Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen.
Pukkelryggen Balt, Adale og hendes børn er på flugt fra alle de, der ønsker at bruge børnenes kræfter til deres egne formål. De drømmer om et sted, hvor kasteløse og fattige kan leve i fred, men vejen dertil er langt fra ufarlig.
For både Campots vanvittige og samvittighedsløse pasha og dødemagernes fyrste leder efter dem med lys og lygte, og begge er parate til uhyrligheder, for at få det, de ønsker - om det er at erobre eller ødelægge hele verden.
Adale har kun ét håb: Pukkelryggen Balt, som gemmer på mere, end man skulle tro, under den beskidte overflade. Og Adale er ikke den eneste, hvis håb hviler på Balt. I hele Dritra-Ristra er de undertrykte og kasteløse begyndt at synge om pukkelryggen, der tager kampen op mod de høje herrer, og inden længe er et oprør sat i gang. Men kan Balt vinde over overmagten, eller vil han knække under håbets forventninger og de mægtige hære, der er på vej?
Wow, altså. Det her er uden tvivl den bedste fantasybog jeg har læst i år, og en perfekt afslutning på en serie, jeg har elsket fra først til sidst.
Sproget er flydende og stemningsskabende, og man kan næsten føle junglens fugtige varme og lugte forrådnelsen, mens man læser. Forfatteren formår at gøre såvel actionscener som pashaens og dødemagerens grusomheder lyslevende for læseren, og blandingen af Balts galgenhumor og sjofle sange og de grusomheder, de fattige udsættes for undervejs fungerer utroligt godt.
Universet udvider sig endnu en gang, med nye personer, væsener, steder og former for magi, samtidig med at læseren endelig får svar på mange af de spørgsmål, der er dukket op undervejs i serien.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og det er lykkedes forfatteren at skabe et perfekt flow for historien, der hverken føles for lang eller for kort. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, død, sorg, undertrykkelse, grusomheder, levende døde, mørke guder, magtbegær, grådighed, slaveri, vold og kannibalisme. Men også med kærlighed, håb, familie, medmenneskelighed, drømmen om en bedre fremtid og viljen til at kæmpe for den, og om at følge sin samvittighed og gøre det rigtige. Først og fremmest er det dog en historie om at genfinde troen på sig selv - og sine medmennesker - selv når omverdenen viser sig fra sin værste side, og hvordan ens værste fjende ikke er døden, men manglen på håb og viljen til at kæmpe imod. Jeg både grinte og græd under læsningen, og på trods af, at det sidste af bogen blev læst gennem tårer, så føltes slutningen som en stor forløsning, og en kulmination på alt det, der er gået forud.
Personerne er levende, nuancerede, og så menneskelige, at det gør helt ondt. Og det gælder både for de gode og de onde. For hvor de gode viser hvordan mennesker kan overvinde modgang og overleve trods umenneskelige trængsler, så viser de onde hvor modbydelige mennesker kan være mod hinanden, og hvordan grusomheder kan opstå, når de, der har magten, mangler empati og medfølelse. Med hovedpersonen Balt er det lykkedes forfatteren at skabe et rigtigt og kompliceret menneske af kød og blod, som man som læser ikke kan lade være med at holde af, trods hans noget uhumske vaner. Balt er på mange måder et studie i modsætninger. Han er en drukkenbolt, god til at slå ihjel og hans sprog er på ingen måde stuerent, men han er også, under sit panser, en person med et stort hjerte, som han er bange for at få knust, men som alligevel dukker op i hans hang til at beskytte de små i samfundet, hans kamp for retfærdighed og de følelser, der dukker op i forholdet til Adale og børnene. Balt kæmper med at forlige sig med sin fortid og vise sig værdig, trods fortidens fejl, og hans kamp mod ondskaben er i lige så høj grad en kamp for hans egen sjælefred, og et udtryk for den vrede, der har fulgt ham siden barndommen. Og i dette bind får vi endelig de sidste brikker til puslespillet om Balts fortid, og hvordan han blev, til den, han er. Af bipersonerne var jeg mest vild med Adale. Hendes mod, viljestyrke og den store kærlighed hun har til sine plejebørn, gør hende til en virkelig stærk kvinde, der er parat til at gøre alt, for at sikre sine børn. Jeg er vild med samspillet mellem hende og Balt, og det spirende forhold, der vokser imellem dem er virkelig godt og troværdigt opbygget. Også suiguren Suleiman, amazonen Johaba og vismanden Mahesh var interessante personer, mens de depraverede skurke så rigeligt blev opfyldt med dødemagernes fyrste og den grusomme pasha, den kannibalistiske Calba og de magtfulde - og virkelig creepy - tvillingerådgivere til pashaen.
Bastians løfte var en fantastisk afslutning på en fantastisk serie, som har overrasket mig hele vejen igennem. Bogen er makaber, modbydelig og mørk, men også fyldt med humor - omend en meget sort en af slagsen - kærlighed og, vigtigst af alt, håb. For mig er serien her det ypperste inden for dansk voksenfantasy, og det tætteste, jeg kan komme på en forfatter, der ligner Joe Abercrombie herhjemme. Er man til grim dark fantasy og historier i den mørkere ende af fantasyspektret, episk worldbuilding, og komplicerede personer, der ikke nødvendigvis er gode eller onde, men et sted midt imellem, så er serien her ikke til at komme uden om, og jeg kan kun anbefale den. Og er man allerede fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, for wow, altså, sikke en slutning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar