Afsløring af Kobranetværket

Afsløring af Kobranetværket er 2. bind af science fiction-trilogien Oprøret, skrevet af Jacob Oliver Krarup.

Det er lykkedes Casper at flygte fra minen, og i jagten på sin mor og sandheden om sig selv er han nået hele vejen til Elysium. Men byen er meget anderledes end han husker den fra sine drømme, og Casper må leve på gaden og stjæle for at overleve. Og det er bestemt ikke ufarligt, for Casper jages af farlige personer som vil gøre alt for stoppe ham fra at finde sandheden.
En sandhed, som fører ham direkte til Sektor 1 hvor de rige bor, og en uhyggelig afsløring.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Calibat og forfatteren. 

Jeg var ret vild med første bind i serien, så da forfatteren spurgte om jeg ville anmelde bind 2 sagde jeg ja med det samme. Selvom det forvirrede mig lidt at serien tilsyneladende har skiftet titel mellem de to bind, så synes jeg den nye serietitel, Oprøret, giver bedre mening med den retning historien tager, så jeg forstår godt hvorfor forfatteren har valgt at gøre det.
Sproget er igen letlæst og flydende, og de flotte sort-hvide illustrationer er med til at gøre bogens univers og beskrivelser levende for læseren. Bagest i bogen er der et appendiks som fortæller noget af baggrunden for bogens univers og historie, og det var med til at gøre universet endnu mere levende for mig.
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet byder på flere overraskelser undervejs. Historien er fyldt med hæsblæsende action, nervepirrende spænding og dødelige hemmeligheder, men også venskab, fattigdom, korruption, og søgen efter identitet hører til bogens temaer.
Personerne er levende og troværdige, og har hver deres egne motiver og hemmeligheder. Især hovedpersonen Casper faldt jeg for. Han er modig, stædig og smart, og hans søgen efter moren og sandheden om hvem han er, er både gribende og spændende. Også Mini og Laura var jeg rigtig glad for, og jeg håber vi kommer til at se mere til dem i tredje og sidste bog.
Bogens målgruppe er børn fra 10 år, men jeg tror sagtens at yngre læsere vil kunne lide den, og også en ældre læser som jeg var godt underholdt.
Jeg kan varmt anbefale bogen, og glæder mig til at finde ud af hvordan historien ender i tredje og sidste bind.

Smertensbarn

Smertensbarn er 1. bind af fantasyserien Den Grønne Ø af Mette Finderup.

Gyrith er datter af byens høvedsmand, og som sådan udset til at blive gift ud af landsbyen. Men selvom hun ved at fremtiden er bestemt for hende, drømmer hun om mere end ægteskab, og misunder broren Ulver, som i større grad selv kan bestemme sin fremtid. Gyrith har hele sit liv lidt af mærkelige anfald hvor hun forsvinder ind i mørket, og frygter at miste kontrollen med sig selv, hvilket er en af grundene til at hun frygter sejdrejsen. Hvert år sender byen nemlig dens vigtigste jomfru afsted på en åndelig rejse til gudinden Freja for at bede om held, og, ikke mindst, få besked om hvilken ægtemand jomfruen skal have. Gyrith har haft held til at undgå sejdrejsen i et år, men nu er der ingen vej udenom. Byen plages nemlig af voldsom regn, og Gyrith bliver derfor tvunget til at tage rejsen af sin mor. Men rejsen går galt. Det lykkes Gyrith at gøre Freja vred, og kun en mærkelig ring og guden Balder forhindrer gudinden i at slå hende ihjel. I stedet nedkaster hun en forfærdelig forbandelse over Gyrith: Alle dem Gyrith elsker eller vil komme til at elske vil dø. Og der går ikke lang tid før forbandelsen kræver sit første offer…

Bogen er juni måneds valg i fantasylæsekredsen.

Det er efterhånden flere år siden at bogen her udkom, men selvom serien lød som noget lige for mig har jeg af mystiske årsager ikke fået begyndt på den før nu. Og det på trods af at jeg er vild med fantasy som tager udgangspunkt i nordisk mytologi, og jeg kun har hørt godt om serien. Nu hvor jeg har læst bogen kan jeg kun tilslutte mig roserne. For den er god – rigtig god. Også selvom hovedpersonen irriterede mig en smule, hvilket jeg vender tilbage til.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren forstår virkelig at beskrive omgivelserne så man føler, at man selv er der. Dialogerne er livlige, og selvom sproget ikke altid er lige pænt – de bander en del – så er det kun med til at gøre det hele endnu mere realistisk.
Handlingen er godt skruet sammen, og utroligt spændende. Jeg fløj igennem den, og blev hurtigt grebet af historiens mange twists, realistiske actionscener og magi, mens guder og gudinder, slaveri, kønsroller, vold og kærlighed krydrede fortællingen og bragte mig frem til en slutning jeg på ingen måde havde set komme.
Universet tager udgangspunkt i vikingetidens Danmark og de nordiske myter og gudesagn, og man kan mærke, at forfatteren har været grundig med sin research hvad gælder påklædning, boliger og samfundsopbygning. Som læser føles Gyriths omgivelser nemlig utroligt virkelige og levende, og det er med til at gøre historien endnu bedre.
Personerne er realistiske og menneskelige, på både godt og ondt. Hovedpersonen Gyrith er stærk, modig og frihedselskende, og drømmer om andet og mere end at ende som husfrue. Men hun har også let til vrede, er egoistisk, egenrådig, forkælet, og opfører sig ikke særlig pænt over for dem der er lavere på rangstigen end hun selv. Der er ingen tvivl om at hun elsker sine forældre og sin bror, men hendes stædighed giver hende gang på gang problemer. Jeg havde et lidt ambivalent forhold til hende, hvilket trak lidt ned i læseoplevelsen for mig, fordi jeg simpelthen ikke kunne snuppe den måde hun opførte sig over for trællene på, og den måde hun syntes at mene at alle skyldte hende noget. Omvendt kunne jeg godt lide hendes mod og forholdet til Ulver, og hendes spirende forelskelse i Balder, som hun falder for mod sin vilje. Af bipersonerne var især Balder og Kelt interessante. Balder, lysets gud, er bogens hemmelighedsfulde skikkelse. Han redder Gyriths liv, og følger efter hende til menneskenes verden, men han har sine egne motiver, og selvom han er tiltrukket af Gyrith, så følger han sit eget hoved. Kelt er træl, men opfører sig mere som en fri mand. Han er flot, stærk og en dygtig smed, men han er også en dygtig kriger, og selvom han hjælper Gyrith, så bryder han sig ikke ligefrem om hende. Også bogens andre bipersoner er levende og menneskelige, og forfatteren formår at gøre de nordiske guder friske og anderledes, hvilket særligt kommer til udtryk i den ikke just smigrende beskrivelse af Freja.
Alt i alt var Smertensbarn en rigtig godt læseoplevelse, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien. Bogen kan varmt anbefales, og især læsere af nordisk fantasy vil elske den.

Se også forfatterens hjemmeside. 

Dronningen af Tearling

Dronningen af Tearling er 1. bind af fantasytrilogien af samme navn, skrevet af Erika Johansen.

Kelsea er prinsesse af Tearling, og den sande arving til tronen. Hun er vokset op i eksil hos plejeforældre, siden hendes mor sendte hende i sikkerhed da hun var spæd. Hun har aldrig mødt sin mor, og ingen ved hvem hendes far er. På hendes 19-års fødselsdag dukker dronningens livgarde op for at føre hende til Tearlings hovedstad, så hun kan blive kronet og overtage magten.
Men det er bestemt ikke alle der er begejstrede for udsigten til at Kelsea overtager tronen. Hendes onkel Rigsforstanderen, har sendt snigmordere ud for at dræbe hende før hun når frem, og også dronningen af Mortmesme ønsker Kelsea død.
Undervejs opdager Kelsea, at intet er hvad det ser ud til, og at forræderi lurer overalt. Hvis hun vil overleve må hun lære at stole på sig selv, og, ikke mindst, finde ud af hvilke hemmeligheder hendes halskæde gemmer.

Bogen var maj måneds valg i fantasylæsekredsen.

Den her bog tog lang tid for mig at komme igennem. Ikke fordi den er dårlig, men fordi jeg, efter godt 100 sider, lagde den fra mig, og derefter havde meget svært ved at komme i gang med den igen, uden at jeg kan sige hvorfor.
Historien er nemlig rigtig god, med et plot fuldt af twists, og en spændende handling med masser af action, magi, forræderi, hemmeligheder, intriger, religion, grusomheder, magtbegær, slaveri og, overraskende nok, bogglæde, fortalt i et hæsblæsende tempo. Universet er veludbygget og dystert, og især de mange hentydninger til vores verden i form af navne, forfattere og historie giver verdenen et både genkendeligt og fremmedartet præg, som virker fængende og interessant. Jeg kunne godt lide de mange dystopiske elementer i bogen, og synes hele idéen med en udvandring den modsatte vej, fra Amerika til Europa, var godt fundet på og anderledes, end hvad man normalt støder på.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser af såvel omgivelser som grusomheder, og krydret med såvel litterære begreber og figurer som humor. Actionscenerne er realistiske, og så levende, at man som læser næsten kan lugte røgen og blodet.
Personerne er menneskelige og realistiske, og man kommer hurtigt til at lære dem rigtig godt at kende. Kelsea er en skøn hovedperson. Hun er stærk, stædig og modig, men også idealistisk og en smule naiv. Hun er glad for mad, og, som konsekvens heraf, en smule buttet, hvilket er forfriskende, da det er sjældent man støder på buttede hovedpersoner i fantasy. Hun siger selv, at det hun er bedst til er at læse og lave gryderet, og hendes kampevner er stort set ikkeeksisterende. Alligevel er hun parat til at kæmpe for sit folk og det hun tror på, og stole på de drømmesyn hun begynder at modtage. Hun starter med et meget rosenrødt billede af sin mor som hun, efterhånden som historien skrider frem, opdager ikke passer med virkeligheden. Og fra at elske og idealisere sin mor, begynder hun at skamme sig over hende. Også bipersonerne lærer man godt at kende, og især medlemmerne af den kongelige livgarde kommer man som læser tæt på. De er alle loyale mod Kelseas mor, og starter med at betragte Kelsea som noget af en håbløs opgave. Faktisk får Kelsea at vide, at deres opgave er at føre hende til hovedstaden, og derefter må hun klare sig selv. Efterhånden flyttes deres loyalitet til Kelsea, selvom en del af dem betragter hende som et uvidende barn, noget som hendes plejeforældre sørgede for, da de aldrig fortalte sandheden om fredsforhandlingerne mellem hendes mor og Mortmesme. Jeg må dog indrømme, at netop deres store loyalitet over for Kelseas mor irriterede og forvirrede mig, fordi det netop bliver pointeret at hun var en katastrofe som dronning, og når man tager prisen for freden i betragtning, forstår jeg simpelthen ikke hvorfor de vedblev at være loyale også efter dronningens død. Det gælder især Morgenstjerne, som er både snedig og skruppelløs i den måde han tjener sin dronning på. Rigsforstanderen, Kelseas onkel, er depraveret, egoistisk og magtsyg, og fuldstændig ligeglad med sine undersåtter, så længe han kan beholde sin magt, sine kvinder og sine penge. Han er let at manipulere af omgivelserne fordi han er uintelligent, doven og tilfreds, så længe han har sine fornøjelser. Dronningen af Mortmesme er nok den  mest gådefulde person i bogen. Hun er stort set usårlig, magtbegærlig, grusom og har stærke kræfter, og så er hun fuldstændig besat af Kelsea, som nok er den eneste person hun frygter. Hun vil gøre alt for at få fingrene i de blå ædelsten som Tearlings dronning ejede, og er skrækslagen for, at Kelsea skal finde dem og lære at bruge dem. Bogen skifter mellem flere forskellige synsvinkler, og det er med til at give historien mere perspektiv, selvom langt størsteparten fortælles af Kelsea. Det er især onklens og den onde dronnings synsvinkler der tilføjer historien et dybere lag, fordi man lærer den anden side at kende, og, ikke mindst, finder ud af hvor afhængig Mortmesme og den onde dronning er, af de slaver de får. Ikke fordi det legitimerer slaveriet, men fordi det fortæller en del om magtbalancen og de økonomiske interesser slavehandlen indebærer i Mortmesme - og i Tearling.
Jeg glæder mig til at læse videre i serien og vende tilbage til bogens univers og dens fantastiske personer. Kan man lide dystopisk fantasy må man ikke snyde sig selv for denne bog, som jeg, på trods af at det tog mig lang tid at få den læst, varmt kan anbefale.

Skæbnemageren

Skæbnemageren er en graphic novel skrevet af Kenneth Bøgh Andersen og illustreret af Lars Gabel.

Anmeldereksemplar modtaget af Høst & Søn.

Simon og Tim er tvillinger. Tim er den udadvendte og populære, og den som har nemt ved skolen, mens Simon ofte føler, at han står i skyggen af sin bror. Efter et skænderi med sin bror ønsker Simon, at Tim aldrig var blevet født. Og dagen efter opdager han, at ønsket er gået i opfyldelse. Det er kun ham der kan huske Tim, og der går ikke længe før han også begynder at glemme ham. Men når han husker ham kan han ikke lade være med at fortryde sit ønske, og så sker der noget endnu mærkeligere: Der dukker en mand op på maleriet i hans værelse, og manden taler til ham. Han fortæller, at Simons bror er blevet bortført af en ond heks, og at kun Simon kan redde ham. Men for at gøre det, må han tage til verden inde i maleriet og opsøge Skæbnemageren. Simon opdager snart, at verden i maleriet er meget anderledes end den han er vant til - og langt farligere. Han får brug for al sit mod hvis han skal redde sin bror - og sig selv - fra heksen.

Da jeg hørte at Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel var i gang med at skrive en graphic novel var jeg ikke i tvivl om at det ville blive godt. Og jeg havde ret. Billeder og tekst spiller i den grad sammen, og resultatet er intet mindre end fantastisk.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med gys, spænding, magi, søskendejalousi, mærkelige væsener og ondskab. Samtidig stiller forfatteren spørgsmål ved begrebet skæbne. Er alt forudbestemt på forhånd, eller kan man ændre skæbnen? Og hvad hvis man ikke har en skæbne? Er det skæbnen eller vores valg der bestemmer om vi er gode eller onde? Historien mindede mig på nogle områder om filmen Labyrinth, med børn der bliver ønsket væk, og søskende der forsøger at redde dem i en verden fyldt med mærkelige væsener, fare og magi. Men alligevel var historien helt sin egen, og det skyldes blandt andet de mange filosofiske overvejelser om godt og ondt, skæbne og fri vilje, som forfatteren udforsker i fortællingen.
Sproget er letlæst og flydende, og selvom der ikke er så meget tekst, så er der et godt flow i den. Samspillet mellem tekst og illustrationer er rigtig godt, og danner tilsammen en god fortælling. Illustrationerne er fantastiske, og jeg kan rigtig godt lide, at illustratoren har valgt, at fortælle den del af historien der foregår i vores verden i sort-hvid, mens den anden verden vises i farver. Det gør nemlig kontrasten mellem fantasi og virkelighed endnu større, og tilfører den anden verden endnu mere magi. Farvevalgene er gennemførte, og man fornemmer virkelig skiftet mellem heksens mose, Skæbnemagerens bjerg og resten af den anden verden i den måde som farvekombinationerne skifter på. Farverne bliver gradvist mørkere og mere dystre efterhånden som historien skrider frem, og det giver virkelig læseren en fornemmelse af den voksende fare.
Personerne er levende og realistiske, og selvom der ikke er ret mange af dem, kommer man som læser hurtigt til at holde af dem. Især hovedpersonen Simon lærer man godt at kende. Selvom han føler sig i skyggen af sin bror og ønsker ham væk, så elsker han ham alligevel, og da det går op for ham hvad han har gjort, betænker han sig ikke på at gøre hvad han kan for at redde ham. Også selvom det kan koste ham livet. Han er modig, men også jaloux og stædig, og kombinationen af godt og ondt i ham er med til at gøre ham virkelig for læseren. Af bipersoner er Tom nok den jeg lærte bedst at kende, og jeg kom til at holde utrolig meget af ham.
Jeg var vild med Skæbnemageren, og kan varmt anbefale den til alle der elsker graphic novels, gode historier og Kenneth Bøgh Andersens bøger. Jeg glæder mig allerede til at læse den igen, og til at dykke dybere ned i de flotte illustrationer.

One Silent Night

One Silent Night er 15. bind af Sherrilyn Kenyons fantasyserie Dark-Hunter.

Stryker har udtænkt den perfekte hævn, efter Nick slog hans søster ihjel for at redde den kvinde Acheron elsker. Han vil sætter War fri fra Tartarus og sende ham efter Nick og Acheron. Det viser sig dog hurtigt, at det ikke er den mest gennemtænkte plan. For War har en tendens til at vende sig mod hans befrier, og samtidig vil guderne gøre alt for at standse War før han udsletter alt omkring sig.
Artemis sender derfor den person der hader Stryker allermest efter ham: Hans ekskone, Zephyra, som har haft 11000 år til at nære sit had.
Men Zephyra og den datter han aldrig har kendt er ikke den eneste overraskelse Stryker får. Nick gemmer nemlig på en hemmelighed, som ikke engang han selv kender. En hemmelighed, som kan udslette War, og, i værste fald, verden som vi kender den.
Hvis War skal stoppes må fjender overvinde deres had, og Stryker må genfinde sine følelser. Men det er bestemt ikke let, for Zephyra bærer i den grad nag.
Hell has no fury as a woman scorned. 

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg er vild med den her serie!
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren har en utrolig evne til at beskrive omgivelser og atmosfærer så man som læser føler man er der selv. Actionscenerne er livagtige, og sexscenerne er steamy, uden dog at blive for meget.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom plottet på overfladen ligner de foregående i serien, så formår forfatteren altid at dreje det, så det adskiller sig, og gør historien unik. Historien er fyldt med spænding, action, sex, magi, dæmoner, guder, forræderi, intriger, kærlighed, hævn og hemmeligheder, og de mange twists gør det svært at gætte, hvad der kommer til at ske. Og slutningens cliffhanger kom i den grad bag på mig. Handlingen i dette bind binder samtidig historien sammen med spinoff-serien Chronicles of Nick, som kronologisk foregår før Dark-Hunter-serien. Det er fantastisk at forfatteren kan holde rede på de mange tråde hun spinder fra bog til bog, og knytte dem sammen til en stor gobelin, samtidig med at hun lægger hints til senere bøger ud undervejs. Det sker både i handlingen og i forhold til personerne.
Og personerne er da også et af de elementer som er med til at gøre bøgerne så vanedannende. De er levende, menneskelige og realistiske, og har hver især deres egne historier og motiver. Samtidig byder hvert bind i serien på gensyn med tidligere bøgers hoved- og bipersoner, og det er med til at gøre såvel universet som personerne virkelige for læseren, fordi man føler man virkelig lærer dem at kende. Fokus i denne bog er Stryker og Zephyras historie, og deres blandede følelser over for hinanden. På den ene side elsker de hinanden. Stryker forlod Zephyra efter ordre fra sin far, Apollo, men er aldrig holdt op med at elske hende. Og det selvom hun nu hader ham indædt og passioneret. Zephyra er såret både følelsesmæssigt og på stoltheden over Strykers svigt, men alligevel kan hun ikke lade være med at have følelser for ham. Begge elsker deres datter, men Stryker har stadig dårlig samvittighed over mordet på sin søn, og hans had til Apollymi, Acheron og Nick gør ham blind over for sandheden. Og apropos Nick, så centrerer en hel del af handlingen i denne bog sig om ham, hvilket jeg var virkelig glad for, da han nok er min yndlingsperson i Dark-Hunter-universet. Nick hader stadig Acherons rolle i hans mors død, men han nærer også dårlig samvittighed over sin egen rolle, og da han pludselig opdager kræfter han aldrig har kendt før, er muligheden for hævn pludselig tættere på end nogensinde. Derudover optræder også Acheron, Medea og Tory i bogen, sammen med adskillige andre både kendte og nye bipersoner, og igen lykkes det forfatteren at udvide universet med nye personer, guder og væsener.
Dark-Hunter-serien er blevet lidt af en guilty pleasure-serie for mig, og en serie som jeg tyr til, når jeg er gået død i andre bøger, eller ikke ved hvad jeg har lyst til at læse. Blandingen af mytologi, magi og nutidens New Orleans, godt krydret med action, kærlighed og elskelige personer fungerer bare, og jeg kan kun anbefale serien. Men jeg må advare om, at den er stærkt vanedannende.

Se også forfatterens hjemmeside.

The Harry Potter Tag

Jeg elsker Harry Potter-serien, så da jeg så dette tag hos Ord fra en bibliofil var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle prøve at besvare det. Jeg er godt nok ikke blevet direkte tagget, men Ann-Kristine opfordrede de der ikke tidligere har besvaret tagget til at gøre det, og nu tager jeg så imod opfordringen. Tagget er nogle år gammelt, og jeg har ingen idé om hvor mange der allerede har besvaret det eller hvor det oprindeligt stammer fra, så jeg vælger ikke at tagge nogle, men i stedet bringe Ann-Kristines opfordring videre til de der kunne være interesserede.
Og nu til spørgsmålene.

Favorite book
Det er uden tvivl tredje bog i serien, Harry Potter og Fangen fra Azkaban. Jeg kan rigtig godt lide at Harry lærer mere om sin familie og om hvad der skete da hans forældre døde, og samtidig synes jeg personerne udvikler sig rigtig meget undervejs. Og så er der selvfølgelig introduktionen af min yndlingsperson.

Favorite movie
Den første film, Harry Potter og De Vises Sten. Jeg er vild med introduktionen af Troldmandsverdenen, personerne, og den barnlige uskyld som filmen udstråler. Jeg må dog også tilstå, at jeg faktisk ikke har set alle filmene, så det er med udgangspunkt i de første fem film at jeg besvarer spørgsmålet.

Least favorite book
Hmm, den er svær. Der er nemlig to af bøgerne der kandiderer til titlen, og jeg har svært ved at pege på hvilken af dem jeg bryder mig mindst om. Men kandidaterne er Harry Potter og Fønixordenen og Harry Potter og Halvblodsprinsen. For mig var begge bøgerne meget lange at komme igennem. Femmeren fordi Harry var ulideligt meget teenager, og sekseren fordi historien bare ikke rigtig fangede mig. Begge bøger havde også nogle, for mig, unødvendige dødsfald som ødelagde en del af fornøjelsen for mig. Selvom jeg har sværest ved at tilgive dødsfaldet i femmeren, så irriterer handlingen i sekseren mig mest, og de står derfor stadig lige.

Parts of the books/movies that made you cry
Slutningen af Harry Potter og Fønixordenen. Jeg har stadig ikke tilgivet J.K. Rowling for I-hvem-nok-hvems død.

If you could hook up with any HP character who would it be?
Jeg må indrømme, at jeg har et svagt punkt for angrende bad boys, så enten Draco Malfoy eller Severus Snape. Begge er loyale over for de personer de elsker, og selvom de begår/har begået fejl, så vil de gøre alt for at redde deres kære. Snapes endeligt taget i betragtning er det dog nok Draco der vinder, og at han er rig nok til at kunne holde mig med bøger resten af livet er kun et plus.

Favorite character
Uden tvivl Sirius Black. Det kan godt være at han ikke var specielt sød ved sine klassekammerater i skolen, men han er den eneste person som sætter Harry først, og som ikke bare stiller urimelige krav til ham, eller forventer at han vinder krigen helt alene. Da jeg for nylig købte en tryllestav til mig selv var jeg heller ikke i tvivl om at det skulle være Sirius´, og den indtager nu en hædersplads i min Harry Potter-samling.

What would your Patronus be?
Jeg har aldrig taget en test for at finde ud af det, men en ravn eller en kat ville da ikke være dårligt. Allerhelst ville jeg have en drage, men jeg er faktisk ikke helt klar over om et magisk væsen kan være ens Patronus.

If you could have the Resurrection Stone, Invisibility Cloak or the Elder Wand, which one would you choose?
Uden tvivl Usynlighedskappen. Jeg ville elske at kunne bevæge mig uset rundt, og hvis jeg boede på Hogwarts ville jeg gå på opdagelse i slottet når alle andre sov eller besøge biblioteket. Og så er der også det plus, at man som indehaver af Usynlighedskappen forlænger end levetid betragteligt - de to andres oprindelige ejere gik det jo ikke særlig godt.

What House would you be in?
Sandsynligheden taler for Ravenclaw, men jeg har nu også en vis sympati for Slytherin, på grund af den måde resten af skolen behandler dem på.

If you could meet any member of the cast who would it be?
Den person jeg allerhelst ville møde er desværre død. Jeg ville elske at have kunnet møde Alan Rickman, som var en skuespiller jeg virkelig beundrede. Men at snakke bøger med Emma Watson ville heller ikke være dårligt.

Have you played any of the video games?
Ja, det har jeg faktisk. Og jeg ejer endda et af dem, Harry Potter og Halvblodsprinsen til Wii. Det kan godt virke lidt mærkeligt at det er det spil jeg ejer når jeg nu ikke bryder mig om bogen, men spillet var en gave, så derfor...

If you were on the Quiddith team, which position would you play?
Nu ville jeg aldrig kunne komme på tale til et Quidditch hold, da jeg dels har højdeskræk, og dels er totalt usporty, så pas.

Were you happy with the ending?
Det kommer an på hvilken slutning vi snakker om. For mig slutter serien nemlig før epilogen, og den slutning kunne jeg godt lide. Epilogen hadede jeg derimod. Den var unødvendig, og jeg forstår stadig ikke hvorfor Harry skulle gifte sig med den fangirl.

How much does Harry Potter mean to you?
Det er godt nok svært at måle, men nok ikke så meget som for dem der er vokset op med bøgerne. Jeg læste første gang serien som voksen, eller rettere, jeg startede på dem i gymnasiet, og var allerede fantasy-elsker og læsehest på det tidspunkt. Til gengæld er jeg ret vild med hele fankulturen omkring især bøgerne, og jeg elsker også at læse fanfiktion fra universet. Der kan jeg nemlig ignorere at epilogen nogensinde blev skrevet, og i stedet parre Harry med alle andre end hende han giftede sig med.

Hvad betyder Harry Potter for jer? Og hvem er jeres yndlingsperson?

Book Haul #5 2017

Maj kom, og med den væltede det ind med nye bøger. Mit stakkels postbud blev jaget op af mine trapper flere gange om ugen, og jeg var i postbutikken for at hente bøger 1-2 gange hver uge. Jeg havde allerede i april en forudanelse om at bogkøbene ville gå amok i maj, men alligevel kommer det bag på mig hvor mange nye bøger der er flyttet ind hos mig i løbet af en enkelt måned. Retfærdigvis skal det siges, at jeg ikke selv har købt dem alle sammen, for søde forlag og forfattere har sendt mig en del anmeldereksemplarer i månedens løb, men langt de fleste af bøgerne har jeg selv købt. Jeg har ingen anelse om hvornår jeg får tid til at læse dem, og bare det at vise de nye bøger frem for jer kommer til at tage sin tid. Og med denne advarsel vil jeg vise årets, indtil videre, største Book Haul frem for jer. Så sæt jer godt tilrette, og se hvilke bøger som fik postbuddet til at stønne af anstrengelse og opsøge en kiropraktor.

Som nævnt har en hel del søde forlag og forfattere sendt anmeldereksemplarer min vej i maj. Jeg fik ikke mindre end 13 styk ind af døren i månedens løb.
Bøgerne er:

Joe Abercrombie: Kongers sidste argument (Den Første Lov 3). Forlaget Gyldendal.
Anmeldt på bookeater.dk. 

John Flanagan: Slaget på Hackham Hede (Skyggens lærling: De første år 2). Forlaget Gyldendal.
Anmeldt på bookeater.dk.

James Frey og Nils Johnson-Shelton: Spillets regler (Endgame 3). Forlaget Høst & Søn.

Patrick Ness: Release. Forlaget Gyldendal.
Anmeldt på bookeater.dk.

Erika Johansen: Invasionen af Tearling (Dronningen af Tearling 2). Forlaget People´s Press.

C.J. Redwine: Ønskemageren (Ravenspire 2). Forlaget Turbine.

Jacob Oliver Krarup: Afsløring af Kobranetværket (Oprøret 2). Forlaget Calibat.
Tilsendt af forfatteren.

Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel: Skæbnemageren. Forlaget Høst & Søn.
Til anmeldelse på bookeater.dk.

Julie Kagawa: Jernkongen (Iron Fey sagaen 1). Forlaget HarperCollins Nordic.

Lene Krog: Pigen fra månehøjen. Books on Demand.
Tilsendt af forfatteren. 

Catharina Kjelgaard Vedel-Smith: Ildens Flamme (Ildsangen 1). Booksanddragons.
Tilsendt af forfatteren.

Josefine Ottesen: Eventyret om Fjeren og Rosen. Forlaget Alvilda.

Lene Kaaberbøl: Isfuglen (Katriona 3). Forlaget Alvilda.

I april havde Saxo.dk udsalg i anledning af Verdens Bogdag 23. april. Det måtte jeg selvfølgelig benytte mig af, men da jeg, efter at have afgivet min ordre, opdagede at jeg som Plusmedlem havde fået en rabatkode, bestilte jeg straks endnu en portion bøger. De to bogpakker dukkede dog først op i maj, da jeg benyttede lejligheden til at få bestilt en del bøger som først udkom i starten af måneden.
Ialt købte jeg 11 bøger på Verdens Bogdag.
Bøgerne er:

Sarah J. Maas: A Court of Wings and Ruin (A Court of Thorn and Roses 3)

Fredrik Backman: Ting, min søn skal vide om verden

Nicholas Eames: Kings of the Wyld

Rick Riordan:
Camp Half-Blood Confidential
The Dark Prophecy (The Trials of Apollo 2)

Taran Matharu: The Battlemage (Summoner 3)

Brandon Sanderson:
Alcatraz vs. the Evil Librarians (Alcatraz vs. the Evil Librarians 1)
The Scrivener´s Bones (Alcatraz vs. the Evil Librarians 2)
The Knights of Crystallia (Alcatraz vs. the Evil Librarians 3)
The Shattered Lens (Alcatraz vs. the Evil Librarians 4)
The Dark Talent (Alcatraz vs. the Evil Librarians 5)

Og så skulle man tro at jeg havde købt bøger nok hos Saxo, ikke? Næ nej, i maj købte jeg nemlig også to bogpakker hos dem, så jeg endte med at modtage fire bogpakker i løbet af måneden.
De to bogpakker indeholdt i alt 8 bøger.
De er:

Diana Wynne Jones: A Tale of Time City

Veronica Rossi: Riders (Riders 1)

Sherrilyn Kenyon: Deadmen Walking (Deadman´s Cross 1, Dark-Hunter 28)

Frances Hodgson Burnett: The Secret Garden

E.B. White:; Charlotte´s Web

Michael J. Sullivan:
Theft of Swords (The Riyria Revelations 1)
Rise of Empire (The Riyria Revelations 2)
Heir of Novron (The Riyria Revelations 3)

Selvom jeg er medlem af Gyldendals Bogklub, så er det efterhånden sjældent at jeg køber månedens bog. Det er nemlig ikke ret tit, at månedens bog passer ind i min smag. Maj måneds gjorde dog, og jeg glæder mig allerede til at læse den.
Bogen er:

Åsne Seierstad: To søstre

Derudover købte jeg en anden bog i Gyldendals Bogklub da juni-kataloget, og med det sommerudsalgskataloget, dukkede op.
Bogen er:

Tove Ditlevsen: Samlede digte

I maj måned byttede jeg bøger med en kollega. Jeg var endt med to eksemplarer af den samme bog, og da hun havde et lignende problem, byttede vi dubletter. Jeg endte med at få 2 bøger.
Bøgerne er:

Cora Carmack: Som du ser mig (Losing it 3)

Gayle Forman: Bare en dag

Sidst, men ikke mindst, modtog jeg også i maj en FairyLoot-boks. I maj var temaet Warriors & Legends, og boksen indeholdt hele 2 bøger.
Bøgerne er:

Mark Daniels: World Mythology in Bite-Sized Chunks

Renée Ahdieh: Flame in the Mist

Som om alle de mange bøger ikke var nok, så købte jeg også 2 nye Funko Pops i maj.
Figurerne er:

Nightwing
Smaug

Derudover købte jeg, efter at have sukket efter den i lang tid, endelig min egen tryllestav fra Harry Potter-samlingen. Og den tilhører selvfølgelig min yndlingsperson i bøgerne, Sirius Black.

Ialt flyttede 38 bøger, 2 Funko Pops og 1 tryllestav ind hos mig i perioden 23. april til 2. juni. Heraf var 13 anmeldereksemplarer, 2 var byttebøger, og 1 var en overraskelse, men de resterende 22 købte jeg selv.
Jeg ved allerede nu, at der er flere anmeldereksemplarer på vej til mig, og en enkelt bogpakke fra Saxo bliver det også til i denne måned. Jeg har dog bestemt mig for at skære kraftigt ned på bogkøbene før efterårets store bogmesser. Min læsning kan ikke følge med mit bogkøb, og især de engelske bøger kommer til at hensygne i mine reoler. Jeg ved dog med mig selv, at et fuldstændigt forbud mod køb af nye bøger ikke vil komme til at fungere, så derfor har jeg besluttet mig for, at jeg stadig køber nye danske bøger, i det omfang jeg har lyst til, men at jeg indfører et delvist bogkøbsstop på køb af engelske bøger. Jeg køber stadig nyudgivelserne i serier jeg allerede ejer, men nye serier og andre bøger køber jeg ikke, før jeg har læst minimum 10 af de engelske bøger jeg allerede har stående i reolerne. Forhåbentlig kan jeg overholde det, så jeg kan få mine Book Hauls ned på et mere overskueligt niveau, og samtidig få læst nogle af de bøger jeg allerede ejer. Der er jo en grund til at jeg købte dem i første omgang, og det var ikke for at de skulle stå ulæste i reolerne. For at gøre det nemt for mig selv, har jeg bestemt at mine nye bogkøbsregler træder i kraft 1. juni, og det er fra denne dato at de 10 engelske bøger skal læses før jeg må købe nye. Jeg håber jeg kan overholde det, og glæder mig til at få læst nogle af mine nyanskaffelser.

Har I fået nye bøger i maj? Og har I erfaringer med bogkøbsstop?