lørdag den 31. juli 2021

Book Haul #7

Juli nærmer sig sin afslutning, og det betyder, at det er blevet tid til at vise månedens book haul frem på bloggen. I juli lykkedes det at holde kreditkortet i ro, og stakken af nye bøger er derfor, i modsætning til de sidste måneder, af en mere fornuftig størrelse. Faktisk er julis book haul indtil videre årets mindste. Og så er fantasybøgerne endda i undertal denne gang, hvilket absolut ikke plejer at være tilfældet. 
Men lad os bare kaste os ud i det. 

Hos Saxo købte jeg i juli 4 bøger, hvoraf de fleste er nye udgivelser, mens fagbogen er en, jeg har kigget efter længe. 
Bøgerne er:

Catherine McIlwaine: Tolkien - Maker of Middle-Earth

J.R.R. Tolkien: Tales from the Perilous Realm

Jesse Sutanto: Dial A for Aunties

Cynthia Hand, Brodi Ashton og Jodi Meadows: My Contrary Mary (Mary 1)

Jeg var en tur i Bog og Idé for at købe en fødselsdagsgave, og købte (selvfølgelig) også en bog med til mig selv. 
Den er:

Domenica de Rosa: To uger i Toscana

Og så købte jeg også 2 bøger hos Tellerup, hvoraf den ene var en nyudgivelse, og den anden en del af deres sommerudsalg. 
Bøgerne er:

K.L. Berger: Hvor ingen ser det (Onshore 2)

Lise Bidstrup: En som Nora

I alt blev det til 7 nye bøger til reolen i perioden 2. juli til 31. juli. Af dem var 4 på engelsk, 1 fagbog, 2 fantasy, 2 YA og 2 contemporary. 
I august har jeg ikke planer om de store bogkøb. Med Fantasyfestivalen lige om hjørnet i september håber jeg i stedet at kunne spare lidt op til det, som plejer at være en af årets største bogkøbsmåneder for mig. Hvordan det kommer til at gå, vil vise sig. 

Fik I nogle gode bøger ind ad døren i juli?

Ingen kommentarer: