Udvalgt er 1. bind af fantasytrilogien Den sidste vindrytter, skrevet af Nick Clausen.
Kian er 16 år, og bor alene med sin far, som drikker for meget. Forholdet mellem faren og Kian er anspændt, og det gør det ikke bedre, at Kian føler sig isoleret fra sine jævnaldrende. Han aner ikke, hvad han vil med sit liv, og føler sig ligeglad med alt.
En dag, efter faren igen har smidt ham ud, møder han en mystisk mand. Manden fortæller ham, at han kommer fra en fremmed verden, og at Kians rigtige forældre var vindryttere. Kian er udvalgt til at redde den anden verden, fordi han er vindrytter ligesom sine forældre. Og den fremmede verden har hårdt brug for hjælp.
Selvom Kian er skeptisk, vælger han at tage med den gamle mand til den anden verden, hvor han snart lærer præcist hvad det er, han er udvalgt til. Først skal han dog lære at bruge sine kræfter, og finde ud af, hvad en vindrytter egentlig er.
Udvalgt er en klassisk fantasyhistorie om en dreng, som tror han er helt almindelig, men viser sig at have magiske kræfter, og være udvalgt til at bekæmpe det onde. Bogen er noget klichepræget (en prinsesse, der skal reddes, onde monstre og en distræt troldmand), men det fungerer fint, og historien lægger fint op til næste bind i serien.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er livagtige og billedskabende, hvad enten de beskriver hverdagsting i vores verden eller omgivelserne i Palindria. Forfatteren bruger også sproget, til at markere forskellen på vores og den fremmede verden, og det fungerer rigtig godt.
Handlingen er godt skruet, og selvom historien i udgangspunktet ligner mange andre fantasyfortællinger, så er universet originalt og anderledes, hvilket gør historien både velkendt og anderledes på en og samme tid. Historien er spændende, og fyldt med magi, uhyrer, troldmænd, forræderi, hemmeligheder, en skjult fortid, en udvalgt helt og en bortført prinsesse. Det er en historie om godt og ondt, liv og død, og om at finde ud af, hvem man egentlig er.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom hovedpersonen Kian til tider var noget kold, så kunne jeg godt lide ham. Han er ensom, isoleret og rodløs, og ved hverken hvem han er eller hvad han vil. Mødet med den fremmede verden ændrer alt det, han troede, han vidste om sig selv, og samtidig må han forholde sig til helt nye forventninger til ham. Jeg synes måske nok, at han glemmer den verden, han kommer fra lige hurtigt nok, men ellers synes jeg, han virkede realistisk i sin handlemåde. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide den excentriske troldmand Baldragur, som, trods sine egne hemmeligheder, forsøger at oplære Kian i vindrytternes evner, og forberede ham på den verden, han nu befinder sig i, og Baldragurs hjælper, den forældreløse Seto, som så gerne vil passe ind. Desværre lærer man ikke rigtig de andre personer at kende, men det kan være, det kommer i de senere bind i serien.
Alt i alt en solid start på en klassisk fantasyhistorie. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind, og følge Kians videre rejse. Ikke mindst fordi bogen slutter med noget af en cliffhanger. Kan man lide klassisk fantasy, er bogen bestemt værd at læse.
Se også forfatterens hjemmeside.
Viser opslag med etiketten Udvalgt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udvalgt. Vis alle opslag
mandag den 25. marts 2019
lørdag den 26. marts 2016
Revolution
Revolution er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Dæmondræberen af Louise Haiberg.
Da Tia opdager at Dominic er sjælen af den mand hun elskede og faldt for, og dermed dømte til Helvede, får hun det frygteligt. Og da hun opdager at både Dominic og Michael vidste det bliver hun rasende. Hun tager et par dage til at tænke sig om, men bestemmer sig for at blive hos Dominic og gøre bod for det hendes kærlighed kostede ham. Dominic elsker hende dog for højt til at lade hende opgive drømmen om at vende tilbage til Himlen, og beslutter sig for at ende deres forhold - og det på en måde som vil få Tia til at hade ham.
Det lykkes over al forventning. Men før Dominic forlader byen for altid lykkes det en gruppe dæmoner at lokke ham i en fælde og sende ham til det sted han har gjort alt for at undslippe - Helvede. Og her venter Lucifer på ham. Dominics oprør har givet en del dæmoner i Helvede håb om at undslippe, og Lucifers plan er at knække deres håb ved at torturere Dominic til igen at blive den dæmon som i sin tid var en af hans øverste generaler.
På jorden opdager Tia at en anden dæmon har besat Dominics krop, og sammen med de faldne engle, Michael, blandingsbørnene og dæmonen Eddie lægger hun en desperat plan for at redde Dominic. Sammen med de faldne engle og Eddie tager Tia til Helvede hvor gruppen får uventet hjælp af en gruppe dæmoner med oprørsplaner. Men vil det lykkes Tia at redde Dominic før Dominic forvandler sig til den dæmon han var en gang? Og kan gruppen undgå Lucifer og vende helskindede tilbage til jorden?
Sikke en afslutning. Højt tempo, nervepirrende spænding og bloddryppende action fylder bogen fra start til slut, og handlingen er endnu en gang godt skruet sammen med et godt plot og uventede drejninger undervejs. Udover spænding og action er bogen fuld af kærlighed, venskab, familie, oprør, og kampen mellem godt og ondt. Hele tiden er vægten lagt på personernes frie vilje og de valg de tager - eller ikke tager. Personerne vælger at være onde eller gode, de vælger at gøre oprør eller lade stå til, og de vælger at forelske sig - og kæmpe for deres kærlighed på trods af de odds der er imod dem. Og det er ganske inspirerende at selv en dæmon kan vælge kærligheden. Endnu en gang er Dominic i centrum. En rapkæftet, sarkastisk dæmon med et hjerte af guld og en utrolig stædighed og vilje til selv at bestemme over sit liv, og en person som er blevet en af mine absolutte yndlingspersoner. Tia får endnu flere lag her i sidste bind hvor både hendes kærlighed og hendes temperament slår gnister. Kemien mellem hende og Dominic er rigtig god, og man er som læser aldrig i tvivl om at de to passer sammen. Heller ikke selvom de selv har lidt svært ved at se det. Ben begynder her i sidste bind endelig at blive voksen, og det gør også at jeg bedre kan lide ham, og faktisk begynder at synes han er en ok fyr - eller kan blive det hvis han vokser lidt mere. Også de faldne engle, blandingsbørnene og englene får mere kød på. Og så får nogle af dæmonerne lov til at fortælle noget af historien, hvilket gør at læseren får et mere nuanceret billede af dæmonerne som nogle der også aktivt vælger om de vil være gode eller onde, og som drømmer om at være frie. Nogle af dem, i hvert fald.
Sproget er endnu en gang flydende, letlæst og nuanceret. Talesproget er rigtig godt, og beskrivelserne af Helvede er fabelagtige, og vil nok give mig mareridt i et stykke tid. Bogen fortælles med både humor og en sarkastisk tone som jeg holder meget af. Bogen er umulig at slippe, og jeg sad flere gange helt ude på kanten af stolen under læsningen.
Jeg kommer til savne Dominic, og ville ønske at serien var endnu længere. Jeg er nemlig absolut ikke færdig med historien og universet, og er sikker på at serien vil blive en af dem jeg læser igen og igen. Bogen og serien kan varmt anbefales.

Etiketter:
anbefaling,
boganmeldelse,
Dæmondræberen,
fantasybog,
Louise Haiberg,
Oprører,
Revolution,
Udvalgt
Udvalgt
Udvalgt er 2. bind af fantasytrilogien Dæmondræberen af Louise Haiberg.Dominic er knap nok vendt hjem fra sin rekreationsferie efter kampen mod de faldne og dæmonerne før han igen er blandet ind i himmelske problemer. Tia og en gruppe andre faldne engle på prøve har nemlig opdaget at endnu flere dæmoner end normalt opholder sig på jorden, og de er sikre på at dæmonerne har gang i noget. Tia beder derfor Dominic om at spørge sine dæmoniske kontakter om de ved hvad der foregår. Men før Dominic finder ud af noget bliver han bortført af en gruppe dæmonjægere som vil sende ham tilbage til Helvede.
Dæmonjægerne består af blandingsbørn som har en menneskelig mor og en dæmonisk eller himmelsk far. Og blandt blandingsbørnene er Ben. Ben er ikke helt almindelig. Han er nemlig udvalgt af ærkeenglen Michael til at være hans dødelige hylster, og han er absolut ikke glad for æren. Ben ved at Dominic er vigtig for Himlen og især Michael, og han hader Dominic som han bebrejder for at være årsag til Michaels besættelser af hans krop. Han vil gøre alt for at dræbe Dominic og såre Michael. Desværre for Ben når Tia og de faldne at redde Dominic før han bliver sendt til Helvede, og de to grupper må nu arbejde sammen om at stoppe dæmonernes plan som involverer massedrab og sjælehøst. Men kan Ben styre sit had, og kan blandingsbørn, faldne engle og en dæmon overhovedet arbejde sammen?
Endnu et spændende bind i serien. Der er action fra første side og et hæsblæsende tempo hele vejen igennem. Som læser sidder man fuldstændig forpustet tilbage når bogen er slut, og jeg kan i hvert fald ikke vente med at gå i gang med næste og sidste bind i serien for at få mere at vide om Dominic. Sproget er nuanceret, flydende og letlæst, og en ren fornøjelse at læse. Beskrivelserne er gode og stemningsskabende, uanset om det er af plantageejendomme eller actionsscener, og dialogerne er sjove og skrevet i et godt talesprog. Handlingen er godt skruet sammen med uventede plottwists, kærlighed, had, venskab, familiefølelse, og kampen mellem godt og ondt. Skiftet mellem de forskellige personer fungerer godt, og de mange flashbacks er med til at skabe et nuanceret billede af hovedpersonen Dominic. Og netop personerne er med til at gøre bogen til noget særligt. Jeg er vild med hovedpersonen Dominic som udvikler sig hele vejen igennem bogen, og som er noget så sjældent som en dæmon med samvittighed. Hans sarkastiske måde at fortælle på og hans evne til at gøre det rigtige, uanset følgerne for ham selv, gør ham til en hovedperson jeg ikke kan lade være med at elske. Samtidig er Dominic en katalysator for forandringer både blandt engle og dæmoner, og som Michael siger, så ved han slet ikke hvor stor en betydning han har. Tia, Dominics kærlighedsinteresse, får også flere lag her i andet bind, og bliver en smule mindre hellig og mere menneskelig. Jeg er spændt på at se hvordan hun udvikler sig i næste bind hvor det ser ud til hun får en større rolle. Ben er en person opfyldt af stor vrede. Han bebrejder Michael for den måde hans liv har udviklet sig på, og balancerer hele bogen igennem på kanten mellem godt og ondt. Selvom jeg godt kunne forstå hans vrede irriterede han mig også en smule undervejs i bogen, og jeg havde lyst til at sige "grow up" til ham indtil flere gange. Også de andre personer i bogen er interessante og menneskelige, og selvom de måske ikke optræder så meget har de hver især stærke personligheder som gør at de ikke bare falmer i baggrunden. Jeg er også nødt til at kommentere det utroligt flotte omslag som bogen har. Det er breth design som står bag, og jeg er meget imponeret af den måde de tre bøger passer sammen når de står ved siden af hinanden i reolen. Udvalgt var en rigtig god læseoplevelse, og kan bestemt anbefales. Særligt fans af dark fantasy vil kunne lide den, og er man til sarkastiske hovedpersoner er jeg sikker på at man vil elske Dominic.
Etiketter:
anbefaling,
boganmeldelse,
Dæmondræberen,
fantasybog,
Louise Haiberg,
Oprører,
Udvalgt
Abonner på:
Opslag (Atom)