Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard.
Hedvig bliver, som helt lille, og efter sin mors død, sendt i kloster af sin far, Markis von Auerbach. Søsterordenen er dog ikke helt almindelige nonner, da de står for at forsvare Øriget mod såvel overnaturlige som almindelige trusler, og Søstrene oplæres såvel i kampkunst, medicin, etikette, som boglige kundskaber og bøn. Søstrene har også lov til at gifte sig og få børn, selvom det sjældent sker.
Hedvig vokser op, og bliver en af de allerdygtigste i Søsterordenen. Hun har magiske evner, og er utrolig god såvel bogligt som kampmæssigt. Snart sættes Søstrene dog på prøve, da varulvene pludselig begynder at angribe folk trods aftaler og længere tids fred. Kongeriget selv er i fare, og en ældgammel fjende rører på sig...
Jeg læste bogen i forbindelse med efterårets readathon, og selvom der var et par ting der irriterede mig, så var det overordnet set en rigtig god læseoplevelse. Jeg ville dog aldrig selv være faldet over den, hvis ikke forfatteren havde henvendt sig, da bogens cover overhovedet ikke yder historien retfærdighed. Faktisk troede jeg, før jeg læste om handlingen, at bogen var en historisk roman hvor kniplinger spillede en stor rolle, og jeg tror mange læsere vil se forbi den, netop fordi den ikke sælger sig selv ret godt på udseendet. Og det er synd, for historien var faktisk rigtig god.
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet fungerer, selvom hovedplottet druknede lidt undervejs. Jeg ville gerne have hørt lidt mere om Spøgelsesridderne, og hvad de var for nogen, men det forsvandt lidt i den megen action. Bogen er ellers spændende, med masser af magi, overnaturlige væsener, action, kamp, intriger, kærlighed, venskab og en virkelig kick ass-nonneorden. Universet hænger godt sammen, og blandingen af varulve, vampyrer, nonner og drager fungerede overraskende godt, og var meget originalt. Jeg kunne dog godt have brugt lidt mere baggrundshistorie og beskrivelser af universet, og lidt mere uddybning i handlingen, da det hele gik meget hurtigt. Historien kunne sagtens klare at være 100 sider længere, så der kom lidt mere fyld på undervejs, og så man lærte såvel personer som univers endnu bedre at kende.
Personerne var interessante, levende og nuancerede, og især Hedvig lærte jeg rigtig godt at kende. Hun er modig, intelligent og barmhjertig, men ikke uden fejl og frygt, og hun virkede meget troværdig. Jeg kunne rigtig godt lide hende, og især, at kærlighedshistorien ikke tog fuldstændig over, bare fordi hovedpersonen var en kvinde. Jeg kunne også godt lide Ilja, som dog var temmelig macho-agtig i starten, og lige lovlig impulsiv og hævngerrig. Alligevel er man som læser ikke i tvivl om, at han har hjertet på rettet sted. Af de øvrige bipersoner var jeg især vild med varulven Lux, og hans bror-søster-forhold til Hedvig.
Jeg var til gengæld ikke så vild med sproget. Forfatteren har uden tvivl forsøgt at ramme en lidt ældre, fantasyagtig, tone, men resultatet er ikke helt vellykket. Der er nogle lidt besynderlige ordvalg imellem, og især starten kunne have brugt en ekstra korrekturlæsning. Sproget bliver dog mere flydende, efterhånden som man kommer ind i bogen, men der optræder stadig mærkelige ordvalg hist og pist.
Alt i alt var bogen dog en god læseoplevelse, selvom den var lige kort nok, og kunne have brugt lidt mere korrekturlæsning. Jeg er glad for, at jeg gav bogen en chance, og skal helt sikkert læse mere af forfatteren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar