Odo og Eleanor bor i en lille landsby, langt fra alting. Mens Eleanor drømmer om at følge i sin riddermors fodspor, ved Odo endnu ikke, hvad han vil være. Men modsat Eleanor drømmer han ikke om at forlade den landsby, han er vokset op i.
En dag, mens Odo og Eleanor skulker fra deres pligter, og er taget på ålefiskeri, finder Odo et sværd i floden. Det bliver starten på et eventyr, som Odo helst ville være foruden, og Eleanor ikke kan vente med at begive sig ud på. For sværdet er nemlig fortryllet, og da det er Odo, som har vækket det af dets dvale, slår Biter, som sværdet hedder, ham straks til ridder.
Biter og Eleanor får snart overtalt Odo til at drage ud på eventyr, for at finde ud af, hvorfor floden er begyndt at forsvinde, og om det virkelig er en drage, der står bag. Men ridderlivet er ikke ufarligt, og hvordan tager man egentlig kampen op mod en drage - og overlever?
Jeg har tidligere læst bøger af både Garth Nix og Sean Williams, og kunne ikke stå for titlen på denne bog. Og den var da også rigtig god, selvom jeg havde det lidt svært med Eleanor.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser, og en god portion humor. Bogen tager en del af fantasyklicheerne og ridderlivet under kærlig behandling, og giver begge dele et tiltrængt twist.
Universet er måske ikke voldsomt anderledes end så mange andre fantasyuniverser, men har dog enkelte originale væsener. Jeg kunne dog godt have tænkt mig en smule mere worldbuilding undervejs, og lidt mere geografisk viden om verdenen og landet, selvom det da hjælper, at der er et kort over området i bogen. Det kommer bare ikke rigtig til udtryk i teksten også, hvilket jeg synes er synd.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom jeg gættede de fleste twists på forhånd, så var der da også et par overraskelser undervejs. Historien er spændende, morsom og fyldt med riddere, talende sværd, jalousi, venskab, quests, magi, action, ondskab, forræderi og drager.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom det ikke var alle, der var lige nuancerede, så virkede de fleste realistiske. Hovedpersonen Odo var absolut min yndlingsperson. Han er modig, stærk, og loyal, og selvom han egentlig ikke har lyst til at drage på eventyr eller blive ridder, så tager han alligevel opgaven på sig, og gør sit bedste, for at hjælpe folk. Eleanor var jeg til gengæld ikke så vild med. Hun er ambitiøs, jaloux og impulsiv, og 100% opsat på at blive ridder ligesom sin mor. Det gør hende bare ikke til en særlig god ven, fordi hun handler uden at tænke sig om, bringer Odo (og sig selv) i farlige situationer, og kun tænker på sig selv, og hendes egen drøm. Det gjorde også, at venskabet mellem hende og Odo til tider virkede en smule kunstigt, og jeg havde virkelig lyst til at ruske hende undervejs, fordi hun opførte sig som hun gjorde. Af bipersonerne er jeg nødt til at nævne det talende sværd Biter, som, på trods af, at han er et sværd, virkelig har en stor personlighed, og udover Odo var min absolutte yndlings"person". Biter har sin egen opfattelse af, hvordan en ridder skal være og opføre sig, og han er fast besluttet på at få Odo til at opføre sig sådan. Samtidig er han impulsiv, og har let ved at blive fornærmet, hvilket giver Odo en del problemer på halsen undervejs. Men Biter er også loyal over for Odo, og opsat på at lære ham at passe på sig selv.
Selvom bogen manglede lidt, for at sidde helt i skabet, så elskede jeg humoren, Biter og Odo, og jeg skal helt klart læse videre i serien. Kan man lide ridderhistorier med et twist og masser af humor, så kan bogen her kun anbefales.
Se Garth Nix' hjemmeside.
Se Sean Williams' hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar