lørdag den 21. november 2020

Top 10 Liste: Flere drager

I Top 10-Listerne vil jeg give 10 anbefalinger, ud fra min egen læsning.

Top 10 Listerne er ikke i prioriteret rækkefølge, hvor det bedste står øverst, men simpelthen 10 anbefalinger fra mig til jer.
Rigtig god fornøjelse.


10 historier mere om drager

Findes der noget mere fantastisk eller fantasyagtigt end drager? Hvad enten de er gode eller onde, destruktive eller hjælpsomme, venner eller fjender, grådige eller gavmilde, flyvende eller kravlende, ildspyende eller giftige, så har de store fabeldyr altid fascineret, og historier og myter om dem findes i stort set alle mytologier og egne af verden. 
Jeg har elsket drager, siden jeg blev introduceret til fantasy, og har igennem årene læst rigtig mange historier, hvor drager spiller en stor rolle. Denne liste er en tilføjelse til min tidligere Top 10 Liste, 10 historier om drager, så er der dragehistorier, I mener mangler på listen, kan det være en idé at tjekke den liste først. 
For at afgrænse udvalget en smule, kan en forfatter kun optræde på listen med en bog eller serie. Og så skal dragerne spille en vigtig rolle i forhold til plottet, og optræde fysisk undervejs. Beskrivelserne er, med få undtagelser, på engelsk, og stammer fra Goodreads, og vil, i de tilfælde, det drejer sig om serier, kun være af første bind. I de tilfælde, hvor bøgerne er anmeldt på bloggen, er der linket til anmeldelserne.  


Rachel Aaron: The Heartstrikers
A Dragon of a Different Color
Last Dragon Standing
As the smallest dragon in the Heartstriker clan, Julius survives by a simple code: keep quiet, don’t cause trouble, and stay out of the way of bigger dragons. But this meek behavior doesn't fly in a family of ambitious magical predators, and his mother, Bethesda the Heartstriker, has finally reached the end of her patience.

Now, sealed in human form and banished to the DFZ--a vertical metropolis built on the ruins of Old Detroit--Julius has one month to prove that he can be a ruthless dragon or kiss his true shape goodbye forever. But in a city of modern mages and vengeful spirits where dragons are considered monsters to be exterminated, he’s going to need some serious help to survive this test.

He only hopes humans are more trustworthy than dragons...


Serien er et forholdsvis nyt bekendtskab, men har alligevel fundet vej til denne liste. Forfatteren har selvudgivet serien, som tog mig med storm, da jeg først fik begyndt på den. 
Første bind, Nice Dragons Finish Last, udkom i 2014, og forfatteren har skabt et fantastisk univers fyldt med drager, magi, teknologi, og en by i opløsning. Samtidig er serien både sjov, spændende og underholdende, og så har den et fantastisk persongalleri, hvor især hovedpersonen Julius erobrede mit hjerte. 


Patricia C. Wrede: Drage-prinsessen
Cimorene is everything a princess is not supposed to be: headstrong, tomboyish, smart - and bored. So bored that she runs away to live with a dragon - and finds the family and excitement she's been looking for.

Drage-prinsessen er egentlig første bind i en serie, men af mystiske årsager er det kun dette ene bind, der er udkommet på dansk, og jeg har derfor altid betragtet den som en standalone. Jeg har dog planer om, at jeg skal have læst resten af serien på et tidspunkt. 
Bogen udkom på dansk i 1991, og er historien om en prinsesse, som ikke har lyst til at gifte sig med en prins, og derfor løber hjemmefra for at leve sammen med en drage. Forfatteren tager udgangspunkt i velkendte fantasyklichéer, men vender op og ned på dem, og historien er fyldt med både humor og varme, som gør det svært ikke at falde pladask for såvel Cimorene som dragerne. 


Lene Dybdahl: Ovanienprofetierne
En stormfuld vinternat kommer en pige til verden.
Moderen får et foruroligende varsel om sin datters magiske kræfter og sender hende i hemmelighed bort til øen Josil.
Her vokser Skyriel op hos magikeren Alainon, men hun er ikke som nogen anden pige på øen.
Hun går på jagt, bander og bider fra sig, og gamle Alainon går hende på nerverne.
Hvorfor vil han ikke fortælle hvor hun kommer fra?

I hendes 16. år viser Dragevarslet sig på himlen.
Det er første tegn på Ovanienprofetiens opfyldelse, og Alainon bliver nødt til at tale.

Profetien spår at en stærk magiker vil dræbe kongen og tage magten.
Det skaber panik i kongestaden, og kongen beordrer Ovanerrigets magikerslægter fængslet eller dræbt.

Alainon bliver arresteret og sendt til det berygtede fængsel Darc Nox.
Skyriel følger efter, fast besluttet på at redde ham.
Det bliver begyndelsen på en rejse gennem et rige med grusomme pirater, skruppelløse sultaner og frygtelige søuhyrer.

Lene Dybdahl er en af mine danske yndlingsforfattere, og med serien her beviser hun endnu en gang hvorfor. Første bind, Skyriel, udkom i 2016, og selvom dragerne spiller en lidt mere underordnet rolle end i nogle af de andre historier på listen, så er historien spændende og velfortalt, universet interessant, og personerne levende nok til, at man ikke kan undgå at blive fanget af historien. Og at de drager man møder, er både sarkastiske og interessante, gør kun læseoplevelsen bedre. 


Muffy Morrigan: Sejlvæveren
Tristan Væver er den mest talentfulde Sejlvæver, Lauget nogensinde har set. Siden han som barn trådte ind i Væverlauget, er han blevet trænet i den magi, som dragerne har givet menneskeracen. Magien gørmenneskene i stand til at Væve de sejl, som har ført til Sejlskibenes Anden Æra. Sejlskibene flyver hurtigere end lysets hastighed og gør det muligt at rejse langt ud i rummet, hvor menneskene nu bor spredt vidt omkring på fjerntliggende rumstationer.

Intet har forberedt Tristan på, at selveste dragerne en dag vil bede ham om at Væve sejlene til det største skib, der nogensinde er bygget: Winged Victory, som af de fleste anses for menneskeracens sidste håb i kampen mod de onde rumvæsener, Krybene, som er både menneskers og dragers værste mareridt.

På Winged Victorys jomfrurejse viser det sig, at der er mennesker, der vil gøre alt for at vinde kampen mod Krybene - koste, hvad det vil. Tristan og hans nærmeste ven, dragen Fenfyr, må kæmpe mod Kryb, pirater, mytterister og forrædere - ikke blot for at redde deres eget liv, men hele menneskeheden.

Sejlvæveren var en bog, jeg ikke vidste ret meget om, før jeg læste den, og den blæste mig fuldstændig bagover. Den var spændende, creepy, og alt for kort, og udover et virkelig originalt univers, så bød den også på en virkelig skøn drage. Bogen her er science fantasy, og beviset på, at man sagtens kan blande rumsejlads og drager, og få det til at fungere. Den udkom på dansk i 2016. 


Mads Schack-Lindhardt: Stjernekrønikerne
Forestil dig, at alle de verdener, der nogensinde er blevet skrevet bøger om, eksisterer – at de er lige så virkelige, som den verden, du lever i. Og forestil dig, at der findes et sted, der gør det muligt at rejse til disse verdener.

Da Sebastian flytter ind i sin fars afdøde onkels hus sammen med sine forældre, møder han den sære nabo, Martha. Hun er en del af en hemmelig verden, hvorfra man kan rejse ind i bøgerne og ændre deres historier.

Sebastian sendes ud på et eventyr, der overgår hans vildeste fantasi – til en hemmelig verden fuld af magi og forunderlige væsener. Det bliver en farefuld færd, hvor Sebastian skal tage sig i agt – bag hver et hjørne lurer det onde, som kan blive den magiske verdens undergang.

Selvom serien her ikke er en decideret drageserie, så har jeg alligevel valgt at tage den med på denne liste, da den vigtigste biperson er en drage, og endda en virkelig fantastisk en af slagsen. Første bind i serien, Tir-Nâzrals Arving, udkom første gang i 2016, og blev genudgivet i 2018, og selvom dragen Storm kun spiller en lille rolle i første bind, så får han (heldigvis) mere scenetid jo længere ind i serien man kommer. Historien er spændende, og fyldt med humor, action og masser af popkulturelle og litterære referencer, og et univers, som konstant udvider sig. 


Esther Rützou: Filippas Dragefærd
Filippas Dragefærd
Filippa og Dværgekrigen
Filippa og Troldmanden
"I hele mit 12 år, 4 måneder, 7 dage og 3 timer lange liv havde jeg ikke oplevet noget, der ikke var forklarligt eller ligefrem forudsigeligt. I Bragesø Stolpeby havde man nemlig tjek på tingene. Gaderne var lige og blev fejet hver torsdag. Husene var pæne og helt ens. Alle mødte på arbejde til tiden, og man betalte sin skat med glæde! Sådan skulle det være. Ikke noget pjank og pjat, men orden, system og regelmæssighed! Og så, 12 år, 4 måneder, 7 dage og 3 timer og 1 minut inde i mit liv kiggede jeg lige op i bugen på en drage ..." Filippas liv ændres for altid, da hun en dag ser en drage. Ingen vil tro hende - og som straf for sin 'løgnehistorie' bliver hun forvist fra byen, til hun indrømmer sin fejltagelse. Men Filippa nægter at gi' sig, og sammen med drengen Stakke begiver hun sig af sted på en farefuld færd gennem dværgenes land for at bevise at dragen er til.

Filippas Dragefærd er en skøn serie for de yngre fantasylæsere om en pige, som ikke bare giver op, og som med stædighed og mod forfølger sandheden. Første bog i serien udkom i 2004, og selvom serien langt henad vejen er klassisk high fantasy, så formår forfatteren alligevel at give serien sit eget twist, når hun med masser af humor vender nogle af de kendte fantasyklichéer på hovedet. 


Ed Greeenwood: Shandril's Saga
Spellfire
Crown of Fire
Hand of Fire
The Fire That Burns
It can lay low a dragon or heal a wounded warrior.
It is the most sought-after magical power in all Faerun.
And it is in the reluctant hands of Shandril of Highmoon, a young, orphaned kitchen-lass.
Now she's on the run from half of the evil sorcerers in the land, not to mention their relentless minions. But with the help of a handsome young wizard, some rough-and-tumble Knights of Myth Drannor, and a certain old mage of Shadowdale, she just might manage to stay alive.
At least until tomorrow.


Serien her er klassisk fantasy med en gruppe umage rejsekammerater, som drager på eventyr. Dragerne i denne serie adskiller sig ved at være døde, og det gør dem endnu mere uhyggelige, at de består af knogler, og fungerer ved hjælp af sort magi. Første bind, Spellfire, udkom i 1988, og serien er en del af megaserien Forgotten Realms, der, ligesom DragonLance-serien, er inspireret af rollespil.  Af mystiske årsager er det kun første bind i serien, der er blevet oversat (og endda delt i to bind), og jeg har derfor aldrig fået læst afslutningen på historien, selvom jeg fornylig har anskaffet de sidste to bind, så jeg endelig kan finde ud af, hvordan det hele ender. Til gengæld har jeg ikke tal på hvor mange gange jeg har læst de oversatte bind som barn. 


Cecilie Eken: Det Levende Sværd
Kongen har sendt sin våbenmester Eriann ud for at finde en helt, der kan befri hans kære datter fra den frygtelige drage, der har taget hende til fange. Da hun møder Vidar, tror hun opgaven er løst, for han ligner en ægte helt, og så har han endda arvet et sagnomspundet våben, Det Levende Sværd. Der er kun ét problem: Vidar er søn af en bager og vil meget hellere lave mad end kæmpe mod drager og vinde prinsesser og halve kongeriger.

Også Cecilie Eken vender med serien Det Levende Sværd op og ned på fantasyklichéerne, og jeg elsker, hvordan den klassiske fortælling om en bortført prinsesse får et nyt twist undervejs. Også selvom dragerne ikke spiller så stor en rolle i denne serie, som i nogle af de andre på listen. Første bind, Det Levende Sværd, udkom i 2010, men selvom serien efterhånden har nogle år på bagen, så holder den stadig, og især de yngre fantasylæsere vil elske den. Fun fact, så er de første bind i serien også nogle af de allerførste bøger, jeg anmeldte på bloggen, og man må sige, at mine anmeldelser har udviklet sig siden dengang. 


Karina Laurberg Bidstrup: Nemeria
Hun lå musestille et øjeblik, lod sine øjne vænne sig til mørket. Langsomt kunne hun skimte omridset af en person, der stod lige ved siden af hendes seng. Hendes blik gled langsomt op ad skikkelsen, indtil det fæstnede sig ved det våben, der var hævet over hendes seng. Hendes hjerte hamrede løs nu, men hun skreg ikke. Èn fejl og sværdet ville ramme hende.

I landet Nemeria prøver den unge dronning Aya stadig at forlige sig med at have overtaget tronen efter sin far, da en snigmorder bliver sendt ud for at slå hende ihjel, mens hun sover.

Snigmorderen er Azriel, en sortelver, der bærer slangemærket, som viser alle, at han er udstødt og som forhindrer ham i at søge hjælp noget steds. Azriel er vant til at udføre sit arbejde godt. Så meget desto mere overraskende er det, at han ikke kan få sig selv til at gennemføre mordet…

Attentatet bliver startskuddet på en lang række begivenheder, der fører Aya i krig og lader hende møde forræderi, intriger – og drager! 

De udstødtes mærke udkom i 2016, og bogen tog mig med storm, da jeg læste den. Desværre er der ikke så mange andre, der har opdaget denne fantastiske historie om mod, forræderi og drager, og det er virkelig synd, for udover at have skabt et gennemført og magisk univers, så har forfatteren også skabt nogle virkelig farlige og uhyggelige drager. Det er klassisk fantasy, når det er bedst, og jeg kan næsten ikke vente, til næste bind udkommer. 


Melissa Grey: Fjer og Flammer
Skjult under New Yorks gader lever "avicenerne", et folk med fjer i stedet for hår og stærk magi i blodet.

De er den eneste familie, som Echo – en 17-årig menneskepige og glimtvis virtuos tyv – nogensinde har kendt.

Avicerne har været i krig med ildfolket drakharianerne siden tidernes morgen. Da Echo hører nyt om en legendarisk ildfugl, der ifølge myten kan skabe fred, ender hun i spidsen af en broget flok lovløse, soldater og andre forvirrede sjæle, som vil finde fuglen, inden krigen ender med at brænde deres verden ned …


Okay, det er måske en smule snyd at have denne serie med på listen, da dragerne her mere er i hybridform end ildspyende, flyvende væsener, men min liste, mine regler, og denne urban fantasy-trilogi er i hvert fald svær at komme udenom for en drageelsker som mig. Første bind i serien, Midnatspigen, udkom på dansk i 2016, og jeg elskede det magiske univers, forfatteren skabte, fra allerførste side. Især drageprinsen Caius faldt jeg pladask for, og i det hele taget er dragerne i serien svære at modstå. Også selvom det bestemt ikke er dem alle, der er lige rare. 

Ingen kommentarer: