fredag den 11. oktober 2019

Stenvogterens forbandelse

Stenvogterens forbandelse er 2. bind af Kazu Kibuishis graphic novel-serie Amulet.

Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Det lykkedes Emily og Navin at redde deres mor, men desværre ikke uden omkostninger. Deres mor ligger i koma, efter at være blevet forgiftet, og deres eneste håb er, at lægerne i Kanalis har en medicin, der kan redde hende, før det er for sent.
Hvad Emily og Navin ikke ved, er, at de bliver jagtet af elverne. Elverkongen har udstedt en dødsdom over dem, og forfølgerne nærmer sig hurtigt.
Heldigvis får de to søskende hjælp af husets beboere og ræven Leon, men er det nok? Emily kæmper med at lære at styre amulettens kræfter, og ikke lade den tage over, men det er bestemt ikke let. Og da de to søskende bliver adskilt under et elverangreb, ser det hele ret sort ud.

Jeg kunne rigtig godt lide historien i første bind, selvom illustrationerne ikke helt fungerede for mig. Det sidstnævnte blev dog bedre her i andet bind. Muligvis fordi illustrationerne er lysere, og mere farvestrålende, og muligvis fordi jeg har vænnet mig mere til stilen.
Sproget er stadig letlæst, med velfungerede dialoger, fantasifulde navne og et godt flow.
Handlingen er godt skruet sammen, og der bliver skruet gevaldigt op for både action og spænding her i andet bind, samtidig med at de lysere illustrationer fjerner lidt af det creepy fra første bind. Historien er utroligt spændende, og fyldt med magi, mærkelige væsener, elvere, talende træer, fare, undertrykkelse, modstand, desperation, robotter og familierelationer. Samtidig lærer vi mere om amuletten, stenvogternes rolle og konflikten med elverne, mens Emily og Navin står over for helt nye udfordringer, da de bliver adskilt.
Universet udvider sig mere og mere, med nye væsener og steder, og jeg elsker blandingen af elvere, robotter, mekaniske huse, dyrevæsener, magi og virkelig flotte naturskildringer. Illustrationerne er blevet mere farvestrålende og lyse, og det giver personerne mere liv og varme, hvilket var noget af det jeg savnede i første bind. Actionsekvenserne er illustreret rigtig godt, og man føler næsten, man befinder sig midt i kampene. Universet er syret, originalt og magisk, og jeg var især vild med de talende træer, som havde forbløffende meget personlighed.
Personerne er levende og menneskelige, og både Emily og Navin udvikler sig en hel del her i andet bind. Emily kæmper med at styre amuletten, og hendes viljestyrke og motivation bliver i den grad sat på prøve undervejs. Navins selvtillid vokser, da han pludselig også får en rolle at spille i opgøret med elverne, og hans styrker begynder at vise sig. Af bipersonerne er jeg stadig vild med Miskit, men også ræven Leon og elverprinsen hørte til mine favoritter, da de begge er nuancerede, gådefulde og interessante som personer.
Alt i alt en rigtig god fortsættelse. Både historien og universet fik mere sammenhæng, mens illustrationernes varmere farver gjorde, at jeg syntes bedre om dem end i forrige bind. Nu er problemet så bare, at der er alt for lang tid, til næste bind udkommer. Og ventetiden bliver hård, for jeg har i den grad forelsket mig i universet, og kan næsten ikke vente med at finde ud af, hvad der nu kommer til at ske med Emily, Navin og alle de andre.

Ingen kommentarer: