håb om fred mellem de romerske og græske halvguder. Desværre lykkes det Gaia at forpurre fredsslutningen, og Percy, Annabeth, Piper, Jason, Leo, Hazel og Frank må flygte fra Camp Jupiter ombord på Argo II.
Men selvom freden nu synes fjernere end nogensinde før, er de syv nødt til at fortsætte deres mission, og stoppe Gaia. Først er de dog nødt til at finde, og redde, Nico, som er den eneste, der måske ved, hvor dødens porte befinder sig. Det eneste, de ved, er, at Nico befinder sig i Rom, i den gamle verden, og det er ikke gode nyheder. For den gamle verden er mere farlig for halvguder, end noget andet sted, og gudernes fortsatte skizofrene skiften mellem deres græske og romerske aspekter lover ikke godt for hjælpen fra den kant.
Og Annabeth har også sin egen mission: At følge Athenas mærke til den genstand, som romerne stjal, og som er grunden til hadet mellem græske og romerske halvguder. Kun ved at finde genstanden kan der blive fred mellem grækere og romere, så Gaia kan blive besejret. Men vejen er lang og farefuld, og Gaias hjælpere vil gøre alt for at forhindre, at de når frem.

Denne bog er uden tvivl den bedste i serien indtil nu. Der er fart over feltet fra starten, og bogen slutter med den ondeste cliffhanger.
Sproget er letlæst og flydende, og Riordan har endelig fundet balancen mellem humor, fare og kærlighed igen. Beskrivelserne er livagtige, og sammenligningerne er til tider utroligt morsomme.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, magi, kamp, jalousi, kærlighed, venskab, fordomme, guder, kæmper, profetier, liv og død. Både de romerske og græske myter tages i brug, og kulturforskellene og fordommene mellem de to træder godt frem.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg føler efterhånden, at jeg kender de syv rigtig godt. Ikke mindst, fordi de skiftes til fortælle historien, hvilket engang imellem også betyder, at personerne forbliver i farefulde situationer, mens en anden person fortæller. Selvom de syv hovedpersoner er forbundet af et fælles formål, og en fælles mission, så er der stadig en vis mistro mellem de græske og romerske halvguder, og både hemmeligheder og jalousi risikerer at splitte gruppen ad, før de år gennemført deres mission. Percy og Jason kæmper, som de to stærkeste halvguder ombord, og naturlige ledere, med at lære at samarbejde, mens Hazel, Leo og Franks indbyrdes forhold forplumres af jalousi og deja vu. Og alligevel fungerer gruppen rigtig godt sammen, deres indbyrdes forskelle og sammenstød til trods. Af bipersonerne var jeg især vild med satyren træner Hedge, og hans krigeriske natur, som ikke altid har den bedste situationsfornemmelse, eller selvindsigt, men som alligevel har hjertet på rette sted - trods forkærligheden for skydevåben.
Jeg elskede den her bog, og kan næsten ikke vente med at læse næste bind i serien. Kunne man lide de første bind i serien, kan man godt glæde sig til denne bog, og jeg kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.