lørdag den 30. juni 2018

Læsestatus for juni

Juni var en travl måned, på alle andre måder end læsefronten. Varmen i slutningen af maj og starten af juni satte min læsning næsten helt i stå, og det eneste jeg kunne samle mig om at læse, var tegneserier. Derfor har der også været meget stille på bloggen. Alligevel fik jeg prøvet noget nyt, da jeg, i anledning af genudgivelsen af første bind af Grænsen til Trafallas, og udgivelsen af andet bind, havde en samtale med forfatteren Julie M. Day på bloggen om fantasy og elvere. Det var et rigtig sjovt indlæg at lave, og resultatet kan læses lige her.
Samtidig var juni travl både socialt og på arbejdsfronten. Planlægningen af Fantasyfestivalen har bevæget sig ind i slutfasen, og der er meget, der skal nås, før jeg kan gå på sommerferie. Derudover har der også været et par andre opgaver som skulle klares inden ferien, og som har taget en del af overskuddet.
I juni var jeg til bogbloggerevent i Horsens, hvor forlaget Leatherbound havde inviteret på mad, hygge og et møde med Julie M. Day, i anledning af udgivelsen af Julies anden bog i trilogien Grænsen til Trafallas, Skyggen fra Nord. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, som I kan læse mere om her.
Jeg var også et smut i Aarhus på familiebesøg, afledt af en studietur til Ikea, hvor jeg skulle se på nyt køkken. Praktisk nok kunne jeg kombinere studieturen med besøg hos mine forældre, bedsteforældre, og en tur i Legoland med min nevø, bror og svigerinde. Det var en rigtig dejlig weekend, og jeg nød den i fulde drag.
I slutningen af juni var jeg ude at spise med kollegerne fra mit team, og det var en rigtig hyggelig aften, selvom den sluttede med et aflyst tog og en togbus hjem.
Med læsningen gik det, som nævnt, ikke ret godt. Jeg fik ikke læst en eneste bog, der passede ind i læsetemaet Feer, og fik heller ikke læst videre i månedens serie, Sookie Stackhouse/True Blood, af Charlaine Harris. Til gengæld fik jeg læst en hel del tegneserier, da mit hoved ikke rigtig kunne samle sig til andet. Måneden sluttede med TomeTopple, som fortsætter ind i juli, og forhåbentlig vækker min læselyst igen. Jeg er i hvert fald fortrøstningsfuld.
Og nu må det så være tid til at vise de bøger og tegneserier jeg fik læst frem.

Af anmeldereksemplarer fik jeg i juni måned kun læst en enkelt bog. Den var til gengæld rigtig god.
Bogen er:

Kenneth Bøgh Andersen: Lysets hjerte
Anmeldereksemplar fra Høst & Søn.
Anmeldt på bookeater.dk. 

Derudover fik jeg læst 3 bøger på engelsk, hvoraf den ene faktisk var en novelle.
Bøgerne er:

Sherrilyn Kenyon: Intensity (Chronicles of Nick 8)
Serien er slut.

Leigh Bardugo: Six of Crows (Six of Crows 1)
Serien er påbegyndt og igang.  

Gail Carriger: How To Marry A Werewolf (Claw & Courtship 1)
Serien er påbegyndt og ajour. 

Langt hovedparten af det jeg læste i juni var dog tegneserier. Faktisk fik jeg læst hele 30 styk!
Tegneserierne er:

Franquin:
Viggo kontra Kvik (Vakse Viggo 10)
Opfinderen Viggo (Vakse Viggo 11)
Højt at flyve, Viggo (Vakse Viggo 12)
Balladen om Viggo (Vakse Viggo 13)
Viggo eller og kaos (Vakse Viggo 14)
Viggo slår sig løs (Vakse Viggo 15)
Alle tiders Viggo (Vakse Viggo 16)
Go'nat, Viggo (Vakse Viggo 17)
Hvem klokker klokkeren for? (Vakse Viggo 18)
Skynd dig, Viggo! (Vakse Viggo 19)
Serien er slut. 

Jerry Scott og Jim Borgman:
Zits - en mundfuld mere! Søndagssider 2000-2002
Zits - og biler (Zits 100% 5)
Zits - og skole (Zits 100% 6)
Zits - og mobiler (Zits 100% 7)
Musik og meget andet (Zits 100% 8)
Filip og mor (Zits 100% 9)
Filip og Pierce (Zits 100% 11)
Zits 100% 12
Serien er slut.

Mort Walker:
Det her bliver en god dag! (Basserne 100% 39)
Serien er ajour. 

Will:
Den forheksede onkel (Isabelle 1)
Kærlighedsbæltet (Isabelle 2)
Det flyvende rige (Isabelle 3)
Det magiske tegn (Isabelle 4)
De fortryllede bær (Isabelle 5)
Serien er slut.

Jim Davis:
Ulykkesfuglen (Garfield 13)
Lige i øjet! (Garfield 20)
Flader ud (Garfield 21)
-Kælekatten (Garfield 22)
Mandag igen! (Garfield 36)
Serien er igang. 

Ialt fik jeg læst 4 bøger og 30 tegneserier. Heraf var 1 anmeldereksemplar og 3 på engelsk. Af tegneserierne var 1 et samlebind. Jeg fik afsluttet en enkelt bogserie, og påbegyndt 2 andre, hvoraf jeg kom ajour med den ene.
I juli vil jeg have læst nogle af de anmeldereksemplarer jeg ikke fik læst i juni, og jeg er allerede godt igang, da jeg har ikke mindre end 4 af dem på min TBR til TomeTopple. Månedens læsetema er Blandede genrer, hvilket betyder, at alt hvad jeg læser vil tælle med. Jeg trækker ikke en ny serie fra seriekrukken, da jeg har brug for at slappe af, og kun læse det jeg har lyst til. Jeg har dog kig på en af serierne fra krukken, som jeg har tænkt mig at tage med på ferie, så helt slipper jeg ikke projektet - jeg vælger bare selv, hvad det skal være for en serie. Udover TomeTopple deltager jeg i juli også i mit arbejdes interne læsekonkurrence, som finder sted i juli og august. De sidste par år er jeg endt på enten anden- eller tredjepladsen, og jeg håber at lande i toppen igen i år.
Alt i alt en noget blandet læsemåned. Fantastisk på tegneseriefronten, men dårlig på bogfronten. Forhåbentlig bliver juli måned bedre. Jeg satser i hvert fald på at få læst en del, når jeg går på ferie. Udover læsning skal juli bruges på havearbejde, familiefødselsdage og projekt:køkken, hvor jeg skal have de sidste ting udvalgt, så jeg få køkkenet bestilt. Og så afslapning, selvfølgelig, så jeg kan være på toppen, når slutspurten til Fantasyfestivalen går ind i august.

Hvad fik I læst i juni? Og har I nogle læseplaner for sommeren?  

Ingen kommentarer: