Mens middagsheden gør det mere behageligt at være indenfor, tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne få vist sidste måneds nyanskaffelser frem.
I maj fortsatte jeg bogkøbsfesten fra april. Jeg holdt mig egentligt pænt på måtten til midten af måneden, men så greb det også om sig, og jeg venter endda stadig på, at de sidste bøger dukker op.
Maj blev også måneden, hvor jeg brød min bogkøbsregel for engelske bøger - og det endda noget så eftertrykkeligt, hvad I også vil kunne se i næste måneds Book Haul, hvor de sidste bøger forhåbentlig er dukket op.
Og nu til bøgerne.
Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. Siden sidst har jeg fået tilsendt 7 bøger fra søde forfattere og forlag.
Bøgerne er:
Peter V. Brett: Ørkenspyddet Del 1+2 (Den tatoverede mand 2). Forlaget DreamLitt.
Laura Eidnes Bregnhøi: Dagbog til min hjerne. Overraskelsespakke fra Forlaget Alvilda.
Tomi Adeyemi: Solstenen (Children of Blood and Bone 1). Politikens Forlag.
Kenneth Bøgh Andersen: Lysets hjerte. Høst & Søn.
Til anmeldelse på bookeater.dk.
Julie M. Day: Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1). Leatherbound.
Marie-Louise Rønning: Mørkets sangfugl (Skaberens Våben 2). Forfatteren og Forlaget DreamLitt.
I starten af mig var jeg for første gang på Comic Con i København. Udover en masse merchandise (som I kan se i indlægget jeg skrev om oplevelsen) kom jeg også hjem med 2 tegneserier/graphic novels, nemlig:
Benni Bødker og John Kenn Mortensen: Julebestiariet
J.R.R. Tolkien: Hobbitten eller ud og hjem igen
I maj modtog jeg hele 2 FairyLoot-bokse, da aprils boks blev noget forsinket.
Bøgerne er:
Jessica Leake: Beyond A Darkened Shore
Mindee Arnett: Onyx & Ivory
Og så skete det, som jeg havde frygtet, da jeg så, hvor mange nye udgivelser der kom i maj, som jeg var interesseret i. Jeg brød min bogkøbsregel for engelske bøger. Og det var ikke engang de nye udgivelsers skyld. Jeg kiggede nemlig tilfældigt i Bookdepositorys Bargain Shop, og da jeg opdagede, at hele 4 bøger fra min Goodreads-TBR kunne fås til omkring 30 kr. stykket, kunne jeg ikke stå imod. Og så røg der selvfølgelig lige et par bøger mere med, når jeg nu var i gang med at bryde reglen.
Bøgerne er:
D.E. Stevenson: Miss Buncle's Book
E. Nesbit: The Railway Children
Sherrilyn Kenyon: Born of Betrayal (The League 8)
Stephen Aryan: Battlemage (The Age of Darkness 1)
Rachel Caine:
Paper and Fire (The Great Library 2)
Ash and Quill (The Great Library 3)
Og da jeg nu alligevel var i gang med at bryde reglen, og Saxo havde 20% rabat på engelske bøger, købte jeg selvfølgelig også en ordentlig stak der. Indtil videre har jeg dog kun modtaget 1 af dem, som er:
Rick Riordan: The Burning Maze (The Trials of Apollo 3)
Maj blev også måneden, hvor jeg for første gang købte en bog hos Folio Society. Jeg er nemlig begyndt at samle på flotte udgaver af Hobbitten af J.R.R. Tolkien, og der var deres udgave et absolut must. Med bogen følger en sort slipcase, og selve bogen er med guldtryk, Tolkiens originale kort, og illustrationer af Eric Fraser. Og så har den selvfølgelig den originale titel, The Hobbit.
EMP Denmark havde også udsalg i maj, hvor rabatten voksede, jo flere Funko Pops man købte. Jeg endte med at købe 3, som er:
Batman (DC Super Heroes 141)
Jareth (Labyrinth 365)
Faith (Buffy the Vampire Slayer 597)
Sidst, men ikke mindst, fik jeg fat i dette flotte krus på arbejdet. I år forsøger vi os med salg af krus til Fantasyfestivalen, og jeg måtte selvfølgelig også selv have et.
Ialt flyttede 17 bøger, 2 tegneserier/graphic novels, 3 Funko Pops og 1 krus, foruden det merchandise jeg købte til Comic Con, ind i perioden 5. maj til 2. juni. Og så har jeg ikke engang modtaget alle de bøger jeg har købt i maj endnu.
Da jeg alligevel har brudt min bogkøbsregel, sætter jeg den på pause indtil videre. Måske indfører jeg den igen til efteråret, eller finder en anden måde at begrænse mit bogindkøb på, så jeg har en chance, for faktisk at få bøgerne læst. Jeg vil dog fortsat føre regnskab med hvor mange engelske bøger jeg køber og hvor mange jeg får læst, og håber, det er en motivation til fortsat at få læst nogen af dem.
Har I fået nye bøger på reolerne i maj?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar