En ældgammel fjende er begyndt at røre på sig, og mens krigen nærmer sig, sender fjenden sit farligste våben, kaldet Enkemagerne, mod syd.
En gruppe umage personer bliver ved et tilfælde blandet ind i striden, da de støder på Enkemagerne, og langsomt opdager de, at intet er, hvad det ser ud til.
Den her bog forvirrede mig fra start til slut, hvilket også er grunden til, at resumeet er så kort, som det er. Jeg har nemlig stadig, efter endt læsning, svært ved at forklare, hvad plottet egentlig var, og må bare konstatere, at det her ikke var en bog for mig.
Sproget var for mig det bedste ved bogen. Det er varieret, billedskabende og flydende, og selvom der var lige lovlig meget banden fra især den ene af personerne, så formåede forfatteren at skabe en helt særlig stemning og tone, som passede godt til den tidsperiode, bogen foregår i. Beskrivelserne er livagtige og realistiske, og såvel omgivelser som actionscener fremstod lyslevende.
Universet var interessant, selvom jeg også blev en smule forvirret undervejs. Det hænger sammen med, at bogen blander så mange genrer, som den gør, og mens første halvdel af bogen er næsten rendyrket fantasy, så er anden halvdel af bogen næsten rendyrket science fiction. Blandet med mytologi og historie fra blandt andet det gamle Ægypten og Oldtidens Grækenland. Man kan mærke, at forfatteren er uddannet historiker, og den research, der ligger bag universet. Jeg kunne vældig godt lide magien og monstrene, men kunne godt have tænkt mig lidt mere verdensopbygning undervejs, i stedet for at få det hele til sidst i bogen, men det er en smagssag.
Handlingen var til gengæld et af de elementer, der haltede for mig. Jeg havde svært ved at gennemskue plottet, og det virkede lidt, som om forfatteren ændrede retning for historien midtvejs, hvilket gjorde det endnu sværere at finde en rød tråd. Historien er spændende nok, men strækker sig over flere tusind år, hvilket gør handlingen en smule episodisk, og er med til at øge forvirringen omkring plottet. Bortset fra det er historien fyldt med action, magi, gys, monstre, intriger, forræderi, vold, voldtægt, drab, oldgamle hemmeligheder og ondskab, med et overraskende twist undervejs.
Personerne var temmelig ensformige og unuancerede, og jeg havde svært ved at skelne dem mellem hinanden. Og det på trods af, at der faktisk er hele to karakteroversigter i bogen. Der er fire synsvinkler i bogen, og på trods af det følte jeg ikke, at jeg lærte nogen af dem at kende. Seren var en utroligt usympatisk hovedperson, og jeg kunne ikke fordrage ham fra start til slut. Han er voldelig, forræderisk, bandende, og voldtager konstant kvinder og drenge, når muligheden dukker op. Og så er han opportunist, og snedig nok, til at føre sine planer ud i livet. Shem er slave, og temmelig anonym. Jeg følte aldrig, jeg lærte ham at kende, og forvekslede ham konstant med andre bipersoner, fordi jeg savnede et eller andet, der adskilte ham fra de andre. Insyah var lige så anonym, på trods af hans mystiske evner og hævntørst, og jeg savnede noget mere baggrund for dem alle tre. Sandsigersken er intelligent, intrigant, forræderisk og hemmelighedsfuld, og deler en mystisk fortid og magiske evner med Fyrsten. Derudover er der en del bipersoner, som aldrig rigtig bliver udfoldet, og som forsvinder undervejs i historien.
Selvom jeg virkelig godt kunne lide forfatterens sprog, og universet var interessant, så manglede jeg en rød tråd og nogle mere nuancerede personer. Bogen fungerede desværre ikke for mig, men kan man lide blandingen af science fiction og fantasy, krydret med næsten Lovecraftske monstre, en handling strakt over flere tusind år og gammel egyptisk mytologi, så er bogen måske værd at prøve.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar