lørdag den 7. september 2019

Svovlvinter

Svovlvinter er 1. bind af fantasyserien Krøniken om den Femte Konfluks, skrevet af Erik Granström.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt

I det trakorianske rige er det vigtigste råstof svovl, og rigets svovlkoloni på Marjura er landets vigtigste leverandør. Så da rygter om et oprør blandt beboerne kommer rigets handelsmænd for øre, bliver oberst Praanz da Kaelve sendt afsted for at stoppe oprøret.
Men det viser sig snart, at Marjura er truet af langt værre ting end et oprør, og obersten må tage kampen op mod intriger, sort magi og en århundredgammel trussel som truer øen.

Selvom bogen her lød spændende, så fungerede den desværre ikke for mig, og jeg var stort set forvirret fra start til slut. Hvilket også er grunden til, at resumeet er så kort, som det er. For jeg er stadig i tvivl om, hvad bogen egentlig handlede om.
Sproget er blomstrende, legende og svulstigt, og beskrivelserne er livagtige og billedskabende. Men forfatterens leg med ord, og de mange semividenskabelige og matematiske udtryk undervejs, forvirrede mig desværre mere, end de fangede mig, og var med til at gøre bogens handling og univers svære at forstå.
Universet er komplekst, originalt og anderledes, med egne guder, religioner, kulturer, videnskab og magi, men forfatterens tendens til at infodumpe universet undervejs gjorde plottet svært at følge, og gjorde, paradoksalt nok, universet forvirrende, trods de enormt mange informationer forfatteren gav undervejs.
Handlingen forvirrede mig også. Mest af alt fordi jeg simpelthen ikke kunne holde fast i den røde tråd. Dels fordi bogen opererer med en del sideplot, og dels på grund af den førnævnte infodumping undervejs, hvor forfatteren bevægede sig ud på en tangent, i stedet for at holde sig til plottet. Historien er ellers spændende, med masser af twists, og fyldt med action, intriger, forræderi, mord, videnskab, magi, ondskab, ældgamle mysterier, drager, skæbne, liv og død, men desværre forstyrrede bogens fortællestil og struktur flowet undervejs, og jeg savnede lidt mere opstramning undervejs, og lidt mere "show, don't tell", i forhold til verdensopbygningen, så der ikke var så mange forklaringer og tangenter undervejs. Det tog mig næsten halvdelen af bogen at begynde at få en forståelse for plottet, og med en bog på over 700 sider er det meget. Også selvom den sidste halvdel faktisk var rigtig spændende, selvom den stadig var forvirrende.
Personerne er troværdige og menneskelige - eller i hvert fald menneskelige - med fejl og mangler, egne motiver og historier. Der er en hel del forskellige synsvinkler i bogen, hvilket desværre forøgede forvirringen for mig, fordi jeg ikke kunne finde ud af, hvem hovedpersonen egentlig var - og hvor historien var på vej hen. Samtidig følte jeg ikke, at jeg kom til at kende nogen af personerne ordentligt, fordi der hele tiden blev sprunget rundt mellem de forskellige personer. De af personerne jeg fandt mest interessante og nuancerede var obersten, heksen Silvia Miranda og dragen Blatifagus, mens de andre personer var lidt anonyme for mig.
Selvom jeg rigtig godt kunne lide universet, så var der desværre også en del ting, der desværre ikke fungerede for mig ved den her bog. Langt det meste skyldtes dog forfatterens hang til infodumping og det meget blomstrende sprog, som var med til at skabe en distance til historien. Hvilket er ærgerligt, for plottet var faktisk rigtig godt, da jeg endelig fandt den røde tråd. Kan man lide komplekse universer og blomstrende sprog, så kan bogen her være et forsøg værd.

Ingen kommentarer: