The Martian er en science fiction-bog, skrevet af Andy Weir.
Mark Watney er botaniker og ingeniør, og udsendt som astronaut af NASA til Mars. Ved et uheld strander han på Mars, da missionen bliver afblæst grundet dårligt vejr, og han fejlagtigt bliver troet død af sit hold.
Uden mulighed for at kommunikere med jorden, og med flere år til næste Mars-mission, får Mark brug for al sin viden om botanik og teknik for at overleve helt alene på en fremmed planet.
Men kan han overleve indtil næste mission?
The Martian fik, da den udkom, utroligt mange flotte ord med på vejen, og efter at have læst den, forstår jeg hvorfor. Jeg havde ikke troet, at en bog fyldt med kemiske formler, matematik og kartoffeldyrkning ville fange mig, som den her bog gjorde, men hvor er jeg glad for, at jeg, godt nok flere år forsinket, faldt for hypen. For den var altså virkelig fantastisk.
Sproget er fyldt med humor, livagtige actionsekvenser og realistiske beskrivelser, og selvom jeg ikke kender meget til Mars, så stod planeten lyslevende for mig, mens jeg læste bogen. Selvom bogen er fyldt med kemiske forklaringer, matematiske udregninger og detaljerede botaniske forklaringer, som gik noget over hovedet på mig, så gjorde humoren og spændingen bogen både hurtigt læst og umulig at slippe.
Handlingen er godt skruet sammen, med et originalt plot som trækker tråde både til Robinson Crusoe (uden at blive superreligiøs eller kedelig), Apollo 13-filmen, halvfjerdser-tv-serier og Agatha Christie, og en historie fyldt med spænding, action, rumudforskning, fremmede planeter, politiske forviklinger, kampen for overlevelse, kemiske eksperimenter og kartoffeldyrkning, krydret med ensomhed, savn, og en storslået hjælpeaktion.
Personerne er levende og menneskelige, med hovedpersonen Mark som den mest menneskelige af dem alle. Mark har masser af humor, og så er han intelligent, viljestærk, og lader sig ikke sådan slå ud, trods de udfordringer han står over for. Hans log-indlæg er til tider hylende morsomme, og jeg grinede højlydt flere gange under læsningen af hans kommentarer til livet på Mars. Bipersonerne er nuancerede, interessante og levende, og jeg følte virkelig, at jeg kom til at kende dem godt. Især Marks holdkammerater følte jeg med, og derudover var jeg vild med samspillet - eller måske snarere modspillet - mellem de forskellige folk ved NASA på jorden, som hver især har deres egen agenda, ved siden af missionen med at få Mark hjem igen.
Er man vild med science fiction, robisonader og rumfilm, så kan The Martian kun anbefales. Jeg glæder mig allerede til at læse den igen, og skal helt klart også have set filmen på et tidspunkt.
Se også forfatterens hjemmeside.
2 kommentarer:
Jeg er så glad for at du har fået den læst. Jeg elsker den også, og Mark er bare blevet en a mine absolut yndlingskarakterer. Jeg synes også den virker så realistisk med alt, hvis en sådan situation ville ske. Hvilket også var med til at gøre den til en af mine yndlingsbøger.
Desværre var jeg bare ikke særlig begejstret for Artemis, men jeg håber da at du kommer til at synes mere om den end mig. Men forventningerne er så høje når man ved hvordan Andy Weir kan skrive.
@Anita Reads. Jeg sad også med lidt af et crush på Mark, da jeg var færdig med bogen. Og du har helt ret i, at den virker meget realistisk. Hvilket egentlig bare gør den endnu mere spændende/uhyggelig.
Jeg kan godt huske, at du ikke var så begejstret for Artemis, men jeg håber, det hjælper på forventningspresset, hvis jeg venter med at læse den indtil The Martian ikke er helt så tæt på.
Send en kommentar