August var en måned, hvor den danske sommer vendte tilbage, og vi langt om længe så regn. Det har hjulpet på haven, og den ellers lidt brune udsigt fra min stue er nu blevet grøn igen. At det så betyder, at jeg skal til at slå græs igen, må jeg jo tage med.
August var også den måned, hvor mit første ombygningsprojekt efter indflytning i mit nye hus gik i gang, og jeg brugte to weekender sammen med min handy far, på at bryde det gamle køkken ned, og sætte det nye op, så det nu (næsten) er helt færdigt. Der mangler et par småting, og en enkelt bordplade, men jeg er flyttet ind i det, og nyder både det lysere rum og at have fået mere skabsplads.
På arbejdsfronten har den stået på ekstra udlånsvagter (da mine kolleger også syntes de skulle have ferie:)), udrydning i mailbunken efter min sommerferie, og, selvfølgelig, Fantasyfestival. Vi er nu nået til slutspurten, og selvom vi har prøvet det før, er der stadig mange detaljer, der skal falde på plads, før vi er klar. Jeg glæder mig helt vildt til at vise resultatet af det sidste års arbejde frem om kun 14 dage, for såvel gæster som kolleger, men ved også, at de næste 14 dage bliver enormt hårde, og kommer til at trække tænder ud.
Den megen travlhed på såvel hjemme- som arbejdsfronten havde dog en lidt negativ indflydelse på månedens læsning, hvor jeg endnu en gang tyede til tegneserierne, og faktisk ikke fik læst en bog de første 14 dage. Månedens tema var Opvarmning til Fantasyfestivalen, og selvom jeg ikke nåede alle de bøger jeg gerne ville, fik jeg da læst nogle der passede ind. Til gengæld fik jeg færdiggjort månedens serie fra seriekrukken, hvor jeg manglede at få læst det sidste bind i Howl's Moving Castle-trilogien af Diana Wynne Jones, så det tæller på plussiden.
Og så må det være tid til at få vist det jeg fik læst frem.
Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I august fik jeg læst 3 anmeldereksemplarer, hvoraf jeg havde været i gang med den ene siden april.
Bøgerne er:
B.V. Egholm: Tupilak og krystallerne / Tupilak og kamæleonen
Anmeldereksemplar fra Skriveforlaget.
Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl: Sikanias arvinger (Mørkets søn 3)
Anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen.
Serien er slut.
Julie M. Day: Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas 2)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Leatherbound.
Serien er ajour.
Månedens tema var Opvarmning til Fantasyfestivalen, og her fik jeg læst 3 bøger.
Bøgerne er:
Malene Sølvsten: Verden styrter (Ravnenes hvisken 2.5)
Serien er ajour.
B.V. Egholm: Tupilak og krystallerne / Tupilak og kamæleonen
Anmeldereksemplar fra Skriveforlaget.
Julie M. Day: Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas 2)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Leatherbound.
Serien er ajour.
Månedens serie fra seriekrukken var Howl's Moving Castle af Diana Wynne Jones. Her fik jeg læst den sidste bog, som er:
Diana Wynne Jones: House of Many Ways (Howl's Moving Castle 3)
Serien er slut.
Derudover fik jeg læst 13 tegneserier.
De er:
Mort Walker:
En snebold kommer sjældent alene (Basserne 100% 16)
S'janten på vandretur (Basserne 100% 17)
Kokken fristelser (Basserne 100% 41)
Fart på, Jens Fup! (Basserne 100% 18)
Hører du en snorken? (Basserne 100% 19)
S'janten i hopla!? (Basserne 100% 20)
Altid kampklar! (Basserne 100% 21)
Højt på en gren (Basserne 100% 22)
Der er koldt udenfor! (Basserne 100% 23)
Hvem der? (Basserne 100% 24)
Tid til forårsmarch (Basserne 100% 25)
Der røg orloven, Juan! (Basserne 100% 26)
S'janten i van(d)skeligheder (Basserne 100% 28)
Ialt fik jeg læst 5 bøger og 13 tegneserier, hvilket er ok, når man tænker på, at jeg faktisk ikke fik læst de første 14 dage af måneden. Af det læste var 3 anmeldereksemplarer, og 1 på engelsk. Jeg fik afsluttet 2 serier, og kom ajour med 2 andre.
Næste måned har ikke et læsetema, da den er friholdt på grund af Fantasyfestivalen. Af samme grund trækker jeg ikke en ny serie fra seriekrukken. Selvom jeg af erfaring ved, at jeg nok ikke får læst så meget i løbet af måneden, håber jeg, at få læst en del af de anmeldereksemplarer, jeg har liggende. Og så har jeg en enkelt bog, som jeg bare SKAL have læst inden Fantasyfestivalen.
Ellers står september på Fantasyfestival, havearbejde, og en tiltrængt ferie efter festivalen.
Hvordan var jeres læsemåned? Og kommer I til Fantasyfestival i år?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar