Blind passager er 1. bind af science fiction-serien SpaceTeam15 skrevet af Jacob Oliver Krarup.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Calibat.
William er, sammen med andre unge, optaget på Astronautskolen i Ribe. Han er dygtig i skolen, men har ingen venner, og føler sig ensom. Han er forelsket i skolens kønne pige Amalie, men hun ser ham overhovedet ikke, og er i stedet sammen med klassens flotteste fyr, Søren.
I et forsøg på at imponere Amalie, siger William ja til at liste sig ombord på en rumfærge, og se den indefra. I sidste ende er det kun Amalie og William der tør snige sig ombord. Men de havde ikke regnet med, at færgen pludselig ville lette - med dem ombord.
Jeg modtog bogen som en overraskelsespakke fra forlaget, og da jeg så at den foregik i Ribe, var jeg meget spændt på at læse den.
Selvom Ribe ikke fylder ret meget i bogen, så synes jeg alligevel idéen om et Rumfartscenter i Danmarks ældste by er ret sjovt fundet på. Og idéen om, at menneskene vender sig mod rummet på grund af mangel på ressourcer er også god.
Sproget er enkelt og letlæst, og selvom man godt sprogligt kan mærke at bogen henvender sig til en yngre målgruppe, så bliver der aldrig talt ned til læseren. Tværtimod myldrer det med tekniske betegnelser, og man kan mærke, at forfatteren har lavet en del research på forhånd.
Personerne er levende, og selvom det kun er William man for alvor lærer at kende, så er bipersonerne godt beskrevet, omend en anelse klicheagtige, med den toptrænede, populære fyr (Søren), og den rige og smukke pige (Amalie), som er øverst i hierarkiet. Hovedpersonen William er intelligent og dygtig i skolen, men også ensom, og har det svært socialt. Han vil så gerne gøre indtryk på Amalie, men ved ikke hvordan, og det gør det ikke nemmere, at hun er interesseret i Søren, som er hans diametrale modsætning, og tit er på nakken af ham. De indbyrdes relationer mellem William og hans klassekammerater var rigtig godt beskrevet, og det gjorde det nemt at identificere sig med Williams situation i klassen.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er fyldt med spænding, action, kærlighed, rumfærger, farlige missioner og almindeligt skoleliv. Det er en historie om at føle sig udenfor, og om at være forelsket i en uopnåelig pige, men også en historie om mod, intelligens og uheld. Enkelte dele af plottet virkede en anelse urealistiske (her tænker jeg især på Rasmussens problem, da jeg er ret sikker på, at astronauter ikke normalt får lov til at rejse, hvis deres helbred ikke er i top), og samtidig mindede historien mig en del om filmen Armageddon. Det ændrer dog ikke på, at historien er spændende, og er man interesseret i rumfærger og teknik, vil man garanteret elske bogen.
Se også forfatterens hjemmeside.
Viser opslag med etiketten Jacob Oliver Krarup. Vis alle opslag

søndag den 22. april 2018
fredag den 16. juni 2017
Afsløring af Kobranetværket
Afsløring af Kobranetværket er 2. bind af science fiction-trilogien Oprøret, skrevet af Jacob Oliver Krarup.
Det er lykkedes Casper at flygte fra minen, og i jagten på sin mor og sandheden om sig selv er han nået hele vejen til Elysium. Men byen er meget anderledes end han husker den fra sine drømme, og Casper må leve på gaden og stjæle for at overleve. Og det er bestemt ikke ufarligt, for Casper jages af farlige personer som vil gøre alt for stoppe ham fra at finde sandheden.
En sandhed, som fører ham direkte til Sektor 1 hvor de rige bor, og en uhyggelig afsløring.
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Calibat og forfatteren.
Jeg var ret vild med første bind i serien, så da forfatteren spurgte om jeg ville anmelde bind 2 sagde jeg ja med det samme. Selvom det forvirrede mig lidt at serien tilsyneladende har skiftet titel mellem de to bind, så synes jeg den nye serietitel, Oprøret, giver bedre mening med den retning historien tager, så jeg forstår godt hvorfor forfatteren har valgt at gøre det.
Sproget er igen letlæst og flydende, og de flotte sort-hvide illustrationer er med til at gøre bogens univers og beskrivelser levende for læseren. Bagest i bogen er der et appendiks som fortæller noget af baggrunden for bogens univers og historie, og det var med til at gøre universet endnu mere levende for mig.
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet byder på flere overraskelser undervejs. Historien er fyldt med hæsblæsende action, nervepirrende spænding og dødelige hemmeligheder, men også venskab, fattigdom, korruption, og søgen efter identitet hører til bogens temaer.
Personerne er levende og troværdige, og har hver deres egne motiver og hemmeligheder. Især hovedpersonen Casper faldt jeg for. Han er modig, stædig og smart, og hans søgen efter moren og sandheden om hvem han er, er både gribende og spændende. Også Mini og Laura var jeg rigtig glad for, og jeg håber vi kommer til at se mere til dem i tredje og sidste bog.
Bogens målgruppe er børn fra 10 år, men jeg tror sagtens at yngre læsere vil kunne lide den, og også en ældre læser som jeg var godt underholdt.
Jeg kan varmt anbefale bogen, og glæder mig til at finde ud af hvordan historien ender i tredje og sidste bind.

søndag den 23. oktober 2016
Gangene under jorden
Gangene under jorden er 1. bind i science fiction-trilogien Oprøret , skrevet af Jacob Oliver Krarup.
Så længe Casper kan huske har han arbejdet under jorden i en diamantmine. Arbejdet er hårdt, og læretiden som minearbejder byder på konflikter med både vagter og de andre lærlinge. Casper har kun to venner, Sandra og William.
En dag kommer der fint besøg i minen. Og en af de besøgende, en pige, er en som Casper har set før. Men kun i sine drømme, hvor han hedder Noah, og har en familie.
Casper bestemmer sig for at finde ud af hvor han kommer fra, men for at gøre det, må han stikke af fra minen. Og det er bestemt ikke ufarligt.
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Calibat.
Da forfatteren spurgte om jeg ville anmelde bogen sagde jeg ja tak, da jeg syntes den lød spændende. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. For bogen er spændende - uhyggeligt spændende. Handlingen er fyldt med action, mærkelige drømme, slaveri, jalousi, forræderi, hemmeligheder og venskab, og tempoet er højt hele vejen igennem. Sproget er flydende og letlæst, og især beskrivelserne af de mørke minegange er utroligt gode. Personerne er levende og menneskelige, og især hovedpersonen Casper lærer man rigtig godt at kende. Som læser kan man ikke undgå at leve sig ind i Caspers situation, og man hepper på ham mens han jagter sin fortid, og drages ind i konflikter med de andre unge. Men også bipersonerne Sandra og William lærer man godt at kende, og kommer til at holde af. Konflikterne er i øvrigt noget af det som virkelig er beskrevet godt i den her bog, fordi de både virker hverdagsagtige og som noget der sker unge imellem, og som noget der hører en uretfærdig tilværelse til. Bogen er flot illustreret i sort/hvid, og tegningerne er med til at gøre bogen endnu mere spændende. Bagest i bogen er der et appendix som forklarer mere om livet i minen, og det fungerer rigtig godt. Bogen har målgruppen 10+, og jeg er sikker på at den nok skal vække begejstring blandt de børn den er skrevet til. Jeg var i hvert fald godt underholdt.

Etiketter:
anbefaling,
boganmeldelse,
Gangene under jorden,
Jacob Oliver Krarup,
Oprøret,
science fiction
Abonner på:
Opslag (Atom)