Efter at have befriet to orakler, og mødt to af triumviratets tre kejsere, er Apollo på vej mod vest, hvor endnu et orakel venter på at blive befriet.
Meg og Apollo er nødt til at tage vejen igennem Labyrinten, hvis de skal nå frem til vestkysten, og det fangne orakel, i tide. Til at guide dem, hidkalder Meg satyren Grover, som har tidligere kendskab til Labyrinten. Men Labyrinten opfører sig mærkeligt, og er mere dødsensfarlig end nogensinde før. Og det er ikke kun under jorden, at Labyrintens nye farer truer.
Skal Apollo slå kejseren og redde oraklet, får han brug for hjælp. For Caligula er den farligste og mest brutale af de tre kejsere, og han har store planer.
Hold da op, hvor var den her bog bare god. Og sikke en slutning!
Sproget er letlæst og flydende, med masser af humor, litterære og popkulturelle referencer (blandt andet en Tolkien-reference!) og skønne, malende beskrivelser. Tonen i bogen er overraskende mørk, i forhold til de tidligere bind i serien, men stadig præget af Riordans velkendte humor.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, og en slutning, som gør det næsten umuligt at vente, til næste bind udkommer til efteråret. Historien er spændende, og fyldt med action, hævn, intriger, venskab, guder, magi, profetier, opblæste egoer, liv, død og - naturbevaring?
Personerne er levende og menneskelige, og det er skønt at følge Apollos fortsatte udvikling. For selvom han stadig synes Zeus overreagerede med hensyn til straffen, så begynder han også langsomt at sympatisere med halvgudernes skæbne, og føle med menneskene. Han har stadig episoder hvor han lider af guddommeligt ego og selvmedlidenhed, men også episoder med opførsel grænsende til det heroiske, mod og styrke, samt et gryende venskab med Meg, trods hendes lukkethed. Meg må konfrontere en del af sin fortid i dette bind, og det er bestemt ikke nemt for hende. Hun er stadig præget af sin opvækst hos Nero, og den hjernevask han har udsat hende for, men begynder i stigende grad at tage sine egne valg, og finde sin egen form for retfærdighed. Derudover byder bogen på flere gensyn med personer fra andre af Riordans bøger, samt et møde med den skræmmende og amoralske kejser Caligula, som er både den mest vanvittige og brutale af de tre kejsere i triumviratet.
Kan man lide Riordans skrivestil og univers, og har man elsket de forrige bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet. Jeg kan i hvert fald kun anbefale bogen, selvom slutningen var hård.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar