Besøg på bloggen: Karen Inge Nielsen

I anledning af udgivelsen af Djævlepassagen 1 - Sortedammens Hemmeligheder, har jeg i dag fået besøg på bloggen af forfatteren Karen Inge Nielsen.
Sortedammens Hemmeligheder er Karen Inges tredje fantasybog, og både den, og hendes forrige udgivelser, Ravneskrig og Natspindlerens dødsmærke, står højt på min TBR-liste.
I interviewet kan I lære Karen Inge nærmere at kende, og læse mere om, hvordan Djævlepassagen blev til.


1. Hvornår og hvordan fandt du på, at du ville være forfatter?
Det er egentlig et rigtig godt spørgsmål. Jeg var midt i 20'erne, da jeg begyndte at lege med ideen, men hvor længe jeg egentlig har haft tanken, ved jeg ikke. Det var de første ca. ti år også bare en skør ide - noget jeg ville prøve, når jeg en gang fik tid. Men egentlig tror jeg, ikke rigtig jeg på daværende tidspunkt troede på, det ville være muligt for mig.
I starten af 30'erne begyndte jeg at skrive noveller til damemagasiner. Det var en veninde, der opfordrede mig til det. Og lige pludselig strøg novellerne af sted på rad og række. Det var der jeg for alvor begyndte at overveje at kaste mig ud i at prøve at skrive en roman.

2. Hvad kan du bedst lide ved at skrive? Og hvad er det værste?
Det jeg allerbedst kan lide ved at skrive er at forsvinde ind i min egen lille bobbel. Alt det udenom forsvinder, og det giver en dejlig ro. Det værste er, når jeg føler jeg ikke slår til. Når jeg bliver sur på mig selv over, jeg ikke kan finde ud af at gøre en sætning bedre.

3. Hvorfor er det lige fantasygenren, du har kastet dig over?
Dengang da jeg begyndte at lege med ideen om at prøve at skrive en roman, var det et ønske om at give nogle af de gode læseoplevelser, jeg har haft, tilbage. Altså et ønske om at bidrage til børn og unges litteratur. Her tror jeg fantasy er den genre, der tiltaler denne målgruppe mest. Samtidig giver den også mig mulighed for at lade fantasien flyve højt.

4. Hvordan er din skriveproces? Har du en idé om hvor historien ender, når du starter, eller opstår historien undervejs?
Når jeg begynder at udtænke et plot, starter det med en scene. Den kan ende med at være hvor som helst i den færdige historie. Scenen viser mig karakterene, og efterhånden som de begynder at tale til mig og vise mig, hvem de er, tager opbygningen form. Jeg har ikke en kaiteloversigt eller lignende. Jeg har en startscene og en ide om, hvor jeg skal hen, men historien skriver sig selv - og jeg får flere aha oplevelser undervejs, og jeg synes faktisk, der er sjovt, at jeg ikke kender hele handlingen på forhånd.

5. Hvordan opstod idéen til Djævlepassagen?
Jeg ved ikke helt, hvor ideen kom fra. Måske var det bare en ide, fordi jeg synes udsendelser om spøgerier, hjemsøgelser, dæmonbesættelser, eksorcisme og den slags er interessant. Jeg havde ingen ide om, at Marcus ville blive en del af historien, før han lige pludselig insisterede på at blive hørt. Mit udgangs punkt var, at denne historie faktisk bare skulle være underholdning, men da jeg var færdig, opdagede jeg, at der alligevel havde sneget sig underliggende temaer ind, som man har rig mulighed for at reflektere over.

6. Hvorfor valgte du, at lægge handlingen på en gammel herregård? Og findes Herstedholm i virkeligheden?
Herstedholm findes ikke i virkeligheden. Jeg tænkte, at en gammel herregård ville være et oplagt sted til spøgeri. At den så kom til at ligge i Sønderjylland var faktisk, fordi jeg ønskede at vise hvor meget Marcus kom på udebane med denne flytning, som han jo overhovedet ikke har lyst til.

7. Hvad synes du er det mest irriterende ved hovedpersonen Marcus? Og det bedste?
Det mest irriterende ved Marcus er, at han er en sur og mut tøsedreng. Vi må håbe, at Kira kan få tilført ham lidt mere frækhed og gå på mod. Det bedste ved ham er, at han er til at stole på.

8. I Djævlepassagen er Herstedholm hjemsøgt. Tror du selv på spøgelser?
Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg ved ikke rigtig om jeg tror på spøgelser. Min logiske sans har svært ved at håndtere, at der skulle findes spøgelser. Alligevel har jeg selv oplevet mærkelig ting - og spøgerier. Og da jeg har svært ved at forklare disse hændelser med logiske argumenter, må jeg jo nok sige, at halvdelen af mig tror på spøgelser.

9. Lavede du research inden du begyndte historien? Og hvis ja, hvad var så det mest uhyggelige/mærkelige du lærte af det?

Jeg lavede som sådan ikke research. Men med flere tusinde timers paranormal tv på samvittigheden, var det ikke svært at finde inspiration. Hvad jeg til gengæld har researchet på er hvordan fjerpenne så ud i slutningen af 1600-tallet. Hvornår bedeslag blev indført. Hvordan døbefonte så ud i 1600-tallet. Og ikke mindst hvornår heksebrænding ophørte i Danmark. Derudover har der været småting, som hvordan f.eks busser (som jo så i Sønderjylland bliver kaldt rutebiler) ser ud med hensyn til farve.

10. Og til slut: Hvilke 5 bøger vil du anbefale alle at læse (det behøver ikke være fantasy)?

Uh... den er svær. 'Dødens Pagt' er nok den eneste bog, der har givet mig mareridt uden at være uhyggelig. 'Evelyn fra byen' er nok den børnebog, jeg har grinet mest af. 'Frode og alle de andre rødder' er den historie jeg altid godt kunne tænke mig en rolle i. 'panserhjerte' er den første bog, der har givet mig et crush på hovedpersonen. 'Dødens kemi' er den krimi, der indtil nu har imponeret mit fagprofessionelle jeg mest.
Så ja... 5 bøger der alle kan anbefales på det varmeste... til de rette aldersgrupper vel at mærke.