Gennem sløret er 3. og sidste bind af den dystopiske science fiction-trilogi Ilttyv, skrevet af Nicole Boyle Rødtnes.
Det er lykkedes Troy at kravle op gennem sløret, og med sig har han en computer med beviser mod Rådet. Desværre kommer han ikke til at bruge dem, for Rådet fanger og torturerer ham, for at finde Marton og hans gruppe. Det lykkes Troy at stikke af, men ikke før Rådet har udsat ham for stråling, og han har nu kun kort tid tilbage, før strålesygen gør det af med ham.
Shay er vendt tilbage til Martons tjeneste. Ikke fordi hun har lyst, men fordi han truede Lucas med døden. Marton er besat af tanken om at fjerne sløret og få beviser for at hans forskning var rigtig, og han er villig til at tage alle midler i brug. Shay og Troy vil gerne være med i revolutionen mod Rådet, men er bange for hvor langt Marton vil gå for at få magt.
Og det er med god grund, for Martons metoder kan koste både dem og deres familie livet. For Rådet vil gøre alt for at beholde deres magt, og mens uroen ulmer i de nedre niveauer, breder frygten sig blandt samfundets øverste, og brutaliteten tager til. Revolutionen er i gang...
Jeg købte bogen til BogForum, men selvom jeg næsten ikke kunne vente med at få slutningen på historien, så gik der alligevel flere måneder før jeg fik den læst. En af grundene, tror jeg, var at jeg simpelthen ikke var klar til at tage afsked med personerne og universet. Og det er jeg sådan set stadigvæk ikke. Jeg kommer til at savne Shay og hendes familie, og ikke mindst det utrolige univers som forfatteren har bygget op i løbet af seriens tre bøger. Og selvom jeg forstår hvorfor historien endte som den gjorde, så er jeg ikke helt sikker på at jeg kan tilgive forfatteren for slutningen.
Sproget er, som i de forrige bøger, letlæst og flydende, og beskrivelserne af byen er mørke og klaustrofobiske, og skaber den perfekte dystopiske stemning. Jeg har efterhånden læst de fleste af forfatterens bøger, og hver gang bliver jeg lige imponeret over hendes sprogbeherskelse og -forståelse. Nicole Boyle Rødtnes er en sproglig kamæleon, som formår at ændre sprogtone efter hvilken genre hun skriver i, og det er simpelthen imponerende. Hun mestrer såvel gys som fantasy, realistiske ungdomsromaner som dystopi, og krydrer det hele med humor, store følelser og fantastiske personer.
Og personerne er da også en af de ting, der gør denne bog til noget helt særligt. De er levende, realistiske og utroligt menneskelige, med egne motiver og komplekse følelser. Shay, den ene af bogens hovedpersoner, er stædig, modig og elsker sin familie. Kærligheden til familien er hendes drivkraft, og det der både giver hende styrke og giver Marton magt over hende. Seriens anden hovedperson Troy er modig og stærk, på mere end en måde, og fast besluttet på at hans familie skal overleve, på trods af hans egen kommende død af strålesyge. Og han er parat til gå langt, for at sikre revolutionen. Shay og Troy skiftes igen til at fortælle historien, og det virker rigtig godt. Dels fordi man lærer dem rigtig godt at kende, men også fordi det giver læseren et mere nuanceret billede af de situationer de kommer ud for. Og så er der Marton. Han er manipulerende og fanatisk, og besat af tanken om hævn over Rådet og ønsket om magt. Han er ikke bleg for at bruge alle de mennesker han kan, og går langt for at sikre sig, at de er loyale over for ham - ofte på trods af deres egne ønsker, som i tilfældet med Troy og Shay. Samtidig er han det bedste håb revolutionen har for at lykkes, fordi kun han har formlen til at fjerne strålingen under byerne. Marton er en utroligt kompleks person, som på ingen måde er rar, og heller ikke altruistisk, men som alligevel ønsker at gøre det rigtige, også selvom det mest er for hans egen skyld. Hans forhold til Shay er kompliceret, og viser måske en anden side af manden - hvis han turde vise den. Han er en person man som læser elsker at hade, og som man alligevel har en smule ondt af. Derudover indeholder bogen et hav af bipersoner, som man hurtigt kommer til at kende og elske - eller hade - alt efter personens rolle i historien og Shay og Troys liv.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med action, kærlighed, sorg, håb, hævn, forræderi, magtbegær, død, korruption og drømmen om en bedre fremtid. Historien er tempofyldt, og siderne vender næsten sig selv, mens det ene twist efter det andet gør handlingen umulig at forudsige. Bogen er sindsygt spændende, og mens jeg læste led jeg med personerne, råbte af dem, og var tæt på at kyle den fra mig i raseri. Jeg læste mens tårerne trillede ned ad kinderne, og kunne slet ikke slippe bogen før den var slut. Selvom jeg ikke var tilfreds med slutningen, så er det ikke til at komme udenom at bogen er rigtig god, og at serien er helt fantastisk.
Var man vild med de første bind i serien må man ikke snyde sig selv for finalen. Og kan man lide dystopier og science fiction vil man bestemt ikke blive skuffet.
Se også forfatterens hjemmeside.
tirsdag den 28. februar 2017
lørdag den 25. februar 2017
En flamme i natten
En flamme i natten er 2. bind af fantasyserien An Ember in the Ashes, skrevet af Sabaa Tahir.Det lykkes Laia og Elias at undslippe Blackcliff, men ikke uden vanskeligheder. Elias blev såret af sin mor, Kommandanten, og det viser sig snart, at såret er alvorligere end først antaget. Hans mor har forgiftet ham, og han kan se frem til en smertefuld død inden for få måneder.
Elias er dog fast besluttet på at hjælpe Laia med at redde hendes bror fra imperiets fængsel før han dør, men skal det lykkes får de brug for forbundsfæller. Det er dog ikke nemt at finde nogen, når imperiet har sat en dusør på begge deres hoveder, og endnu sværere at vide hvem de kan stole på. Og tiden er knap, for giften i Elias arbejder sig hele tiden tættere på hans hjerte, og på den anden side venter den mystiske Sjælefanger på ham.
Elias´ flugt var et slag i ansigtet på den nye kejser, og han vil gøre alt for at få fat i ham. Derfor sender han Helene, den nye blodtornskade, efter ham, og stiller hende et ultimatum: Elias eller hendes families død.
Samtidig lurer uroen i imperiet. De gamle familier er ikke tilfredse med at have fået en plebejer på tronen, og blandt de lærde og nomaderne ulmer oprøret, ikke mindst på grund af Kommandantens nådesløse massedrab af lærde mænd, kvinder og børn.
Og Kommandanten har sine egne planer...
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Den her bog er bare fantastisk. Jeg har ventet spændt på den siden jeg læste første bind i serien, og jeg blev absolut ikke skuffet.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er forbløffende god til at skabe livagtige billeder i hovedet på læseren. Måske endda lidt for god, for beskrivelserne af kommandantens rædselsgerninger er uhyggeligt livagtige, og man kan næsten lugte blodet og de lærdes rædsel. I det hele taget er forfatteren fantastisk til at skabe stemninger, og man næsten mærke ørkenens varme, det tørre sand og kulden i fængslet. Bogens univers udvider sig her i bind 2. Hvor første bind foregik primært i Blackcliff og byen rundt om militærakademiet, så føres læseren på Elias og Laias flugt videre ud i imperiet, samtidig med at de politiske rænker optrappes og læseren lærer mere om de mørke væsener der bebor verden, som ifritter, djinner og den mystiske Nattemager.
Personerne er realistiske, nuancerede og menneskelige, og alle har de deres egne motiver. Laia er stærk og fuldstændig besat af at redde sin bror. Hun er blevet mindre naiv, og har sværere ved at stole på andre mennesker. Samtidig er hun tiltrukket af både Elias og Keenan, uden dog at turde give sit hjerte til nogen af dem, af frygt for at blive såret og sårbar. Elias er for første gang fri - og så alligevel ikke. Han ved at han snart skal dø, og han er fast besluttet på at hjælpe Laia før det sker. Men han er også splittet mellem sine gamle venskaber og den virkelighed hvor hans venner jager ham. Selvom han er tiltrukket af Laia, så trækker han sig alligevel, fordi han ikke vil såre hende når han dør. Helene er splittet mellem sin kærlighed til Elias, kærligheden til sin familie, og loyaliteten overfor imperiet. Hun er pludselig tvunget ind i et politisk spil som hun slet ikke er parat til, og ved ikke hvem hun kan stole på. Og så er der Kommandanten. Hun er iskold, sadistisk, manipulerende og ikke til at stole på, og så er hun hele tiden et skridt foran Helene. Hun er beregnende og intelligent, og det alene er nok til at gøre hende til en farlig modstander, men når man også tager hendes alliance med Nattemageren med i beregningen står man over for en yderst magtfuld fjende, med utroligt mange lag og en personlighed der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren. Også bipersonerne er interessante og levende, og karaktererne er da også noget af det som gør den her bog helt fantastisk. I dette bind skifter synsvinklen mellem Laia, Elias og Helene, i modsætning til første bind, hvor det kun var Laia og Elias der fortalte. Det fungerer dog rigtig godt at Helene er med til at fortælle historien, fordi man på den måde finder ud af hvad der foregår i imperiet mens Laia og Elias er på flugt, og dynamikken mellem de tre fortællere er rigtig spændende.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og som læser sad jeg helt ude på kanten af stolen mens siderne vendte sig selv, indtil bogen var slut. Plottet er utrolig godt skruet sammen, og så fuldt af twists, at man som læser konstant bliver overrasket undervejs. Historien er fuld af kærlighed, intriger, forræderi, venskab, oprør, mod, ondskab, folkemord og magi, godt krydret med action og fortalt i et højt tempo, som dog aldrig virker forhastet, men får bogens knap 500 sider til at flyve afsted. Der er tydelige paralleller til det romerske imperium og dets slavebinding af jøderne, ligesom bogen trækker på gamle jødiske og arabiske fortællinger. Jeg fik også associationer til Nazitidens udrensninger, og især fængselsinspektøren ledte tankerne hen på koncentrationslejrenes bødler. Bogen er barsk, magisk, medrivende og helt fantastisk, og har du ikke læst serien endnu er det bare med at komme i gang. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og ventetiden bliver lang, for jeg vil have mere.
Se også forfatterens hjemmeside.
fredag den 24. februar 2017
Cybosaurus
Cybosaurus er en science fiction-bog af Nanna Louise Teckemeier.
Ras på 15 og Martin på 13 er vokset op som arbejdere hos den voldelige Joe, som ejer et Tri-bot-værksted. Joe har, som betaling for deres arbejde, lovet at sponsorere betalingen for optagelsesprøven til Sauroakademiet, og Ras og Martin kan næsten ikke vente. Deres plan er at bestå optagelsesprøven og blive uddannet som Tri-bot-førere, så de kan starte deres eget værksted og slippe væk fra Joe.
Men Martin drømmer i al hemmelighed om at blive T-bot-fører, den vildeste og dyreste cybosaurtype der findes. Og da han møder sit store idol, cybomesteren Farrah, til indskrivningen, har han, før han ved af det, søgt optagelse som T-bot-fører.
Det er dog ikke uden konsekvenser at følge sine drømme, og snart står Martin alene. Og for at det ikke skal være løgn, mangler han også en T-bot hvis han skal gøre sig håb om overhovedet at kunne gå op til prøven. Martin får brug for en plan, penge, og en god portion held. Og det er ikke let, når man nu er fattig og venneløs.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget.
Jeg var ret glad for den her bog, selvom der også var et par ting der irriterede mig lidt.
Hvis vi starter fra en ende af, så var jeg ret glad for bogens sprog. Det er letlæst og flydende, og forfatteren er rigtig god til at beskrive såvel omgivelser som cybosaurer så man både kan se dem for sig og næsten lugte dem. Forfatterens brug af tekniske begreber og selvopfundne ord (for eksempel i forhold til styringen af cybosaurerne) virker rigtig godt, og er med til at give bogen den helt rigtige sci-fi-atmosfære, samtidig med at de gør bogens univers mere troværdigt og levende. Og det er virkelig et fedt univers som forfatteren har opfundet. Jeg er aldrig stødt på dinosaurcyborgs før, men synes virkelig det fungerer godt, selvom jeg var lidt forvirret i starten over hvad cybosaurerne egentlig var for nogle væsener. Jeg fandt dog ud af det undervejs, og blev ret vild med de blodtørstige bæster, som må siges at være en temmelig original opfindelse. Bogen er flot illustreret med sort-hvide tegninger hele vejen igennem, og det er med til at give læseren et rigtig godt billede af især cybosaurerne, som virkelig ser drabelige ud, mens actionscenerne også får en ekstra dimension gennem illustrationerne. Desværre har bogen et par skønhedsfejl. Blandt andet er der et stykke tekst der bliver gentaget undervejs, hvilket forvirrer en smule. Og det er synd.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med nervepirrende spænding, blodtørstige cybosaurer, venskab, løgne, drømme, konkurrencer, mobning og masser af action. Historien fungerede, og selvom den ikke var så overraskende igen, så var der alligevel et par twists undervejs. Og så var jeg som sagt ret vild med bogens univers.
Bogens personer er levende og realistiske. Jeg havde desværre en del problemer med hovedpersonen, som på mig virkede temmelig umoden. Jeg ved godt han kun er 13 år, men i forhold til nogle af de andre aspiranter på samme alder, så synes jeg han virkede yngre. Martins store drøm er at blive T-bot-fører, og selvom jeg godt kan lide at han følger sin drøm, så bryder jeg mig ikke om måden han gør det på. Han virker egoistisk, manipulerende, og som om omgivelserne skylder ham noget, fordi han har taget det valg han har. Det kommer tilsyneladende bag på ham, at valg har konsekvenser, og at folk ikke synes godt om én når man lyver for dem eller svigter dem. Han vokser op i løbet af bogen, og jeg endte med at synes han var ok, men det tog desværre et stykke tid, før jeg brød mig om ham. Omvendt var jeg vild med Ramona, som, på trods af at hun er mobbeoffer og konstant bliver skuffet, alligevel forfølger sin drøm. Hun er stædig, intelligent og giver aldrig op, og det kunne jeg rigtig godt lide. For på trods af at omgivelserne ikke har været rare ved hende, så er hun stadig parat til at give andre mennesker en chance - for eksempel Martin, som ikke giver hende ret mange grunde til at hjælpe ham. Jeg kunne også godt lide Ras, og følte virkelig med ham da Martin svigtede ham og han måtte se sine fremtidsplaner gå op i røg. Jeg forstod, i modsætning til Martin, den måde han reagerede på, og kunne derfor relatere til ham. Og så var jeg ret vild med staldmesteren Amos og Farrah, som er anderledes på hver deres måde. I det hele taget var personerne utroligt nuancerede og menneskelige, og det er imponerende når man tænker på, at bogen er forfatterens debut.
Bogen kan absolut anbefales, og selvom jeg godt kunne mærke at jeg var noget udenfor bogens målgruppe rent aldersmæssigt, så var jeg stadig godt underholdt undervejs. For blandingen af science fiction, dinosaurer og robotter er bestemt værd at stifte bekendtskab med.
Ras på 15 og Martin på 13 er vokset op som arbejdere hos den voldelige Joe, som ejer et Tri-bot-værksted. Joe har, som betaling for deres arbejde, lovet at sponsorere betalingen for optagelsesprøven til Sauroakademiet, og Ras og Martin kan næsten ikke vente. Deres plan er at bestå optagelsesprøven og blive uddannet som Tri-bot-førere, så de kan starte deres eget værksted og slippe væk fra Joe.
Men Martin drømmer i al hemmelighed om at blive T-bot-fører, den vildeste og dyreste cybosaurtype der findes. Og da han møder sit store idol, cybomesteren Farrah, til indskrivningen, har han, før han ved af det, søgt optagelse som T-bot-fører.
Det er dog ikke uden konsekvenser at følge sine drømme, og snart står Martin alene. Og for at det ikke skal være løgn, mangler han også en T-bot hvis han skal gøre sig håb om overhovedet at kunne gå op til prøven. Martin får brug for en plan, penge, og en god portion held. Og det er ikke let, når man nu er fattig og venneløs.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget.
Jeg var ret glad for den her bog, selvom der også var et par ting der irriterede mig lidt.
Hvis vi starter fra en ende af, så var jeg ret glad for bogens sprog. Det er letlæst og flydende, og forfatteren er rigtig god til at beskrive såvel omgivelser som cybosaurer så man både kan se dem for sig og næsten lugte dem. Forfatterens brug af tekniske begreber og selvopfundne ord (for eksempel i forhold til styringen af cybosaurerne) virker rigtig godt, og er med til at give bogen den helt rigtige sci-fi-atmosfære, samtidig med at de gør bogens univers mere troværdigt og levende. Og det er virkelig et fedt univers som forfatteren har opfundet. Jeg er aldrig stødt på dinosaurcyborgs før, men synes virkelig det fungerer godt, selvom jeg var lidt forvirret i starten over hvad cybosaurerne egentlig var for nogle væsener. Jeg fandt dog ud af det undervejs, og blev ret vild med de blodtørstige bæster, som må siges at være en temmelig original opfindelse. Bogen er flot illustreret med sort-hvide tegninger hele vejen igennem, og det er med til at give læseren et rigtig godt billede af især cybosaurerne, som virkelig ser drabelige ud, mens actionscenerne også får en ekstra dimension gennem illustrationerne. Desværre har bogen et par skønhedsfejl. Blandt andet er der et stykke tekst der bliver gentaget undervejs, hvilket forvirrer en smule. Og det er synd.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med nervepirrende spænding, blodtørstige cybosaurer, venskab, løgne, drømme, konkurrencer, mobning og masser af action. Historien fungerede, og selvom den ikke var så overraskende igen, så var der alligevel et par twists undervejs. Og så var jeg som sagt ret vild med bogens univers.
Bogens personer er levende og realistiske. Jeg havde desværre en del problemer med hovedpersonen, som på mig virkede temmelig umoden. Jeg ved godt han kun er 13 år, men i forhold til nogle af de andre aspiranter på samme alder, så synes jeg han virkede yngre. Martins store drøm er at blive T-bot-fører, og selvom jeg godt kan lide at han følger sin drøm, så bryder jeg mig ikke om måden han gør det på. Han virker egoistisk, manipulerende, og som om omgivelserne skylder ham noget, fordi han har taget det valg han har. Det kommer tilsyneladende bag på ham, at valg har konsekvenser, og at folk ikke synes godt om én når man lyver for dem eller svigter dem. Han vokser op i løbet af bogen, og jeg endte med at synes han var ok, men det tog desværre et stykke tid, før jeg brød mig om ham. Omvendt var jeg vild med Ramona, som, på trods af at hun er mobbeoffer og konstant bliver skuffet, alligevel forfølger sin drøm. Hun er stædig, intelligent og giver aldrig op, og det kunne jeg rigtig godt lide. For på trods af at omgivelserne ikke har været rare ved hende, så er hun stadig parat til at give andre mennesker en chance - for eksempel Martin, som ikke giver hende ret mange grunde til at hjælpe ham. Jeg kunne også godt lide Ras, og følte virkelig med ham da Martin svigtede ham og han måtte se sine fremtidsplaner gå op i røg. Jeg forstod, i modsætning til Martin, den måde han reagerede på, og kunne derfor relatere til ham. Og så var jeg ret vild med staldmesteren Amos og Farrah, som er anderledes på hver deres måde. I det hele taget var personerne utroligt nuancerede og menneskelige, og det er imponerende når man tænker på, at bogen er forfatterens debut.
Bogen kan absolut anbefales, og selvom jeg godt kunne mærke at jeg var noget udenfor bogens målgruppe rent aldersmæssigt, så var jeg stadig godt underholdt undervejs. For blandingen af science fiction, dinosaurer og robotter er bestemt værd at stifte bekendtskab med.
Etiketter:
anbefaling,
boganmeldelse,
Cybosaurus,
Nanna Louise Teckemeier,
science fiction
Book Haul #2 2017
Solen skinner, weekenden står for døren, og jeg har lige hentet min nyeste bogpakke i postbutikken, så hvad er mere nærliggende end at vise februars nye bøger frem på bloggen? Som jeg meldte ud i sidste Book Haul har jeg bestemt at hver måned får sit eget Book Haul-indlæg, og da februar nærmer sig sin afslutning viser jeg derfor mine nye bøger fra denne måned frem.
Det er nemlig endnu en gang lykkedes mig at samle en ordentlig stak bøger sammen. Nogle af bøgerne er købt for de sidste af mine fødselsdagspenge, men størstedelen har jeg selv betalt for.
Og lad os så kommer i gang.
Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. Siden sidst har jeg modtaget 1 anmeldereksemplar, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse den inden ret længe. Den passer også perfekt ind i læsetemaet for marts, så det kan bare ikke blive bedre.
Bogen er:
Julie Kagawa: Soldaterne (Sagaen om Talon 3) Forlaget HarperCollinsNordic.
For de sidste af mine fødselsdagspenge bestilte jeg i starten af måneden en hel kasse bøger på saxo.dk. Kassen indeholdt 11 bøger som dels var bøger jeg havde kigget på et stykke tid, og dels helt nye bøger, som jeg bare måtte have fat i. En af bøgerne kommer i øvrigt til at være grundstenen i en ny bogsamling, da det er en af de smukke Puffin Classic-udgaver som jeg længe har sukket efter, men ikke fået taget mig sammen til at købe før nu. Serien består af børneklassikere, og bogen er grundlaget for en af mine yndlingsbørnefilm, som jeg slet ikke vidste oprindeligt var en bog.
Bøgerne er:
Terry Pratchett og Stephen Baxter: The Long Cosmos (Long Earth 5)
Garth Nix: Goldenhand (Old Kingdom 5)
Sherrilyn Kenyon: Born of Legend (The League 7)
Danielle Jensen:
Stolen Songbird (Malediction 1)
Hidden Huntress (Malediction 2)
Warrior Witch (Malediction 3)
Frances Hodges Burnett: A Little Princess (Puffin Classic)
S. Jae-Jones: Wintersong
Alison Goodman: The Dark Days Club (Lady Helen 1)
V.E. Schwab: Vicious (Vicious 1)
Neil Gaiman: Norse Mythology
En af mine yndlingsbutikker er uden tvivl Århus English Bookstore. Da jeg sidste sommer besøgte forretningen kom jeg hjem med bind 1 og 3 af en serie, og indehaveren lovede, at hun ville kontakte mig når hun fandt bind 2. Det skete så endelig i denne måned, og fordi jeg jo ikke kan nøjes med at købe en bog (det ville også blive temmelig dyrt rent fragtmæssigt), og jeg havde set den store og flotte bog i midten på butikkens facebook-side, så endte jeg med at købe 3 bøger i alt.
Bøgerne er:
Anne McCaffrey: The Renegades of Pern (Pern 10)
The Josh Kirby Discworld Portfolio
Carol Berg: Revelation (Rai-Kirah 2)
Det var dog ikke de eneste bøger jeg fik brugt i februar. Hos Pilegaards Antikvariat fandt jeg, via Antikvariat.net, denne bog:
Rainbow Rowell: Carry On
Og så fandt jeg endnu en brugt bog blandt de kasserede bøger på mit arbejdssted, som jeg tog med mig hjem.
Bogen er:
Alistair MacLean: Dødens dukker
Feburars sidste bog, som jeg hentede i dag, var en forudbestilling på saxo.dk. Jeg har sukket efter bogen siden jeg læste første bind i serien sidste sommer, og glæder mig til at få færdiggjort serien.
Bogen er:
V.E. Schwab: A Conjuring of Light (Shades of Magic 3)
Til allersidste vil jeg lige fremvise min nyeste Funko Pop. Som jeg fortalte i sidste Book Haul er jeg helt vild med filmen Labyrinth, ikke mindst på grund af David Bowies Goblin-konge, så da jeg opdagede at der fandtes hele to Funko Pop-udgaver af Jareth the Goblin King måtte jeg selvfølgelig have fat i den anden udgave også. Så nu mangler jeg kun 3 Pops før min samling er komplet.
Ialt fik jeg 18 nye bøger på reolerne i perioden 5. februar til 24. februar. Heraf var der 1 anmeldereksemplar, 5 brugte bøger og 12 nye bøger. Ikke helt godt, men det kunne trods alt have været værre. Jeg er rigtig glad for mine nyanskaffelser, og glæder mig til jeg engang får dem læst.
Men selvom der, med stor garanti, ikke dukker flere bøger op i februar, så er næste stak allerede bestilt. Saxo.dk havde nemlig forleden et endagsudsalg på engelske bøger, og det kunne jeg jo ikke stå for. Og det bliver en nørdet omgang, kan jeg hilse og sige.
Hvad har I fået på hylderne i løbet af februar? Og faldt I også i til Saxos udsalg?
tirsdag den 21. februar 2017
Hummerkongens hævn 1
Hummerkongens hævn 1 er første bind i en science fiction-serie, skrevet af Nick Clausen.Jonatan på 16 år er til sin kusines konfirmation, og keder sig frygteligt. Eneste lyspunkt er nabopigen Cecilie som serverer til festen, og som han er lidt lun på, selvom hun er 2 år ældre end ham.
Men da hans lillebror, Karlo, og yngre fætter August viser ham en mystisk portal i fætterens skunk, bliver festen pludselig interessant. Det viser sig dog snart, at portalen ikke er helt ufarlig, og da Jonatans lillebror pludselig forsvinder gennem portalen, er gode råd dyre.
Og da Spiff fra Det Interuniversielle Ordenskorps dukker op for at lukke portalen, må Jonatan og Cecilie gøre alt hvad de kan for at overtale Spiff til at finde Karlo før han lukker portalen, og Karlo er væk for altid.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.
Jeg er ret glad for Nick Clausens bøger, og denne var ingen undtagelse.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor og levende beskrivelser af såvel omgivelser som væsener. Jeg var for eksempel ret vild med beskrivelsen af det første møde mellem Spiff og Cecilie. Selvom man kan mærke at bogen er skrevet til et yngre publikum, så bliver der på intet tidspunkt talt ned til læseren, og det er dejligt at kunne mærke, at forfatteren respekterer sin målgruppe.
Personerne er levende og realistiske, og især hovedpersonen Jonatan kommer man til at lære rigtig godt at kende. Han er en typisk 16-årig med et crush på en ældre pige, pinlige forældre og en irriterende lillebror. Men han er også én der vil sætte himmel og jord i bevægelse for at redde sin lillebror når han kommer i problemer, og han er parat til at sætte alt ind, selv sit måske-forhold til den lækre ældre pige, for at nå sit mål. Cecilie er 18 år og har et kompliceret forhold til sine forældre. Moren rejste da hun var helt lille, og forholdet til faren er vist ikke helt godt. Hun er modig, og parat til at træde til da Jonatan beder om det, også selv om det hele lyder helt sindsygt. Karlo er nysgerrig, hvilket giver ham en del problemer, og så ser han op til sin storebror, selvom han også synes han er vildt irriterende en gang imellem, fordi han hele tiden vil bestemme alt. Og så er der August, som ser op til sine fætre, og vil gøre alt for at de skal hænge ud med ham - selv dele sin hemmelighed. Man kommer som læser hurtigt til at holde af personerne, selvom jeg dog undrede mig lidt over hvad forældrene egentlig foretog sig i bogen.
Handlingen er fuld af action, humor, spænding, mystiske portaler, farlige væsener og galaktiske katastrofer, blandet med typiske teenageproblematikker som forelskelse, manglende kørekort og pinlige forældre. Og så er det altid et plus, når et bibliotek har en fremtrædende rolle i en bog. Blandingen af normalt teenageliv og galaktiske eventyr fungerer rigtig godt, og er med til at give både personer og handling en ekstra dimension. Plottet er godt skruet sammen, og der er en del overraskende twists undervejs. Jeg havde overhovedet ikke set slutningen komme, og der er ingen tvivl om, at jeg skal have læst næste bind når det udkommer, for jeg er nødt til at vide hvad der kommer til at ske.
Se også forfatterens hjemmeside.
Etiketter:
anbefaling,
boganmeldelse,
Hummerkongens hævn,
Nick Clausen,
science fiction
mandag den 20. februar 2017
Illuminae
Illuminae er 1. bind af science fiction-trilogien Illuminae Filerne, skrevet af Amie Kaufman og Jay Kristoff.
Planeten Kerenza ligger i udkanten af universet, og er egentlig bare en plet på stjernekortet. Men planeten huser også en illegal mine, og bliver derfor fanget i en magtkamp mellem to megakoncerner.
Den dag Kady slår op med Ezra angriber koncernen BeiTech planeten for at overtage minedriften. Det kræver dog, at samtlige civile indbyggere dræbes først, så der ikke er nogle vidner til BeiTechs grusomheder.
Det lykkes dog en nogle tusinde civile at undslippe planeten, heriblandt Kady og Ezra som reddes af hvert deres rumskib. Ezra bliver hurtigt hvervet til militærtjeneste som pilot, mens Kady kommer tilbage på skolebænken. Det går dog snart op for både Kady og Ezra, at lederne af flåden ikke spiller med åbne kort. Kady forsøger i al hemmelighed at hacke sig frem til svarene, og hun opdager snart, at BeiTechs grusomheder var endnu mere frygtelige end først troet. Og den eneste hun kan stole på, er hendes ekskæreste, som hun har svoret på aldrig at snakke med igen...
Wow. Jeg har læst og hørt rigtig mange gode anmeldelser af den her bog, og derfor var jeg noget bekymret før jeg begyndte på bogen, for hvad nu hvis den ikke var så god som jeg havde hørt? Der gik dog ikke mange sider, før mine bekymringer blev gjort til skamme, for hold op hvor var den her bog bare god.
Det nyskabende ved den her bog er dens grafiske fortællemåde. Historien fortælles gennem chatsamtaler, mailkorrenspondencer, aflytninger, journaler og computerskabte billeder mm., og bogens sprog afspejler det format de forskellige afsnit fortælles gennem. Når der fortælles gennem en hjemmeside er det faktuelt, i mails mellem de forskellige ledere er det officielt, i chats mellem personer der kender hinanden, personligt, osv. Hele tiden er det letlæst og flydende, og blandingen af beskrivelser og grafik, nogle gange fortalt på sorte sider, og andre gange gennem computerfiler, er utroligt levende, grusomme og smukke. Især rumkampsscenerne er utroligt virkningsfulde og actionfyldte, på trods af, eller måske netop på grund af, at der ikke er ret meget tekst til at beskrive dem. En anden ting som virkelig var godt beskrevet var stemninger. Som læser mærkede man det kolde rum, mørket, den voksende desperation og den knugende rædsel som bogens personer gennemlevede som om man selv befandt sig i bogen, ligesom man mærkede kærligheden mellem Kady og Ezra, og det næsten udslukte håb om overlevelse. Eneste problem jeg havde var sådan set, at kombinationen træthed, sorte sider og lille tekst gjorde, at jeg var nødt til at holde nogle ufrivillige pauser undervejs i læsningen.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fuld af action, blod, sygdom, kærlighed, venskab, gys, rumkampe, desperation og kampen for at overleve. Plottet er godt skruet sammen, og selvom det ligner en del andre science fiction-fortællinger, så gør grafikken historien både original og nyskabende. Tempoet er højt, og man sidder som læser helt ude på kanten af stolen mens siderne vender sig selv. Bogen er fuld af det ene vanvittige twists efter det andet, og jeg havde ikke set et eneste af dem komme, hvilket jeg synes er rigtig godt klaret af forfatterne. Når jeg ikke fortæller mere om handlingen er det i øvrigt med fuldt overlæg, da jeg ikke vil spoile fremtidige læsere for meget. For mig fungerer bogen nemlig bedst, hvis man går ind til den uden at vide alt for meget om handlingen på forhånd.
Personerne virker levende og menneskelige, på trods af fortællemåden i bogen, og det er virkelig imponerende at det kan lade sig gøre at lære at kende og elske personerne gennem forholdsvis upersonlige mails. Kady er modig, stærk, intelligent, og stædig som ind i h. Hun har et anstrengt forhold til autoriteter, hvilket også forklarer hendes hacking. Hendes følelser for Ezra driver hende frem, og især alt det som de ikke fik snakket om før deres planet blev angrebet. Ezra er også modig, og en loyal soldat, indtil ledelsen gør det umuligt. Hans følelser for Kady er stadig stærke, men også præget af "hvad skete der lige?" i forbindelse med deres brud. Han har nemt ved at få venner, og tænker hurtigt. Og så er der Aidan, som, på trods af sit væsen, alligevel har en klar personlighed, og som man som læser virkelig føler man kommer ind under huden af.
Er man til science fiction med et twist, actionfyldte historier, eller vil man bare læse en bog med et helt specielt grafisk udtryk, så læs Illuminae. Du bliver med garanti ikke skuffet.
Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og forventningerne er tårnhøje.
Se Amie Kaufmans hjemmeside her.
Se Jay Kristoffs hjemmeside her.
Planeten Kerenza ligger i udkanten af universet, og er egentlig bare en plet på stjernekortet. Men planeten huser også en illegal mine, og bliver derfor fanget i en magtkamp mellem to megakoncerner.
Den dag Kady slår op med Ezra angriber koncernen BeiTech planeten for at overtage minedriften. Det kræver dog, at samtlige civile indbyggere dræbes først, så der ikke er nogle vidner til BeiTechs grusomheder.
Det lykkes dog en nogle tusinde civile at undslippe planeten, heriblandt Kady og Ezra som reddes af hvert deres rumskib. Ezra bliver hurtigt hvervet til militærtjeneste som pilot, mens Kady kommer tilbage på skolebænken. Det går dog snart op for både Kady og Ezra, at lederne af flåden ikke spiller med åbne kort. Kady forsøger i al hemmelighed at hacke sig frem til svarene, og hun opdager snart, at BeiTechs grusomheder var endnu mere frygtelige end først troet. Og den eneste hun kan stole på, er hendes ekskæreste, som hun har svoret på aldrig at snakke med igen...
Wow. Jeg har læst og hørt rigtig mange gode anmeldelser af den her bog, og derfor var jeg noget bekymret før jeg begyndte på bogen, for hvad nu hvis den ikke var så god som jeg havde hørt? Der gik dog ikke mange sider, før mine bekymringer blev gjort til skamme, for hold op hvor var den her bog bare god.
Det nyskabende ved den her bog er dens grafiske fortællemåde. Historien fortælles gennem chatsamtaler, mailkorrenspondencer, aflytninger, journaler og computerskabte billeder mm., og bogens sprog afspejler det format de forskellige afsnit fortælles gennem. Når der fortælles gennem en hjemmeside er det faktuelt, i mails mellem de forskellige ledere er det officielt, i chats mellem personer der kender hinanden, personligt, osv. Hele tiden er det letlæst og flydende, og blandingen af beskrivelser og grafik, nogle gange fortalt på sorte sider, og andre gange gennem computerfiler, er utroligt levende, grusomme og smukke. Især rumkampsscenerne er utroligt virkningsfulde og actionfyldte, på trods af, eller måske netop på grund af, at der ikke er ret meget tekst til at beskrive dem. En anden ting som virkelig var godt beskrevet var stemninger. Som læser mærkede man det kolde rum, mørket, den voksende desperation og den knugende rædsel som bogens personer gennemlevede som om man selv befandt sig i bogen, ligesom man mærkede kærligheden mellem Kady og Ezra, og det næsten udslukte håb om overlevelse. Eneste problem jeg havde var sådan set, at kombinationen træthed, sorte sider og lille tekst gjorde, at jeg var nødt til at holde nogle ufrivillige pauser undervejs i læsningen.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fuld af action, blod, sygdom, kærlighed, venskab, gys, rumkampe, desperation og kampen for at overleve. Plottet er godt skruet sammen, og selvom det ligner en del andre science fiction-fortællinger, så gør grafikken historien både original og nyskabende. Tempoet er højt, og man sidder som læser helt ude på kanten af stolen mens siderne vender sig selv. Bogen er fuld af det ene vanvittige twists efter det andet, og jeg havde ikke set et eneste af dem komme, hvilket jeg synes er rigtig godt klaret af forfatterne. Når jeg ikke fortæller mere om handlingen er det i øvrigt med fuldt overlæg, da jeg ikke vil spoile fremtidige læsere for meget. For mig fungerer bogen nemlig bedst, hvis man går ind til den uden at vide alt for meget om handlingen på forhånd.
Personerne virker levende og menneskelige, på trods af fortællemåden i bogen, og det er virkelig imponerende at det kan lade sig gøre at lære at kende og elske personerne gennem forholdsvis upersonlige mails. Kady er modig, stærk, intelligent, og stædig som ind i h. Hun har et anstrengt forhold til autoriteter, hvilket også forklarer hendes hacking. Hendes følelser for Ezra driver hende frem, og især alt det som de ikke fik snakket om før deres planet blev angrebet. Ezra er også modig, og en loyal soldat, indtil ledelsen gør det umuligt. Hans følelser for Kady er stadig stærke, men også præget af "hvad skete der lige?" i forbindelse med deres brud. Han har nemt ved at få venner, og tænker hurtigt. Og så er der Aidan, som, på trods af sit væsen, alligevel har en klar personlighed, og som man som læser virkelig føler man kommer ind under huden af.
Er man til science fiction med et twist, actionfyldte historier, eller vil man bare læse en bog med et helt specielt grafisk udtryk, så læs Illuminae. Du bliver med garanti ikke skuffet.
Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og forventningerne er tårnhøje.
Se Amie Kaufmans hjemmeside her.
Se Jay Kristoffs hjemmeside her.
Etiketter:
Amie Kaufman,
anbefaling,
boganmeldelse,
Illuminae,
Illuminae Filerne,
Jay Kristoff,
science fiction
søndag den 19. februar 2017
Havets magi
Havets magi er 4. og sidste bind i fantasyserien Vandflammens saga, af Jennifer Donnelly.Astrid, Orfeos arvtager, har forladt Sera og de andre udvalgte, for at opsøge Orfeo, og forsøge at stjæle hans talisman, den sorte perle. Men da hun møder ham, går det snart op for hende at hun og de andre har undervurderet ham, og at hans kræfter er mægtigere end de overhovedet kunne forestille sig. Og Orfeo frister hende med det hun ønsker allermest, sin sangstemme.
Imens er Ava på jagt efter endnu en af talismanerne, og det er bestemt ikke ufarligt, for Traho er lige i hælene på hende, og talismanen bevogtes af frygtelige væsener.
Sera og De Sorte Finner har også problemer. Deres guld er ved at slippe op. og hendes onkels styrker angriber konstant forsyningsvognene med våben og mad. Sera har også svært ved at give den endelige ordre om angreb, og en forræder blandt Seras nærmeste sørger for, at onklen hele tiden er foran. Samtidig er Sera bekymret for Mahdi, som befinder sig midt imellem hendes fjender, og spiller et farligt spil ved at lade som om han er forelsket i hendes forræderiske kusine Lucia.
Og det er med god grund. For Lucia er rasende jaloux, og har opdaget at Mahdi har trolovet sig med Sera i hemmelighed. Hun er overbevist om, at Sera har fortryllet ham, og har derfor lagt en plan, der skal sørge for, at Sera dør, så hun selv kan blive gift med Mahdi.
Og forude venter opgøret med Orfeo og Abbadon...
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Det er altid forbundet med en smule vemod, når jeg læser sidste bind i en serie jeg har været vild med. Og denne bog var ingen undtagelse. For selv om jeg havde glædet mig til at få slutningen på historien, så var jeg på ingen måde parat til at tage afsked med det undersøiske og magiske univers som forfatteren har skabt.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, og især beskrivelserne af det undersøiske univers er helt fantastiske og levende. Forfatteren har gjort meget ud af at også sproget understreger, at vi befinder os under vandet, for eksempel ved at personerne "trækker vandet" i stedet for "vejret", og det gør at man som læser virkelig tror på universet.
Personerne er levende og nuancerede, og det har været spændende at følge deres udvikling fra første bind til nu, hvor serien er slut. Hovedpersonen er stadig Sera, som har udviklet sig fra en naiv og usikker pige, til en krigerdronning, som er parat til at tage kampen op for at redde sit folk. Hendes kærlighed til sin familie og sine venner, og ikke mindst Mahdi, er både hendes styrke og hendes svaghed. Mahdi er modig, og hans kærlighed til Sera er det der holder ham oppe, mens han spiller sit dødsensfarlige dobbeltspil. I dette bind lærer man også Ava og Astrid bedre at kende, og især Astrid er en interessant person. Hun er bundet af sin egen usikkerhed og et brændende ønske om at blive accepteret af sin familie, på trods af hendes manglende magiske evner. Og det gør, at Orfeos accept af hende og ønske om at hjælpe hende stiller hende over for et valg, som kan ændre alt: Venskab eller familie. Og så er der Lucia, Seras kusine, som er besat af Mahdi, og vil gøre alt for at få ham. Hun er utrolig indbildsk og egoistisk, og sikker på, at tronen er hendes ret. Da hun opdager at Mahdi har trolovet sig med Sera er hun helt sikker på, at den eneste grund til det er, at Sera har fortryllet ham, for hun er jo både smukkere og klogere end sin kusine. Og det får hende til at hade Sera og alle andre der truer hendes billede af sig selv endnu mere. Hun er dybest set temmelig usikker på sig selv og sit eget værd, og det gør hende endnu farligere, fordi hun vil gøre alt for at ingen opdager det. Lucia er en af de mest nuancerede personer i bogen, og det gør hende også til en af de mest interessante, selvom det er svært at komme til at holde af hende, fordi hun er så led som hun er. Også de andre bipersoner i bogen er interessante og udviklede, og man føler virkelig man kommer til at kende dem, selvom der til slut er temmelig mange personer at holde styr på.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fuld af action, kærlighed, jalousi, venskab, forræderi, intriger, mord, krig og magi, fortalt i et hæsblæsende tempo, som får bogens sider til at fare af sted, indtil man når til slutningen. Plottet er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at forudsige hvad der vil ske.
Der var dog et par ting der irriterede mig lidt undervejs. Dels har forfatteren i de foregående bind i serien lagt mange tråde ud, som skal samles i slutningen, hvad der også lykkes langt hen ad vejen, men desværre ikke helt, og dels bliver bogen en lille smule prædikende omkring havmiljøproblemer, hvad der også irriterede mig ved de foregående bind i serien. Og så er der bogens cover, som jeg ikke synes passer ret godt sammen med de øvrige bind i serien. Tegnestilen har ændret sig, og på mig virker det mere mangaagtigt hvor de første bind i serien var mere romantiske. Det ændrer dog ikke på, at det er en rigtig god afslutning på historien, selvom den lige mangler det sidste. Er man fan af serien må man ikke gå glip af sidste bind, for selvom slutningen har et par mangler, så er universet så magisk og anderledes, handlingen så veldrejet, og personerne så levende, at man som læser bestemt ikke keder sig. Tilbage er der kun at håbe, at forfatteren ikke er færdig med universet, for jeg vender i hvert fald gerne tilbage til livet under vandet.
Se også forfatterens hjemmeside.
Abonner på:
Opslag (Atom)


