Dyndkarlens tårer er 1. bind af højtlæsningsserien Liljas eventyr, skrevet af Josefine Ottesen.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Alfeprinsessen Lilja bor sammen med de andre alfer ved Nøkkerosesøen. Lilja er nysgerrig, og vil hellere lege, flyve og gå på oplevelse, end at gå i skole med de andre alfebørn.
En dag møder hun moslingen Mossi. Moslinger og alfer kan ikke lide hinanden, men da Lilja redder hans liv, bliver de to gode venner alligevel. Og da Liljas ven Duno forsvinder, får Lilja brug for Mossis hjælp.
Josefine Ottesen er en af mine absolutte yndlingsforfattere, og derfor var jeg også virkelig glad, da forlaget uventet sendte mig hendes nyeste bog. Selvom jeg ikke helt er målgruppen, så nød jeg historien, forfatterens sprog, og Christian Højgaards dejlige illustrationer, som fylder bogen.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser og en særlig varme, som kendetegner Ottesens højtlæsningsbøger. Selvom sproget er letforståeligt, så bliver der på ingen måde talt ned til læseren (eller måske snarere lytteren), og man kan mærke at forfatteren respekterer bogens målgruppe, og tager dem alvorligt.
Naturen kommer i den grad til live i det univers, som forfatteren har skabt, og ud over at læseren (og lytteren) bliver klogere på dyre- og plantelivet i og omkring en sø, så myldrer universet også med magiske væsener som alfer, moslinger og den farlige Dyndkarl. Som voksen læser kunne jeg godt have tænkt mig en smule mere baggrund og udvikling af de magiske væsener, men jeg er ikke i tvivl om, at målgruppen vil være tryllebundne.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med spænding, farer, nysgerrighed, eventyrlyst, venskab og magiske væsener, men også sorg, tristhed og dril fylder en del, ligesom almindelige og dagligdags temaer som skolens populære men drillesyge dreng, klassens dygtige pige, den kedelige lærer, og familieproblemer bliver taget op.
Personerne er levende og realistiske, hvad enten de er alfer, moslinger eller frøer. Lilja er nysgerrig, impulsiv og vil hellere lege, end at gå i skole. Men hun er også modig, varmhjertet, og hjælpsom, når hendes venner har problemer. Jeg syntes måske også, at hun var en smule manipulerende over for sine frøvagter Kvæk og Kvak, som virkelig ikke har det nemt som Liljas personlige bodyguards, men heldigvis opvejer Liljas gode hjerte det til en vis grad. Mossi er på mange måder Liljas diametrale modsætning. Han er lille, tyk og jordbunden, og grov i munden, men hans hjerte, mod og eventyrlyst er lige så store som Liljas, og deres umage venskab fungerer rigtig godt. Af de andre bipersoner var jeg især vild med frøerne Kvæk og Kvak, mens jeg godt kunne have brugt lidt mere karakterisering af Dyndkarlen, som jeg ikke helt følte, at jeg lærte rigtigt at kende.
Sidst, men ikke mindst, er jeg nødt til at nævne bogens layout. Udover de førnævnte skønne illustrationer, så har bogen også et kort over Nøkkerosesøen forrest og bagest, ligesom der er noder til Liljas sang, og en QR-kode, hvor man også kan høre hvordan sangen lyder.
Alt i alt en virkelig skøn højtlæsningsbog som vil begejstre både børn og deres voksne højtlæsere, og samtidig kan bruges til at åbne for samtaler om følelser, skoleliv og grænsen mellem leg og alvor. Jeg glæder mig allerede til at tage med Lilja på eventyr igen.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar