Råddenskab er 2. bind af fantasytrilogien Ravneringene, skrevet af Siri Pettersen.
Bogen er modtaget som gave til Bogbloggertræf 2016 af forlaget Høst & Søn.
For at redde Ymslanda og Rime fra de ligfødte, er Hirka rejst gennem Ravneringene, til den verden hun stammer fra. Men livet blandt menneskene er slet ikke, som hun havde forestillet sig, og hun er ikke spor tættere på at finde ud af, hvem hun egentlig er.
I Ymslanda er problemerne ikke forsvundet med Hirka. De ligfødte er stadig på fremmarch, mens Rådet har travlt med sine egne intriger, og Rime forsøger desperat at holde sig selv oppe, trods savnet.
Og samtidig er der flere, der er ude efter Hirka. Både i forsøget på at hjælpe hende - og i forsøget på at slå hende ihjel. For råddenskaben findes også blandt menneskene, og kilden bag, vil gøre alt for at få fat i Hirka.
Jeg var vild med første bind i serien, og var derfor meget begejstret, da jeg fik bind 2 som gave til Bogbloggertræffet i 2016. Jeg havde planer om at læse både bind 2 og 3, da bind 3 udkom, men det blev ikke rigtig til noget, og i stedet fik jeg skubbet serien foran mig i rigtig lang tid, trods en stor lyst til at læse den. Et af mine mentale fortsætter for 2018 var, at jeg ville have læst trilogien færdig, og med kun 11 dage tilbage af året, har jeg endelig fået begyndt på projektet.
Og nej, hvor jeg sparker mig selv, for ikke at have læst Råddenskab før. Den var nemlig lige så fantastisk som jeg havde regnet med, og selvom den ikke levede helt op til etteren for mig, så elskede jeg stadig historien og personerne.
Sproget er letlæst og flydende, og man mærker tydeligt den nordiske indflydelse både i universet, navnene og talesproget. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og forfatteren er virkelig god til at skabe deprimerende miljøer, hvor man ligefrem kan mærke tristheden og desperationen. Men også håbet.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, der overrasker gang på gang, og en spændingskurve, som bare stiger hele tiden. Historien er fyldt med action, intriger, forræderi, opofrelse, kærlighed, magi, hemmeligheder og fremmede verdener, og jeg kunne næsten ikke slippe bogen, da jeg først var begyndt på den.
Universet udvider sig i dette bind, da Hirka ender i en verden, som til forveksling ligner vores, og selvom jeg foretrak scenerne i Ymslanda, som var det univers jeg forelskede mig i, i første bind, så hang både historie og univers rigtig godt sammen.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver, og forfatteren er god til at skabe nuancerede personer, som man både kan forstå og føle med. Og det er ligegyldigt, om det er skurkene eller heltene. Hirka og Rime er hovedfortællerne i bogen, hvilket fungerer rigtig godt, fordi man både følger Hirkas søgen efter svar, i den verden hun kommer fra, og Rimes desperate forsøg på at forandre Rådet i den verden hun forlod. De savner begge hinanden, og må begge kæmpe mod forræderi, død og fortvivlelse. Hirka er en skøn hovedperson. Hun er modig, selvopofrende og stærk, og hendes kærlighed til Rime er altoverskyggende, ligesom hendes hjemve. Hirka forsøger at finde sig til rette i en helt ny verden, som er så fremmedartet og anderledes end den hun er vokset op i, som overhovedet muligt. Hendes eneste ven viser sig at være en anden, end den hun troede, og da hun lærer sandheden om sig selv at kende, må hun gøre op med sig selv, hvem hun vil være. Rime er fysisk stærk, modig og temperamentsfuld, men han er også impulsiv og, på trods af, at han er vokset op som arvtager og med politiske intriger helt tæt inde på livet, forbløffende dårlig til at manøvrere politisk. Han ved, hvad han vil, men nægter at følge spillets regler, og rager uklar med såvel Rådet, som dem, han troede, var hans allierede. Og det er ikke klogt, når nu de ligfødte stadig huserer, og der er brug for enighed for at besejre dem. Hans kærlighed til og længsel efter Hirka formørker også hans dømmekraft, og han foretager nogle virkelig dumme handlinger undervejs. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at holde af ham, og jeg krydser stadig fingre for en happy ending i tredje bind. Af bipersonerne holdt jeg især af Fader Brody, den venlige præst, som forsøger at hjælpe Hirka, og Stefan, trods hans anløbne karakter og hans forsøg på at myrde Hirka.
Jeg var vild med bogen, og glæder mig allerede til at læse tredje og sidste bind, så jeg kan finde ud af, hvordan det hele ender. Kan man lide fantasy med et tydeligt nordisk islæt, fantastisk worldbuilding og nuancerede personer, så kan den her serie varmt anbefales. Alt ved den er fantastisk - og det gælder også bøgernes enormt smukke covers. Læs den!
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar