Viser opslag med etiketten juni 2021. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten juni 2021. Vis alle opslag

torsdag den 1. juli 2021

Book Haul #6

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Juni er slut, og det betyder, at det er blevet til at vise månedens book haul frem på bloggen. En book haul, der blev noget større end forventet, grundet oprydning i reolerne, impulskøb, og min manglende læselyst, der i stedet blev forvandlet til købelyst. 
Da der er rigtig mange bøger, der skal vises frem, må vi hellere komme i gang.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I juni fik jeg tilsendt 3 anmeldereksemplarer fra søde forlag, hvoraf de 2 var overraskelsespakker. 
Bøgerne er:

Kim Liggett: Dydens år. Forlaget Alvilda. 

Claire Fayers: Spejlenes by. Forlaget Alvilda. 

Katja Brandis: Ferie med forbandelser (Woodwalkers and Friends 1). Forlaget Straarup og Co. 

Månedens næsten obligatoriske Saxo-sektion blev til af flere forskellige ordrer, og rummer både helt nye udgivelser, og bøger, jeg har kigget på et stykke tid. 9 bøger og 3 tegneserier/graphic novels blev det til i alt, og de er:

Arleston og Barbucci: Deep South (Ekho spejlverdenen 6)

Johan Egerkrans: De Udøde

Good Wives and Warriors: Mythopedia

Detective Comics: 80 Years of Batman

Spurrier, Ferrier og Bayliss: Jim Henson's Labyrinth: Coronation vol. 2

Carol Rose: Spirits, Fairies, Leprechauns, and Goblins

Elle Cosimano: Seasons of Chaos (Seasons of the Storm 2)

Anna James: Tilly og de forsvundne eventyr (Den magiske boghandel 2)

Eva Munk: Dicte var her

S.A. Chakraborty:
The City of Brass (Daevabad Trilogy 1)
The Kingdom of Copper (Daevabad Trilogy 2)
The Empire of Gold (Daevabad Trilogy 3)

Næste sektion er fra Bookdepository. De sendte en rabatkode, og så kunne jeg selvfølgelig ikke stå imod. 7 bøger blev det til, nemlig:

Terry Pratchett og og Stephen Briggs:
The Ankh-Morpork Archives vol. 1
The Ankh-Morpork Archives vol. 2

Jessica Leake: Through the White Wood

Rob Thurman:
Deathwish (Cal Leandros 4)
Roadkill (Cal Leandros 5)
Slashback (Cal Leandros 8)
Nevermore (Cal Leandros 10)

Det blev også til et par ordrer hos Fantask, hvor jeg købte 4 tegneserier/graphic novels og 3 bøger.
De er:

René Goscinny og Albert Uderzo:
Asterix og goterne (Asterix 3)
Asterix som gladiator (Asterix 4)

Kieron Gillen, Dan Mora og Tamra Bonvillain:
The King is Undead (Once and Future vol. 1)
Old English (Once and Future vol. 2)

Rob Thurman:
Blackout (Cal Leandros 6)
Doubletake (Cal Leandros 7)
Downfall (Cal Leandros 9)

Som I sikkert har opdaget, har en bestemt serie en stor rolle i denne book haul. Men da seriens første 3 bind ikke længere er til at få fat på fra forlaget, blev det også til 3 bøger fra Thriftbooks, nemlig:

Rob Thurman:
Nightlife (Cal Leandros 1)
Moonshine (Cal Leandros 2)
Madhouse (Cal Leandros 3)

Det blev også til en enkelt ordre hos Amazon, hvor jeg købte 2 graphic novels og 1 bog, jeg har haft kig på i et stykke tid.
De er:

Spurrier, Ferrier og Bayliss:
Jim Henson's Labyrinth: Coronation vol. 1
Jim Henson's Labyrinth: Coronation vol. 3

M. L. Wang: The Sword of Kaigen

I juni var jeg også en tur i Bog og Idé, og selvfølgelig kom jeg hjem med et par bøger fra den visit. 2 styk blev det til, nemlig:

Veronica Henry: Hjertets boghandel

Ruth Ware: I en mørk, mørk skov

På en indkøbstur i Føtex faldt jeg over en helt ny bog, jeg bare måtte have fat i. Og da de samtidig havde tilbud på en del andre titler, kom jeg hjem med 5 bøger.
De er:

Julie Caplin: Den lille café i København

Ewa Klingberg: Kræmmerfund og kærlighed (Huskvarna 1)

Sofia Lundberg: Den røde adressebog

Per Kuskner: Matador - mennesker, myter og minder

Sara Blædel og Mads Peder Nordbo: Opløst 

Jeg har ryddet kraftigt ud i bogsamlingen de sidste måneder, og var derfor, af et par omgange, forbi Bogormen i Esbjerg for at bytte bøger. Det blev til en pæn stak bøger og tegneserier, selvom der dog heldigvis er færre, end hvad jeg havde med derind. I alt kom 6 bøger og 8 tegneserier med mig hjem, nemlig:

Jim Davis:
Garfield overgi'r sig aldrig (Garfield 3)
Midnatsluskeren (Garfield 7)
Gør det igen, Futte! (Garfield 8)
Garfield's 10. år (Garfield 11)
Garfield træder i spinaten (Garfield 12)
Garfield rabler videre (Garfield 14)
Garfield løber panden mod muren (Garfield 15)
Se min smukke navle (Garfield 16)

Charles Perrault og Gustave Doré: Gåsemors eventyr

Thomas Harder: Anders Lassens krig

Cornelia Funke: Dragerytteren

Maiya Williams: Den gyldne time

Keri Arthur:
Beneath a Rising Moon (Ripple Creek Werewolf 1)
Beneath a Darkening Moon (Ripple Creek Werewolf 2)

Jeg var også så heldig at vinde et bogmærke i en konkurrence på Instagram, som, trods turen over Atlanten, nåede frem på rekordtid. Det er designet af Belligerently Bookish, og med holografisk skrift står der: The title is printed on the cover. For the love of God, don't ask. 

Sidste del af denne book haul er egentlig ikke bogrelateret. Og så alligevel, for en af de Bookstagrammere, jeg følger, har fornylig startet sin egen Etsy-shop med forskellige kreative kunstting, og her faldt jeg over disse 4 runesten lavet i stenfarvet ler med glittereffekt. De er kreeret af bySamhain, og jeg er vild med dem. 

Og så nåede vi til vejs ende! Pyha - det var hårdt. Nu mangler kun den sidste sammentælling, og den kommer her. 
I alt flyttede 39(!) bøger og 17 tegneserier/graphic novels, sammen med 4 runesten og 1 bogmærke, ind hos mig i perioden 30. maj til 1. juli. Af dem var 3 anmeldereksemplarer/overraskelsespakker, 17 brugte, 1 biografi, 3 fagbøger og 28 på engelsk. Det er rigtig mange bøger - og også for mange, i forhold til hvor lidt jeg har læst de sidste par måneder. Jeg har derfor bestemt mig for at lave en tillægsregel til min allerede eksisterende bogkøbsregel om, at jeg ikke må købe nye serier af forfattere, jeg ikke allerede ejer bøger af, før jeg har fået afsluttet nogle af de mange serier, jeg allerede er i gang med. Foreløbig gælder reglen kun for engelske bøger, da det er dem, jeg er dårligst til at få læst. Og hvor længe, den gælder, kommer an på, om jeg kan overholde den - og om jeg faktisk får læst og afsluttet nogle serier. 
I juli har jeg ikke planer om de store bogkøb - men det havde jeg jo sådan set heller ikke i juni, og I kan selv se, hvordan det gik. Jeg håber dog, det lykkes mig at holde igen, og få læst nogle af de bøger, jeg allerede har, før jeg køber flere. Hvordan det kommer til at gå, vil vise sig, når måneden er slut. 

Fik I nogle gode bøger ind ad døren i juni? Og køber I også flere bøger, når læselysten er nede at vende? 

onsdag den 30. juni 2021

Læsestatus for juni

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

Juni føltes på en og samme tid meget lang og alt for kort. Lang, fordi jeg ivrigt talte dagene til jeg kunne gå på sommerferie, og kort, fordi måneden var præget af ekstravagter og masser af festivalarbejde, som skulle klares, før jeg kunne få på ferie. 
I juni slap vi endelig af med coronapaskontrollen, hvilket var en kæmpe lettelse, og stoler nu i stedet på, at folk har styr på det, når de besøger biblioteket. Det betød, at vi nu kan koncentrere os om at servicere lånerne fremfor at skulle være paskontrol, og det har betydet ro i maven og færre konflikter. 
Vi nærmer os efterhånden slutspurten for Fantasyfestivalen, og juni bød blandt andet på færdiggørelsen af programmet, inden det lige om lidt ryger til tryk. Derudover var der en del praktiske ting, der skulle på plads, før jeg kunne gå på ferie. 
I juni endte jeg, sammen med en kollega, i lokalavisen, med anbefalinger af sommerlæsning, hvilket var en dejlig opgave, og jeg kan se, at læserne af avisen har taget godt imod anbefalingerne, da flere af bøgerne siden er blevet reserveret. 
I det private bød juni på en længe udskudt sølvbryllupsfejring, selvfølgelig med alle forholdsregler og håndsprit, og det var utroligt dejligt at se mere af familien, efter lange tider uden besøg. Derudover bød måneden på havearbejde, besøg på genbrugspladsen, møbelsamling og sommerferie, som jeg heldigvis stadig har nogle uger tilbage af. 
Læsemæssigt var juni desværre en rigtig dårlig måned. Læsetørken fra maj fortsatte i juni, og jeg nåede derfor langt fra i mål med mine planer om at læse nogle af de nominerede bøger til Årets Danske Fantasy Priser. Faktisk fik jeg ikke læst en eneste, men forsøgte mig i stedet med genlæsninger, og bøger uden for fantasygenren, i håbet om at få læselysten og -overskuddet tilbage. Jeg fik heller ikke læst maj måneds FairyLoot-valg, Heart of Thorns af Bree Barton, som derfor ryger tilbage i krukken. Den manglende læsning har også betydet, at bloggen har ligget stort set stille i juni, med kun to indlæg, og kun lidt mere liv på Facebook og Instagram, hvor jeg blandt andet havde gang i et par sommerkonkurrencer. 
Men lad os se på det lidt, jeg faktisk fik læst. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I juni fik jeg læst et enkelt anmeldereksemplar, tilsendt fra forlaget. 
Bogen er: 

Katja Brandis: Ferie med forbandelser (Woodwalkers and Friends 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup og Co. 
Serien er påbegyndt og ajour. 

Som nævnt forsøgte jeg at kickstarte læselysten med et par genlæsninger. 2 styk blev det til, og de er:

Eoin Colfer: Historien om Morderheksen

Giovannino Guareschi: Don Camillos lille verden (Don Camillo 1)

Jeg fik også læst 2 eventyr/mytesamlinger, nemlig:

Johan Egerkrans: Nordiske guder

Celtic Tales

Og så fik jeg også læst en enkelt YA-bog fra biblioteket i anledning af førnævnte gæsteoptræden i lokalavisen.
Bogen er:

Saynab Farah Dahir: #bucketlist

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 23 tegneserier.
De er:

Mort Walker:
Altid kampklar! (Basserne 100% 21)
Højt på en gren (Basserne 100% 22)
Der er koldt udenfor! (Basserne 100% 23)
Hvem der? (Basserne 100% 24)
Tid til forårsmarch (Basserne 100% 25)
Der røg orloven, Juan! (Basserne 100% 26)
S'janten i van(d)skeligheder (Basserne 100% 28)
Så må du lave en ny! (Basserne 100% 29)
Når der går ged i den! (Basserne 100% 30)
Når der går kage i det! (Basserne 100% 31)
Middagsluren slutter nu! (Basserne 100% 32)
Hvem kommer sidst i vandet? (Basserne 100% 33)
Ikke så meget shampoo, Fjotte! (Basserne 100% 34)
Så er der dømt køkkentjeneste, Jens Fup! (Basserne 100% 35)
Det er ikke morsomt! (Basserne 100% 36)
Godt med noget varmt i kulden! (Basserne 100% 37)
Den er for tyk, den ærtesuppe! (Basserne 100% 38)

Thom Roep og Piet Wijn:
Smuglerborgen (Gammelpot 10)
Knipse-Pif (Gammelpot 11)
Drilledyret (Gammelpot 12)
Peberheksene (Gammelpot 13)
Røverne fra Dalby (Gammelpot 14)

David Etien: Patient A (Paulus Hegesippe Adelard Ladislas, greve af Champignac 2)

I alt fik jeg læst 6 bøger og 23 tegneserier, hvilket er en lille fremgang i forhold til maj, hvor jeg læste en mindre af hver. Af dem var 1 et anmeldereksemplar, 1 biblioteksbog, 2 eventyr/mytesamlinger, 2 genlæsninger, 1 på engelsk og 1 YA-bog. Jeg fik påbegyndt og kom ajour med en enkelt serie. 
I juli står den på sommerferie, og det betyder almindeligvis, at jeg holder lidt fri fra fantasybøgerne og anmeldereksemplarerne. Men da jeg stadig mangler at få læst nogle bøger til Årets Danske Fantasy Pris, skulle jeg gerne have puttet nogen af dem ind i sommerlæsningen også. Jeg holder dog fri fra både serie- og FairyLoot-krukken, da førsteprioriteten i juli er at få kickstartet læselysten igen. Og så har jeg planer om at gentage min sommerudfordring fra sidste år, som jeg fortæller mere om på Instagram og Facebook i morgen, når vi officielt træder ind i juli. 
Derudover byder juli på sommerferie, havearbejde, småprojekter herhjemme, maling af garagen, familiebesøg, og det første vaccinestik, som jeg efterhånden har ventet længe på. 

Fik I læst nogle gode bøger i juni? Og hvordan ser jeres sommerlæseplaner ud?