søndag den 31. december 2017

My Lady Jane

My Lady Jane er første bind af fantasyserien The Lady Janies, skrevet af Cynthia Hand, Brodi Ashton og Jodi Meadows.

Lady Jane Grey er kusine til kong Edward d. 6 af England. Hun er 16 år, ugift, og mere optaget af at læse, end at finde sig en ægtemand. Hendes fætter, kongen, er døende, og bliver overtalt til at testamentere tronen til Janes førstefødte søn. Men for at en søn kan blive frembragt, er Jane nødt til at blive gift, og kongens rådgiver, Lord Dudley, foreslår straks, at kongen kan gifte Jane bort til hans yngste søn, Gifford. Der er dog et enkelt lille problem: Gifford er en hamskifter, og tilbringer sine dage som en hest!
Edward har dog ikke meget valg. Gifter han ikke Jane bort til Gifford, arver hans storesøster Mary tronen, og hun er fast besluttet på at brænde samtlige hamskiftere i England, hvilket vil føre til et blodbad.
Mod Edwards, Janes og Giffords vilje finder brylluppet sted - og kort efter tager Edwards sygdom til. Men hvad ingen ved er, at et snedigt komplot er i gang, og Jane, Gifford og Edward er fanget i midten.

My Lady Jane er en genfortælling af den virkelige historie om Lady Jane Grey, som var dronning af England i ni dage, før hun blev halshugget. Jeg opdagede første gang at bogen eksisterede sidste år, og da jeg er vild med Englands historie, og i særdeleshed Tudor-tiden, lød det lige som en bog for mig. Engelsk historie med hamskiftere og magi, fortalt med humor og en, måske, happy ending? Den måtte jeg da bare have fat i. Og da jeg så de første anmeldelser var jeg ikke i tvivl om at jeg måtte læse den.
Desværre levede bogen for mig ikke helt op til den megen hype. Ikke fordi den ikke er god - for det er den. Men den manglede et eller andet for at få mig helt overbevist, som jeg dog ikke kan sige præcist hvad er.
Sproget er godt, letlæst og flydende, med levende beskrivelser, sjove ordspil og maser af humor.
Handlingen er også godt skruet sammen, og man kan mærke, at forfatterne har researchet såvel den engelske historie som periodens tøjstil. Historien er spændende, og fyldt med magi, kærlighed, venskab, familie, forræderi, intriger, fanatisme og politik, og jeg synes det fungerede godt, at konflikten i bogen er mellem hamskiftere og Verities, i stedet for protestanter og katolikker, som virkelighedens konflikt drejede sig om. Det er nemlig med til at gøre bogen mere spiselig, at der ikke direkte er blandet religion ind i den, selvom man, hvis man bare ved lidt om Englands historie, ikke er i tvivl om hvad der foregår. Og i virkeligheden var det måske det der var problemet for mig. Jeg vidste for meget om hvad der i virkeligheden skete, til helt at kunne blive fanget af gendigtningen, og det på trods af at jeg godt kunne lide humoren, personerne og plottet.
Personerne er levende og menneskelige, og man kommer som læser helt ind under huden på Jane, Gifford og Edward. Blandt andet fordi synsvinklen skifter mellem de tre personer, så man hurtigt lærer dem at kende. Jane er stædig, intelligent og lidt af en nørd. Hendes højeste ønske er at være en hamskifter, og derudover vil hun bare gerne have lov til at være i fred med sine bøger. Så da hun får ordre til at gifte sig er hun ikke ligefrem henrykt. Og slet ikke, da hun opdager at hendes kommende mand er lidt af en skørtejæger. At han viser sig også at være hamskifter hjælper lidt på det, selvom hun gerne villle have vidst det før bryllupsnatten. Gifford er hamskifter, og tilbringer sine dage som en hest. Han er yngste søn af Lord Dudley, og er, på trods af farens ambitioner, ikke spor interesseret i politik. I stedet tilbringer han sine nætter med at digte, selvom han fortæller alle, at han er på damejagt. Hans fascination af Jane vokser hurtigt, da hun ikke opfører sig som andre kvinder, og hellere vil læse, end brodere. Edward er opdraget til at være konge, men har overladt regeringen af landet til andre. Ikke nødvendigvis af lyst, men mere fordi han overtog kronen så ung, og derfor var nødt til at støtte sig til andre. Hans bedste ven er Jane, som han er vokset op sammen med, og som han er lidt småforelsket i. Da hans sygdom tager til, må han træffe et hårdt valg, så England kommer på de rette hænder efter hans død. Forholdet mellem de tre hovedpersoner er rigtig godt beskrevet, og man kommer hurtigt til at holde af dem. Også bipersonerne er godt beskrevet, og det er rigtig sjovt at lære de historiske personer at kende fra en anden vinkel. Og de personer der ikke er historiske, giver et rigtig godt krydderi til fortællingen.
Alt i alt var My Lady Jane en rigtig godt bog med masser af humor, og selvom den for mig ikke levede helt op til hypen, så er jeg bestemt ikke færdig med serien. Er man interesseret i Englands historie, eller vil man bare gerne læse en spændende historie med masser af kærlighed og magi, så er bogen bestemt værd at læse.

Book Haul #12

December, og 2017, er ved at være slut, og hvad kunne være mere passende, her på årets sidste dag, end at vise årets sidste Book Haul frem?
Eller, Book Haul og Funko Pop Haul, for jeg har næsten lige mange af hver denne gang.
En del af indkøbene stammer fra Black Friday/Week, og da de var billige, har jeg ikke så dårlig samvittighed over at jeg, i november, brød mit bogkøbsstop på engelske bøger - og gjorde det samme i december, hvad I vil kunne se i den næste Book Haul i 2018.
Før vi går i gang, vil jeg lige advare mod spoilers for december måneds FairyLoot-boks. Jeg ved det ikke er alle der har modtaget den endnu, så er du en af dem, og vil du gerne overraskes af månedens bog, så vent med at læse indlægget til du har fået din boks.
Og med denne advarsel går vi i gang.

Som altid starter jeg med at vise anmeldereksemplarerne frem. I december modtog jeg 2 anmeldereksemplarer.
Bøgerne er:

Melissa Grey: Skæbnedagen (Fjer og Flammer 3). Forlaget Alvilda.

Marie Lu: Warcross (Warcross 1). Forlaget Alvilda.

Som nævnt købte jeg nogle bøger omkring Black Friday. Blandt andet fra Bookdepository, som havde tilbud på på 2 bøger jeg bare måtte have fat i.
Bøgerne er:

J.R.R. Tolkien: Beren and Lúthien

Steven Brust: Vallista (Vlad Taltos 15)

Også Fantask holdt udsalg omkring Black Friday, hvor en stor del af deres engelske bøger kostede 20 kr. Og det kunne mit bogkøbsstop altså ikke stå for. Jeg købte 5 bøger i udsalget, og fik ikke engang den med som fristede mig til at bryde bogkøbsstoppet - den var nemlig udsolgt.
Bøgerne er:

Witch Way to the Maul

Strip Mauled

If I Were An Evil Overlord

Anton Strout: Alchemystic (The Spellmason Chronicles 1)

Juliet Marillier: Child of the Prophecy (Sevenwaters 3)

I december tegnede jeg igen abonnement på FairyLoot, og selvom jeg måtte vente lidt på boksen grundet juleferie, så var den bestemt ventetiden værd.
Månedens bog er:

Sara Holland: Everless

Sidste boglige indkøb var en tegneserie.
Tegneserien er:

Mort Walker: Det er ikke morsomt! (Basserne 100% 36)

Sidst, men bestemt ikke mindst, købte jeg en del Funko Pops til Black Friday, som dukkede op i starten af december. Og så fulgte der også en Funko Pop med månedens FairyLoot-boks, som jeg selvfølgelig også viser frem.
Hos EMP Danmark købte jeg 5 Funko Pops.
De er:

Sirius Black (Harry Potter 16)

Harry Potter (Harry Potter 31)

Draco Malfoy (Harry Potter 13)

Newt Scamander (Fantastic Beasts and Where to Find Them 2)

Niffler (Fantastic Beasts and Where to Find Them 8)

Hos Amazon faldt jeg over 2 Funko Pops som jeg bare måtte have i samlingen, nemlig:

Aragorn & Arwen (The Lord of the Rings) (Funko 2017 Summer Convention Exclusive)

Og så fik jeg som sagt også en Funko Pop med månedens FairyLoot-boks, nemlig:

Ariel (Disney 27)

Ialt fik jeg 10 bøger, 1 tegneserie og 8 Funko Pops ind ad døren i december. Af dem var 2 anmeldereksemplarer. Jeg har altså købt ligeså mange bøger som Funko Pops i den forløbne måned - eller faktisk i november, de kom bare ikke før i december.
Der er allerede flere bøger på vej til mig, men da jeg fik en del penge til jul, tæller de som gave, og jeg har derfor ikke dårlig samvittighed over andet end at jeg, igen, brød mit bogkøbsstop på engelske bøger. Derudover fik jeg også et gavekort til bøger som jeg venter med at bruge til efter min fødselsdag i januar. Det er jo ikke til at vide hvad der dukker op der.

fredag den 29. december 2017

FairyLoot #9

December måneds FairyLoot var ventet med længsel. Efter at have undværet boksen i et par måneder omkring min flytning, måtte jeg konstatere, at jeg savnede den månedlige spænding og glæde ved at modtage den, og jeg har derfor igen tegnet abonnement, så jeg fremover får en månedlig boks fyldt med bogglæde.
Selvom FairyLoot sendte boksen afsted tidligere end de plejer, måtte jeg desværre vente indtil jeg kom hjem fra juleferie på at åbne min boks. Den kom nemlig lige præcis dagen efter at jeg var taget afsted, og jeg måtte derfor væbne mig med tålmodighed en lille uge mere.
Månedens tema var Oh so Regal - et tema der iøvrigt passede perfekt ind i bloggens læsetema for december, Konger og dronninger - og udover at boksen ville indeholde en Funko Pop havde jeg absolut ingen idéer om indholdet.

Det første jeg så da jeg åbnede boksen var kortet med månedens tema, som igen er utrolig flot designet, og nok et af de flotteste der har været i boksene indtil nu. Da der, som altid, er spoilers på bagsiden, lod jeg det ligge med forsiden opad mens jeg pakkede ud.

Den første ting jeg fik øje på var en Funko Pop med Disneys Ariel. Den lille havfrue er en af mine yndlingstegnefilm, så jeg var vældig glad for at modtage netop Ariel i boksen.

Og Ariel passede perfekt sammen med boksens anden ting, et Exclusive Prince Candle med Prince Eric fra A Court of Candles. Lyset dufter faktisk af hav, og det skulle det også gerne, da der står det dufter af fersken, havgus og drivtømmer.

Det næste jeg fiskede op var en nøglering fra Fiction Tea Designs. Nøgleringen er designet specielt til FairyLoot og kan derfor ikke fås andre steder, og har teksten Books Rule! Perfekt til mig.

Næste officielle ting jeg fik fat i var en pung fra Miss Phi. Pungen er, ifølge spoilerkortet, en Exclusive Virtuoes & Fair Zip Pouch, og den prydes med et citat fra William Shakespeares No Fear. Citatet er: Virtuoes and Fair, Royal & Gracious.

Sidste officielle ting var en notesbog fra Stella´s Bookish Art. På for- og bagsiden er der et citat fra Victoria Aveyards Red Queen: To Look Powerful Is To Be Powerful. Farverne på notesbogen passer perfekt sammen med seriens forsider, og den er rigtig flot at se på.

Udover alle de ovennævnte goodies var der også to bonusting med: Et bogmærke med War Storm, sidste bind af Victoria Aveyards Red Queen-serie, som udkommer i 2018, og en chapter sampler fra Rosemarked af Livia Blackburne, som åbenbart er udkommet i år.

Og så var det endelig tid til at finde ud af hvilken bog der var med denne gang. Jeg havde absolut ingen idé om hvilken bog det kunne være, udover at bogen officielt først udkommer i januar 2018, så jeg glædede mig meget til at finde ud af det. Bogen viste sig at være Everless af Sara Holland, som jeg har hørt meget lidt om - med dog hørt om - og bogen lyder spændende.

Med bogen fulgte, som altid, en signed bookplate, et brev fra forfatteren, et FairyLoot-bogmærke, decembers FairyScoop og et hashtag til min reading buddy.

Som altid var det en gennemført boks. Yndlingstingene denne gang er Funko Pop´en og nøgleringen, men da alt er gennemtænkt og flot designet var der ingen af tingene der skuffede.
Jeg glæder mig allerede til januars boks, hvor temaet er Talk Faerie To Me. Jeg er ret sikker på jeg ved hvilken bog der følger med, og jeg håber jeg har ret, for det er nemlig en jeg virkelig gerne vil have fingrene i. Og så er jeg rigtig glad for temaet. Jeg kan nemlig rigtig godt lide feer.

onsdag den 20. december 2017

Asaphs Rige

Asaphs Rige er 4. og sidste bind af fantasyserien Næslandet, skrevet af Eva Egeskjold.

Efter besøget i Skæbnebiblioteket er Oona vendt tilbage til Ensomnios ø, i håbet om at han kan hjælpe hende med at befri hendes far fra Lucilis lænker. Men Ensomnio er død, og i stedet finder hun hans dagbog, gennem hvilken hun kommer i kontakt med hans ånd, som viser hende glimt fra troldmanden Dolomedes´ liv. Dolomedes, som er bukket under for Lucili, og nu er en del af den hær af Radixfolk og andre mørke skabninger der truer Lundene.
Men Ensomnio guider hende også til hvordan hun slipper uset ind i Aisgard, så hun kan befri sin far og, med hans hjælp, endelig dræbe Lucili og befri Næslandet for Radixfolkets ondskab.
Men hvad ingen ved er, at Lucili har lagt planer for fremtiden. Planer, som kan true Næslandet selv efter hendes død.
Oona får brug for al sin magi og al den hjælp hun kan finde, hvis hun skal overleve mødet med Radixfolket igen, og sætte en stopper for ondskaben en gang for alle.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. 

Jeg har været vild med serien, siden jeg læste de tre første bind i starten af året, og jeg har glædet mig helt vildt til at læse sidste bind. Selvom det altid er vemodigt at tage afsked med en serie og et univers man holder så meget af, så skuffede bogen bestemt ikke.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser er utroligt livagtige - næsten lidt for livagtige, til tider, da Eva Egeskjold har en særlig evne til at beskrive blodige kampscener og grusomheder, så man som læser næsten kan lugte blodet, høre kamplarmen og mærke kulden. Og så har hun en fascination af insekter, som næsten får det til at krible alle vegne, og fik mig til nervøst at betragte stuens hjørner i jagten på edderkoppespind.
Handlingen er utrolig godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at forudsige hvad der kommer til at ske, og umuligt at slippe bogen. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, kærlighed, familie, hemmeligheder, intriger, usikre alliancer, forræderi, vold, krig, grusomheder og kampen for overlevelse.
Næslandets univers udvider sig til stadighed med nye væsener, folk og steder, og forfatterens brug af naturen og dens kræfter i opbygningen af såvel historie som univers er fantastisk. Inspirationen fra naturen er tydelig i såvel de mange væsener der optræder (blandt andet mine favoritter, Ovisulvene, spindlerne og de virkelig creepy fugle Laniidae), som i den store rolle naturkræfterne spiller (for eksempel månen, havsvæverne og Lucilis forbandelse). Men også evolutionen, kampen for overlevelse, jagten på føde, og såvel heksenes som Radixfolkets behov for at videreføre deres genetiske arv til næste generation har rødder i naturen, og det samme har de forskellige former for magi, som i vid udstrækning er forbundet til enten dyreriget eller elementerne - selvom der også er andre former for magi. Universet er originalt, anderledes, mørkt og fuldstændig magisk, og jeg er ked af at måtte sige farvel til det, nu hvor serien er slut.
Personerne er menneskelige og nuancerede, og især Oona har udviklet sig kolossalt igennem serien. Fra en uskyldig pige til en stærk ung kvinde, som tager ansvar for sine handlinger, og kan tage svære valg, selvom det kommer til at veje tungt på hendes samvittighed. Hendes store familiefølelse og hendes voksende kærlighed til Sigmon er rigtig godt beskrevet, og som læser kan man ikke lade være med at holde af hende. Af bipersonerne var jeg især vild med Oonas far Vidarr, som er en utrolig nuanceret person, der kæmper mod både sit folk og sig selv, for at blive et ordentligt menneske. Men også Dolomedes lærer man bedre at kende i denne bog, og jeg endte med både at beundre og have ondt af ham. Og så er der Lucili og Conian, som jeg ikke kunne lade være med at elske at hade. De er begge gennemført onde, men deres ondskab er også fascinerende, i og med at de aldrig undskylder for den, men følger deres natur og deres ambitioner ligegyldigt hvad der måtte komme i vejen for dem. Historien fortælles fra forskellige personers synsvinkler, og det fungerer rigtig godt, fordi man dels lærer personerne rigtig godt at kende, og dels følger konflikten fra både de gode og de ondes perspektiv, hvad der er med til at gøre ondskaben, om ikke forståelig, så i hvert fald levende. En af de ting jeg rigtig godt kunne lide, var, at forfatteren ikke er bange for at være ond ved sine personer - eller lade dem være onde, for den sags skyld. Og det gælder både helte og skurke. Det er med til at gøre personerne menneskelige, og samtidig viser det de frygtelige følger krig har: Alle bliver påvirket, og selv uskyldige kan begå grusomheder, hvis de presses hårdt nok. Men det er også personernes modgang der får dem til at rejse sig, og som giver dem modet og styrken til at ændre sig, hvad enten det er til godt eller ondt. Og det er fantastisk godt set og skrevet.
Asaphs Rige er en fantastisk afslutning på en fantastisk serie. Historien er original, magisk og barsk, universet er gennemført, anderledes og fascinerende, og personerne er levende og nuancerede. Har man læst de første bind i serien vil man ikke blive skuffet, og har man ikke læst dem endnu, kan jeg kun anbefale at man gør det.

Se også forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 19. december 2017

Romancing the Werewolf

Romancing the Werewolf er 2. bind af Gail Carrigers serie af noveller, Supernatural Society.

Biffy, Londonkoblets nyeste alfa, forsøger at udfylde sin nye rolle i koblet, og den nye position som adelig der fulgte med alfarollen. Men det er ikke nemt, når hans beta befinder sig i udlandet, hans kobbel brokker sig over hans valg af gardiner, og nogle bliver ved med at efterlade spædbørn på hans trappetrin.
At hans beta endelig vender hjem hjælper på situationen, men giver nye komplikationer for Biffy, hvis hjerte og hjerne ikke kan blive enige om, hvad han skal stille op med en ekselsker, som er hans næstkommanderende.
Det er ikke nemt at være varulvealfa...

At jeg er vild med Gail Carrigers skrivestil og univers kommer næppe som en overraskelse for de af jer der har fuldt med på bloggen gennem længere tid. Så da jeg opdagede at der var udkommet et par noveller med nogle af bipersonerne fra Soulless-serien i hovedrollerne var jeg selvfølgelig nødt til at have fat i dem. Selvom dette er 2. bind i novelleserien, så holdt jeg så meget af Biffy og Lyall, at jeg ikke kunne lade være med at læse deres historie først, og novellen levede bestemt op til mine forventninger.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor og britiskhed. Te, høflighed og korrekt påklædning hører til de ypperste dyder, og end ikke uordentlige varulve og spædbørn kan lave om på det.
Historien er på mange måder en fluffy kærlighedshistorie, men har dog også et godt sammenskruet plot, som gør at det ikke bliver for sødsuppeagtigt. Der er action, spædbørnsgylp, varulve, misforståelser og kærlighed, og at kærligheden er mellem to mænd gør ingen forskel, men virker fuldstændig naturligt.
Personerne er menneskelige og levende, og relationen mellem Biffy og Lyall er rigtig godt og fint beskrevet. Biffy er alfa, men en noget atypisk en af slagsen. Han tvivler på sin evne til at holde sammen på koblet, og er bange for at overtræde varulveprotokollen og gøre sin situation værre. Selvom han har savnet Lyall, så er han også bange for give udtryk for sine følelser, og risikere at blive afvist. Lyall, på den anden side, forsøger at finde sig til rette med en ny alfa, men hæmmes af sine følelser for Biffy, som han ikke tror bliver gengældt. Også bipersonerne virker levende, og varulvenes reaktioner på såvel gardiner som det voksende antal spædbørn er til tider hysterisk morsomme.
Har man læst Carrigers andre serier, vil man også elske denne novelle. Jeg vil dog anbefale at man har læst i hvert fald Soulless-serien og de to første bøger i The Custard Protocol-serien først, da historien ellers ikke giver så meget mening.
Bogen indeholder også en bonushistorie med Alexias far, The Curious Case of the Werewolf That Wasn´t. Den er meget kort, så jeg vil ikke røbe hvad der sker i den - udover at den foregår i Egypten. Selvom jeg da bestemt var underholdt af den, så var hovednovellen i bogen en klar favorit, blandt andet fordi jeg, som tidligere nævnt, holder meget af Biffy og Lyall.
Alt i alt var de to noveller en fin tilføjelse til Carrigers univers, og jeg glæder mig til at læse den anden novellebog ved lejlighed.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 18. december 2017

Sjæletyvens historie

Sjæletyvens historie er 4. bind af fantasyserien Aiñafablen, skrevet af Mikkel Wendelboe.

For at redde Stjerne, Gnist og sine øvrige rejsekammerater er Lucas, eller Tordenstød, først nødt til at overleve sultanens sadistiske Lege. Noget, som bestemt ikke er nemt, for sultanens labyrint er fyldt med fælder, og Tordenstød har hårdt brug for sin tvungne makkers, sortelveren Daggry, hjælp. Noget, som Stjerne absolut ikke bryder sig om, da sortelverne er udstødt af de andre elverracer, og det hjælper ikke, at Daggry konstant flirter med ham.
Sultanens Lege og konflikten mellem Stjerne og Daggry er dog ikke Tordenstøds eneste problemer. Han kæmper stadig for at finde ud af hvem han egentlig er - menneske eller elver - og så er der Stjerne, som han stadig har følelser for, til trods for at hun har fået et barn mens han har været væk. Et barn, han ikke kan undgå at holde af. For slet ikke at tale om Lasse og Chris, som er blevet bortført af dødsguden, og som Tordenstød vil gøre alt for at befri. Selv storme dødsriget - hvis han altså overlever sultanen...

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Skriveforlaget

Jeg er ret vild med den her serie, og selvom bind 3 skuffede mig lidt, så har jeg glædet mig til at læse videre. Og heldigvis, for Sjæletyvens historie rettede op på nogle af de ting der irriterede mig ved det forrige bind, og samtidig sluttede bogen med den vildeste cliffhanger, som gør det næsten umuligt at vente på sidste bind i serien.
Sproget er stadig letlæst og flydende, med levende beskrivelser og elverord, som er med til at sætte den rette stemning for fortællingen. Man kan mærke, at forfatterens sprog har udviklet sig fra første bind i serien, og det samme har universet, som bliver ved med at udvikle sig med nye steder, personer og væsener.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists undervejs, som gør det svært at gætte hvad der kommer til at ske. Jeg så overhovedet ikke slutningen komme, og heldigvis for det, for den var nemlig virkelig fed. Historien er spændende, og fyldt med action, drabelige kampe, dinosaurer, hemmeligheder, kærlighed, familie, jalousi, intriger, pirater, elvere og usikre alliancer, fortalt i et hæsblæsende tempo, som gør bogen umulig at lægge fra sig.
Personerne er levende og menneskelige (elverlige?), med egne motiver og historier. Både hoved- og bipersonerne er utrolig nuancerede, og har fået en del mere dybde undervejs i serien, hvilket gør dem nemmere at relatere til. Hovedpersonen Lucas/Tordenstød irriterede mig en del i sidste bind, men heldigvis rettede han op i løbet af denne bog, og selvom han stadig er splittet mellem sin menneskelige og elverlige side, så begynder han at finde ud af hvem han er, og lægger nogle af fordommene på hylden undervejs. Hans forhold til Stjerne er præget af misforståelser og, fra Stjernes side, jalousi, og det besynderlige trekantsdrama mellem Stjerne, Daggry og Tordenstød fungerer rigtig godt. Det samme gør hans forhold til Gnist, som jeg stadig rigtig godt kan lide, selvom hun ikke altid tænker sig lige grundigt om, hvilket giver hende et par problemer undervejs. Derudover var jeg helt vild med piraten Scotty, som er gådefuld, blodtørstig, uden nåde, gal - og samtidig lunefuld, lattermild og utrolig nuanceret.
Seriens blanding af fantasy, science fiction, elvere og dinosaurer ligner ikke noget andet jeg har læst, og jeg er ret vild med universet, som, selvom enkelte elementer mindede mig om Hunger Games, Pirates of the Carribbean, Jurassic Park og Ringenes Herre, formår at være helt sit eget - og helt og aldeles underholdende. Kunne man lide de foregående bind i serien vil man bestemt ikke blive skuffet. Jeg kan i hvert fald kun anbefale bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 15. december 2017

The Language of Thorns

The Language of Thorns er en eventyrsamling skrevet af Leigh Bardugo.

The Language of Thorns har undertitlen Midnight Tales and Dangerous Magic, og jeg må sige, at den er velvalgt. Bogen indeholder 6 eventyr fra forfatterens Grisha-univers, og for fans af Bardugos univers er bogen et absolut must-read. Eventyrene er nemlig med til at udvide Grisha-universet, og har den samme mørke undertone som jeg elskede i Grisha-trilogien.
De 6 eventyr er absolut ikke for sarte sjæle, men holder man af Grimms originale eventyr (før Disney kom til) og dystre folkeeventyr, så giver bogen et anderledes syn på nogle af de kendte eventyr. Forfatteren har hentet inspiration fra såvel eventyr som mytologiske fortællinger, og har skabt 6 mørke, magiske, fortryllende og twistede eventyr, som er både velkendte og originale, og hvor man som læser på intet tidspunkt kan gætte sig til slutningen - trods de velkendte toner.
Der er ikke sparet på hverken blod eller hjertesorg undervejs, og kærlighed, venskab, familie og skønhed blandes på forunderlig vis med magi, hekse, forræderi, jalousi, forblændelse, kannibalisme og mord.
Bogens sider rummer konger og dronninger, hekse og uhyrer, havfruer og vilde dyr, godt krydret med magi, og kendte eventyrskikkelser som Hans og Grete, Rødhætte, den lille havfrue og Nøddeknækkeren møder minotauren og Pinocchios far - eller måske nogle helt andre? For det kan være svært at genkende selv de velkendte personer fra eventyrene i de 6 eventyr forfatteren har skabt, og alligevel er man som læser ikke i tvivl om at man kender dem.
Bogen er utroligt flot illustreret, og det er med til at løfte bogen og eventyrene til noget helt specielt, som bare må opleves. Jeg var fuldstændig opslugt under læsningen, og kan allerede forudse, at bogen bliver en af dem jeg vender tilbage til igen og igen, både for historiernes skyld, men bestemt også for de flotte illustrationer, som optræder på hver eneste side, og bliver mere og mere detaljerede igennem hvert eventyr. Det eneste der irriterede mig en smule var tekstens farve, som er skiftevis rød og blå. For selvom det spiller godt sammen med illustrationerne og omdanner hver eneste side til et kunstværk, så generede det også mine øjne under læsningen.
Er du til mørke eventyr, fantasy eller fan af Leigh Bardugo må du endelig ikke gå glip af bogen, som hører til blandt de absolut smukkeste jeg har set og læst i år. Det er en bog som skal opleves fysisk, for billeder yder den slet ikke retfærdighed, og bogelskere vil nyde synet af den i reolen. 

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 2. december 2017

Prinsen Løven & Falken

Prinsen Løven & Falken er en børnebog med tre eventyr, skrevet af Deniz Usudur, og illustreret af Anna Emilia Lundberg.

I det første eventyr drager Prinsen ud for at finde lykken. Det er ikke nemt, men heldigvis hjælper hans hjerte ham på vej i form af en løve.
I det andet eventyr fortæller løven Prinsen, at det er tid til at finde en prinsesse, og kærligheden, og de to drager af sted for at finde den eneste ene.
I det tredje eventyr truer onde kræfter den kloge, gamle mand og hans palads. Prinsen og løven må finde ud af hvordan de kan stoppe ondskaben, og redde den kloge, gamle mand og hans lærdom.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Det Evige Ønske

Da forfatteren spurgte om jeg havde lyst til anmelde bogen sagde jeg ja, fordi jeg syntes den lød spændende. Men selvom den havde nogle gode elementer, var den desværre ikke rigtig noget for mig.
Bogen oser ellers af eventyrstemning, og eventyrenes morale skinner klart igennem: Lykke er ikke gods eller guld, kærlighed kommer indefra, og ondskaben trues af lærdom. Alle tre fine moraler, som børn sagtens kan lære noget af. Men jeg synes måske moralerne skinner lige lovlig klart igennem. I hvert fald føltes eventyrene noget prædikende overfor mig, hvilket muligvis hænger sammen med de tydelige kristne overtoner eventyrene har, og de mange kristne symboler. Her tænkes blandt andet på løven, englebesøget og bogens sidste side, og Prinsens land har da også en del ting tilfælles med Edens Have. Selvom jeg godt kunne lide handlingen i de tre eventyr, følte jeg ikke, at historierne blev nok udfoldet. Der var for få beskrivelser, og tiden gik meget hurtigt, så man følte at det hele foregik i løbet af ganske få timer - også selvom handlingen skulle forestille at tage længere tid. Historierne havde ellers mange af de traditionelle eventyrelementer: Prinser, prinsesser, magi, troldmænd, talende dyr og ondskab, for at nævne nogle stykker, men desværre synes jeg ikke de blev udfoldet nok.
Personerne virkede temmelig endimensionelle, og jeg følte aldrig rigtig jeg lærte dem at kende. Prinsen var for mig temmelig naiv og artig, og selvom jeg godt kunne lide idéen med at menneskenes hjerter kunne tage form af talende dyr, så syntes jeg ikke helt at Prinsen levede op til løven.
Sproget var dog det jeg havde størst problemer med. Det er meget enkelt, og, som tidligere skrevet, så manglede jeg nogle beskrivelser undervejs. Sætningerne var noget klodsede, og flød ikke rigtigt, hvilket blandt andet skyldtes en del overflødige fyldord. Og så var der nogle problemer med tegnsætningen, som, da jeg først fik øje på dem, var svære at abstrahere fra, og ødelagde en del af læseoplevelsen for mig. Det var især kommaerne, eller rettere, manglen på kommaer, som generede mig, da der flere steder undervejs manglede opremsningskommaer. Det gør sig blandt andet gældende i titlen. Jeg indrømmer gerne, at jeg nok er mere kritisk omkring korrekt kommatering end de børn, der er bogens målgruppe, men ikke desto mindre var det med til at ødelægge en del af læseoplevelsen for mig. En anden ting der irriterede, eller måske snarere undrede, mig lidt, var eventyrenes inddeling i kapitler. For mig virkede det overflødigt at inddele et eventyr på omkring 30 sider i kapitler, og især når de fleste kapitler alligevel kun var på en side. Jeg syntes det ødelagde flowet i fortællingen, og for mig ville det have givet mere mening i stedet at have lavet et nyt afsnit. Men måske giver det mere mening for børn.
Til gengæld var jeg virkelig glad for bogens illustrationer, som er farverige, varme, og understøtter eventyrene på en rigtig fin måde. Næsten hver anden side er dækket af helsides illustrationer, og jeg kunne rigtig godt lide deres udtryk. Den kloge, gamle mand mindede mig iøvrigt utrolig meget om Gandalf fra Ringenes Herre-filmene, efter han er blevet til Gandalf den Hvide. Om det er meningen ved jeg ikke, men jeg synes det var en sjov detalje.
Alt i alt en flot bog, som desværre ikke levede helt op til de gode idéer bag eventyrene.

Book Haul #11


November er slut, og det er tid til at kaste et blik på de nye bøger jeg fik ind ad døren i månedens løb. Og med indtil flere gode tilbud hos Saxo er det lykkedes mig at samle en pæn stak sammen. Endda uden at tælle bogkøbene fra BogForum med, som jeg tidligere har vist frem her.
Jeg kan også røbe, at der er flere bogpakker på vej til mig med novemberkøb, som bare ikke er nået frem endnu, så reelt har jeg købt endnu flere bøger i den sidste måned - for slet ikke at nævne funko pops. Men nu skal det også være slut! I december skal der nemlig ikke købes bøger, for med både jul og fødselsdag på vej er det nok klogt at holde lidt igen, og det er jo ikke ligefrem fordi jeg mangler læsestof.
Og nu til bøgerne.

Som altid starter jeg med at vise modtagne anmeldereksemplarer frem. I november fik jeg tilsendt et anmeldereksemplar fra en forfatter.
Bogen er:

Sissel Moody: Den Magiske Sten (Forbandelsen over Laitana 1). Forlaget Solvind og forfatteren.

Som nævnt i starten af indlægget skyldes størstedelen af mine bogkøb i november (og i det hele taget) Saxo. Den første bogpakke jeg købte hos dem viser da også, at jeg er en god kunde hos dem, for med mit forrige køb modtog jeg nemlig en rabatkode med på 10%, og det benyttede jeg mig af med det samme, til at købe nogle af de bøger jeg havde kigget efter i et stykke tid. Og ja, der er et tema.
Ialt blev det til 4 bøger.
Bøgerne er:

J.K. Rowling: Fantastic Beasts and Where to Find Them. Illustreret af Olivia Lomenech Gill.

British Museum: Harry Potter - A History of Magic

British Museum: Harry Potter - A Journey Through A History of Magic

Morgan Rhodes: Crystal Storm (Falling Kingdoms 5)

Jeg var også så heldig at vinde en bog på Saxos BogForum-begivenhed på facebook, noget jeg absolut ikke havde regnet med.
Bogen er:

Ruth Ware: Kvinden i kahyt nr. 10

Og så havde Saxo igen tilbud - denne gang på engelske titler. Det lykkedes mig dog at holde lidt igen, og jeg købte kun 3 bøger.
Bøgerne er:

Kim Harrison: The Turn: The Hollows Begins with Death (The Hollows 0.1)

Gail Carriger:
Romancing the Inventor (Supernatural Society 1)
Romancing the Werewolf (Supernatural Society 2)

På Black Friday havde Saxo kanontilbud på flere helt nye titler, hvoraf flere stod på min ønskeseddel. Det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at benytte mig af, så jeg købte 3 bøger. At det ikke blev flere er faktisk lidt af et mirakel, men det lykkedes mig at holde igen. Og bemærk, at der ikke er en eneste fantasybog imellem.
Bøgerne er:

Jan Guillou: 1968 (Det Store Århundrede 7)

Ken Follett: Den evige ild (Kingsbridge 3)

Tom Buk-Swienty: Det ensomme hjerte

Inspireret af filmen Thor: Ragnarok købte jeg 3 funko pops hos EMP Danmark i november.
De er:

Loki (Marvel 36)

Loki (Thor: Ragnarok 242)

Thor (Thor: Ragnarok 246)

Derudover fik jeg foræret et bogmærke af min søde kollega, som er vild med Harry Potter, og på en tur til Tyskland besøgte en butik fuld af Harry Potter-merchandise. Bogmærket er af metal og superflot. Og da hun ved jeg har en svaghed for Slytherin, er det selvfølgelig et Slytherin Crest Bookmark.

Så nåede vi til vejs ende. Som I kan se har jeg virkelig været en god kunde for Saxo i den sidste måned, for af de 12 bøger der flyttede ind hos mig i november, var de 10 nogle jeg købte hos dem, og derudover modtog jeg 1 i præmie (som Saxo også var inde over), og 1 anmeldereksemplar. Derudover købte jeg 3 funko pops. Og så er der selvfølgelig alle købene fra BogForum, som er med til at gøre novembers Book Haul temmelig stor. Som sagt er der flere bogpakker på vej, så selvom der ikke står bøger på indkøbsedlen i december, ender jeg nok alligevel med en pæn slat bøger jeg kan vise frem i slutningen af måneden.

fredag den 1. december 2017

Læsestatus for november

Året nærmer sig sin slutning, og kun en enkelt måned er tilbage, før vi skal til at skrive 2018.
Udenfor skinner solen, og decemberkulden er indtruffet, medbringende enkelte snefnug.
På bloggen er det igen tid til at gøre status over læsemåneden der gik - eller ikke gik. For november var uden tvivl årets dårligste læsemåned hidtil, og det på trods af, at jeg deltog i to readathons i månedens løb. Læselysten er endnu ikke rigtig vendt tilbage, og samtidig har november været travl på arbejdsfronten, så overskuddet har også manglet. Men det betyder ikke, at bøgerne har manglet i november. Tværtimod har måneden været fyldt med bøger, med en tur til BogForum (som I kan læse om her), masser af bogkøb (book haul følger), samt hele to readathons, et hvor jeg selv var med som arrangør, og hvor jeg fik læst størstedelen af novembers bøger, og TomeTopple, som, på trods af store ambitioner, kun lige med nød og næppe blev gennemført.
Selvom jeg ikke fik læst ret meget i november, så fik jeg alligevel læst et par bøger til månedens læsetema, som var Dansk fantasy, og så fik jeg læst et par anmeldereksemplarer.
Samtidig blev november også måneden, hvor jeg rundede 300 følgere på Instagram, hvilket jeg er både glad og en smule overrasket over.
Og nu må det så være tid til at vise de få bøger jeg fik læst frem.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. Her fik jeg læst 2. Der er godt nok 3 på billedet, men den første læste jeg under min flytning og glemte så alt om den, så den kommer med her.
Bøgerne er:

Victoria Aveyard: Kongens lænker (Red Queen 3)
Anmeldereksemplar fra Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk.
Serien er ajour. 

Lene Dybdahl: Blodbæst (Ovanienprofetierne 2)
Anmeldereksemplar fra Tellerup.
Serien er ajour. 

Nick Clausen: Mareridt & Myrekryb 3 - Syv uhyggelige historier.
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 

Jeg fik også læst 2 bøger til månedens læsetema.
Bøgerne er:

Lene Dybdahl: Blodbæst (Ovanienprofetierne 2)
Anmeldereksemplar fra Tellerup.
Serien er ajour. 

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 2
Serien er ajour. 

Derudover fik jeg læst 3 tegneserier i november.
De er:

Jean Léturgie og Philippe Luguy: Balkis (Ridder Goodwill 15 1/2)

Mort Walker: Så er der dømt køkkentjeneste, Jens Fup! (Basserne 100 % 35)

Jean-Yves Ferri og Didier Conrad: Asterix i støvlelandet (Asterix 37)

Ialt fik jeg læst 4 bøger (hvoraf den ene reelt blev læst i slutseptember/startoktober) og 3 tegneserier. Heraf var 3 anmeldereksemplarer.
I december er læsetemaet Konger og dronninger, men da jeg er kommet temmelig meget bagud med anmeldereksemplarerne regner jeg med, at jeg fokuserer på dem. Heldigvis ved jeg, at et par stykker af anmeldereksemplarerne passer ind i læsetemaet, så det bliver ikke droppet helt. Og så har jeg et par bøger jeg har gemt specielt til december, som jeg håber på at få læst.

Hvordan har jeres læsemåned været? 

TomeTopple #2 .- status

Så er TomeTopple slut for denne gang, og selvom det på ingen måde gik som jeg havde håbet, så lykkedes det mig da at gennemføre en af udfordringerne. Noget jeg faktisk tvivlede på ville ske undervejs, da jeg stadig kæmper med manglende læselyst.

Som nævnt i første indlæg om TomeTopple går hele readathonet ud på at læse tykke bøger på 500+ sider. Derudover er der 5 udfordringer man kunne deltage i.
Udfordringerne er:

1. Læs mere end en bog.
2. Læs en graphic novel
3. Læs en bog der er del af en serie.
4. Buddyread en bog.
5. Læs en voksenbog.

På trods af store ambitioner lykkedes det mig kun at gennemføre en af udfordringerne, nemlig nummer 3: Læs en bog der er del af en serie. 

Fra starten havde jeg planer om at gennemføre 3 af udfordringerne, nemlig nummer 1, 3 og 5, men det blev altså kun til den ene af dem. 

Min TBR bestod af 3 bøger:

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 2. 
621 sider. 

Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl: Sikanias arvinger (Mørkets søn 3)
Anmeldereksemplar fra Ulven & Uglen.
625 sider. 

Brandon Sanderson: En konges vej, del 2 (Stormlysfortællingerne 1)
Anmeldereksemplar fra Ulven & Uglen.
887 sider.

Heraf fik jeg læst en, nemlig:

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 2

Ialt fik jeg læst 621 sider til TomeTopple, hvilket er et godt stykke vej fra det antal sider jeg drømte om. Jeg er dog godt tilfreds med den bog jeg faktisk fik læst, da det er en jeg længe har villet læse, men ikke fået taget mig sammen til at få begyndt på før nu. 
Selvom det ikke gik helt efter planen denne gang, så er jeg ikke i tvivl om at jeg kommer til at deltage i TomeTopple igen. Men om det lige bliver næste gang, kommer nok an på hvornår det ligger. 

Var der nogle af jer der var med? Og hvordan gik det for jer?

torsdag den 30. november 2017

Ravnenes hvisken 2

Ravnenes hvisken 2 er andet bind af fantasytrilogien af samme navn, skrevet af Malene Sølvsten.

Ragnara har fanget Seren, og Anne har derfor ikke andet valg, end at drage til Hrafnheim for at redde hende. Men i Hrafnheim er intet som Anne er vant til, og den anden verden er fuld af farer. Ikke nok med, at Ragnara vil gøre alt for at få fat i hende, Anne har også en morder efter sig, og plages af syner om sit fremtidige mord. Og nå ja, så har hun også en gud efter sig, som har sine egne planer for hende.
Anne ved ikke hvem hun kan stole på, og det gør det ikke nemmere, at hun falder for soldaten Rorik, som har sine egne hemmeligheder.
Samtidig finder Anne ud af, hvad Ragnaras plan er, og det bliver et kapløb med tiden, hvis hun skal nå at redde sin søster før det er for sent. For lykkes Ragnaras plan, starter ragnarok, gudernes undergang - og alt andets.

Jeg var vild med første bind af trilogien, og kunne næsten ikke vente på at bind 2 udkom. Og selvom bogen for mig ikke helt levede om til forgængeren, så var bogen både værd at vente på og fantastisk spændende. At den alligevel tog et par uger for mig at læse hænger mere sammen med min manglende læselyst end bogen, for hverken action, handling eller de utrolige twists undervejs skuffede.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er utroligt god til at beskrive såvel omgivelser som actionscener på en måde, så de fremstår lyslevende for læseren, og man næsten kan lugte blodet. På trods af den til tider temmelig blodige handling skinner humoren alligevel igennem, hvilket gør bogen nemmere at komme igennem, på trods af de mange dødsfald undervejs. Især et af dødsfaldene har jeg svært ved at tilgive forfatteren - og det er endda et af de første. Har I læst bogen, er jeg sikker på I ved hvilket dødsfald jeg hentyder til - og har I ikke læst den, vil jeg ikke spoile det for jer.
Universet udvikler sig en hel del her i andet bind, hvor hele den anden verden bliver udfoldet, og der optræder nye væsener og personer. Igen blandes nordisk mytologi med nutiden, men i mødet med den anden verden rejser Anne også tilbage i tiden, da Hrafnheim er adskillige århundreder bagud i den teknologiske udvikling, og magien har en større rolle.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det umuligt at forudsige hvad der vil ske. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, mord, kærlighed, venskab, magi, guder, jalousi, forræderi, tilgivelse, religion, tid og magtbegær. Det er en historie om skæbne, om at forsøge at ændre skæbnen mod alle odds, og om at affinde sig med det der ikke kan ændres. Men det er også en historie om familie, om at finde sig selv, og om at turde åbne sit hjerte og elske, på trods af de risici det medfører. Også dette bind slutter med den vildeste cliffhanger, og visheden om at der stadig er et halvt år til tredje og sidste bind udkommer gør kun ventetiden endnu sværere.
Personerne er levende og menneskelige, og man kommer som læser hurtigt til at holde af dem. De er nuancerede, med egne motiver og historier, og virker derfor utroligt realistiske i deres handlemåder og valg. Hovedpersonen Anne er modig, stædig og stærk, men også impulsiv, sårbar og bange for sine evner, og sin skæbne. Efter at have været alene stort set hele sit liv, har hun svært ved at åbne sit hjerte, og endnu sværere ved at håndtere kærligheden. Og det gælder både den venskabelige kærlighed til Luna, Mads og Mathias, og forelskelsen i Varnar og Rorik. Jeg er stadig ret glad for Anne som hovedperson, og synes virkelig hun udvikler sig i løbet af bogen. Af bipersonerne holdt jeg især af Rorik, som udvikler sig fra at være en tro soldat i Ragnaras tjeneste til at se på verden med nye øjne, ikke mindst gennem forelskelsen i Anne. Men han er også en mand med en hemmelighed, og med evner, som er upassende for en mand i Ragnaras verden. Og så var jeg ret vild med fingalken Finn og Svidur.
Alt i alt var bogen en rigtig god toer, og jeg glæder mig allerede til at læse tredje og sidste bind. Er du vild med fantasy og nordisk mytologi, og elskede du første del af trilogien, så må du ikke snyde dig selv for Ravnenes hvisken 2. Læs den. Du vil ikke fortryde det.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 19. november 2017

Mareridt & Myrekryb 3

Mareridt & Myrekryb 3 - Syv uhyggelige historier er en gysernovellesamling skrevet af Nick Clausen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet

De første to bind gysernoveller skræmte mig fra vid og sans, så da der i september dukkede en overraskelsesgave fra forlaget op med tredje bind, havde jeg en idé om hvad jeg gik ind til. Efter at have stålsat mine nerver kastede jeg mig over bogen, og den skuffede bestemt ikke.
Endnu en gang leverer forfatteren isnende gys, og, som titlen fortæller, mareridt og myrekryb, til læseren, samtidig med at han indgiver nye angstfremkaldende fobier. Jeg havde for eksempel ikke problemer med ekkoer før jeg læste bogen.
Sproget er letlæst og flydende, og selvom bøgerne har et lixtal på 18 gør det dem ikke mindre gysende. For det enkle sprog forvandles af forfatteren til uhyggeligt livagtige billeder i læserens hoved, og selvom målgruppen er børn, tales der på intet tidspunkt ned til læseren. Med en enkelt undtagelse har alle novellerne børn som hovedpersoner, og det gør dem faktisk bare endnu mere uhyggelige for læseren, hvad enten det er børn eller voksne der læser dem.
Novellerne handler om alt fra muterede insekter til uhyggelige dukker, fra livagtige mareridt til handler med djævelen selv, og selvom de, i og med at der er tale om noveller, er korte, så formår forfatteren stadig at skrive en sammenhængende og skræmmende historie på det korte antal sider. Det kan være svært at skrive handlingsreferater af noveller uden at spoile for meget, men jeg har valgt to af historierne ud som jeg vil fortælle lidt mere om, nemlig Ekkohuset og Evig sne.
Ekkohuset er den fjerde novelle i bogen, og handler om Julius, som bor sammen med sin mor og lillesøster i et ganske almindeligt hus. Lige overfor ligger der et gammelt forfaldent hus, og en dag beslutter Julius sig for at udforske det sammen med vennen Omar. Huset er creepy og fuldt af ekkoer. I overstadighed døber Omar huset Ekkohuset, men det skulle han ikke have gjort, for pludselig begynder der at ske mystiske ting i huset. Novellen var virkelig skræmmende, hvilket blandt andet skyldtes den snigende fornemmelse af uhygge og noget helt forkert, som forfatteren lister ind i historien lidt efter lidt, og den udforsker virkeligheden og dens ekkoer på en helt fænomenal måde.
Syvende og sidste novelle i bogen, Evig sne, var uden tvivl min favorit. Novellen har noget næsten poetisk over sig, og den hvide sne, mormorens kolde forladte hus og legen med tiden gør bare det hele endnu mere uhyggeligt. I novellen er Mark sammen med sine forældre og lillesøster på vej til mormorens hus, hvor de skal fejre jul. Det er et voldsomt snevejr, og da de endelig når frem, er mormorens hus helt tomt og koldt. Forældrene beslutter derfor at fortsætte over til mosteren, som bor tæt på, men de kører forkert, og kommer tilbage til mormorens hus. Det går langsomt op for Mark, at der er noget helt galt, og novellens slutning kom i den grad bag på mig.
Er du vild med gys, har du nerver af stål, eller synes du at du sover for meget? Så er den her samling noveller lige noget for dig. Du får med garanti både mareridt og myrekryb når du læser den, og vil komme til at ligge vågen af bare skræk (indimellem mareridtene, selvfølgelig).

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 18. november 2017

Blodbæst

Blodbæst er 2. bind af fantasyserien Ovanienprofetierne, skrevet af Lene Dybdahl.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup.

Det er lykkedes Skyriel at redde sin læremester, magikeren Alainon, fra kongens frygtede fængselsø, Darc Nox. Men strabadserne har taget hårdt på Alainon. Han er meget syg, og bliver hele tiden svagere, og Skyriel frygter at han vil dø, hvis ikke hun finder hjælp. 
Men at finde hjælp er ikke nemt, for kronprins Drystan har udlovet en dusør til den person, som fanger Alainon igen, og har derudover sendt en mørk magiker ud for at finde ham. Og det er ikke kun kronprinsen der er ude efter Alainon. Også Skyriels bedstefar har sendt en dusørjæger afsted, for Alainon er den eneste der måske kan redde hans datter, Skyriels mor, fra den frygtelige sygdom, kaldet blodbæst, som hærger Ovanien. 
Samtidig ulmer oprøret blandt både adelige og fattige, som frygter ypperstepræsten og hans nye gud, for slet ikke at tale om kronprinsen, som, hvis rygterne taler sandt, snart vil være landets nye konge. Og når det sker, er krigen så godt som sikker, for Drystan vil have mere magt, og det vil være de færreste der kan stå i vejen for ham. Der er dog håb: Der går nemlig rygter om, at kongen har en ældre søn, og er det rigtigt, kan Drystans magt blive brudt. 
Og så der profetierne om den udvalgte, som Skyriel ikke ved om hun skal - eller vil - tro på. For kan det virkelig passe at hun har magten til at vælte kongen og redde Ovanien? 

Jeg var vild med første bind i serien, og havde derfor glædet mig meget til at læse videre i serien. Og jeg blev da heller ikke skuffet, for toeren levede i dén grad op til forgængeren. 
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er levende og billedskabende. Som læser kan man ligefrem mærke kulden sive ud fra siderne, lugte blodet, og føle den knugende håbløshed fra fængslets mure. Talesproget er nutidigt, og bandeordene er opfindsomme og morsomme, og minder mig faktisk en del om kaptajn Haddocks svovlen fra Tintin-albummene (hvilket skal opfattes som en kompliment - jeg elsker Tintin!). 
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet overrasker hele vejen igennem. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, forræderi, intriger, magi, hemmeligheder, overnaturlige væsener, mystiske sygdomme, religion, magtbegær, kærlighed og kønsroller. Riddere, pirater, onde ypperstepræster, drager, bastarder og magikere befolker bogens persongalleri, og selvom der er mange tråde at holde styr på, så formår forfatteren at få det hele til at gå op i en højere enhed og strikke en historie sammen som er helt sin egen, og umulig at slippe. 
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver, fejl og moral, og man kan ikke undgå at holde af dem, med enkelte undtagelser (host, Drystan, host). Skyriel er rapkæftet, stædig, nysgerrig og impulsiv, og især det sidste giver hende problemer gang på gang. Men hun er også loyal, med hjertet på rette sted, og vil gå gennem ild og vand for dem hun elsker (næsten bogstaveligt talt). Selvom jeg rigtig godt kunne lide hende, må jeg dog indrømme, at jeg til tider havde det lidt svært med hendes impulsivitet, fordi hun tilsyneladende ikke lærte af sine fejl, og begyndte at tænke sig om, hvilket gjorde at hun konstant havnede i farlige situationer, som hun kunne have enten undgået helt eller minimeret, hvis hun lige var standset op og havde tænkt over det, før hun gik i gang. Men hvem ved, måske vokser hun fra det i de senere bind. Uanset hvad ændrer det ikke på, at hun er en heltinde med både mod, vilje og ben i næsen, og en stædighed som ville gøre en okse stolt. Også bipersonerne er nuancerede og interessante, og som læser lærer man dem rigtig godt at kende undervejs. Ikke mindst fordi bogen fortælles fra flere forskellige synsvinkler, og man derfor virkelig kommer ind under huden på flere af personerne. Og det gælder både helte og skurke. Jeg var især vild med Lovel, som virkelig udvikler sig i løbet af bogen, men også piraten Skarpskygge, Eldira og Askarion kunne jeg rigtig godt lide. Og hvad angår skurkene...Ja, så hader jeg stadig Drystan, og hans elsker, Blaid, er heller ikke ligefrem en hyggeonkel. 
Var man vild med Skyriel, og kan man lide bøger med stærke, rapkæftede heltinder, overraskende twists og masser af magi, så vil Blodbæst bestemt ikke skuffe. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside

tirsdag den 14. november 2017

TomeTopple #2

Så er det igen ved at være tid til TomeTopple. Runde 5 går i gang lige om lidt, og denne gang har jeg tænkt mig at være med. Jeg kunne nemlig desværre ikke passe det ind sidst TomeTopple løb af stablen, men novembers udgave passer bedre ind i min kalender, så nu skal det være.
Det er anden gang jeg deltager, og igen handler det om at læse tykke bøger. Og med tykke menes der bøger på 500+ sider.

Readathonen er startet af Sam fra Thoughts on Tomes, som sammen med en række andre booktubere også er vært for readathonen. Her i videoen kan I høre mere om hvad det hele går ud på:


TomeTopple starter kl. 00.00 fredag 17. november og slutter kl. 23.59 torsdag 30. november, i den tidszone man bor i. Som altid er der 5 udfordringer. De er:

1. Læs mere end en bog.
2. Læs en graphic novel
3. Læs en bog der er del af en serie.
4. Buddyread en bog.
5. Læs en voksenbog.

Jeg tager 3 af disse udfordringer op, nemlig 1, 3 og 5, og håber jeg kommer igennem dem alle. Jeg har denne gang udvalgt en lidt mindre TBR hvad angår antal bøger, men til gengæld tæller især den ene bog rigtig mange sider. Alligevel håber jeg at komme igennem dem i løbet af de 14 dage readathonen løber af stablen.


I alt har jeg 3 bøger på min TomeToppleTBR. 
De er:

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 2. 
621 sider. 

Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl: Sikanias arvinger (Mørkets søn 3)
Anmeldereksemplar fra Ulven & Uglen.
625 sider. 

Brandon Sanderson: En konges vej, del 2 (Stormlysfortællingerne 1)
Anmeldereksemplar fra Ulven & Uglen.
887 sider.

Alle tre bøger er fortsættelser som jeg har ventet længe på og virkelig glæder mit til at læse. To af dem passer derudover perfekt ind i novembers læsetema som er Dansk fantasy, og så er to af dem anmeldereksemplarer, som jeg gerne vil have læst så snart som muligt. Alle bøger passer ind i udfordring nummer 3, og får jeg læst alle tre, får jeg også opfyldt udfordring nummer 1. Bogen til udfordring nummer 5 er En konges vej, del 2, som må siges at være en voksenbog. 
Ialt er min TBR på 2133 sider, hvilket burde være muligt for mig at komme igennem på 14 dage. Også selvom jeg har planer om at læse lidt tyndere bøger indimellem, så jeg ikke kører træt i murstenene. 
Jeg håber alt går som det skal, og jeg kommer igennem hele min TBR. Jeg glæder mig i hvert fald til at være med igen. Når TomeTopple er slut kommer der et statusindlæg på bloggen, så I kan læse om hvordan det er gået. 

Er der nogle af jer der deltager? Og hvilke tykke bøger står på jeres TBR. 

søndag den 12. november 2017

BogForum 2017

Så blev det den tid på året igen. Den weekend, hvor landets bogelskere valfarter til hovedstaden for at besøge BogForum og nyde en weekend - eller som i mit tilfælde, en dag - i bøgernes verden.
Igen i år arrangerede biblioteket en bustur til lørdagens BogForum, og for tredje år i træk havde jeg meldt mig som busstewardesse under turen. 
Bussen kørte fra Esbjerg kl. 7, og da jeg bor i Ribe, havde jeg aftalt at overnatte hos en kollega, for at kunne være i Esbjerg til afgangstid. Dagen startede med hentning af rundstykker kl. 6.30, og kort efter stod vi og ventede på bussen, sammen med de første morgenfriske busgæster. Bussen dukkede op kort før 7, og der gik ikke mange minutter før forplejning, deltagere og os selv var ombord, og vi var afsted. 
Mens vi serverede kaffe og rundstykker gik turen lystigt blandt deltagerne, hvoraf en del var faste deltagere fra tidligere år, og der blev sammenlignet programmer og snakket bøger til den store guldmedalje. 
Klokken lidt i 11 ankom bussen til BogForum, og deltagerne blev sluppet løs på egen hånd. Det samme blev jeg og mine medstewardesser, efter vi havde aftalt at mødes til brunch kl. 12.45, hvor et af de oplæg vi alle tre var interesserede i skulle slutte. 
Jeg havde som sædvanligt forberedt mig grundigt hjemmefra, og lavet et program over de forfattere jeg gerne ville høre. Noget, der var hurtigt overstået, da der i år ikke var ret mange forfattere jeg var interesseret i, eller som jeg ikke havde hørt tidligere. Jeg havde, belært af tidligere år, prioriteret de programpunkter jeg havde noteret ned, og var så heldig, at der var en del luft imellem. Det betød, at jeg havde god tid til at kigge forbi de forskellige stande, og få set lidt mere end jeg plejer at nå af messen. Nu skulle man tro, at mere tid blandt standene ville resultere i flere købte bøger end tidligere år, men faktisk endte jeg med at købe færre, og havde endda penge med hjem. Noget som ikke er sket før, og som kom som en glædelig overraskelse. Jeg endte dog med en pæn stak bøger, som jeg viser frem senere i indlægget. 
Først vil jeg dog lige fortælle lidt om de andre oplevelser jeg havde i løbet af dagen.
Dagens første programpunkt var med en forfatter som jeg virkelig havde glædet mig til at høre. Også selvom jeg endnu ikke har læst mere end en enkelt bog af hende. Bog 2 og 3 står dog og venter i reolen, til jeg, forhåbentlig snart, får læst dem. Forfatteren var norske Siri Pettersen, som står bag fantasytrilogien Ravneringene, og hun var både sjov og interessant at høre på, da hun blev interviewet. Derefter var klokken blevet 12.45, og jeg bevægede mig derfor over i brunchområdet hvor jeg og mine medstewardesser fik noget at spise og snakkede om dagens oplevelser, inden vi skiltes igen for at følge vores særskilte programmer. 
Jeg havde et hul inden det næste interview, så jeg begav mig derfor over i Børnebogforum, som jeg ikke rigtig har nået at se de sidste gange jeg har været afsted, og som iøvrigt var væsentligt udvidet i år, med flere stande og aktiviteter. 
Da jeg var færdig med at kigge rundt derovre, gik jeg tilbage til BogForums hovedområde, og begav mig rundt til de mange stande, hvor jeg kiggede på bøger og fik snakket med standholdere. Og så fik jeg også købt et par bøger. 

Klokken lidt i 15 begav jeg mig hen til Gyldendals stand, hvor dagens mest ventede oplæg skulle foregå. Der var allerede godt fyldt op, og mens jeg ventede på Adam Silvera, fik jeg hørt både Robert Zola Christensen og Anna Neye. Endelig var det så Adams tur, og det var hele ventetiden værd. Han var både sjov og spændende at høre på, og jeg har nu endnu mere lyst til at få læst de to bøger jeg mangler af ham. Efter interviewet var der signering, og køen strakte sig hurtigt langt bagud. Jeg gik plads cirka i midten af køen, og en halv time senere stod jeg så, temmelig starstruck, foran Adam Silvera, som pænt signerede min bog, efter jeg stavede mit navn for ham. Han var virkelig sød, og tog det pænt at jeg stort set ikke sagde et ord til ham. 

Nu var der kun lidt over en time, til bussen gik retur til Esbjerg, så jeg bestemte mig for at besøge Madscenen, og se om jeg ikke kunne lokalisere en kop te og lidt sødt - og ikke mindst, finde et sted at sidde ned, for første gang siden brunchen. Det lykkedes heldigvis, og det var rart at få hvilket både fødder og hoved. Bagefter fik jeg så tullet lidt rundt, inden det var tid til at mødes og vende snuden hjemad igen. 
Tilbage i bussen var det tid til at tage stewardessehatten på igen. Vin, vand, kaffe og te blev skænket op til deltagerne, og så var det endelig tid til at nyde en sandwich og slappe af, mens vejen gled forbi udenfor vinduerne. 
Klokken 21 dukkede Esbjerg så op af regnen, og jeg stod parat til at haste ud af bussen, så jeg kunne nå toget retur til Ribe 21.15. Det lykkedes heldigvis, og klokken 22, efter en lang, men fantastisk, dag, kunne jeg så endelig låse døren op til mit eget hjem. Efter at have parkeret kufferten med bøger til senere udpakning vaklede jeg så i seng, og sov som en sten, udmattet af den tidligere start og de mange indtryk. 

Som jeg skrev tidligere i indlægget, så købte jeg en del færre bøger i år, i forhold til tidligere år. Men jeg kom da alligevel hjem med en pæn stak, som jeg vil vise frem for jer nu. 
Jeg kan desværre ikke huske køberækkefølgen, så i stedet præsenterer jeg dem efter den stand de er købt på. 

Gyldendals stand var en af de første stande jeg besøgte, fordi jeg ville være sikker på, at have en bog som Adam Silvera kunne signere. Det viste sig i øvrigt at være et klogt valg, for bøgerne blev lynhurtigt udsolgt, da signeringen gik i gang, og så var det jo rart at have bogen parat i tasken. Jeg fik også scoret en fin stak bogmærker, som I kan se på billedet. 
Jeg købte 3 bøger ved Gyldendal:
Adam Silvera: De dør begge til sidst
Pierce Brown: Morgenstjernen (Red Rising 3)
Philip Pullman: La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv 1)

På Rosinantes stand købte jeg 2 bøger, og fik et flot postkort med:
John Green: Skildpadder hele vejen ned
Jennifer Bell: Den bøjede mønt (De Ualmindelige 1)

Hos People´s Press købte jeg også 2 bøger:
Sara Blædel: Ilkas arv (Bedemandens datter 2)
Fredrik Backman: Bjørneby (Bjørneby 1)

Jeg fik også både en flot pose og en gratis bog med fra standen. Bogen var:
100% fidget spinner

På ProRex´s stand fik jeg fingrene i 3 bøger:
Miller Brothers:
Hunter Brown og skyggens hemmelighed (Kodebærerne 1)
Hunter Brown og den fortærende ild (Kodebærerne 2)
Hunter Brown og slutningernes øje (Kodebærerne 3)

Jeg fik også fingrene i en lille bog fra Roskilde Bogcafé. Jeg har desværre glemt hvad standen hed, men bogen var:
J. R. R. Tolkien: Træ og blade

Hos Cobolt købte jeg 2 tegneserier, som jeg lånte på biblioteket i oktober, og blev enig med mig selv om, at jeg bare måtte eje. Jeg fik også et flot bogmærke med.
Det var:
Thomas Day og Olivier Ledroit:
Wika og Oberons rasen (Wika 1)
Wika og de sorte feer (Wika 2)

Hos Egmonts stand i Børnebogforum købte jeg også en enkelt tegneserie, nemlig:
Jean-Yves Ferri og Didier Conrad: Asterix i støvlelandet (Asterix 37)

Derudover fik jeg 2 gratis bøger ved HarperCollins Nordic: 
Judith Kerr: Mog - den glemsomme kat
Elizabeth Carney: Alt om delfiner

Ialt fik jeg 14 bøger og 3 tegneserier med mig hjem. Heraf var de 3 bøger gratis boggaver. Til sammenligning slæbte jeg sidste år 24 bøger med mig hjem, så jeg har holdt mig i skinnet i år. Af de 11 bøger jeg selv købte er de 2 Young Adult, 6 er fantasy/science fiction, 2 er voksenbøger og 1 er et essay. Jeg glæder mig til at læse dem allesammen, men hvornår det sker ved jeg ikke. Jeg har nemlig stadig ulæste bøger stående fra sidste års BogForum, så det lover jo ikke for godt for dette års indkøb. Men nu står de i hvert fald klar til når tiden melder sig. 

Jeg fik også samlet en hel del bog-bling sammen i løbet af dagen, udover bogmærker og gratis bøger. 
Det var:
Fra Politikens forlag:
Mulepose med teksten I 💗 Books
Hæftet Tid til bøger
Læseprøve af Miraklernes nat, skrevet af A.J. Kazinski.

Fra ProRex:
Bogkatalog

Fra Gyldendal:
YA - for os der elsker ord
Kort fra Gyldendals Bogklub
Kort om Camille Clouds brevkasse af Line Knutzon
Hæfte: Christina Wedels guide til at se godt ud (også efter de 45) (Ved ikke helt hvad jeg skal synes om parentesen)
Katalog: Fortællinger

Derudover er der min udgave af årets program med egne noter i. 

Igen i år var det en fantastisk tur. Stemningen til BogForum er noget helt specielt, og det hele emmer af bogglæde og læselyst. Og når man ser hvor mange mennesker der er, så er det svært at tro på, at papirbogen skulle være død, eller at folk i dag ikke læser. For hvorfor skulle de mange gæster ellers komme, hvis ikke for netop bøgerne og mødet med forfatterne? Selvom det kan være svært at komme frem, så er folk glade og venlige, og jeg har endnu ikke været afsted uden pludselig at møde nogen jeg kendte i mængden. Det kan dog være svært at finde rundt i de mange mennesker, så har du vinket til mig eller kaldt på mig uden jeg har reageret, er det ikke noget personligt. Jeg har bare ikke lagt mærke til dig i mængden😊Måske ses vi i stedet til næste år? Jeg glæder mig i hvert fald allerede. 

Var I af sted til BogForum? Og hvad var højdepunktet for jer?