torsdag den 31. marts 2016

Læsestatus for marts


Foråret er så småt begyndt at indfinde sig, og mens marts rinder ud er det tid til at gøre status over månedens læsning. Det var en måned som blandt andet bød på påskeferie, læsning af en del anmeldereksemplarer, samt et godt indhug i egne, hidtil ulæste, bøger. Det var en måned som bød på meget vekslende læseoplevelser, med både fantastiske og skuffende bøger imellem. Og så var det en måned hvor jeg for første, men ikke sidste, gang deltog i #flyvehjoernet. I alt fik jeg læst 15 bøger i løbet af marts måned, og det betyder jeg stadig er foran med hensyn til at nå mit Goodreads-læsemål for 2016 på 150 bøger. Faktisk fik jeg øget forspringet med en enkelt bog, og bliver det ved skal jeg nok nå målet. 

Månedens læsetema var Dansk fantasy, og det gik over al forventning, med ikke mindre end 10 læste bøger. Bøgerne var:

Bodil El Jørgensen: Ravmedaljonen (Pigen fra havet 1)
Bodil El Jørgensen: Tågeskjoldet (Pigen fra havet 2)
Serien er ajour.

Jacob Hedegaard Pedersen: Dværgenes Krønike 1+2 Anmeldereksmplar. Anmeldt på bookeater.dk.
Serien er afsluttet.

Hvad skoven skjuler Bookibag-bog fra Bogbloggertræf 2015

Jacob Hedegaard Pedersen: Nilrems rejse

Serien er afsluttet. 

Kevin Japsen: Limbo Anmeldereksemplar.


Jeg fik også læst 3 anmeldereksemplarer som ikke hørte ind under månedens læsetema. Det var:

Jennifer Donnelly: Mørke vande (Vandflammens saga 3) 
Serien er ajour.

Victoria Aveyard: Rød dronning (Red Queen 1) Anmeldt på bookeater.dk
Serien er ajour.

Susanne Pedersen: Experimentet 



Derudover fik jeg læst en enkelt graphic novel:

Jerry Scott & Jim Borgman: Zits - Er vi ude af indkørslen nu? 



Sidste bog i denne måned var en julegave som jeg nød vældig meget. Det var nemlig:

Jonas Jonasson: Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to)

Alt i alt må jeg sige jeg har haft en ganske god læsemåned. Jeg håber at kunne fortsætte i samme tempo i april hvor læsetemaet er Terry Pratchett, en af mine absolutte yndlingsforfattere som jeg desværre er gået en smule i stå i. Derudover kommer april til at byde på en del anmeldereksemplarer som jeg har fået hjem. 
Hvad er jeres læseplaner for april?

Limbo

Limbo er en fantasybog af Kevin Japsen.

Elias´ far er død, hans mor er sunket ned i en depression, han har ingen venner, og så bliver han jævnligt banket af nogle ældre drenge. Han savner sin far, men forsøger at holde morens humør oppe. En dag falder han om derhjemme. Han vågner op på hospitalet hvor han får at vide, at han har en kræftsvulst i hjernen. På hospitalet møder han pigen Sia som også har kræft.
Elias falder i søvn og vågner i en anden verden, hvor der er en krig i gang mellem lyset og mørket. Han låner en rustning som kan hjælpe ham, hvis han kan finde ud af at vække dens kræfter til live. Sammen med prinsesse Sia og hendes mænd må han flygte fra mørket. Men forræderi lurer overalt.

Da Forlaget Facet spurgte mig om jeg ville anmelde bogen sagde jeg ja tak. Nu har jeg så læst den, og jeg må indrømme at jeg ikke rigtig forstår den. Den virker en smule underlig og usammenhængende på mig, men jeg kan ikke finde ud af om det er meningen den skal virke sådan, da det godt kunne hænge sammen med Elias´ drømme, og bogen netop giver følelsen af at være fanget i en mærkelig drøm. Plottet er godt fundet på, og jeg synes idéen om at Elias forsøger at finde mening med sin sygdom gennem en kamp mellem godt og ondt er rigtig god. Sproget er flydende og letlæst, og bogen er hurtigt læst. Jeg kunne godt have ønsket mig den var lidt længere, og især slutningen måtte gerne have været længere for min skyld. Bogen tager en del tunge emner op som død, depression, ensomhed, kræft, kærlighed, identitet, forræderi, og kampen mellem godt og ondt. De bliver dog aldrig rigtig fulgt til dørs, og behandlingen af dem virker derfor en smule overfladisk. Den eneste person man for alvor lærer at kende er Elias. Han er til gengæld en dejlig hovedperson som virker både realistisk og følsom, og som på trods af sit liv forsøger at være positiv. Bipersonerne virker lidt flade og ligegyldige, og selv ikke Sia lærer man rigtigt at kende. Og det er synd, for der er bestemt muligheder i historien og personerne. Bogen var ikke lige mig, men jeg er sikker på den nok skal finde sine læsere.

lørdag den 26. marts 2016

Revolution

Revolution er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Dæmondræberen af Louise Haiberg.

Da Tia opdager at Dominic er sjælen af den mand hun elskede og faldt for, og dermed dømte til Helvede, får hun det frygteligt. Og da hun opdager at både Dominic og Michael vidste det bliver hun rasende. Hun tager et par dage til at tænke sig om, men bestemmer sig for at blive hos Dominic og gøre bod for det hendes kærlighed kostede ham. Dominic elsker hende dog for højt til at lade hende opgive drømmen om at vende tilbage til Himlen, og beslutter sig for at ende deres forhold - og det på en måde som vil få Tia til at hade ham.
Det lykkes over al forventning. Men før Dominic forlader byen for altid lykkes det en gruppe dæmoner at lokke ham i en fælde og sende ham til det sted han har gjort alt for at undslippe - Helvede. Og her venter Lucifer på ham. Dominics oprør har givet en del dæmoner i Helvede håb om at undslippe, og Lucifers plan er at knække deres håb ved at torturere Dominic til igen at blive den dæmon som i sin tid var en af hans øverste generaler.
På jorden opdager Tia at en anden dæmon har besat Dominics krop, og sammen med de faldne engle, Michael, blandingsbørnene og dæmonen Eddie lægger hun en desperat plan for at redde Dominic. Sammen med de faldne engle og Eddie tager Tia til Helvede hvor gruppen får uventet hjælp af en gruppe dæmoner med oprørsplaner. Men vil det lykkes Tia at redde Dominic før Dominic forvandler sig til den dæmon han var en gang? Og kan gruppen undgå Lucifer og vende helskindede tilbage til jorden?

Sikke en afslutning. Højt tempo, nervepirrende spænding og bloddryppende action fylder bogen fra start til slut, og handlingen er endnu en gang godt skruet sammen med et godt plot og uventede drejninger undervejs. Udover spænding og action er bogen fuld af kærlighed, venskab, familie, oprør, og kampen mellem godt og ondt. Hele tiden er vægten lagt på personernes frie vilje og de valg de tager - eller ikke tager. Personerne vælger at være onde eller gode, de vælger at gøre oprør eller lade stå til, og de vælger at forelske sig - og kæmpe for deres kærlighed på trods af de odds der er imod dem. Og det er ganske inspirerende at selv en dæmon kan vælge kærligheden. Endnu en gang er Dominic i centrum. En rapkæftet, sarkastisk dæmon med et hjerte af guld og en utrolig stædighed og vilje til selv at bestemme over sit liv, og en person som er blevet en af mine absolutte yndlingspersoner. Tia får endnu flere lag her i sidste bind hvor både hendes kærlighed og hendes temperament slår gnister. Kemien mellem hende og Dominic er rigtig god, og man er som læser aldrig i tvivl om at de to passer sammen. Heller ikke selvom de selv har lidt svært ved at se det. Ben begynder her i sidste bind endelig at blive voksen, og det gør også at jeg bedre kan lide ham, og faktisk begynder at synes han er en ok fyr - eller kan blive det hvis han vokser lidt mere. Også de faldne engle, blandingsbørnene og englene får mere kød på. Og så får nogle af dæmonerne lov til at fortælle noget af historien, hvilket gør at læseren får et mere nuanceret billede af dæmonerne som nogle der også aktivt vælger om de vil være gode eller onde, og som drømmer om at være frie. Nogle af dem, i hvert fald.
Sproget er endnu en gang flydende, letlæst og nuanceret. Talesproget er rigtig godt, og beskrivelserne af Helvede er fabelagtige, og vil nok give mig mareridt i et stykke tid. Bogen fortælles med både humor og en sarkastisk tone som jeg holder meget af. Bogen er umulig at slippe, og jeg sad flere gange helt ude på kanten af stolen under læsningen.
Jeg kommer til savne Dominic, og ville ønske at serien var endnu længere. Jeg er nemlig absolut ikke færdig med historien og universet, og er sikker på at serien vil blive en af dem jeg læser igen og igen. Bogen og serien kan varmt anbefales.

Udvalgt

Udvalgt er 2. bind af fantasytrilogien Dæmondræberen af Louise Haiberg.

Dominic er knap nok vendt hjem fra sin rekreationsferie efter kampen mod de faldne og dæmonerne før han igen er blandet ind i himmelske problemer. Tia og en gruppe andre faldne engle på prøve har nemlig opdaget at endnu flere dæmoner end normalt opholder sig på jorden, og de er sikre på at dæmonerne har gang i noget. Tia beder derfor Dominic om at spørge sine dæmoniske kontakter om de ved hvad der foregår. Men før Dominic finder ud af noget bliver han bortført af en gruppe dæmonjægere som vil sende ham tilbage til Helvede.
Dæmonjægerne består af blandingsbørn som har en menneskelig mor og en dæmonisk eller himmelsk far. Og blandt blandingsbørnene er Ben. Ben er ikke helt almindelig. Han er nemlig udvalgt af ærkeenglen Michael til at være hans dødelige hylster, og han er absolut ikke glad for æren. Ben ved at Dominic er vigtig for Himlen og især Michael, og han hader Dominic som han bebrejder for at være årsag til Michaels besættelser af hans krop. Han vil gøre alt for at dræbe Dominic og såre Michael. Desværre for Ben når Tia og de faldne at redde Dominic før han bliver sendt til Helvede, og de to grupper må nu arbejde sammen om at stoppe dæmonernes plan som involverer massedrab og sjælehøst. Men kan Ben styre sit had, og kan blandingsbørn, faldne engle og en dæmon overhovedet arbejde sammen?

Endnu et spændende bind i serien. Der er action fra første side og et hæsblæsende tempo hele vejen igennem. Som læser sidder man fuldstændig forpustet tilbage når bogen er slut, og jeg kan i hvert fald ikke vente med at gå i gang med næste og sidste bind i serien for at få mere at vide om Dominic. Sproget er nuanceret, flydende og letlæst, og en ren fornøjelse at læse. Beskrivelserne er gode og stemningsskabende, uanset om det er af plantageejendomme eller actionsscener, og dialogerne er sjove og skrevet i et godt talesprog. Handlingen er godt skruet sammen med uventede plottwists, kærlighed, had, venskab, familiefølelse, og kampen mellem godt og ondt. Skiftet mellem de forskellige personer fungerer godt, og de mange flashbacks er med til at skabe et nuanceret billede af hovedpersonen Dominic. Og netop personerne er med til at gøre bogen til noget særligt. Jeg er vild med hovedpersonen Dominic som udvikler sig hele vejen igennem bogen, og som er noget så sjældent som en dæmon med samvittighed. Hans sarkastiske måde at fortælle på og hans evne til at gøre det rigtige, uanset følgerne for ham selv, gør ham til en hovedperson jeg ikke kan lade være med at elske. Samtidig er Dominic en katalysator for forandringer både blandt engle og dæmoner, og som Michael siger, så ved han slet ikke hvor stor en betydning han har. Tia, Dominics kærlighedsinteresse, får også flere lag her i andet bind, og bliver en smule mindre hellig og mere menneskelig. Jeg er spændt på at se hvordan hun udvikler sig i næste bind hvor det ser ud til hun får en større rolle. Ben er en person opfyldt af stor vrede. Han bebrejder Michael for den måde hans liv har udviklet sig på, og balancerer hele bogen igennem på kanten mellem godt og ondt. Selvom jeg godt kunne forstå hans vrede irriterede han mig også en smule undervejs i bogen, og jeg havde lyst til at sige "grow up" til ham indtil flere gange. Også de andre personer i bogen er interessante og menneskelige, og selvom de måske ikke optræder så meget har de hver især stærke personligheder som gør at de ikke bare falmer i baggrunden. Jeg er også nødt til at kommentere det utroligt flotte omslag som bogen har. Det er breth design som står bag, og jeg er meget imponeret af den måde de tre bøger passer sammen når de står ved siden af hinanden i reolen. Udvalgt var en rigtig god læseoplevelse, og kan bestemt anbefales. Særligt fans af dark fantasy vil kunne lide den, og er man til sarkastiske hovedpersoner er jeg sikker på at man vil elske Dominic.

onsdag den 23. marts 2016

Oprører

Oprører er 1. bind af fantasytrilogien Dæmondræberen skrevet af Louise Haiberg.

I årtusinder har der hersket krig mellem Himmelen og Helvede, og i årtusinder har engle og dæmoner kæmpet indædt mod hinanden gennem besættelse af mennesker på jorden. En af de kæmpende på dæmonernes side er Dominic. I tusindvis af år torturerede han sjæle i helvede og kæmpede mod englene som en af Helvedes generaler. Og han gjorde det med iver og stor dygtighed. Men langsomt begyndte den evige krig at kede ham, og til sidst gjorde han oprør og stak af fra Helvede.
I flere hundrede år flygtede han fra dæmonerne. Men så blev han opsøgt af ærkeenglen Michael som gav ham et tilbud: Hvis Dominic lod være med at besætte andre kroppe end den han havde, ikke dræbte engle og ikke dræbte mennesker, medmindre de var besat af dæmoner, så ville englene beskytte ham mod dæmonerne.
Dominic takkede ja, og siden har han levet i nogenlunde fred og gjort livet surt for dæmonerne.
Han havde dog aldrig troet at Michael ville give ham endnu et tilbud: Nemlig at blive den første dæmon som får adgang til himlen.
Men troede Dominic han havde problemer før er det ingenting mod hvad han får nu. For da den faldne engel Tia opsøger ham viser det sig snart, at et større komplot er under opsejling, og inden han ved af det er Dominic midt i endnu en krig.

Jeg har længe gået og kigget på bogens flotte forside i min reol, og da jeg valgte dansk fantasy som månedens læsetema var et af mine klare mål at få begyndt, og helst færdiglæst, serien. Netop fordi jeg har haft lyst til at læse den så længe bestemte jeg at denne bog skulle være min deltagerbog i #flyvehjoernets læseudfordring som i denne måned lød på at læse en bog af en dansk forfatter. En udfordring som jo i forvejen lå lige til højrebenet med mit eget læsetema. Og nu hvor jeg har læst bogen synes jeg bestemt også det er en værdig deltager jeg stiller op med til #flyvehjoernet, for hold op hvor er den bare god. Og hvorfor er den så det? Jo, for det første er der sproget. Flydende hele vejen igennem, letlæst, med maleriske beskrivelser, gode actionscener, og en dejlig sarkastisk fortællertone som jeg holder meget af. Beskrivelserne af såvel Helvede som diverse krigsscenarier er rigtig gode, og man kan næsten lugte blodet og mærke heden fra lavaen i ansigtet mens man læser bogen. Handlingen er godt skruet sammen, med et godt plot, masser af spænding og action, gys, kærlighed, forræderi og et par uventede twists undervejs. Jeg er vild med den måde forfatteren formår at inddrage forskellige historiske personer og slag i handlingen på en måde som giver mening og er med til at give en anden vinkel på de historiske begivenheder. Og sidst, men bestemt ikke mindst, er der personerne. Dominic er en fantastisk hovedperson med en dejligt sarkastisk indstilling og fortællertone. Han er en person som udvikler sig hele vejen igennem bogen, og jeg kom til at holde utroligt meget af ham fordi han følger sine overbevisninger ligegyldigt hvad det koster ham. Samtidig har han et forbløffende stort hjerte og en kærlighed til mennesket som er ret utrolig, især når man tager i betragtning at han er en dæmon med temmelig mange liv og sjæle på samvittigheden. Også de andre personer i bogen er interessante og levende, og især Tia og Reg lærer man rigtig godt at kende. Bogen er hurtigt læst. Den er nemlig umulig at slippe, og jeg læste den på en enkelt dag, fuldstændig opslugt at Dominics liv. Nu glæder jeg mig så til at gå i gang med næste bind i serien. Jeg kan varmt anbefale Oprører til elskere af dark fantasy.

Se også forfatterens blog.

tirsdag den 22. marts 2016

Experimentet

Experimentet er en science fiction-bog med paranormale undertoner, eller, som forlaget kalder den,
en extraterrestial paranormal romance-bog, skrevet af Susanne Pedersen.

Sophia har altid været anderledes og haft svært ved at passe ind. Hun kan føle andre menneskers følelser, og det gør det svært for hende at forholde sig til andre mennesker. Hendes forældre er meget bekymrede for hende. Hun er ikke i tvivl om at de elsker hende, men alligevel har hun altid følt at de skjuler noget for hende.
Efter endt studentereksamen er Sophia taget alene op i forældrenes sommerhus for at slappe af inden hun skal begynde at læse i Århus. Men allerede kort efter ankomsten fornemmer hun noget der skræmmer hende, og det føles som om der er nogen eller noget der holder øje med hende.
Dagen efter ser hun en fyr som hun for en gangs skyld ikke kan aflæse. Det skræmmer hende, og hun flygter derfor fra ham. Da hun endelig standser op går der ikke lang tid før hun fornemmer noget ondt, og hun må flygte igen fra et uhyre. Og hvem redder hende andre end fyren fra bageren. William, som han hedder, tager hende med hjem til sine forældre, og for første gang i sit liv føler Sophia sig hjemme blandt andre mennesker.
Men William og hans forældre ved tilsyneladende mere om hende end hun gør, og de nægter at forklare hvad uhyret i skoven var før hun finder ud af hvem hun selv er.
Og Sophia finder snart ud af at sandheden om hvem hun er er mere kompliceret og uhyggelig end hun nogensinde havde troet. For en fremmed race fra rummet har i mange år eksperimenteret med menneskeheden, og Sophia er et af resultaterne - og det samme er William og hans forældre.
Mens Sophia lærer mere om sig selv, forelsker hun sig også i William. Men de fremmede har strenge regler for hvem deres eksperimenter må være sammen med, og kærligheden til William kan koste dem begge livet.

Da forlaget EgoLibris spurgte mig om jeg ville anmelde en af deres fantasybøger sagde jeg ja tak. Da Experimentet så dukkede op i postkassen blev jeg en anelse skeptisk, for ifølge bagsideteksten havde bogen ikke meget med fantasy at gøre, men var snarere science fiction iblandet en god portion kærlighed. Nu har jeg så læst bogen, og desværre har min skepsis vist sig at være begrundet, for bogen var bare ikke mig.
Forfatterens sprog er imponerende. Det flyder rigtig godt, og forfatteren formår at give bogen en underliggende spænding og uhygge som stiger hele vejen igennem. Beskrivelserne af såvel steder som følelser er fantastiske. Jeg følte mig virkelig hensat til min barndoms sommerhus ved Vesterhavet, og kunne nikke genkendende til de følelser som Sophia beskrev om mødet med Vesterhavet. Personerne i bogen virkede interessante og menneskelige, og særligt Sophia, bogens jeg-fortæller, lærte jeg rigtig godt at kende. Som i så mange andre paranormal romance-bøger er det kærlighedshistorien der er i centrum, men derudover kom bogen ind på temaerne selvmord, adoption, overnaturlige evner, ensomhed, psykiske problemer og familie. Første halvdel af bogen synes jeg var rigtig god, men da rumvæsenerne dukkede op stod jeg desværre af. Bogens plot er ellers godt udtænkt og hænger godt sammen, men eksperimenterede rumvæsener er bare ikke mig. Kan man lide rumvæsener og paranormal romance vil man dog garanteret kunne lide bogen.


søndag den 20. marts 2016

Rød dronning

Rød dronning er 1. bind af fantasyserien Red Queen af Victoria Aveyard.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. 

Mare har rødt blod, og i en verden hvor de overmenneskelige Sølvere bestemmer hører hun til nederst i samfundet. Hendes tre ældre brødre er alle indkaldt til at kæmpe i Sølvernes krig, og når hun om kort tid bliver 18 år bliver det hendes tur til at kæmpe ved fronten. Hun ernærer sig som lommetyv for at hjælpe sine forældre mens hun venter på at blive indkaldt. Eneste håb for familien er hendes lillesøster Gisa som er i lære som syerske og har en fremtid som ikke indbefatter krigstjeneste.
Mare har affundet sig med sin skæbne, men da hendes bedste ven Kilorn mister sin læreplads og står i fare for at blive indkaldt, opsøger Mare Den Højrøde Garde, de Rødes oprørsbevægelse, for at få hjælp. Og garden vil gerne hjælpe - for en pris.
I desperation overtaler Mare hendes søster til at hjælpe hende ind på Sølvernes markedsplads hvor hun håber at kunne stjæle nok til at betale gardens pris. Men det hele går galt, og Gisa betaler prisen.
Da Mare støder ind i den unge fyr Cal kan hun ikke lade være med at læsse af. Og dagen efter får hun et chok: Hun bliver indkaldt til at være tjenestepige på den kongelige families sommerresidens. Cal er nemlig ikke Rød som hun troede, men derimod Sølvernes kronprins, og han har fået medlidenhed med hende og skaffet hende et arbejde. Men allerede på Mares første arbejdsdag går det galt. Mens de adeliges døtre kæmper om at blive udvalgt til Cals brud falder Mare ned i arenaen, og i stedet for at blive dræbt viser det sig at også hun har magiske evner, noget som skulle være umuligt med hendes røde blod.
For at dysse affæren ned tvinger kongen og dronningen Mare til at udgive sig for at være en forsvunden Sølverarving til et adeligt hus, og trolover hende med den yngste prins. Mare har intet andet valg end at lyve om hvem hun er og lære at gebærde sig ved Sølvernes hof hvor en enkelt fejl kan koste hende livet. Men da Mare finder ud af at hendes bror blev henrettet som forræder bestemmer hun sig for at slutte sig til Den Højrøde Garde og hjælpe oprøret. Samtidig begynder hun at få følelser for Maven, den prins hun er blevet trolovet med.
Hvis Mare skal overleve må hun finde ud af hvem hun kan stole på ved hoffet. Men det er ikke nemt i en verden hvor alle bedrager alle...

Jeg har glædet mig til at læse bogen siden jeg første gang hørte om den og så dens forside. Allerede før jeg gik i gang havde jeg store forventninger til den, og de blev i den grad opfyldt. For hold op hvor er bogen fantastisk. Plottet er utroligt godt udtænkt, og holder hele vejen igennem. Samtidig formår bogen at overraske adskillige gange undervejs med uventede plottwists, og slutningen havde jeg overhovedet ikke set komme. Der er fart over handlingen som har alle de elementer der skal til for at gøre en fantasybog god:
Der er skurke og helte, magi, forræderi, intriger, action, oprør og ikke mindst kærlighed i rigelige mængder, og samtidig er personerne levende og menneskelige, med både godt og ondt i sig, og troværdige reaktioner. Trekantsdramaet mellem Cal, Maven og Mare fungerer rigtig godt, men er alligevel grunden til at bogen ikke får topkarakter. En gang imellem er det nemlig lige forudsigeligt nok. Mare udvikler sig undervejs i historien fra at være opfyldt af vrede mod Sølverundertrykkerne men resigneret, til naiv pige fanget mellem to mænd (tre hvis man tæller Kilorn med), til desillusioneret men vred oprører, og på intet tidspunkt virker hun falsk eller utroværdig som person.
Forfatteren har virkelig formået at gøre hende til en hovedperson man ikke kan lade være med at holde af og heppe på, samtidig med at man har lyst til at ruske i hende og få hende til at lukke øjnene op. Sproget er fantastisk, med gode beskrivelser, blodige actionscener og romantiske møder. Mare er bogens jeg-fortæller og fortæller historien i et sarkastisk sprog som passer rigtig godt til handlingen og er med til at give bogen en helt særlig tone.
Bogen er umulig at slippe, og jeg sad flere gange helt ude på kanten af stolen mens siderne næsten vendte sig selv. Og da bogen var slut kunne jeg slet ikke vente med at gå i gang med næste bind. Desværre må jeg væbne mig med tålmodighed indtil det udkommer, men indtil da kan jeg varmt anbefale bogen som er noget ud over det sædvanlige.