For første gang siden Thiyaranahs død har Sebastian et spinkelt håb. Med den allerførste knop fra træet Tir-Nâzrals skabelse kan han bringe Thiyaranah tilbage til livet.
Rejsen fører Sebastian til en verden truet af udslettelse, hvor intet er, som det ser ud til. Heller ikke hans egen familie, hvis indre politiske magtkampe er en lige så stor trussel som den voksende kaotiske magi i nord og Tazkaran-familien.
Med farer alle vegne, og rejseledsagere, som han ikke ved, om han kan stole på, får Sebastian brug for alle sine evner, Storms hjælp, og en god portion held, hvis han skal slippe levende fra sin mission.
Det er ingen hemmelighed, at jeg er helt vild med den her serie, og den her bog er den bedste i rækken indtil nu. Hvilket er noget af en bedrift, for de forrige bind har været helt fantastiske.
Sproget er letlæst og flydende, og de livagtige og billedskabende beskrivelser vækker såvel omgivelser som actionscener til live. Man kan næsten føle den fordærvede magis råddenskab, varmen fra drageilden og nattekulden undervejs, og mærke rejsens strabadser. Og så er bogen ligesom sine forgængere fyldt med humor, sarkastiske bemærkninger, og litterære referencer, der, sammen med et uventet besøg i starten af bogen, giver hele historien et metaelement, som jeg elsker.
Worldbuildingen er intet mindre end imponerende. Endnu en gang lykkes det forfatteren at skabe et nyt univers, som både er gennemført og troværdigt, og som samtidig hænger sammen med verdenerne fra de tidligere bøger i serien. Nye væsener, former for magi, flora, fauna og navne gør verdenen levende, mens forfatteren samtidig bygger videre på den forhistorie, vi er stødt på tidligere, og giver os et kig på, hvordan fejden mellem Tazkaran og Evendale-familierne bragte en verden til undergang.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs. Historien er spændende, og fyldt med action, intriger, politiske rænkespil, magtbegær, korruption, griskhed, magi, drager, magikere, blodige fejder, forræderi, sorg, kærlighed og truende undergang. Her er ondskab, desperation og dobbeltspil krydret med svære valg, håb og venskab, og jeg slugte det hele råt.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og især Sebastian udvikler sig undervejs. Hans sorg og håb driver ham fremad, men selvom han har gode intentioner, er det langt fra alle, der ønsker, at hans mission lykkes. For selvom Sebastian langt fra er magtbegærlig, så får hans voksende magiske evner misundelse og mistillid til at spire hos både allierede og fjender. Og snart står Sebastian over for sit livs sværeste valg. Af bipersonerne er jeg stadig vild med dragen Storm, hvis sarkastiske bemærkninger liver op undervejs, og jeg elsker, hvordan båndet mellem Sebastian og Storm til stadighed udvikler sig. Gensynet med arrukken Khraal var kærkomment, og jeg nød samspillet og venskabet mellem ham og Sebastian. Af nye bipersoner kunne jeg især godt lide Sveier, hvis hemmeligheder kommer til at spille en stor rolle undervejs, og hvis æresbegreber er sjældent stærke i en verden præget af magtkampe. Og så var der også en person eller to, som jeg elskede at hade - men som jeg ikke vil nævne her, for ikke at komme til at spoile handlingen.
Med Illiéndirs Flamme lykkedes det endnu en gang forfatteren at overgå sig selv. Hæsblæsende action, forbløffende og forfærdende magi, masser af politiske intriger, og en hovedperson, der konstant udvikler sig, gør, sammen med seriens humor og litterære referencer, bogen her til en fornøjelse for alle fans af klassisk fantasy, og fans af serien vil bestemt ikke blive skuffede. Jeg kan kun anbefale bogen, og kan næsten ikke vente, til sidste bind af serien udkommer. Heldigvis er der ikke længe til, for jeg vil have mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar