lørdag den 14. december 2019

One Good Dragon Deserves Another

One Good Dragon Deserves Another er 2. bind af fantasyserien Heartstrikers, skrevet af Rachel Aaron.

Det lykkedes med nød og næppe Julius at overleve sin mors rænker sidst, han kom i hendes søgelys, og selvom hans drageevner stadig er forseglet, så er han egentlig godt tilfreds med sit nye liv som magisk skadedyrsbekæmper.
Desværre er hans mor ikke færdig med ham endnu, og Julius må vende tilbage til det hjem, han blev smidt ud fra, da hans mors planer om en alliance med klanens ældste og dødeligste fjender endelig bærer frugt.
Men da seeren Estella dukker op igen, får Julius en mistanke om, at alliancen er en fælde. Desværre lytter ingen til klanens yngste og mest foragtede drage, og Julius kan kun se til, mens hans ældste og mest magtfulde søskende står for skud.
Og med en dragejæger i hælene, forvirrende følelser for menneskemagikeren Marci og en bror, som er desperat efter at vise sig, har Julius rigeligt med problemer i forvejen.
Kan klanens mest foragtede drage redde deres skæbne?

Jeg var vild med første bind i serien, og heldigvis levede bind to op til mine forventninger.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, dynamiske dialoger og en god portion humor.
Universet er originalt og anderledes, og jeg er vild med blandingen af dystopisk fremtidsby, magi, ånder og, selvfølgelig, drager. Verdensopbygningen er velgennemført, og universet udvider sig en del her i andet bind, hvor læseren bliver klogere på såvel magiens som åndernes væsen, og finder ud af mere om dragerne, deres evner og deres fortid.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, som overrasker gang på gang, og en cliffhanger, som gør det svært at vente på næste bind. Historien er spændende og tempofyldt, uden på noget tidspunkt at virke forhastet. Der er masser af action undervejs, og derudover byder historien på intriger, forræderi, magi, ånder, kærlighed, magtbegær, hævn, dysfunktionelle familier, og, selvfølgelig, drager. Masser af drager.
Personerne er levende, nuancerede og menneskelige. Eller måske snarere dragelige. For langt størstedelen af persongalleriet består af drager, og forfatteren formår at gøre dem menneskelige nok, til at være genkendelige og identificerbare, og fremmedartede nok til, at man som læser godt ved, at de ikke er mennesker, selvom de ligner. Og det er en ret imponerede balancegang. Hovedpersonen Julius er uden tvivl min yndlingsperson. Han er den venligste og mest menneskelignende drage, hvilket får hans familie til at se ned på ham. Men alligevel er man ikke i tvivl om, at han er en drage, og selvom han ikke opfører sig som de andre drager, så lykkes det ham alligevel at overleve iblandt dem. Julius er modig, intelligent og rar, men også manipulerende som en drage, når det er nødvendigt. Hans voksende følelser for Marci gør ham forvirret og usikker over for hende, men samtidig er han fast besluttet på at give hende frihed, og ikke slavebinde hende, som drager ellers gør med mennesker, der fascinerer dem. Kemien mellem Julius og Marci fungerer rigtig godt, og selvom Marci til tider irriterede mig med hendes impulsivitet, så er der ingen tvivl om, at hun er intelligent, videbegærlig og har et stort hjerte. Og så er hun fuldstændig uforfærdet over for drager. Hvilket måske ikke er det sikreste for et menneske. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Julius' bror Bob, klanens seer, og den, der trækker i trådene, og hans søster Chelsie, som er både beskyttende og irriteret over hendes yngre søskendes evner til at komme i problemer. Og så var jeg vild med åndekatten Ghost. Den eneste person jeg virkelig ikke kunne lide var Julius' mor, Heartstriker-klanens ubestridte matriark. Hun er magtsyg, paranoid, manipulerende, og magtfuld, og hendes manglende følelser for hendes børn og vilje til at sætte dem op imod hinanden, gør Heartstriker-klanen til en virkelig dysfunktionel familie, hvor børnene kæmper mod hinanden i kampen om deres mors velvilje og opmærksomhed. Estella var heller ikke rar, men hende forstod jeg bedre, og hun satte i det mindste ikke sine børn op imod hinanden.
Alt i alt en virkelig fed læseoplevelse, og en fantastisk fortsættelse på serien. Univers, personer og handling går alle op i en højere enhed, og jeg er vild med forfatterens humor. At bøgerne samtidig er spændende og stærkt vanedannende er kun et plus, og jeg gruer allerede lidt for den dag, hvor jeg har læst serien færdig. Er man vild med drager, så kan den her serie kun anbefales. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside.

2 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Den lyder interessant - første bog i serien er nu tilføjet den lange want-to-read-liste :P

Glædelig advent!


Mvh.
Den lille Bogblog

Kirsten Bloch sagde ...

@Den lille Bogblog. Du kan roligt glæde dig:)