Interview med Aura Isolde

Aura Isolde debuterer som fantasyforfattter 14. februar i år, og i den forbindelse har jeg fået lov til at interviewe hende her på bloggen. Hendes fantasydebut, Gråzonen, er første bind i en paranormal romance-serie kaldet Dødefolket. Hun har tidligere udgivet en spændings-thriller-serie på fire bind under sit rigtige navn. I sin fritid går hun til ridning, og læser en hel del. 

Læs mere om Aura Isolde og hendes bøger på hendes forfatterside. 

1. Du har tidligere skrevet thrillers, men skifter nu genren ud med fantasy. Hvorfor det?
Jeg kan godt lide at skrive i flere genrer. Jeg har så mange forskellige historier i hovedet, der passer i forskellige genrer. Jeg har dog altid læst meget fantasy som barn og teenager, og har altid drømt om at prøve kræfter med genren.

2. Hvad er det, du godt kan lide ved fantasygenren?
I fantasy er reglerne frit og rammerne store. Man bestemmer selv, hvordan verden skal se ud, hvad den skal hedde, hvem der lever der, og hvordan folk opfører sig. Også er det en rigtig fed rejse man både som forfatter og læser kommer ud på.

3. Hvad har været det sværeste ved at kaste dig over en ny genre?
Det sværeste er nok, at man i en paranormal romance skal forene to verdener: Vores virkelighed, der er bundet op af bestemte regler, med en ny verden, hvor man selv skaber alt. Her skal en del af det være så virkelighedstro som muligt.

4. Dine thrillers er udgivet under dit rigtige navn, mens Aura Isolde er et pseudonym. Hvorfor har du valgt at bruge et pseudonym til din fantasybog?
Jeg har valgt at skrive under Aura Isolde for at holde mine voksnebøger adskilt fra mine børne- og ungdomsbøger. Jeg har en børnebog på trapperne også. Jeg ønsker at gøre det nemmere for børn og unge at søge de bøger frem, der henvender sig til dem.
Så fremover vil jeg skrive for børn og unge under Aura Isolde.

5. Gråzonen foregår halvt i vores verden, og halvt i en magisk parallelverden. Hvorfor valgte du den form til fortællingen?
Jeg har altid elsket at skrive om kærlighed (jeg er en håbløs romantiker) og indenfor fantasy er det oplagt at det så skulle være en paranormal romance.

6. Hvor fik du inspirationen fra til Dødefolket?
Jeg spekulerede længe over den rigtige ide, da jeg først havde besluttet at skrive en fantasyserie. Jeg har en drukneulykke i starten af bogen (kan jeg godt afsløre uden at det afslører for meget) og det var den første ide der kom til mig. Jeg vidste det skulle være indenfor genren paranormale romance, og så var den ene verden jo hurtigt fastlagt. Jeg kan desværre ikke huske præcis hvordan resten opstod, for jeg tænkte længe over min historie.

7. Gråzonen foregår delvist på Mors. Har du et særligt forhold til netop dette sted i Danmark?
Ja, det har jeg helt klart fået her de seneste år. Min bedste veninde Tina (der også er forfatter ved Ulven og Uglen) bor ved Thisted, og jeg er ofte på forfatterweekender hos hende og når jeg er det, er vi altid ude ved Bulbjerg strand og gå eller et lille smut omkring Thisted. Så på en måde er det blevet mit andet hjem og derfor var det helt oplagt at den skulle foregå der.

8. Er der nogle fantasyforfattere eller -bøger, du er blevet særligt inspireret af?
Ja underbevidst er jeg nok lidt blevet inspireret af The Vampire Diaries – hvor der er en scene i starten af min bog der minder om en scene fra den. Men ellers har Lauren Kates Fallen-serien inspireret mig. Hun har en evne til at kunne skrive om samhørighed og forelskelse på en fantastisk måde. Jeg ser rigtig meget op til den måde hun kan beskrive følelser og omgivelser på – uden at fortælle det.

9. Gråzonen er 1. bind af en serie. Foretrækker du serier frem for enkeltstående romaner, når du læser, eller er det ikke noget, du tænker over?
Både ja og nej. Indimellem trænger jeg bare til at læse en enkelt bog og leve mig ind i den, og andre gange har jeg brug for, det skal være en serie, fordi jeg kommer til at holde så meget af karaktererne, at jeg bliver nødt til at vide hvad der så sker med dem. Jeg skal helst afsætte tid når jeg går i gang med en bog, for jeg har svært ved at slippe den igen før den er læst. Derfor ender jeg altid med at have læst den efter 2-3 dage og så er det ofte ret tomt for mig når så sidste side er læst. Men jeg bruger også gerne et par dage til at fordøje det jeg har læst.

10. Har du et tip til andre håbefulde forfattere?
Mine fem bedste råd er nok:
1. Tro på din historie,
2. Sørg for at læse en masse. Jeg har fundet ud af at mit ordforråd hele tiden ændrer sig. Det er ligesom de ord jeg læser lagrer sig ubevidst i min hjerne og kommer mig til gavn, når jeg så selv skriver. Men man lærer også en masse ved at se hvordan andre forfattere skriver.
3. Sørg for at have en betalæser på din historie både under og efter du har skrevet den. Historien bliver meget bedre af at en anden læser den og stiller spørgsmål til det du har skrevet.
4. Det kan også være en rigtig god ide med en sparringspartner. Jeg bruger altid min veninde Tina. Jeg fortæller hende om min ide i starten og snakker med hende om ideen (for det er som om det lukker op for andre ideer ved at fortælle det til en). Men jeg bruger også hendes feedback undervejs i min historie og bagefter læser hun det hele igennem for mig.
5. Sørg for at skrive en masse. Jo mere du får skrevet, jo nemmere bliver det også. Jeg synes det er blevet ti gange nemmere at få ordene til at flyde nu end det var i starten. Der skulle jeg tænke meget over hver ord, det skal jeg ikke længere, nu vælter de ud😊

Besøg på bloggen: Karen Inge Nielsen

I anledning af udgivelsen af Djævlepassagen 1 - Sortedammens Hemmeligheder, har jeg i dag fået besøg på bloggen af forfatteren Karen Inge Nielsen.
Sortedammens Hemmeligheder er Karen Inges tredje fantasybog, og både den, og hendes forrige udgivelser, Ravneskrig og Natspindlerens dødsmærke, står højt på min TBR-liste.
I interviewet kan I lære Karen Inge nærmere at kende, og læse mere om, hvordan Djævlepassagen blev til.


1. Hvornår og hvordan fandt du på, at du ville være forfatter?
Det er egentlig et rigtig godt spørgsmål. Jeg var midt i 20'erne, da jeg begyndte at lege med ideen, men hvor længe jeg egentlig har haft tanken, ved jeg ikke. Det var de første ca. ti år også bare en skør ide - noget jeg ville prøve, når jeg en gang fik tid. Men egentlig tror jeg, ikke rigtig jeg på daværende tidspunkt troede på, det ville være muligt for mig.
I starten af 30'erne begyndte jeg at skrive noveller til damemagasiner. Det var en veninde, der opfordrede mig til det. Og lige pludselig strøg novellerne af sted på rad og række. Det var der jeg for alvor begyndte at overveje at kaste mig ud i at prøve at skrive en roman.

2. Hvad kan du bedst lide ved at skrive? Og hvad er det værste?
Det jeg allerbedst kan lide ved at skrive er at forsvinde ind i min egen lille bobbel. Alt det udenom forsvinder, og det giver en dejlig ro. Det værste er, når jeg føler jeg ikke slår til. Når jeg bliver sur på mig selv over, jeg ikke kan finde ud af at gøre en sætning bedre.

3. Hvorfor er det lige fantasygenren, du har kastet dig over?
Dengang da jeg begyndte at lege med ideen om at prøve at skrive en roman, var det et ønske om at give nogle af de gode læseoplevelser, jeg har haft, tilbage. Altså et ønske om at bidrage til børn og unges litteratur. Her tror jeg fantasy er den genre, der tiltaler denne målgruppe mest. Samtidig giver den også mig mulighed for at lade fantasien flyve højt.

4. Hvordan er din skriveproces? Har du en idé om hvor historien ender, når du starter, eller opstår historien undervejs?
Når jeg begynder at udtænke et plot, starter det med en scene. Den kan ende med at være hvor som helst i den færdige historie. Scenen viser mig karakterene, og efterhånden som de begynder at tale til mig og vise mig, hvem de er, tager opbygningen form. Jeg har ikke en kaiteloversigt eller lignende. Jeg har en startscene og en ide om, hvor jeg skal hen, men historien skriver sig selv - og jeg får flere aha oplevelser undervejs, og jeg synes faktisk, der er sjovt, at jeg ikke kender hele handlingen på forhånd.

5. Hvordan opstod idéen til Djævlepassagen?
Jeg ved ikke helt, hvor ideen kom fra. Måske var det bare en ide, fordi jeg synes udsendelser om spøgerier, hjemsøgelser, dæmonbesættelser, eksorcisme og den slags er interessant. Jeg havde ingen ide om, at Marcus ville blive en del af historien, før han lige pludselig insisterede på at blive hørt. Mit udgangs punkt var, at denne historie faktisk bare skulle være underholdning, men da jeg var færdig, opdagede jeg, at der alligevel havde sneget sig underliggende temaer ind, som man har rig mulighed for at reflektere over.

6. Hvorfor valgte du, at lægge handlingen på en gammel herregård? Og findes Herstedholm i virkeligheden?
Herstedholm findes ikke i virkeligheden. Jeg tænkte, at en gammel herregård ville være et oplagt sted til spøgeri. At den så kom til at ligge i Sønderjylland var faktisk, fordi jeg ønskede at vise hvor meget Marcus kom på udebane med denne flytning, som han jo overhovedet ikke har lyst til.

7. Hvad synes du er det mest irriterende ved hovedpersonen Marcus? Og det bedste?
Det mest irriterende ved Marcus er, at han er en sur og mut tøsedreng. Vi må håbe, at Kira kan få tilført ham lidt mere frækhed og gå på mod. Det bedste ved ham er, at han er til at stole på.

8. I Djævlepassagen er Herstedholm hjemsøgt. Tror du selv på spøgelser?
Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg ved ikke rigtig om jeg tror på spøgelser. Min logiske sans har svært ved at håndtere, at der skulle findes spøgelser. Alligevel har jeg selv oplevet mærkelig ting - og spøgerier. Og da jeg har svært ved at forklare disse hændelser med logiske argumenter, må jeg jo nok sige, at halvdelen af mig tror på spøgelser.

9. Lavede du research inden du begyndte historien? Og hvis ja, hvad var så det mest uhyggelige/mærkelige du lærte af det?

Jeg lavede som sådan ikke research. Men med flere tusinde timers paranormal tv på samvittigheden, var det ikke svært at finde inspiration. Hvad jeg til gengæld har researchet på er hvordan fjerpenne så ud i slutningen af 1600-tallet. Hvornår bedeslag blev indført. Hvordan døbefonte så ud i 1600-tallet. Og ikke mindst hvornår heksebrænding ophørte i Danmark. Derudover har der været småting, som hvordan f.eks busser (som jo så i Sønderjylland bliver kaldt rutebiler) ser ud med hensyn til farve.

10. Og til slut: Hvilke 5 bøger vil du anbefale alle at læse (det behøver ikke være fantasy)?

Uh... den er svær. 'Dødens Pagt' er nok den eneste bog, der har givet mig mareridt uden at være uhyggelig. 'Evelyn fra byen' er nok den børnebog, jeg har grinet mest af. 'Frode og alle de andre rødder' er den historie jeg altid godt kunne tænke mig en rolle i. 'panserhjerte' er den første bog, der har givet mig et crush på hovedpersonen. 'Dødens kemi' er den krimi, der indtil nu har imponeret mit fagprofessionelle jeg mest.
Så ja... 5 bøger der alle kan anbefales på det varmeste... til de rette aldersgrupper vel at mærke.