Arlo Finch i flammernes dal er 1. bind af fantasytrilogien Arlo Finch, skrevet af John August.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Arlo Finch er 12 år, og sammen med sin mor og storesøster flytter han ind hos sin mors bror i Colorados bjerge. Hans far er på flugt fra FBI, og bor pt. i Kina, og familien har svært ved at få enderne til at mødes.
Arlo bekymrer sig om alt, og derfor forsøger han at være forberedt på alt. Men han var ikke forberedt på at finde venner, eller at møde en spøgelseshund, og opdage, at den nærliggende skov er fuld af overnaturlige dyr - og det, der er værre.
Allerede på sin første dag i skolen møder Arlo Indra og Wu, som han bliver venner med, og som inviterer ham med til rangermøde. Hos rangerne opdager han, at verden er mere underfuld, end han troede - og langt mere farlig. For det går snart op for Arlo, at der er noget efter ham. Og han får brug for både venner og sine nye rangerevner, hvis han skal overleve.
Den her bog ligner ikke noget jeg har læst før, og jeg var ret begejstret for den. Den har en helt særlig charme, som er svær at beskrive, men som ledte tankerne hen på Astrid Lindgrens fortællinger - og større kompliment kan man vel næsten ikke give?
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren leger med både ord og begreber, når overnaturlige væsener og rangerudtryk beskrives. Og så er bogen fyldt med humor. Beskrivelserne er levende og realistiske, og såvel den mørke skov som de snedækkede bjerge stod lyslevende for mit indre blik, mens jeg læste bogen.
Handlingen er godt skruet sammen, og meget original. Jeg er ikke tidligere stødt på en fantasybog, som blander spejderliv med magi, men det fungerer overraskende godt, og som gammel spejder kunne jeg både genkende og leve mig ind i kampen om mærkerne, lejrturene og sammenholdet. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, spejderliv, venskab, fare og familie. Det er en historie om sammenhold, mod og overlevelse. Om at være anderledes, og turde skille sig ud. Og om at kæmpe for det, der er rigtigt, selvom det ikke er nemt.
Universet er originalt, magisk og troværdigt, og blandingen af vores egen verden, magi og det overnaturlige fungerer rigtig godt. Den måde, som folk i bjergene accepterer magien, samtidig med, at de ikke helt tror på den, er både interessant og velfungerende, og selvom jeg godt kunne have tænkt mig lidt flere forklaringer undervejs, så fungerer det faktisk meget godt, at læseren er ligeså forvirret som Arlo.
Personerne er levende og troværdige, og jeg kom hurtigt til at holde af dem. Arlo er modig, anderledes, og bekymret for alting. Han savner sin far, og forsøger at holde sammen på familien. Arlo forsøger at være forberedt på alt - selv de mest vanvittige situationer - og måske er det derfor, at han så hurtigt falder til blandt rangerne. Spejdernes motto er jo: Vær beredt, og det må man sige, at Arlo er. Samtidig er Arlo loyal over for såvel sin familie, som sine venner, og parat til at ofre sig, hvis det er nødvendigt. Samspillet og venskabet med Indra og Wu er godt beskrevet, og fungerer rigtig godt. Wu er mere impulsiv og optimistisk, mens Indra helst vil have en plan, og kan være påståelig. Arlo befinder sig et sted i midten af de to, og det gør, at de tre hurtigt smelter sammen til en enhed. Af andre bipersoner var jeg ret vild med Arlos onkel Wade, som er mut, småsur og noget af en enspænder. Og samtidig er det et eller andet ved ham, som giver læseren det indtryk, at han gemmer på en hemmelighed. Jeg var også vild med de andre medlemmer af Arlos patrulje, for slet ikke at tale om Arlos mor og søster, som hver især forsøger at holde sammen på familien.
Alt i alt en rigtig god og anderledes fantasybog, som jeg varmt kan anbefale. Er man til spejderliv, magi, og en noget anderledes familie, så må man ikke gå glip af denne bog. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien.
Se også forfatterens blog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar