fredag den 25. april 2008

23 ting

Jeg synes forløbet har været rigtigt spændende og meget lærerigt. Især har alle Googletilbuddene været noget jeg kunne bruge - Google Talk, Google Reader, Google Docs mm, og denne blog er bestemt noget jeg fortsætter med efter forløbet er slut. Derudover har jeg været glad for introduktionen til Flickr og LibraryThing. Jeg tror ikke jeg kommer til at bruge wiki´er - jeg vil nok foretrække GoogleDocs - og SecondLife kommer jeg heller ikke til at bruge, da jeg synes det er alt for tidskrævende. Jeg kendte allerede til YouTube, og bruger det indimellem - mest til at se musikvideoer. Jeg synes forløbet har været rigtig godt, og med undtagelse af ganske få opgaver der har drillet, har det også været forholdsvis nemt at gå til. En af de ting der drillede var installeringen af mp3-afspilleren på computeren - det lykkedes dog, og jeg bruger ofte mp3´en til at høre musik på, især når jeg gør rent.

BibStream

Så har jeg også prøvet BibStream. Jeg klikkede på fanebladet Biblioteksinfo og valgte videoen om Læsernes Bogpris 2008. Jeg prøvede også at søge på søgeordet Esbjerg og fandt en video om Lektiecaféen på Kvaglund Bibliotek. Jeg kiggede også på de andre muligheder på BibStream. Jeg fandt dog ikke ud af hvordan man kunne finde videoklip ved at klikke på kortet - det kan være det lykkes engang.

YouTube

Jeg kendte allerede YouTube i forvejen, så ting nr. 21 var nem og hurtigt overstået. Jeg så et par musikvideoer, samt en trailer til tvserien Dresden Files, og gemte dem som favoritter. Derefter kiggede jeg lidt på de andre muligheder på YouTube.

mandag den 14. april 2008

Second Life

Jeg tror ikke Second Life er noget jeg kommer til at bruge så meget, da det er temmelig tidskrævende. Jeg kan heller ikke rigtig se idéen i at vandre rundt i én uendelighed - når personen ellers går forlæns. Det er dog vældigt gennemtænkt, og man kan rigtig mange ting derinde. Måske får jeg tid til at sætte mig mere ind i det en dag, men indtil da har jeg da fået en smagsprøve, og ved hvad det går ud på.
3 ting tilbage - mærkeligt så hurtigt tiden går.

onsdag den 2. april 2008

Podcasts

Jeg valgte at abonnere på Torsdagskoncerten da jeg er interesseret i klassisk musik, og ikke syntes at resten af programmerne så specielt interessante ud. Jeg brugte Google Reader, da jeg gerne vil have mine RSS-feeds og podcasts samlet et enkelt sted. Ting nr. 19 var også hurtigt og nemt overstået. Enten bliver tingene lettere efterhånden, eller også bliver jeg hurtigere til at forstå dem. Måske en kombination?

Billedgenerator

Ting nr. 18 var forholdsvis hurtigt overstået og nemt at finde ud af. Jeg ved ikke hvor meget jeg kommer til at bruge det, og syntes ikke at prøvebillederne var specielt interessante. I de tilfælde hvor jeg skal bruge billeder vil jeg nok snarere bruge Flickr, men det er da godt at kunne.

Online billedgenerator


Så kan jeg også bruge online billedgenerator. Det var nemt at gå til, og hurtigt gjort, men om jeg nogensinde får det brugt er tvivlsomt. Et lille irritationsmoment er, at billedgeneratoren ikke accepterer æ, ø og å, men insisterer på at omdanne æ til ae - som set på billedet. Jeg vil dog nok i de fleste tilfælde bruge Flickr i billedsammenhænge, men det er da godt at kunne.