Havets magi

Havets magi er 4. og sidste bind i fantasyserien Vandflammens saga, af Jennifer Donnelly.

Astrid, Orfeos arvtager, har forladt Sera og de andre udvalgte, for at opsøge Orfeo, og forsøge at stjæle hans talisman, den sorte perle. Men da hun møder ham, går det snart op for hende at hun og de andre har undervurderet ham, og at hans kræfter er mægtigere end de overhovedet kunne forestille sig. Og Orfeo frister hende med det hun ønsker allermest, sin sangstemme.
Imens er Ava på jagt efter endnu en af talismanerne, og det er bestemt ikke ufarligt, for Traho er lige i hælene på hende, og talismanen bevogtes af frygtelige væsener.
Sera og De Sorte Finner har også problemer. Deres guld er ved at slippe op. og hendes onkels styrker angriber konstant forsyningsvognene med våben og mad. Sera har også svært ved at give den endelige ordre om angreb, og en forræder blandt Seras nærmeste sørger for, at onklen hele tiden er foran. Samtidig er Sera bekymret for Mahdi, som befinder sig midt imellem hendes fjender, og spiller et farligt spil ved at lade som om han er forelsket i hendes forræderiske kusine Lucia.
Og det er med god grund. For Lucia er rasende jaloux, og har opdaget at Mahdi har trolovet sig med Sera i hemmelighed. Hun er overbevist om, at Sera har fortryllet ham, og har derfor lagt en plan, der skal sørge for, at Sera dør, så hun selv kan blive gift med Mahdi.
Og forude venter opgøret med Orfeo og Abbadon...

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Det er altid forbundet med en smule vemod, når jeg læser sidste bind i en serie jeg har været vild med. Og denne bog var ingen undtagelse. For selv om jeg havde glædet mig til at få slutningen på historien, så var jeg på ingen måde parat til at tage afsked med det undersøiske og magiske univers som forfatteren har skabt.
Sproget er endnu en gang letlæst og flydende, og især beskrivelserne af det undersøiske univers er helt fantastiske og levende. Forfatteren har gjort meget ud af at også sproget understreger, at vi befinder os under vandet, for eksempel ved at personerne "trækker vandet" i stedet for "vejret", og det gør at man som læser virkelig tror på universet.
Personerne er levende og nuancerede, og det har været spændende at følge deres udvikling fra første bind til nu, hvor serien er slut. Hovedpersonen er stadig Sera, som har udviklet sig fra en naiv og usikker pige, til en krigerdronning, som er parat til at tage kampen op for at redde sit folk. Hendes kærlighed til sin familie og sine venner, og ikke mindst Mahdi, er både hendes styrke og hendes svaghed. Mahdi er modig, og hans kærlighed til Sera er det der holder ham oppe, mens han spiller sit dødsensfarlige dobbeltspil. I dette bind lærer man også Ava og Astrid bedre at kende, og især Astrid er en interessant person. Hun er bundet af sin egen usikkerhed og et brændende ønske om at blive accepteret af sin familie, på trods af hendes manglende magiske evner. Og det gør, at Orfeos accept af hende og ønske om at hjælpe hende stiller hende over for et valg, som kan ændre alt: Venskab eller familie. Og så er der Lucia, Seras kusine, som er besat af Mahdi, og vil gøre alt for at få ham. Hun er utrolig indbildsk og egoistisk, og sikker på, at tronen er hendes ret. Da hun opdager at Mahdi har trolovet sig med Sera er hun helt sikker på, at den eneste grund til det er, at Sera har fortryllet ham, for hun er jo både smukkere og klogere end sin kusine. Og det får hende til at hade Sera og alle andre der truer hendes billede af sig selv endnu mere. Hun er dybest set temmelig usikker på sig selv og sit eget værd, og det gør hende endnu farligere, fordi hun vil gøre alt for at ingen opdager det. Lucia er en af de mest nuancerede personer i bogen, og det gør hende også til en af de mest interessante, selvom det er svært at komme til at holde af hende, fordi hun er så led som hun er. Også de andre bipersoner i bogen er interessante og udviklede, og man føler virkelig man kommer til at kende dem, selvom der til slut er temmelig mange personer at holde styr på.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fuld af action, kærlighed, jalousi, venskab, forræderi, intriger, mord, krig og magi, fortalt i et hæsblæsende tempo, som får bogens sider til at fare af sted, indtil man når til slutningen. Plottet er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at forudsige hvad der vil ske.
Der var dog et par ting der irriterede mig lidt undervejs. Dels har forfatteren i de foregående bind i serien lagt mange tråde ud, som skal samles i slutningen, hvad der også lykkes langt hen ad vejen, men desværre ikke helt, og dels bliver bogen en lille smule prædikende omkring havmiljøproblemer, hvad der også irriterede mig ved de foregående bind i serien. Og så er der bogens cover, som jeg ikke synes passer ret godt sammen med de øvrige bind i serien. Tegnestilen har ændret sig, og på mig virker det mere mangaagtigt hvor de første bind i serien var mere romantiske. Det ændrer dog ikke på, at det er en rigtig god afslutning på historien, selvom den lige mangler det sidste. Er man fan af serien må man ikke gå glip af sidste bind, for selvom slutningen har et par mangler, så er universet så magisk og anderledes, handlingen så veldrejet, og personerne så levende, at man som læser bestemt ikke keder sig. Tilbage er der kun at håbe, at forfatteren ikke er færdig med universet, for jeg vender i hvert fald gerne tilbage til livet under vandet.

Se også forfatterens hjemmeside.

Mørke vande

Mørke vande er 3. bind af Jennifer Donnellys fantasyserie Vandflammens saga.

Situationen i havet er gået fra slem til værre. Serafina har opdaget at hendes egen onkel stod bag det komplot der kostede hendes forældre livet, og at han nu, i fællesskab med sin elskerinde, har indsat datteren Lucia på Miromaras trone. Den trone, som retmæssigt er Serafinas. Samtidig er Serafinas elskede Mahdi tvunget til at spille forelsket i Lucia, på trods af at han i al hemmelighed har giftet sig med Serafina. Men Lucia er mistænksom, og vil gøre alt for at holde på Mahdi. Selv sort magi og mord. Og opdager hun at Mahdi elsker Serafina vil det koste ham livet.
Serafina er blevet leder af modstandgruppen De Sorte Finner, og har været tvunget til at indgå en alliance med goblinerne. Det er lykkedes hende at finde ud af hvor de forskellige talismaner er gemt og hvad de er, og de andre havfruer er i fuld gang med at lede efter dem.
Det er dog ikke ufarligt, for dødsrytterne lurer overalt, og Rafe Mfemes både er også på skarpt udkig efter dem, samtidig med at hans både indfanger havfolk overalt og fængsler dem i fangelejre hvor fangerne tvinges til at lede efter talismanerne. Ling er blevet en af fangerne, og mens havfolk dagligt dør under eftersøgningen, forsøger hun at finde ud af hvordan hun skal undslippe lejren. Hun har nemlig opdaget en frygtelig hemmelighed som kan udsætte veninderne for yderligere fare.
Astrid er vendt hjem, men opdager at hendes far ligger for døden, og at et komplot truer hendes rige. Samtidig er hun udfordret, da hun har mistet evnen til at udføre magi som barn, og derfor er i større fare end andre. Hun tør dog ikke fortælle nogen at hun ikke kan udføre magi. Men måske kan hun lære at stole på de andre havfruer - og den havmand hun uventet støder på.
Becca og Ava forsøger begge at finde deres talismaner, men i havet er der mange farer der truer, og dødsrytterne ligger heller ikke på den lade side. Skal det lykkes dem må de lære at stole på hinanden - og sig selv.

Forlaget Alvilda var så søde at sende mig bogen, og det er jeg rigtig glad for. Jeg er nemlig fuldstændig forelsket i seriens undersøiske univers, og har ventet i stor spænding på at tredje bind udkom. Nu har jeg så fået det læst, og jeg er meget begejstret. Bogens, og seriens, univers er fantastisk gennemført og emmer af magi. Man føler sig virkelig hjemme under vandet sammen med havfolkene, havdyrene og de forskellige undersøiske væsener. Personerne er realistiske og menneskelige, med gode og dårlige sider, og ægte følelser som får selv skurkene til at virke sympatiske - til en vis grad. I dette bind kommer de andre havfruer mere på banen end de har været tidligere. Hvor fokus indtil nu stort set kun har været Serafina og hendes kærlighed til Mahdi, så træder hun her i tredje bind lidt i baggrunden, mens de andre havfruer, Becca, Astrid, Ling og Ava, får lejlighed til at fortælle deres historier. Og det fungerer rigtig godt, da man lærer personerne bedre at kende, og samtidig kan følge med i hvad der sker for dem hver især. Den eneste af havfruerne der glimrer ved sit fravær er Neela som fik masser af taletid i sidste bind. Som i de foregående bind er der fart over feltet og konstant action fra første side. Handlingen er godt skruet sammen med masser af uventede twists som gør bogen umulig at slippe og får læseren til at sidde helt ude på kanten af stolen mens siderne næsten vender sig selv. Og så slutter bogen med noget af en cliffhanger...
Sproget er flydende og letlæst, og forfatteren formår at beskrive det undersøiske univers på en sådan måde at man føler man er der selv. Mørke vande er uhyggeligt spændende og fuld af kærlighed, venskab, magi, mod, forræderi, intriger og fantastiske undersøiske actionscener. Eneste minus er de noget moraliserende afsnit omkring forurening af havene som bliver lidt for meget, men som selvfølgelig vil fylde i havfolkenes liv. Det er dog et mindre irritationsmoment som heldigvis ikke ødelægger den samlede læseoplevelse. Jeg glæder mig allerede til fjerde og afsluttende bind kommer, og giver bogen mine varmeste anbefalinger.

Se også forfatterens hjemmeside.