Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Valeta.
Ida er 18 år og går i 2.g. Hendes forældre er døde, og hun bor sammen med sin blinde bedstemor, der bliver kaldt en heks af flere i byen. Ida drømmer om at være almindelig, men selvom hun har flere venner, og et nært forhold til sin bedste ven Toby, så får hendes fremmedartede øjne hende til at føle sig udenfor.
Da to nye drenge begynder på gymnasiet, ændrer alt sig. Begge virker interesserede i Ida, og mens hun føler sig voldsomt tiltrukket af den ene, har hun mere komplicerede følelser for den anden.
Samtidig begynder der at ske mystiske ting. Vold, overnaturlige hændelser og mærkelige stemmer, som kun Ida kan høre, præger verdenen, og Ida begynder at være bange for, at hun er ved at blive sindssyg. Og mens Idas verden, følelsesliv og vennegruppe langsomt går i opløsning, står Ida snart over for et valg, der kan ændre alt. For kun Ida kan genoprette balancen mellem godt og ondt. Men hvem kan hun stole på, i en verden fra forstanden?
Jeg havde virkelig svært ved at komme igennem bogen her. Ikke fordi den er dårlig, men den fangede mig bare aldrig rigtigt, og hver gang jeg lagde den fra mig, glemte jeg stort set alt, hvad jeg havde læst.
Sproget er flydende, og forfatteren er god til at bygge en stemning af krybende uhygge ind, der får bogen til at føles næsten drømmeagtig. Desværre gjorde den drømmeagtige stemning også, at jeg aldrig rigtig levede mig ind i historien, og i stedet følte en form for distance mellem mig og historien. Og det på trods af, at beskrivelserne er gode, selvom jeg godt kunne have brugt lidt flere undervejs. Samtidig fungerede dialogerne ikke helt for mig, da sproget virkede lidt for voksent og til tider fremmedordsfyldt til gymnasieelever.
Idéen med flere dimensioner, der støder op til hinanden, dæmoner og ånder er interessant, men jeg brød mig ikke om det spirituelle lag i universet, de mange religiøse symboler undervejs, eller de filosofiske overvejelser omkring livet efter døden. Jeg er i det hele taget ikke vild med bøger, hvor spiritualitet og religion fylder så meget, og det var da også med til at trække læseoplevelsen ned for mig. Samtidig havde forfatteren en tendens til at infodumpe dele af worldbuildingen undervejs, og det gjorde paradoksalt nok universet mindre levende for mig. Jeg tror dog ikke nødvendigvis, at andre vil have samme problemer med universet som jeg, da ikke alle har samme forhold til mængden af spiritualitet og religion i fantasybøger.
Handlingen er godt skruet sammen, men minder også om rigtig mange andre YA-fantasybøger, og det gjorde desværre, at historien virkede forudsigelig, og til tider en smule kedelig. Blandt andet gættede jeg allerede i de første kapitler, hvor kærlighedshistorien førte hen, og det gjorde det meget svært for mig at leve mig ind i hovedpersonens følelser undervejs. At der samtidig gik en del sider, før historien for alvor kom i gang, gjorde det ikke bedre. Historien havde ellers rigtig mange af de typiske YA-fantasyelementer som kærlighed, trekantsdrama, venskab, magi, dæmoner, ånder, overnaturlige væsener, jalousi og den udvalgte-trope, som jeg ellers holder meget af, foruden sorg, selvmord, godt, ondt og livet efter døden, krydret med gymnasieliv, psykisk skrøbelighed og overgangen fra barn til voksen.
Personerne blev aldrig rigtig levende for mig, og jeg havde virkelig svært ved at skelne dem fra hinanden. Især Idas vennegruppe gled sammen, og Ida selv følte jeg aldrig, at jeg kom rigtigt ind under huden på. I så høj grad, at jeg glemte hendes navn, hver gang jeg lagde bogen fra mig, og jeg forstod hverken hendes bevæggrunde eller hendes følelser, ligesom hendes afvisning af det overnaturlige, på trods af beviser på dets eksistens, virkede utroværdigt. Af bipersonerne var den, der stod klarest for mig, veninden Julie, og det kun, fordi hun var så usympatisk, at jeg blev irriteret på hende, hver gang hun dukkede op i historien.
Sprækker var desværre ikke en bog for mig. Ikke fordi bogen er dårlig, men historien fungerede ikke for mig, hvilket især skyldtes det store fokus på spiritualitet og religion undervejs, og de ret typiske YA-fantasyelementer i bogen. Er man vild med YA-fantasy med dæmoner og ånder og spirituelle overvejelser, er bogen sikkert værd at stifte bekendtskab med, for selvom den ikke var et match for mig, betyder det ikke, at den ikke vil være et match for andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar