(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer/boggaver)
Med andre ord, er det tid til at vise oktober måneds Book Haul frem. Da jeg allerede har vist bogkøbene fra BogForum frem (se indlægget om BogForum her), indeholder denne Book Haul kun de bøger jeg fik før og efter BogForum.
Stakken byder på både anmeldereksemplarer og en enkelt overraskelsesgave fra søde forfattere og forlag, flere udgaver af den samme bog (man er vel samler), et par FairyLoot-bøger (jeg skal advare mod spoilers for september- og oktoberboksen), og en enkelt signeret bog, som har været lang tid undervejs, plus det løse.
Da der er en del bøger, der skal vises frem, må det vist være tid til at komme i gang.
Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I oktober fik jeg tilsendt 5 bøger fra søde forfattere og forlag, hvoraf en enkelt kom som en fuldstændig overraskelse.
Bøgerne er:
Joe Abercrombie: Den halve krig (Det Splintrede Hav 3). Forlaget Gyldendal.
Bogen er tilsendt til anmeldelse på bookeater.dk.
Karen Inge Nielsen: Sortedammens hemmeligheder (Djævlepassagen 1). Forlaget DreamLitt.
T.R. Bisgaard:
Vølvens spådom (Midgårds beskyttere 1). Forlaget Calibat.
Lokes list (Midgårs beskyttere 2). Forlaget Calibat.
Anna Day: Fandom. Politikens Forlag.
I løbet af oktober havde Saxo indtil flere tilbud, og det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at benytte mig af. Det blev til 7 bøger ialt, heriblandt flere udgaver af yndlingsbogen, en enkelt krimi som er blevet rost til skyerne, og bøger til samlingen af Puffin Classics og Harry Potter-bøger.
Bøgerne er:
J.K. Rowling: The Tales of Beedle the Bard (illustreret af Chris Riddell)
Søren Sveistrup: Kastanjemanden
J.R.R. Tolkien:
The Annotated Hobbit (annoteret af Douglas A. Anderson)
The Hobbit or There and Back Again
Rudyard Kipling: Just So Stories (Puffin Classics)
Roger Lancelyn Green: The Adventures of Robin Hood (Puffin Classics)
Roger Lancelyn Green: Tales of the Greek Heroes (Puffin Classics)
Derudover købte jeg endnu en udgave af yndlingsbogen på Bookdepository, i en lækker slipcase, og med både sammenfoldeligt kort og illustrationer i farver, nemlig:
J.R.R. Tolkien: The Hobbit (Deluxe Edition)
I slutningen af september forudbestilte jeg en signeret udgave af en illustreret tiårsudgave af en af mine yndlingsforfattere hos Borderland Books (hvilket ikke var helt nemt), og i midten af oktober dukkede den så endelig op. Jeg gik desværre glip af forfatterens besøg i Danmark, da hun for et år eller to siden gæstede Herlufsholm Fantasy Bogmesse, og da hun nok ikke lige kommer forbi igen, var dette muligheden for at få fat i et signeret eksemplar af en af hendes bøger.
Bogen er:
Gail Carriger: Soulless (illustreret af Jensine Eckwall)
Rent tilfældigt faldt jeg også over fortsættelsen til en af de bøger jeg ejer, men endnu ikke har læst, i Føtex til en utrolig god pris, og da jeg holder meget af forfatteren, kom bogen selvfølgelig med mig hjem.
Bogen er:
Fredrik Backman: Os mod jer (Bjørneby 2)
Og så fik jeg ikke mindre end 2 FairyLoot-bøger ind ad døren i oktober, da september-boksen var utroligt længe undervejs, og den derfor først ankom i starten af denne måned.
Bøgerne er:
Somaiya Daud: Mirage
Natasha Ngan: Girls of Paper and Fire
Sidst, men ikke mindst, fik jeg også købt en enkelt tegneserie, nemlig:
Mort Walker: Sådan et uvejr regner jeg ikke for noget særligt (Basserne 100% 43)
Ialt blev det til 17 bøger og 1 tegneserie, foruden den stak jeg købte på BogForum, i perioden 30. september til 2. november. Af dem var 5 anmeldereksemplarer og 2 FairyLoot-bøger. Og så er der endda flere bøger på vej til mig.
Jeg håber, at kunne holde igen med bogkøbene i november, men med Black Friday i slutningen af måneden er det bestemt ikke sikkert, det kommer til at ske. Til gengæld kan jeg konstatere, at min bogkøbsregel virker, da jeg, selvom jeg lavede en enkelt upser til BogForum (jeg havde glemt, at jeg lige havde købt bøger af forfatteren til Fantasyfestivalen, som jeg endnu ikke havde fået læst), kom hjem med færre bøger, end hvis jeg ikke havde haft reglen at holde mig til. Nu håber jeg så bare, at jeg får overholdt den resten af året, så jeg, på sigt, får færre ulæste forfatterskaber, der bare hober sig op i mine reoler.
Har I fået nye bøger i oktober? Og har I også en yndlingsbog I samler på?
1 kommentar:
Der er altså mange spændende bøger! Er misundelig på Soulless-udgaven ;)
Mvh.
Den lille Bogblog
Send en kommentar