tirsdag den 31. december 2019

Sejlvæveren

Sejlvæveren er en science fantasybog skrevet af Muffy Morrigan.

Efter ødelæggende krige på jorden, vendte menneskene sig mod rummet. Her fandt de en ny fjende, krybene, som de har ligget i krig med siden. Med hjælp fra dragerne fik menneskene evnen til at bruge deres magi til at væve sejl til deres rumfartøjer, og for alvor tage kampen op mod krybene.
Siden har mennesker og drager sammen bekæmpet krybene, selvom ikke alle er lige begejstrede for alliancen.
Vævermester Tristan er den Laugets dygtigste sejlvæver, så da flåden får brug for sejl til deres største krigsskib til dato, er det ham, der får opgaven. Men allerede fra starten får Tristan og Lauget mistanke om, at der er noget, som ikke er, som det skal være. Ulykker rammer de af Laugets medlemmer, som er involveret i arbejdet på flådens nye skib, og i et forsøg på at opklare mysteriet, bliver Tristan tilknyttet skibet som dets Kriger - den magiker, som har ansvaret for, at sejlene fungerer på skibet.
Det går snart op for Tristan, at der er noget helt galt ombord på skibet. Men kan han opklare mysteriet, før det er for sent?

Hold op, hvor var den her bog altså bare god! Og hvor er jeg glad for, at jeg endelig fik den læst.
Sproget er, trods både sømandsudtryk og til tider temmelig teknisk sprog, letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, og en creepy undertone, som fulgte mig hele vejen igennem læsningen.
Universet er originalt, og ligner ikke noget, jeg før er støt på. Idéen om magiske sejlskibe i rummet, koblet med drager og sømandsliv er mildest talt genial, og jeg fik mindelser om såvel Hornblower-serien, Temeraire-serien, Star Trek og Starship Troopers under læsningen.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og historien er uhyggeligt spændende. Historien er actionfyldt, med masser af magi, sømandsliv, intriger, forræderi, attentater, hemmeligheder, venskab, monstre, rumkamp, pirater og drager. Jeg slugte bogen i et hug, og kunne ikke lægge den fra mig, før den, alt for hurtigt, var slut. Jeg var nemlig på ingen måde klar til at slippe personerne og universet, og ville ønske, at bogen var en del af en serie, så jeg kunne fortsætte rumskibsejladsen.
Personerne er levende, menneskelige og nuancenede, og jeg følte virkelig, jeg kom til at kende dem. Hovedpersonen Tristan er intelligent, modig, og har et helt særligt forhold, til de sejl, han væver, og den magi, han udfører. Hans venskab med såvel dragen Fenfyr som flådemanden Barrett, og tjeneren Riggan er virkelig godt beskrevne, og virkede helt naturlige, trods både art- og rangforskelle. Af bipersonerne var jeg især vild med dragen Fenfyr, hans loyalitet, og hang til grapefrugter, førstestyrmanden Barrett, hvis skib ufrivilligt blev en del af et komplot, den allestedsnærværende og loyale tjener Riggan, og general Muher fra Dragekorpset, hvis venskab, mod og loyalitet bliver sat på en hård prøve. Til gengæld afskyede jeg den brutale kaptajn Stemmer og hans loyale mænd, som det var svært, at finde noget formildende ved.
Er man vild med drager, Star Trek og Hornblower, science fantasy, eller vil man bare gerne prøve kræfter med en original, creepy og uhyggeligt spændende rumhistorie med drager, så er Sejlvæveren en bog, man bare ikke må gå glip af. Jeg elskede den fra start til slut, og kan kun anbefale den. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: