Alcatraz vs. the Evil Librarians

Alcatraz vs. the Evil Librarians er 1. bind af fantasyserien af samme navn, skrevet af Brandon Sanderson.

Alcatraz har været plejebarn hele sit liv. Han har aldrig kendt sine forældre, og har tilbragt sine snart 13 år med at flytte fra den ene plejefamilie til den anden. For hver gang han er faldet til i en familie, begynder der at gå ting i stykker - dyre ting - uden at Alcatraz gør noget for det, og plejeforældrene sender ham derfor altid videre til de næste i rækken.
Men da Alcatraz fylder 13, sker der noget nyt. Han får en pakke med posten, fra nogle der påstår at være hans forældre. Pakken viser sig at indeholde en pose med sand, og Alcatraz er ikke imponeret. Han får dog snart andet at tænke på, da han kommer til at brænde plejeforældrenes køkken ned, hvilket betyder at det er tid til at blive sendt videre til det næste hold plejeforældre.
Men den morgen han skal afhentes, dukker der en gammel mand op. Manden påstår at være Alcatraz´ bedstefar, og han siger, at posen med sand er vigtig, og for alt i verden ikke må falde i bibliotekarernes hænder. Desværre er posen blevet stjålet, og den gamle mand vil have Alcatraz med ud at finde den, før bibliotekarerne kan fremstille et våben med sandet.
Alcatraz er sikker på at den gamle mand er skør, men da den socialrådgiver der skulle hente ham forsøger at skyde ham, begynder han alligevel at tro, at der er noget om det den gamle mand siger.
Hvis Alcatraz skal overleve må han lære at bruge sine evner, for bibliotekarerne er farligere end han tror, og verdens skæbne afhænger af at han kan lære at bruge sine ødelæggende evner og få fat i posen med sand - før det er for sent.

Jeg hørte første gang om bogen fra booktuberen Connor O´Brien, og da jeg hørte titlen var jeg ikke i tvivl om, at jeg bare måtte læse serien. En serie om onde bibliotekarer, skrevet af Brandon Sanderson? Count me in! Alligevel gik der lidt tid før jeg fik fat i serien, men nu har jeg endelig fået læst første bind, og det var bestemt ventetiden værd! Jeg hulkede af grin hele vejen igennem, og fløj igennem bogens sider, mens talende dinosaurer, magiske briller og onde bibliotekarer viste vej gennem en historie om informationens magt, fortalt med en stor kærlighed til bøger og historiefortælling.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med ordspil, fantastiske beskrivelser og masser af referencer til såvel bøger som biblioteker. Actionscenerne er utroligt realistiske, og man kan som læser tydeligt se det hele for sig.
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er fyldt med cliffhangers, forshadowing, og utrolige twists, som gør historien fuldstændig umulig at forudsige, fordi personerne kommer ud for den ene absurde situation efter den anden. Bogen er spændende, og fyldt med action, magi, dinosaurer, selvkørende biler, bøger, hemmeligheder og magtkampe. Det er en historie om hvordan viden er magt, og hvordan informationer kan bruges både til at bekæmpe undertrykkere og undertrykke mennesker, men også en historie om frihed, familie og at lære sig selv at kende. Det er en historie om bøger, litteratur og underholdning, men også om forfattere, bibliotekarer og historie. Er man, som jeg, bibliotekar, vil man ikke kunne undgå at more sig over de mange referencer til de klicheer og fordomme der findes om faget - blandt andet kaldes det område bibliotekarerne kontrollerer for Hushlands, og samtlige bibliotekarer har hornbriller, kedeligt tøj og knold i nakken.
Det er endnu en gang lykkedes Sanderson at skabe et originalt univers som ikke ligner noget jeg før har læst om, og jeg er vild med idéen om magiske briller og bibliotekarerne som ærkefjenden. Ikke nok med at bøgerne har så stor en rolle som de har, Sanderson vender også op og ned på teknologien og dens historie, og skaber et univers hvor briller er magiske opfindelser, og sværd er højdepunktet af teknologi. Det er fantastisk, magisk og absurd, og er alt sammen med til at skabe et utroligt univers hvor alt kan ske, og intet er som man tror.
Personerne er fantastisk levende, og selvom de på sin vis er karikerede og klichefyldte, så er de stadig menneskelige og realistiske. Jeg er vild med Alcatraz og hans selvironi, hans mod og uvidenhed, og den måde han, på trods af at alt hvad han kender vendes op og ned, alligevel kaster sig ud i det hele. Men samtidig har han også svært ved at åbne sig, fordi han er blevet såret for mange gange. Også bipersonerne er levende, nuancerede og overraskende, og man kommer hurtigt til at holde af dem.
Jeg skal helt klart læse videre i serien, og glæder mig til at vende tilbage universet og nye absurde situationer. Bogen er et must-read for fans af forfatteren, og ikke mindst for bibliotekarer, som jeg er sikker på vil more sig lige så meget som mig. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside.

Kalamit

Kalamit er 3. og sidste bind af Brandon Sandersons dystopiske science fiction-trilogi Fortropperne.

Selvom det lykkedes David og Fortropperne at besejre Regalia, så var sejrens pris for høj. Prof overgav sig til sine episke evner, og under navnet Rampelys forsøger han at føre Regalias plan ud i livet. Siden Prof blev Rampelys er Fortropperne mere eller mindre gået i opløsning, og de fleste gemmer sig for ham.
Men alt er dog ikke helt tabt. David har opdaget sandheden om de episkes svagheder, og sammen med sin lille gruppe af Fortropperne har han en plan om at få Prof tilbage på det godes side. Først har de dog brug for våben, og, ikke mindst, at finde ud af hvad Profs plan egentlig er.
David har dog også et andet problem: Hans mareridt bliver mere og mere insisterende, og han begynder at frygte, at Regalia havde ret. Og over det hele lyser Kalamit...

Selvom jeg var helt vild med de første bøger i serien, så har jeg først nu fået læst sidste bind. En del af forklaringen var, at jeg ikke havde lyst til at serien skulle slutte, men nu kunne jeg ikke udskyde det længere. Jeg måtte simpelthen vide hvordan det hele endte for David og Fortropperne.
Og slutningen skuffede bestemt ikke.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor. Jeg er stadig vild med Davids sarkasme og vidunderlige sammenligninger, og beskrivelserne er fantastiske og billedskabende. Igen oplevede jeg bogen gennem tegneseriestriber i hovedet, og igen elskede jeg universet, som igen udvidede sig her i tredje bind med flytningen til en ny by, denne gang skabt af salt, og et utroligt ulækkert laboratorium. Tempoet er højt, men selvom jeg fløj igennem bogen, så blev min læsning desværre forstyrret af enkelte grammatiske fejl undervejs. Det er synd, for resten af bogen er utrolig.
Handlingen er spændende, og fyldt med action, superevner, utrolige byer, ondskab, venskab, kærlighed, frygt, hemmeligheder og valg. Sanderson har vendt superheltebegrebet på hovedet, og bruger det til at diskutere begreber som godt og ondt, magt og afmagt, frihed, hvordan magt korrumperer, og det personlige valg hver enkelt har mellem godt og ondt. Det er underholdende, tankevækkende og nervepirrende, og jeg skiftevis grinede og sad på kanten af stolen mens handlingen udfoldede sig for mig. Historien er fyldt med twists, og slutningen, som var fantastisk, kom i den grad bag på mig.
Personerne er utroligt menneskelige og levende. Selvom de episke er egocentrerede, blottede for empati og magtsyge repræsenterer de alligevel nogle af menneskets dårlige sider, og man kan som læser ikke lade være med at have en lille smule ondt af dem undervejs. David er stadig en fantastisk hovedperson. Han er intelligent, nørdet, modig, sjov, og parat til at gå igennem ild og vand for dem han holder af - bogstavelig talt. Man kan mærke at han har udviklet sig fra den første bog hvor han var drevet af hævn til sidste bind, hvor det i stedet er de mere positive følelser som venskab og kærlighed der er drivkraften. Men også bipersonerne er levende, og især Megan, som i den grad kæmper med sig selv, holdt jeg rigtig meget af. Hun har gradvist fået en større og større rolle igennem bøgerne, og samspillet med David fungerer rigtig godt. Jeg kunne også godt lide Abraham, Cody og Mizzy, og især Codys fantastiske historier fik mig til at grine gang på gang.
Kalamit var en rigtig god slutning på en fantastisk trilogi. Der er ingen tvivl om at jeg kommer til at læse bøgerne igen og igen, for historien og personerne er fantastiske, og samtidig er jeg faldet pladask for Sandersons skrivestil, og glæder mig til at læse flere af hans (mange) bøger. Kan man lide superhelte med et twists, og fortalt med masser af humor og action, så vil man elske den her serie. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

The Ultimate Hitchhiker´s Guide

The Ultimate Hitchhiker´s Guide er en samling af alle fem bind i Douglas Adams´ science fiction-serie, Hitchhiker´s Guide to the Galaxy, samt en bonusnovelle. Bogen indeholder The Hitchhiker´s Guide to the Galaxy, The Restaurant at the End of the Universe, Life, the Universe and Everything, So Long, and Thanks for All the Fish, Mostly Harmless, og novellen Young Zaphod Plays It Safe.

Arthur Dent er en helt almindelig mand, hvis liv er på vej til at ændre sig markant. Hans dag starter dårligt, og bliver kun værre derfra. Han vågner op med tømmermænd, efter at have opdaget, at kommunen vil rive hans hus ned - dagen før nedrivningen skal begynde. Dagen bliver værre, da bulldozerne ankommer, og Arthur har ikke andet valg, end at lægge sig i vejen for dem, hvis han skal redde sit hus.
Hans protest bliver dog afbrudt af hans nabo, Ford Prefect, som får ham overtalt til at tage med ned på pubben. Her fortæller han ham, at jorden går under lige om lidt, og det viser sig, at han har ret. For kort tid efter ankommer en flåde af rumskibe for at nedrive jorden, så der kan blive plads til en ny hypermotorvej i rummet.
Jorden går under, men ved et mærkeligt sammentræf bliver Arthur reddet, da hans nabo, Ford Prefect, viser sig at være dels et rumvæsen, og dels en journalist for rejsehåndbogen Hitchhiker´s Guide to the Galaxy, som har været strandet på jorden i 15 år. Nu er chancen der for at slippe væk, og Ford tager Arthur med sig på en noget anderledes blaffetur.
Snart er Arthur en del af et eventyr han aldrig havde drømt om, men det er ikke nemt pludselig at være galakseblaffer, når han meget hellere vil være hjemme på jorden med en kop te. Universet er bestemt ikke for sarte sjæle, og at overleve er sværere end man skulle tro.

Jeg har efterhånden haft bogen stående ulæst i reolen i over ti år, så da jeg faldt over den forleden besluttede jeg mig for at gøre det til mit sommerprojekt at få den læst. Jeg havde egentlig troet at læsningen ville tage længere tid, og blive afbrudt af andre bøger mellem hver del, men i stedet slugte jeg samtlige 815 sider på engelsk på to dage, og selvom den for mig ikke helt lever op til dens kultstatus, så kan jeg godt forstå hvorfor der er så mange der elsker den.
Sproget er flydende og fyldt med masser af selvopfundne teknologiske begreber, som er med til at give bogen dens stemning af rumeventyr, og selvom den ikke er decideret letlæst - grundet de førnævnte selvopfundne teknologiske begreber - så fløj jeg alligevel gennem siderne, hvilket skyldes dels forfatterens evne til at beskrive både fremmede planeter og jorden på en måde så man føler man er der selv, og dels at bogen er utrolig sjov. Forfatteren sammenkobler den ene absurde idé efter den anden, tilføjer en kæde af uheldige sammentræf og elskelige personer, og jeg slutresultatet er utroligt morsomt, selvom jeg synes han begyndte at gentage sig lidt henad vejen.
Handlingen i især den første bog er godt skruet sammen, og fyldt med action, absurde situationer, vanvittige uheld, rumskibe, mærkelige væsener, robotter, katastrofer og en uundværlig rejsehåndbog. I de sidste par bøger genbruges der lidt vel rigeligt af handlingen, men bøgerne er stadig sjove. Forfatteren tager en del alvorlige emner op undervejs. Dels af den filosofiske slags - hvad er meningen med livet og universet - og dels af samfundsmæssig karakter - mediernes rolle, bureaukratisering, videnskabelige eksperimenter, korruption - og behandler dem med både humor og alvor á la Terry Pratchett. Det fungerer rigtig godt, og er med til at give historien dybde og gøre den til andet og mere end et vanvittigt rumeventyr.
Personerne er levende og menneskelige, og man kommer som læser hurtigt til at holde af dem. Hovedpersonen, Arthur, er en helt almindelig mand som bare gerne vil være i fred, leve et stille og roligt liv, og drikke sin te. Han er sympatisk, venlig, akavet og stille, og absolut ikke rustet til et liv fyldt med action, men alligevel tager han udfordringerne op og gør sit bedste for at hjælpe. Bipersonerne er der mange af, og nogle af dem man især lærer at kende er Ford Prefect, Arthurs udenjordiske nabo, som er rodløs og halvkriminel, men sætter alligevel en ære i sit arbejde, og har et udpræget festgen. Hans fætter, Zaphod, er decideret kriminel, svindler og uhyre charmerende, og selvom han gerne vil undgå ansvar, så stiller han alligevel op når det gælder. Trillian er eventyrlysten, modig, intelligent, og, af uforklarlige årsager, forelsket i Zaphod. Og så er der den deprimerede robot Marvin, som jeg bare ikke kunne lade være med at elske.
Selvom bogen for mig ikke helt levede op til mine forventninger, så er jeg glad for at have fået den læst, og kan man lide absurde fortællinger med masser af rumvæsener, robotter og humor, så kan jeg absolut anbefale serien.

Mimesis

Mimesis er en science fiction-bog skrevet af Thomas Kampmann Olsen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Science Fiction Cirklen. 

I 2045, efter 3. Verdenskrigs afslutning, er overvågning, Virtual Reality og Augmented Reality hverdag, og teknologi findes i alle af hverdagens facetter. Mange mennesker lever næsten udelukkende i den virtuelle verden, og sågar følelser opleves ved teknologisk hjælp.
Markus er filosofistuderende, og arbejder samtidig som tømmer af dødsboer. En dag modtager han en anonym besked med et billede af sin far og en anden mand. Faren var soldat og forsvandt under 3. Verdenskrig for 20 år siden, og Markus har aldrig kendt ham. Han kan dog ikke slippe tanken om at finde ud af mere om ham, og opsøger den anden mand på billedet, som fortæller, at han har set Markus´ far i live i Berlin.
Markus bestemmer sig for at opsøge faren og finde ud af hvad der egentlig skete under krigen, og hvorfor faren, hvis han er i live, har holdt sig væk i alle de år.
Samtidig kæmper en navnløs mand og en syg kvinde for at holde sig i live i det ulovlige og uhyggeligt realistiske virtual reality-spil, Mimesis, hvor døden er virkelig, og verden er forvandlet til en dystopisk ødemark.

Det er ikke meget science fiction jeg læser, for selvom jeg godt kan lide genren, så er det bestemt ikke al science fiction der tiltaler mig lige meget. Alligevel sagde jeg ja til at anmelde bogen da forfatteren spurgte mig, for selvom den ikke ligner den form for science fiction jeg normalt læser, så synes jeg den lød spændende. Jeg må dog konstatere, at bogen ikke lige var mig. Jeg var forvirret hele vejen igennem, og selvom den var både skræmmende og spændende, så kom jeg aldrig rigtig ind i handlingen eller personerne.
En del af problemet, tror jeg, var, at meget af historien er skrevet i nutid. Jeg har tit svært ved at leve mig ind i bøger skrevet i nutid, fordi det for mig virker kunstigt, i og med at jeg jo godt ved at historien ikke er virkelig, og for mig er det nemmere at leve mig ind i historier skrevet i datid, fordi det føles som om historien bliver fortalt til mig af en historiefortæller. Nutid minder mig i stedet om spilbøger, hvor man som læser/spiller skal træffe valg undervejs. Sproget er letlæst og flydende, og selvom der er en del tekniske begreber undervejs, så er de med til at udbygge fremtidsuniverset og gøre det realistisk. Forfatteren er rigtig god til at beskrive stemninger, og bogen havde en undertone af håbløshed og en følelse af at man hele tiden blev overvåget, som var med til at gøre bogens fremtid skræmmende virkelig. Også de mange referencer til vores egen tid - bogens fortid - var med til at gøre bogen foruroligende mulig, da man som læser sagtens kan forestille sig at bogens fremtid kan blive virkelig.
Handlingen er godt fundet på, og historien er både skræmmende og spændende. Mimesis er en historie om krigens konsekvenser, hemmeligheder, løgne, teknologi, liv, død, kærlighed og identitet, men også en historie om at tage ansvar for sit eget liv, om at skelne mellem virkelighed og den virtuelle drømmeverden, og om at turde lade sig selv føle, også når det gør ondt. Det er en historie om isolation og ensomhed, om at slå ihjel, og om at kunne leve med sine handlinger.
Personerne er alle ensomme på hver deres måde, og selvom de er menneskelige, så havde jeg svært ved at leve mig ind i dem. Persongalleriet er faktisk ikke særlig stort, men selvom der ikke var så mange personer at forholde sig til, så blev de aldrig rigtig virkelige for mig. Den der kom tættest på var Markus, bogens hovedperson, som er lidt af en ener både blandt sin egen aldersgruppe, og i det hele taget, fordi han forholder sig mere til den virkelige verden og mindre til den virtuelle end størstedelen af bogens andre personer. Bogens synsvinkel skifter mellem Markus i den virkelige verden og Nobody og Melissa i Mimesis, og selvom det er med til at gøre det dystopiske univers i Mimesis virkeligt, så ødelagde skiftet desværre også en del af flowet for mig, og øgede min forvirring. Jeg har dog en teori om, at min forvirring faktisk er planlagt fra forfatterens side, fordi bogens handling lægger op til en hel masse tanker om vores samfund og hvor det er på vej hen, og samtidig matcher Markus´ egen forvirring og langsomme afklaring af fortiden og virkeligheden, som er med til at give bogen dens undertone af en drømmeagtig håbløshed og fornemmelsen af en hastigt nærmende katastrofe. Og hvis det er det der er meningen, så må man sige det lykkes forfatteren, for jeg ved stadig ikke helt hvad jeg skal mene om bogen.
Selvom bogen forvirrede mig, så var jeg ret vild med de problematikker den tog op, og den måde forfatteren formåede at give bogen en undertone af noget mørkt, dystert og skræmmende. Mere garvede science fiction-læsere end jeg vil sikkert få mere ud af den, men bogen har bestemt sat nogle tanker om vores samfund i gang hos mig.

Jerndatteren

Jerndatteren er 2. bind af Julie Kagawas fantasyserie Iron Fey sagaen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic.
Meghan har opfyldt kontrakten med Ash, og er frivilligt taget med ham til Vinterhoffet, hvor hun nu bliver holdt som fange. Men Vinterhoffet er et barskt sted hvor kun de stærke overlever, og Meghan føler sig ensom. Ash har forladt hoffet, og da hun endelig ser ham igen, vil han ikke vide af hende.
Meghans hjerte er knust, og hun bestemmer sig for aldrig at stole på Ash igen.
Da Årstidernes Scepter bliver stjålet den selvsamme dag hvor Oberon har overdraget det til Mab, og den ældste vinterprins myrdet, retter Mab sin vrede mod Sommerhoffet – og Meghan. Mab nægter at tro på Meghan, da hun fortæller at det var jernfeyerne der dræbte prinsen og stjal scepteret, og indespærrer hende i is. Kun Ashs hjælp forhindrer hende i at dø, og de må nu begge flygte fra paladset.
Mens Vinter forbereder sig på krig mod Sommer, må Meghan og Ash finde Scepteret og stoppe jernfeyerne. Samtidig må Meghan kæmpe med sine forbudte følelser for Ash, for kærlighed mellem Vinter og Sommer er strengt forbudt og straffes hårdt. Og som om det ikke er nok, så er der også hendes voksende følelser for Puck, og problemerne med hendes magiske evner.

Jeg er altså ret vild med den her serie. Og det er ikke mindst på grund af universet, som er helt fantastisk. Det er mørkt, dystert, syret, fortryllende, forblændende og helt igennem magisk, og minder om en mere mørk udgave af Alice i Eventyrland, med elementer af En Skærsommernatsdrøm, Peter Pan, Labyrinth og keltisk mytologi og folketro. Universet udbygges endnu mere i dette bind, og læseren får mere at vide om de regler og naturkræfter der hersker i Aldrigaldrig, hvor der især er fokus på Vinterhoffet med dets kulde, hårdhed og magtkampe, hvor den stærkeste overlever, og svaghed foragtes.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er utrolig god til at beskrive det fremmedartede univers, så man som læser næsten føler kulden i Vinterens land, tornene i Tjørnekrattet og det kolde jern i luften i menneskenes verden.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med action, forbudt kærlighed, magi, magtbegær, intriger, forræderi og uventede alliancer. Historien er spændende, med masser af twists undervejs, og jeg var vild med slutningen. Der bliver skruet op for trekantsdramaet her i bind to, men dog uden at det bliver for meget.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg er stadig vild med Meghan som hovedperson. Hun er stærk, modig, stædig, og vil gøre alt for dem hun elsker. Ash er bare skøn, med sin blanding af kulde, styrke, loyalitet og en kærlighed, som han ikke vil lade sig selv føle. Og så er der Puck, som er stærk, modig, loyal og håbløst forelsket i Meghan. Trekantsdramaet mellem de tre bliver yderligere kompliceret af, at Ash og Puck har en fortid, og faktisk godt kan lide hinanden, selvom de både er rivaler, og Ash bærer nag til Puck over hans forlovedes død. Bipersonerne er nuancerede og interessante, og jeg er stadig vild med Grimalkin, som på mange måder giver mig associationer til Alice i Eventyrland, samtidig med at han nok er den mest gådefulde person i bogen.
Bogen er hurtigt læst, og det skyldes ikke mindst det fantastiske univers og det høje tempo, som får læseren til at sidde helt ude på kanten af stolen. Jeg var vild med bogen, og glæder mig allerede til at læse næste bind i serien. Er man vild med feer, kærlighed og magiske universer, så må man ikke snyde sig selv for den her serie. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside. 

Book Haul #6

Juni er slut, og det er blevet tid til at vise månedens nye bøger frem.
Som jeg skrev i min sidste Book Haul har jeg indført et delvist bogkøbsstop på engelske bøger, så jeg kan få læst nogle af dem jeg har stående i reolen, før jeg anskaffer mig nye. Indtil videre har det været en succes. Med undtagelse af bogen i min FairyLoot-boks har jeg ikke købt en eneste bog på engelsk i månedens løb, og det er faktisk lykkedes mig at få læst, indtil nu, hele 5 bøger på engelsk. Det betyder at jeg nu er halvvejs til det punkt, hvor jeg igen må købe bøger på engelsk, og den dårlige samvittighed er lettet lidt.
Men det er ikke kun de engelske bøger jeg har holdt igen med i denne måned. Jeg har nemlig kun købt 2 bøger og 2 tegneserier i hele juni, og denne måneds Book Haul er da også årets absolut mindste. Der er dog stadig en pæn stak at vise frem, for jeg har været så heldig at modtage en del anmeldereksemplarer, som jeg glæder mig til at læse.
Men lad os komme i gang.

Vi starter som altid med anmeldereksemplarerne. I juni har jeg modtaget 7 anmeldereksemplarer fra søde forfattere og forlag.
Bøgerne er:

Brandon Sanderson: En konges vej, Del 1 (Stormlysfortællingerne 1). Forlaget Ulven og Uglen.

Julie Kagawa: Jerndatteren (Iron Fey sagaen 2). Forlaget HarperCollins Nordic.
Læst, anmeldelse på vej. 

Julie M. Day: Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1). Skriveforlaget.

Isa Lemvigh Clausen: Tara og mesmeritternes dans (Tara 3). Forlaget mellemgaard.

Sabrina Mose: Heksedatteren. Forlaget mellemgaard og forfatteren.

Thomas Kampmann Olsen: Mimesis. Science Fiction Cirklen og forfatteren.

Adam Silvera: Fortid er alt jeg har. Forlaget Gyldendal.
Til anmeldelse på bookeater.dk. 

Juni måneds FairyLoot-tema var Elementalists, og boksen var som altid fyldt med goodies, hvilket I kan læse om her.
Junis bog er:

Cora Carmack: Roar (Stormheart 1)

Som nævnt i starten købte jeg i juni kun 2 bøger og 2 tegneserier. Tegneserierne var i serier jeg ivrigt følger med i, og hvor jeg ejer stort set alle bind, mens bøgerne var en længe ventet fortsættelse, samt en bog jeg har læst som biblioteksbog.
Bøgerne/tegneserierne er:

Roger Leloup: De udødeliges tempel (Yoko Tsuno 28)

Jerry Scott og Jim Borgman: Zits - De første år. Søndagssider 1997-1999.

Rainbow Rowell: Fangirl

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 2

Tilbage i maj bestilte jeg en Funko Pop til samlingen, men det tog lang tid før den dukkede op, og jeg fik den først ind af døren i juni.
Funko Pop´en er:

Sauron

Ialt flyttede 10 bøger, 2 tegneserier og 1 Funko Pop ind i perioden 3. juni til 2. juli. Heraf var 7 anmeldereksemplarer, 1 var en FairyLoot-bog, og jeg købte 2 bøger og 2 tegneserier selv. Jeg regner ikke med, at der dukker så mange nye bøger op i juli, da både forlagene og jeg holder sommerferie, men jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå i august og september hvor der, efter planen, udkommer rigtig mange nye bøger.
Da jeg flytter i oktober håber jeg at kunne holde igen med bogkøbene til efter flytningen er overstået, men jeg ved dog allerede, at jeg kommer til at købe en del bøger til Fantasyfestivalen i Esbjerg, så vi får se hvordan det går.

Har I fået nye bøger i løbet af juni? Og hvilke bøger glæder I jer mest til udkommer i år?

Læsestatus for juni

Sommeren er endelig ved at indfinde sig, og efter en sidste arbejdsdag har jeg nu tre ugers sommerferie, hvor jeg glæder mig til at slappe af og, forhåbentlig, få læst en masse bøger.
Først vil jeg dog lige gøres status over måneden der gik. Hvor maj skuffede på læsefronten, så tog jeg i den grad revanche i juni, hvor jeg, udover en større stak bøger, også fik læst en hel del tegneserier og graphic novels, hvilket jeg kommer nærmere ind på lidt senere.
I maj var jeg i biografen og se Wonder Woman, hvilket var en rigtig god oplevelse. Filmen gjorde enhver skepsis jeg på forhånd havde til skamme, og selvom dens forhold til græsk mytologi var ligeså frit som Thor-filmenes til den nordiske, så var den flot, medrivende, og, et stort plus, ikke for lang, som DCs forrige film ellers har haft en tendens til at være.
Det lykkedes mig at holde igen på bogkøbene i juni måned, hvilket min nye bogkøbspolitik har en del af æren for, men, som I vil kunne se i min kommende Book Haul, lykkedes det mig alligevel at samle en stak nye bøger sammen, da en del søde forlag og forfattere sendte bøger min vej i månedens løb.
Derudover har måneden været præget af planlægning af Fantasyfestivalen i september, om bygning på Hovedbiblioteket og nedtælling til sommerferien. Og, ikke mindst, det hemmelige projekt, som jeg nævnte i majs læsestatus, og som jeg vil løfte sløret for, nu hvor alt er faldet på plads. Jeg har købt hus fra 1. oktober, og glæder mig helt vildt til at få mit eget, med plads til flere reoler, egen have, og lov til at holde kæledyr. Jeg har kunnet mærke det sidste års tid at jeg havde brug for luftforandring og mulighed for at kunne gå ud når jeg kommer hjem, uden at skulle være social, og nu har jeg så taget konsekvensen og købt et rækkehus med plads til både kat og bøger. Det betyder også, at jeg nu skal i gang med at rydde op og smide ud, inden alt skal pakkes i kasser når Fantasyfestivalen er slut, så flyttemændene kan flytte det hele fra 1. sal og til en bolig i stueplan. Jeg glæder mig til at begynde en ny æra som husejer, og at flytte væk fra midtbyen, brostenene og de mange turister som fylder i bybilledet i ferieperioderne.
Juni måneds læsetema var Feer, og det gik faktisk rigtig godt. Ikke mindst fordi en del af de anmeldereksemplarer jeg fik læst i løbet af måneden viste sig at passe ind i temaet, og det gjorde det jo nemt.
Og nu til de bøger jeg fik læst i juni. Nogle af bøgerne går igen flere steder, så der vil være gentagelser undervejs.
Vi starter med anmeldereksemplarerne.

I juni måned fik jeg læst 8 anmeldereksemplarer.
Bøgerne var:

Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel: Skæbnemageren
Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt på bookeater.dk.

Jacob Oliver Krarup: Afsløring af Kobranetværket (Oprøret 2)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Calibat. 

Erika Johansen: Invasionen af Tearling (Dronningen af Tearling 2)
Anmeldereksemplar fra People´s Press. 

Jacob Kokkedal: Ørkenrose (Den trofaste bror 2)
Anmeldereksemplar fra Ulven og Uglen. 

C.J. Redwine: Ønskemageren (Ravenspire 2)
Anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget. 

Brandon Sanderson: En konges vej, Del 1 (Stormlysfortællingerne 1)
Anmeldereksemplar fra Ulven og Uglen.

Julie Kagawa: Jernkongen (Iron Fey sagaen 1)
Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Julie Kagawa: Jerndatteren (Iron Fey sagaen 2)
Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Anmeldelse på vej. 

Månedens tema var Feer, og det viste sig at være et rigtig godt tema, hvor ikke mindre end 3 af anmeldereksemplarerne passede ind. Derudover fik jeg læst en enkelt bog fra mine egne hylder, så jeg i alt fik læst 4 bøger til temaet. Det skal lige siges, at jeg fortolkede temaet bredt, så det var både traditionelle feer og de mere farlige Fey/Fay bøgerne handlede om.
Bøgerne var:

C.J. Redwine: Ønskemageren (Ravenspire 2)
Anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget. 

Louise Haiberg: Dinea - Modertræets datter

Julie Kagawa: Jernkongen (Iron Fey sagaen 1)
Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Julie Kagawa: Jerndatteren (Iron Fey sagaen 2)
Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Anmeldelse på vej. 

Jeg fik læst hele 2 læsekredsbøger i juni, begge til fantasylæsekredsen. Dels blev jeg, endelig, færdig med maj måneds bog, og så fik jeg læst juni-bogen, til tiden denne gang. 

Bøgerne var:

Erika Johansen: Dronningen af Tearling (Dronningen af Tearling 1)

Mette Finderup: Smertensbarn (Den Grønne Ø 1)
Bogen var lånt på biblioteket.

Som jeg skrev i min sidste Book Haul har jeg indført et delvist bogkøbsstop, indtil jeg har fået læst 10 af de bøger jeg har stående på engelsk. Og det gav mig motivationen til at få læst nogle af dem i juni. Hele 4 styks, faktisk.
Bøgerne var:

Sherrilyn Kenyon: One Silent Night (Dark-Hunter 16)

Jill Paton Walsh:
A Persumption of Death (Lord Peter Winsey/Harriet Vane 2)
The Attenbury Emeralds (Lord Peter Winsey/Harriet Vane 3)
The Late Scholar (Lord Peter Winsey/Harriet Vane 4)

Udover de mange bøger fik jeg også læst en del tegneserier og graphic novels i løbet af juni. Nogle af dem var nye, men jeg lånte også de første 6 bind i en serie som stort set alle på booktube roser til skyerne på biblioteket, og jeg kan kun give dem ret i at serien er fantastisk. Det blev til 9 tegneserier og graphic novels, og jeg nød hver og en.
De var:

Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel: Skæbnemageren
Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt på bookeater.dk.

Jim Borgman og Jerry Scott: Zits - De første år. Søndagssider 1997-1999

Roger Leloup: De udødeliges tempel (Yoko Tsuno 28)

Brian K. Vaughan og Fiona Staples:
Saga Vol. 1
Saga Vol. 2
Saga Vol. 3
Saga Vol. 4
Saga Vol. 5
Saga Vol. 6

Alt i alt var juni en forrygende læsemåned, og jeg er overrasket over hvor meget jeg fik læst, når man tager travlhed og andre projekter i betragtning. Jeg fik læst 14 bøger, hvoraf 7 var anmeldereksemplarer og 4 passede ind i månedens læsetema, og 9 tegneserier/graphic novels, heraf et enkelt anmeldereksemplar. Jeg håber, jeg kan holde dampen oppe i juli, hvor jeg har ferie og burde have både tid og overskud til at læse. Teamet for juli er Blandede genrer, så der er frit valg på alle hylder, og plads til at lade sig inspirere af bogreolerne. Selvom jeg satser på at få læst en del, kan der dog godt blive lidt stille på bloggen, da jeg i sommerferien typisk læser alt muligt andet end fantasy, og da jeg kun anmelder fantasy, science fiction og en sjælden gyser på bloggen, vil bloggen ikke nødvendigvis afspejle hvor meget jeg får læst i sommerferien. Alle bøger bliver dog nævnt i juli måneds læsestatus, ligesom jeg markerer dem som læst på Goodreads, så I kan altid følge min læsning på den måde.

Hvad har I af læseplaner for sommeren? Og hvordan har jeres læsemåned været?