søndag den 20. august 2017

Pigen fra Månehøjen

Pigen fra Månehøjen er 1. bind i en fantasyserie skrevet af Lene Krog.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Krigen hærger Bragimark. Efter mordet på kongefamilien, har de grå, anført af Vidar og heksen Caris, overtaget magten i landet. Sherifferne jager marlinger, hekse og andre overjordiske væsener, og selvom enkelte kæmper imod de grå, så forekommer kampen umulig at vinde.
Merian hader de grå. De dræbte hendes far og den mand hun elskede, og hun kan ikke tilgive sin bror for at være gået over til dem og endda være blevet en af deres sheriffer. For at undgå at tage hjem til sin familie i sommerferien spørger hun universitetets mest populære elev Birk om at måtte tage med ham hjem. Og til hendes store lettelse siger han ja.
I Birks onkels hus møder Merian Aia, som er kommet til skade. Aia mistede for nogle år siden hukommelsen, og ved ikke hvem hun er. Hun ved kun, at hun blev fundet livløs i en sø, og at nogen forsøgte at slå hende ihjel.
Samme nat som Merian og Birk ankommer, brænder huset ned. Birks onkel når, inden han dør, at give Aia et mærkeligt smykke, som han beder hende om at give til modstandsbevægelsen. Kort efter arresteres Birk, Aia, Merian og healeren Regin af de grå, som leder efter et våben, som onklen skulle have fremstillet. Regin bliver dræbt, men det lykkes Aia at skjule halskæden, og i sidste ende bestemmer de grå sig for at løslade dem, på grund af Merians bror.
Uden andre muligheder bestemmer Aia, Merian og Birk sig for at tage hjem til Merians familie, men vejen er lang og farefuld, og mens Aia kommer tættere på sin fortid, opdager hun, at hun har en større rolle at spille i krigen, og at der var en grund til at hun flygtede. De to piger opdager snart, at intet er som det ser ud til, og at langt farligere kræfter er på spil, end de nogensinde kunne drømme om.

Jeg havde ikke hørt om bogen før forfatteren spurgte om jeg ville anmelde den, men efter at have læst den, er jeg rigtig glad for jeg lærte den at kende. For bogen er rigtig god.
Sproget er letlæst og flydende, og indeholder en god portion humor. Beskrivelserne er rigtig gode, og det eneste der skæmmer, er nogle enkelte stavefejl i bogens første del.
Handlingen er godt skruet sammen, selvom første del af bogen var en smule forudsigelig for mig. Jeg gættede stort set alle historiens twists, og troede jeg havde regnet det hele ud. Men så kom anden del, og jeg opdagede, at jeg overhovedet ikke havde gættet hvor forfatteren var på vej hen, hvilket gjorde historien endnu bedre og endnu mere spændende. Historien er fyldt med action, magi, forræderi, hævn, mord, oprør, kærlighed og venskab, og bogens univers er interessant og anderledes. Jeg var dog ikke så vild med det store twist i slutningen, selvom jeg ikke kan forklare hvorfor uden at spoile bogen, og ville ønske forfatteren havde taget et andet valg. Alligevel glæder jeg mig til at læse videre i serien, for jeg er nemlig virkelig vild med personerne.
For mig er det nemlig personerne der først og fremmest bærer den her bog. De er levende, menneskelige og realistiske, og især Merian og Aia er helt fantastiske. Bogens synsvinkel skifter mellem Merian og Aia, og det gør at man lærer bogens to hovedpersoner rigtig godt at kende. Merian var uden tvivl min yndlingsperson. Hun er vred, stædig, modig og handlekraftig, samtidig med at hun på mange måder også er en typisk teenagepige. Forholdet til moren er præget af oprørstrang, og "mor er pinlig"-følelser, som de fleste teenagere kan nikke genkendende til. Merians vrede er primært rettet mod broren for hans forræderi, og mod de grå for farens og Kords død. Hun fik aldrig fortalt Kord at hun elskede ham, og de uforløste følelser gør hende kold og hævngerrig. Mødet med Aia, og det venskab der langsomt vokser frem mellem dem, bløder hendes hjerte lidt op igen, og giver hende for første gang en veninde hun kan være sig selv sammen med. Aia ved ikke hvem hun er. Det eneste hun ved er, at nogen har forsøgt at slå hende ihjel. Hun plages af mareridt, og hjemsøges af en ånd. Samtidig opdager hun, at hun har nogle mærkelige evner, som måske er magi, og måske noget andet. Aia er stærk, modig, og ligeså stædig som Merian, og hun både længes efter og frygter at finde ud af hvem hun er. Både Merian og Aia er utroligt sarkastiske og rapmundede, og det var en ting, som jeg rigtig godt kunne lide. Også bogens bipersoner er levende, med egne motiver og historier, og især de to kærlighedsinteresser kunne jeg rigtig godt lide. Jeg nævner dog ikke deres navne, da det vil spoile handlingen. Derudover var jeg vild med Merians mor, som gav mig en del Maude Varnæs-associationer.
Alt i alt var det en rigtig god fantasybog. Den er, trods sin tykkelse på næsten 600 sider, utrolig hurtigt læst, hvilket både skyldes det letlæselige sprog, og den spændende handling, som gør bogen svær at slippe. Bogen kan absolut anbefales, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 18. august 2017

Den halves arv

Den halves arv er 1. bind af fantasytrilogien Grænsen til Trafallas, skrevet af Julie M. Day.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Skriveforlaget

Graces forældre døde da hun var helt lille, men heldigvis tog hendes faster hende til sig og adopterede hende. Hun har kun svage erindringer om sine forældre, og ved intet om sin mor.
Grace elsker at læse, og arbejder i en boghandler. En dag opdager hun en mærkelig skriftrulle, som føles varm, og hvor skriften skifter farve. Hun kan ikke læse rullen, da skriften består af mærkelige tegn. Før hun får undersøgt rullen nærmere, opdager hendes chef hende, og kort efter fortæller han, at han har smidt rullen væk.
Samtidig opdager Grace at en mærkelig mand holder øje med butikken - og hende - men han forsvinder altid før andre ser ham. Og en dag dukker han så op i butikken for at afkræve hende skriftrullen. Men Grace ved ikke hvor den er, og mødet skræmmer hende.
Kort efter finder hun rullen gemt på sin chefs kontor, og tager den, af ren og skær nysgerrighed, med hjem. Men det skulle hun aldrig have gjort, for før hun ved af det er hendes chef død, og hun selv og skriftrullen er blevet taget af den mærkelige mand, som fører hende til en anden verden.
En verden fyldt med magi, hvor mennesker ikke er velkomne. Grace er snart i større fare end hun nogensinde har været før, og må hun finde ud af hvem hun kan stole på, og hvem hun egentlig er.

Hold op hvor var den her bog bare god! Jeg slugte den i løbet af en aften, på trods af at den er på næsten 500 sider, og jeg var tryllebundet hele vejen igennem.
Sproget er letlæst og flydende, og man kan bestemt ikke mærke, at det er en debutant der har skrevet den. Især beskrivelserne var fantastiske, og var med til at give bogen en magisk og drømmeagtig stemning, som jeg elskede. Bogen er skrevet i 1. person datid, og selvom det tog mig et par kapitler før jeg havde vænnet mig til det, så fungerede det rigtig godt, fordi det føltes som om hovedpersonen Grace fortalte historien direkte til læseren.
Jeg var vild med universet og den måde det langsomt blev foldet ud og voksede på hele vejen igennem bogen. Verdenen hænger godt sammen. Den er gennemarbejdet, og man kan mærke at forfatteren har tænkt over alle detaljerne, så Trafallas og dets indbyggere fremtræder levende og virkelige.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med kærlighed, magi, venskab, hemmeligheder, intriger, action og kampen mellem godt og ondt. Det er en historie om at finde ud af hvem man selv er, og om at elske på trods af alt. Bogens tempo er roligt, men alligevel formår forfatteren at få spændingen til at stige gradvist hele vejen igennem, og jeg kedede mig på intet tidspunkt. Bogen var umulig at slippe, og slutter med noget af en cliffhanger, som gør det stort set umuligt at vente på næste bind.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg kom hurtigt til at elske dem. Grace som hovedperson er nørdet, nysgerrig, modig, stædig, impulsiv og har et varmt hjerte. Hendes valg er ikke altid lige gennemtænkte, men hjertet er på det rette sted, og spændingerne mellem hende og Zachos slår gnister. Zachos er lækker, rugende, temperamentsfuld, lidenskabelig og vil gøre alt for dem han elsker. Og så elskede jeg hele idéen med hans anden side. Blandt bipersonerne holdt jeg især af Fëra og Kanthos, som er venlige, varmhjertede og hjælpsomme, og Graces faster Betty, som nok er min yndling, på trods af at hun ikke fylder ret meget i handlingen. Men fælles for alle personerne er, at man kommer til at kende dem på godt og ondt, og ikke kan undgå at leve sig ind i deres historier.
Kort fortalt: Jeg elskede simpelthen den her bog, og kan slet ikke rose den nok! Jeg var vild med sproget, handlingen, personerne, og, ikke mindst, universet, og glæder mig allerede til at læse næste bind i serien. Forhåbentlig går der ikke alt for lang tid før bind 2 udkommer, for den cliffhanger er direkte ond! Er du til fantasy med fantastisk worldbuilding, elskelige personer, kærlighed og masser af magi, så vil du elske den her bog. Læs den - du vil ikke fortryde det!

Se også forfatterens hjemmeside.

onsdag den 16. august 2017

Tara og mesmeritternes dans

Tara og mesmeritternes dans er 3. og, tror jeg, sidste bind i Isa Lemvigh Clausens serie om Tara.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard

Tara er knapt nok kommet sig over sit sidste eventyr, før der er bud efter hende igen. Bratanerbaronen Rokko, Taras far, har fået store problemer, efter han forrådte fyrstinden for at redde Tara, Arke og Valmar, og han beder nu om Taras hjælp til at komme udenfor både fyrstindens og kongens rækkevidde, i Landet bag Tundraen.
Tara er ikke meget for det, men siger ja, da Rokko lover hende at fortælle hvem hendes mor er i bytte for hendes hjælp. Det viser sig dog snart, at opgaven er meget sværere end hun havde troet.
Ikke nok med at fyrstinden er ude efter dem, hun har allieret også sig med munken Mogon, og har løjet for kongen af Halvarden, så han nu også leder efter dem. Og mens kongen leder efter Rokko og Tara, har fyrstinden frit spil til at føre sin plan ud i livet. En plan, som kan føre til Halvardens undergang.
Snart er alle på vej til det barske Land bag Tundraen, som bevogtes af ubarmhjertigt vejr og farlige væsener. Tara får brug for al sin styrke hvis hun skal overleve, og endelig finde ud af hvem hun er.

Jeg er blevet ret glad for den her serie. Selvom bogen mere ligner et eventyr end decideret fantasy, så er der alligevel flere magiske elementer i denne bog end i de forrige. Samtidig kan man også mærke, at forfatteren bliver mere og mere rutineret og sikker i både historieopbygning og sprog fra bog til bog, og det er spændende at følge såvel historiens som Taras udvikling.
Sproget er enkelt, letlæst og flydende, med korte sætninger og et godt flow. Kapitlerne er korte, og man kan godt mærke, at bogen er skrevet til børn.
Personerne er levende og menneskelige, og er blevet mere og mere nuancerede. Jeg synes efterhånden jeg kender Tara rigtig godt, og selvom hun godt kan irritere mig med hendes stædighed og egenrådighed, så kan jeg ikke lade være med at elske hendes mod og hjerte. Derudover er jeg ret vild med den sindssyge fyrstinde, og jeg synes det er rigtig godt fundet på, at dele af historien fortælles fra fyrstindens synsvinkel. Bipersonerne er realistiske, og har hver deres egne historier og motiver, og jeg kom hurtigt til at holde rigtig meget af dem. Og så bød bogen på et skønt gensyn med Gaffa, som nok er en af mine yndlingspersoner med sin stædighed, brokken sig og sit store hjerte.
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er både spændende og har et par twists undervejs. Selvom jeg gættede nogle af dem, så var der andre der overraskede mig. Historien er mere actionfyldt end de forrige bind i serien, og fyldt med hemmeligheder, forræderi, intriger, galskab, magi, identitet og kærlighed. Slutningen var måske nok lidt for gennemført, og personligt synes jeg ikke kærlighedshistorien gav så meget mening, bogens målgruppe taget i betragtning, men historien var god, og jeg er ikke i tvivl om, at læsere af de to første bind i serien vil synes om den.

tirsdag den 15. august 2017

Heksedatteren

Heksedatteren er en fantasybog skrevet af Sabrina Mose.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard

Alvira har, som datter af en heks, altid vidst at der fandtes magi. Men selvom Alvira er datter af en af de mægtigste hekse nogensinde, så er der ikke noget magisk ved hende, hvad der gør hende til en udstødt blandt heksene. Samtidig er hun også anderledes end almindelige mennesker, fordi hun ved magien findes.
Men da Alviras mor bliver brændt på bålet, ændrer alt sig. Snart må Alvira flygte fra den by hun er vokset op i, og som nu vil brænde hende på bålet for det hendes mor har gjort. Og det er ikke kun landsbyboerne der vil dræbe hende: Selveste Djævelen ønsker hende død, og han har sendt en gruppe hekse efter hende. Hekse, der vil have fat i en genstand hun arvede efter sin mor, og som ikke skyr nogen midler for at få fat i hende.
Heldigvis har Alvira Thor, landsbyens smed, som reddede hende fra at blive brændt, og som har sine egne erfaringer med magi. Sammen må de to finde en måde at slå Djævelen og hans håndlangere inden det er for sent...

Heksedatteren er en god fantasybog, som, selvom den havde et par skønhedsfejl, og jeg ikke var helt vild med plottet, absolut er værd at læse.
Sproget er letlæst og flydende, og selvom der har sneget sig et par stavefejl igennem korrekturlæsningen, så er det ikke noget der ødelægger læseoplevelsen. Beskrivelserne er utroligt livagtige, og særligt heksebrændingen i starten stod tydeligt - endda lidt for tydeligt - for mit indre øje. Jeg kunne næsten lugte det brændte kød og bålet, og det var kvalmende livagtigt. Jeg kunne dog godt have tænkt mig lidt flere beskrivelser af lokaliteterne undervejs, da jeg havde lidt svært ved at se omgivelserne for mig.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom jeg ikke var helt vild med plottet, så fungerede det rigtig godt, og der var plads til overraskelser undervejs. For mig var der lidt for meget religion blandet ind i det, men historien var god. Bogen er rigtig spændende, og fyldt med action, magi, overtro, religion, kærlighed, hævn, magtbegær, frygt og hekse. Plottet tager udgangspunkt i middelalderens forestillinger om hekse og djævletilbedelse, og historien har da også en historisk atmosfære, som hensætter læseren til middelalderen under læsningen.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg kom til at holde meget af Thor, Alvira og den onde heks, Promilla. Bogens synsvinkel skifter mellem Alvira og Promilla, og man lærer derfor dem begge to rigtig godt at kende. Alvira er lidt ubeslutsom i starten, og fyldt med sorg og vrede over sin mors død. Langsomt kommer ønsket om hævn til at fylde mere og mere, og samtidig fylder relationen til Thor mere. Alvira kan dog også være lidt irriterende, og tænker sig ikke altid om, men hun er jo også teenager. Thor er stærk, hengiven og trofast, men han er også lidt naiv, og tror på det bedste i mennesker. Det spirende forhold mellem Alvira og Thor er virkelig fint skrevet, og de supplerer hinanden godt. Promilla er ond, men hun er også bange, og hendes frygt får hende til at gå længere end hun ellers ville i jagten på et længere liv. Hun både frygter og hader Djævelen, og samtidig er hun forblændet af de ting han lover hende, og den magt hun kan genvinde. Hun er utrolig nuanceret, og man kan som læser ikke lade være med at have en smule ondt af hende - selvom man ved hvad hun har gjort.
Alt i alt var det en god læseoplevelse, selvom historien ikke helt var mig. Kan man lide hekse med kant á la middelalderens forestillinger om magi og hekse, og med levende personer, så kan jeg bestemt anbefale den her bog.

søndag den 13. august 2017

Solbiens brod

Solbiens brod er 2. bind af fantasytrilogien Krøniken om Morika, skrevet af Sidsel Sander Mittet.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet

Itua har forrådt sit folk for at redde hilaerne, men resultatet har ikke helt været det hun håbede på. Hendes mand har skilt hende fra Aaton, og samtidig er hans plot for at genvinde herredømmet over Sandsnogenes slægt ikke gået efter planen. Aatons ven Likuu er blevet dømt til at blive udstødt som slægtløs, og hendes gamle flamme Elvon står til at blive henrettet efter at være blevet tage til fange.
Aaton og Itua bestemmer sig for at flygte sammen med Likuu og Elvon, så de kan være sammen, men selv om flugten lykkes, opdager de snart, at i striden mellem morikanere og hilaer er der ingen sikre steder.
For morikanerne har slået sig sammen med de slægtløse, og deres plan er total udryddelse af hilaerne. Hvis Aaton og Itua skal redde hilaerne, må de skilles igen, og der er ingen garanti for at de nogensinde ser hinanden igen.
Itua må vende tilbage til sin mand, mens Aaton tager det sværeste valg en hila kan tage.
Og krigen nærmer sig...

Selvom jeg har ventet i spænding på den her bog lige siden jeg læste første bind i serien, så har det alligevel taget et stykke tid før jeg kom i gang med den. Dels fordi jeg ved hvor vanedannende Sidsel Sander Mittets bøger er, og at jeg ville skulle vente i ulidelig spænding indtil sidste bind udkommer når jeg var færdig med bogen, og dels en angst for, at bogen ikke ville kunne leve op til forfatterens andre bøger. Angsten må siges at være gjort til skamme, men den ulidelige ventetid - den slipper jeg ikke for.
For bogen levede i den grad op til forgængeren. Jeg havde ikke læst mange sider før jeg igen befandt mig i Morikas fantastiske univers, og konflikten mellem morikanere og hilaer, magtkampene og Ituas og Aatons kærlighed hilste mig velkommen tilbage.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er så levende, at man fornemmer ørkenens sand og varme, lugter blodet fra de mange døde, og mærker Altets altopslugende kraft og lys.
Handlingen er godt skruet sammen, og de mange plottwists gør det svært at forudsige hvad der vil ske - på trods af at man allerede ved hvad slutresultatet bliver efter Morika-trilogien. Alligevel kan man som læser ikke lade være med at håbe at man tager fejl, og at historien får en anden slutning. Bogen er uhyggeligt spændende, og fyldt med hæsblæsende action, kærlighed og mord. Det er en historie om kultursammenstød, kønsroller, magi, homoseksualitet, magtbegær, forblindelse, indbyrdes magtkampe, intriger, forræderi, fordomme, racisme, religion og krig, men også en historie om at finde ud af hvem man er, at leve med sine valg, og at elske. Igen lykkes det forfatteren at tage tunge emner op, på en måde der virker naturligt for handlingen, og samtidig trækker en del paralleller til vores eget samfund. Samtidig udvider Morika-universet sig endnu en gang, og som læser opdager man snart, at i krig findes der ingen helte, men kun ødelæggelse, sorg og magtbegær.
Personerne er utroligt menneskelige, og så levende, at man næsten forventer at se dem springe ud af bogen. De er mennesker på godt og ondt, med egne historier, motiver og drømme, og man kan som læser ikke lade være med at holde af og føle med dem. Især forholdet mellem Itua og Aaton er godt beskrevet. Aatons fascination af Iton og hans magt giver nuancer til hans person, og Itua begynder for alvor at vokse fra rollen som adelsfrøken til en kvinde med både handlekraft og mod. Også bipersonerne er levende og realistiske, og især Iton er en spændende person. Men også Ituas mand Byroon lærer man bedre at kende, og forholdet mellem Itua, Byroon og Ukoon er utroligt godt beskrevet.
Kort sagt, er Solbiens brod endnu en fantastisk fantasyfortælling fra Sidsel Sander Mittet, med levende personer, et fascinerende univers fyldt med aktuelle problemstillinger og -tabuer, vidunderlig magi og masser af action. Jeg kan næsten ikke vente på at tredje og sidste bind i serien udkommer, og jeg igen kan vende tilbage til Morika.

lørdag den 12. august 2017

De døde grotter

De døde grotter er 2. bind af Arwen Elys Daytons science fantasytrilogi Seeker.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.

Efter opgøret med Mellemste Gru har Unge Gru sagt ja til at optræne John i brugen af hans athame, og færdiggøre hans træning som Søger. Men John er stadig besat af tanken om hævn, og med hjælp fra sin mors dagbog tænker han kun på at opspore de Søger-slægter som har myrdet hans familie og dræbe dem. Samtidig er han distraheret af sine følelser for Quin, som han stadig elsker, selvom han mener hun har svigtet ham, ved at nægte at hjælpe ham med at genvinde og træne med sin families athame.
Quin og Shinobi har deres egne problemer. Quins far er på jagt efter dem, og ønsker at fratage Quin Gruernes athame. Men han er ikke alene: To mystiske drenge er med ham, og de vil gøre alt for at genfinde deres herre, Mellemste Gru, og hans athame. Og til hjælp har de et magisk redskab: En hjelm, som forstærker tankerne. Men hjelmens egenskaber er ikke kun gode, og da den falder i hænderne på Quin og Shinobu opdager de snart, at dens indflydelse kan være direkte farlig.
Mens Quin og Shinobu udforsker deres kærlighed til hinanden, forsøger de samtidig at finde ud af, hvad der gik galt med Søgerne. Og med hjælp fra en kopi af Johns mors dagbog opdager de et uhyggeligt komplot, som strækker sig over flere hundrede år.

Hvor jeg havde svært ved at komme i gang med første bind af serien, så gik det anderledes hurtigt med dette bind. Desværre kan jeg mærke, at jeg allerede er ved at glemme handlingen, og den forvirring første bind efterlod mig med, er ikke blevet meget mindre.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er levende. Alligevel forvirrer universet mig stadig, og jeg synes ikke jeg har lært mere om Gruerne, Søgerne eller den verden historien finder sted i, hvad jeg ellers havde håbet på efter første bind.
Plottet er lidt bedre skruet sammen i denne bog, men selvom der er action fra første side, så blev jeg aldrig rigtig grebet af spændingen. Historien er igen fyldt med forræderi, magtbegær, intriger, mord, kærlighed, venskab, hemmeligheder, magiske redskaber og besættelse, men alligevel formåede den ikke at fange min interesse.
Personerne er menneskelige og nuancerede, men alligevel blev de aldrig rigtig levende for mig. Den person jeg bedst kunne lide var Nott, en af Mellemste Grus Vægtere, og havde han haft en større plads i fortællingen havde jeg måske syntes bedre om den. Desværre var jeg stadig temmelig ligeglad med de tre hovedpersoner Quin, Shinobu og John, som stadig lader deres besættelser ødelægge dem, og selvom de udvikler sig en smule undervejs, så var det bare ikke nok, til at gøre mig interesseret i at vide hvordan det går dem.
Jeg må vist bare konstatere, at den her serie ikke er noget for mig. Universet forvirrer mig, handlingen interesserer mig ikke, og jeg er ligeglad med personerne. Jeg ville ønske at bind to havde haft nogle flere svar til mig, for grundidéen var spændende, men desværre fangede udførelsen mig ikke. På nuværende tidspunkt har jeg ikke det store behov eller lyst til at læse tredje og sidste bind når det engang udkommer, men hvem ved, jeg kan jo nå at ændre mening endnu. Og måske bliver forvirringen opklaret i den sidste bog.

Se også forfatterens hjemmeside.

Den mørke sandhed

Den mørke sandhed er 1. bind af science fantasy-trilogien Seeker, skrevet af Arwen Elys Dayton.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Quin har hele sit liv trænet til at blive Søger, og kæmpe for det gode. Sammen med de to lærlinge Shinobu og John er hun nu tæt på at være udlært, og hun glæder sig til at aflægge eden, og endelig kunne være sammen med John, som hun er forelsket i.
Men John dumper den endelige prøve, og bliver forvist af hendes far, og samtidig finder Quin ud af, at Søger-hvervet er helt anderledes end hun havde troet. Desværre opdager hun det for sent. Eden er afsagt, og Quin er fanget i en umulig rolle. En rolle, som John ønsker hun bliver i. For John har sine egne motiver for at ville være Søger. Motiver, der intet har med det gode at gøre, men med hævn og retfærdighed for sin familie. Og han vil gå langt for at nå sine mål.

Det er snart længe siden jeg fik tilsendt den her bog, men selvom jeg havde glædet mig til at læse den, så tog det lang tid at komme igennem den. Jeg måtte starte forfra tre gange, og jeg må konstatere, at bogen bare ikke var noget for mig. Jeg var forvirret fra start til slut, og havde svært ved at forholde mig til personerne og universet.
Sproget er ellers godt. Det er letlæst og flydende, og beskrivelserne er levende. Alligevel forstod jeg ikke universet, som for mig var en underlig blanding af fantasy og science fiction, og jeg fandt aldrig ud af Søgernes rolle, hvad Gruerne var for nogen, eller hvornår historien skulle foregå.
Handlingen gik for mig mere op i hævn end noget sammenhængende plot. Alle var ude efter athameerne, og ingen havde rent mel i posen. I og med at jeg var forvirret fra start til slut, så fandt jeg aldrig rigtig historien spændende, og det på trods af at der er masser af action. Derudover er historien fyldt med hævn, forræderi, mord, magtbegær, kærlighed, venskab, misbrug, overnaturlige evner, og opløsning.
Selvom personerne er menneskelige og nuancerede, så blev de aldrig rigtig levende for mig, hvilket nok hænger sammen med, at jeg faktisk ikke brød mig om nogen af dem. Quin flygter fra både virkeligheden og sig selv, og det samme gør Shinobu. John er for optaget af at hævne sin familie til at fokusere på at leve, og alle tre forblændes af athameerne og deres magt. Alle tre ødelægges de af familiernes forventninger, deres egne valg og deres selvbedrag, og de lader sig frivilligt, i kraft af manglende eller negative valg, fastlåse i deres roller. Trekantsdramaet mellem dem var efter min mening totalt overflødigt, og gør bare deres individuelle selvbedrag større.
Bogen var svær at komme igennem, og efterlod mig med ligeså mange spørgsmål som da jeg startede med at læse den. Jeg håber nogle af spørgsmålene bliver besvaret i bind 2, som jeg også har liggende, og håber at få læst mens jeg stadig husker en smule af handlingen. Selvom bogen ikke lige var noget for mig, så skal det bestemt ikke afholde andre fra at læse den, da smag og behag jo som bekendt er forskellige, og jeg ved at en del andre læsere er meget begejstrede for den.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 7. august 2017

Dream Warrior

Dream Warrior er 17. bind af Sherrilyn Kenyons fantasyserie Dark-Hunter, og 4. bind af Dream-Hunter-serien.

De græske guder har store problemer: Den mørke gud Noir og hans søster, gudinden Azura, har indledt et angreb på Olympus ved at tage en del af deres guder til fange. Bliver deres krav ikke indfriet indenfor 12 dage, bliver fangerne henrettet.
Den eneste der har en chance for at bekæmpe dem er guden Cratus. Desværre har han tilbragt de sidste mange tusind år på jorden, pint og plaget af guderne og uden sine guddommelige kræfter, fordi han nægtede at dræbe et spædbarn på Zeus´ ordre. Cratus kalder sig nu Jericho, og han er bestemt ikke i humør til at hjælpe guderne. Faktisk ønsker han sig ikke noget højere end at få hævn over hele det græske panteon, og ikke mindst Zeus, for den behandling han har fået.
Drømmeguden Delphine får til opgave af Zeus at forføre Cratus, så han alligevel vil kæmpe for de græske guder. Men som drømmegud er Delphine, på trods af at hun er halvt dødelig, ikke i stand til at føle noget, og hun har aldrig været forelsket eller forført nogen som helst.
Hun har dog ikke noget valg: Fejler hendes mission, vil hun blive straffet af Zeus - og Noir og hans søster vinder. Kun hvis kærlighed kan vinde over had har guderne en chance.

Har I fulgt med på bloggen et stykke tid, ved I at Dark-Hunter-serien er en af mine yndlingserier, og en jeg tyr til, når læselysten har svært ved at indfinde sig. Jeg er nu nået til 17. bind i serien, og eftersom det er svært at blive ved med at finde på nye ting at rose, bliver anmeldelsen lidt kortere end normalt.
Sproget er, som altid, letlæst og flydende, med masser af humor, sarkasme, og sanselige og levende beskrivelser.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med spænding, action, sex, kærlighed, hævn, forræderi, hemmeligheder og guder. Igen udvider Dark-Hunter-universet sig, og samtidig begynder personerne og historierne fra Chronicles of Nick-serien at fylde mere og mere. Det er den græske mytologi fortalt som aldrig før, og jeg elsker det. Og så slutter bogen med noget af en cliffhanger.
En stor del af det der bærer seriens mange bind er Kenyons vidunderlige personer. De er levende, menneskelige og nuancerede, og forfatteren formår at binde personer og historier sammen på tværs af de mange bind, så hoved- og bipersoner fra tidligere dukker op i nye sammenhænge. Hovedpersonerne denne gang er Cratus, eksgud og kriger, fyldt med had, hævntørst og sarkasme, og Delphine, en drømmegud med skjulte dybder, bestemte meninger og medfølelse. De to supplerer hinanden utroligt godt, og kemien mellem dem er fantastisk. Blandt bipersonerne er denne gang også Nick, som nok er min yndlingsperson i hele universet, fordi det var ham der introducerede mig for Kenyons verden i spin-off-serien Chronicles of Nick. Og så kan jeg bare godt lide den sarkastiske Cajun-knægt.
Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind, og anbefaler endnu en gang serien til alle der elsker fantasy, græsk mytologi og sarkastiske bad boys.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 6. august 2017

Vinder af Jerndronningen

Sponsoreret indlæg. 

Så er konkurrencen om Julie Kagawas Jerndronningen slut, og jeg har, ved hjælp af Random Name Picker fundet en vinder.

Vinderen blev Bente, som har fået direkte besked. Stort tillykke.

Til jer andre som har deltaget vil jeg gerne sige mange tak for de mange serieforslag I er kommet med. Der er noget at gå i gang med.

Stor tak til HarperCollins Nordic for præmien.

lørdag den 5. august 2017

De seje superalfer

De seje superalfer er en børnebog skrevet af Josefine Guldahl.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard

Under et kæmpe egetræ ligger Alfedalen. Det er et rart sted at være, hvor alle er glade og hjælper hinanden. Alle alfebørn går i skole, hvor de lærer hvordan man skal opføre sig.

Da forfatteren skrev til mig og spurgte om jeg kunne tænke mig at anmelde bogen, sagde jeg ja, da jeg synes den lød interessant. Desværre må jeg konstatere, at den ikke lige var mig, hvad der nok blandt andet hænger sammen med, at jeg er rimelig langt fra bogens målgruppe i alder.
Sproget er enkelt og letlæst, og passer godt til bogens målgruppe, som er børn lige omkring skolealderen.
Bogen består af flere små historier, hvilket gør det svært at komme med et decideret handlingsreferat, men alle historierne har med god og dårlig opførsel at gøre, og forfatteren kommer blandt andet ind på alderdom, mobning, misundelse og skolestart. Hver historie har en tydelig morale, og da historierne samtidig er meget korte (2-4 sider), blev de lidt for pædagogiske for mig, fordi der simpelthen ikke var handling nok til at gøre historierne spændende. Personligt kunne jeg godt have tænkt mig nogle lidt længere historier, da jeg havde svært ved at blive fanget af universet og personerne, som skiftede fra historie til historie. Samtidig sluttede nogle af historierne temmelig brat, hvilket jeg synes var synd, da historierne sagtens kunne have tålt at blive udfoldet noget mere. Jeg kunne rigtig godt lide starten af bogen, hvor alfernes univers blev præsenteret, men synes ikke rigtig at universet kom til udtryk i historien i andet end de mange søde illustrationer. Det er synd, for universet har potentiale, og kunne sagtens bære en længere historie.
Selvom det ikke var en bog for mig, så er jeg sikker på, at den kan bruges til børn der skal til at begynde i skolen, som oplæg til at snakke om god og dårlig opførsel.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 4. august 2017

Book Haul #7

Endnu en måned, endnu en Book Haul...
Selvom jeg egentlig ikke regnede med, at juli ville byde på bogkøb, så skete det alligevel. Jeg holdt mig ellers pænt i skindet indtil måneden var næsten slut, men så kunne jeg alligevel ikke nære mig, og pludselig dukkede der tre bogpakker op. Jeg har dog en rigtig god undskyldning - synes jeg selv: 4 af bøgerne er den samme!
En enkelt boggave dukkede der også op i månedens løb, og så har jeg igen været så heldig, at modtage nogle anmeldereksemplarer fra søde forfattere og forlag, som jeg glæder mig til at læse.
Til gengæld har jeg overholdt mit bogkøbsstop på engelske bøger. De engelske bøger jeg købte har jeg nemlig læst før, og derfor går de ikke ind under bogkøbsstoppet. Siden sidste bogkøb har jeg fået læst 12 af mine engelske bøger, og jeg har derfor igen lov til at købe nye engelske bøger. Eller, det ville jeg have, hvis jeg ikke allerede havde benyttet mig af det, og afgivet en ordre hos Saxo, mens de i tirsdags havde 20 % rabat. Resultatet af ordren vil kunne ses i næste Book Haul. Derfor er der igen lukket for køb af engelske bøger, med få undtagelser, indtil jeg har fået læst de næste 10. Derudover er der en anden spændende pakke på vej, som jeg glæder mig til at vise frem for jer. Spoiler: det er ikke bøger.
Men først gælder det julis nye bøger.

Vi starter som altid med anmeldereksemplarerne. I juli har jeg modtaget 4 anmeldereksemplarer.
Bøgerne er:

Julie Kagawa: Jerndronningen (Iron Fey sagaen 3). Forlaget HarperCollins Nordic.

Julie Kagawa; Klonerne (Sagaen om Talon 4). Forlaget HarperCollins Nordic.

Karina Laurberg Bidstrup: Homo Bestia. Forlaget EgoLibris.

Josefine Guldahl: De seje superalfer. Forlaget mellemgaard og forfatteren.

Mens jeg var på ferie, var jeg så heldig at få en gave af min mormor. Hun havde ved en fejltagelse købt en dublet, og det kom så mig til gode.
Bogen er:

P.D. James: Ar for livet

I juli faldt jeg også over en brugt bog på antikvariat.net. Jeg har læst forfatterens andre bøger på dansk og elskede dem, så derfor var jeg selvfølgelig også nødt til at købe den her.
Bogen er:

Patrick Ness: Mere end det

Månedens FairyLoot-boks havde temaet Tricksters, og i boksen gemte sig denne bog:

Amanda Foody: Daughter of the Burning City

Jeg købte også en enkelt tegneserie i månedens løb, nemlig:

Mort Walker: Hvem kommer sidst i vandet? (Basserne 100% 33)

I slutningen af juli afgav jeg en ordre på Saxo Jeg manglede nemlig nogle bøger i samlingen, og da der lige var kommet nye udgaver af dem, måtte jeg selvfølgelig eje dem. Samtidig havde Bloomsbury netop udgivet 20 års jubilæumsudgaver af Harry Potter and the Philosopher´s Stone, og jeg havde forelsket mig i Slytherin-udgaven. Der gik dog ikke mange minutter fra jeg havde åbnet bogpakken, til jeg bestilte en til. Jeg opdagede nemlig, at der i jubilæumsudgaven var en del hus-baseret ekstramateriale, og så måtte jeg selvfølgelig have fingrene i Gryffindor-, Hufflepuff- og Ravenclaw-bøgerne også. Det skader heller ikke, at de er så sindsygt flotte, med farvede kanter og endesider i husfarverne og præget smudomslag. Det lykkedes mig dog at holde lidt igen med Harry Potter-købetrangen, for jeg købte hverken de nye hardbacks på dansk (jeg har pt. serien i paperback på dansk, og de er ved at være noget slidte) eller et engelsk bokssæt af serien, som jeg også har forelsket mig i. Det kommer dog til at vente til efter efterårets forskellige bogmesser og, ikke mindst, min flytning i oktober.
Bøgerne er:

J.K. Rowling:
Harry Potter and the Philosopher´s Stone - Slytherin
Harry Potter and the Philosopher´s Stone - Gryffindor
Harry Potter and the Philosopher´s Stone - Hufflepuff
Harry Potter and the Philosopher´s Stone - Ravenclaw
Fantastiske skabninger og hvor de findes, af Newt Scamander
Quidditch gennem tiderne, af Kennilworthy Whisp

Ialt flyttede 13 bøger og 1 tegneserie ind hos mig mellem den 3. juli og 4. august. Heraf var 4 anmeldereksemplarer, 1 en gave og 1 en FairyLoot-bog. Jeg købte selv 7 bøger, hvoraf 1 var brugt.
Som skrevet ovenfor har jeg allerede købt den første bogpakke i august, men udover den og månedens FairyLoot, har jeg ikke planer om at købe flere. Om det holder - det må tiden vise. Jeg vil dog forsøge at holde igen, da september bliver en stor bogkøbsmåned med Fantasyfestivalen i Esbjerg.

Har I købt/fået nye bøger i juli? Og har I også købt jubilæumsudgaven af Harry Potter, og i givet fald, hvilket hus?


tirsdag den 1. august 2017

Konkurrence

Sponsoreret indlæg.

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg sidst har afholdt en konkurrence på bloggen, og derfor er det tid til en igen.
I anledning af, at tredje bind af Iron Fey sagaen af Julie Kagawa udkommer i dag, har forlaget HarperCollins Nordic været så søde at sponsorere et eksemplar af bogen, Jerndronningen, til en heldig vinder.
Jeg har tidligere anmeldt bind 1 og 2, og kan bestemt anbefale serien.
Du deltager på denne måde:

Skriv en kommentar og anbefal mig en fantasyserie du synes jeg skal gå i gang med. Husk at skrive din e-mail i kommentaren, så jeg kan få fat i dig hvis det er dig der er den heldige vinder.
For at deltage skal du have dansk adresse.

Vinderen trækkes søndag den 6. august og får direkte besked.

mandag den 31. juli 2017

Læsestatus for juli

Juli er slut, og, selvom det ikke har været en god måned på vejrfronten, så har det på mange andre måder været en fantastisk måned. Jeg startede måneden med tre ugers tiltrængt sommerferie, hvor jeg både fik lavet praktiske ting i forhold til mit huskøb og forestående flytning, og også havde 14 dages afslappende ferie i mine forældres sommerhus. Ferien blev tilbragt med familiebesøg, 1-års fødselsdag, og masser af bøger, og der er da heller ingen tvivl om, at jeg til dels kan takke ferien for en helt forrygende læsemåned.
Juli blev afsluttet med stor havefest i anledning af min mors 60-års fødselsdag. Det var en rigtig hyggelig dag og aften, med sange, taler og festligt indslag ved min bror og mig.
Desværre endte måneden med et hold i ryggen grundet træk, en skæv stol og en lang togtur, og månedens sidste dag har derfor været tilbragt med smertestillende piller og forsøg på at finde en stilling som ikke gør ondt.
Månedens læsetema var Blandede genrer, og det betyder, at samtlige bøger jeg har læst faktisk passer ind denne gang. Selvom der har været lidt stille på bloggen i månedens løb, så har jeg faktisk fået læst rigtig mange bøger. Men fordi de fleste af dem ikke har været fantasy eller de andre genrer jeg anmelder på bloggen, så har jeg skrevet færre anmeldelser end ellers.
Uden videre indledning kommer her en gennemgang af månedens bøger.
Vi starter som altid med anmeldereksemplarerne.

I juli fik jeg læst 2 anmeldereksemplarer.
Bøgerne var:

Adam Silvera: Fortid er alt jeg har
Anmeldereksemplar fra Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk

Thomas Kampmann Olsen: Mimesis
Anmeldereksemplar fra Science Fiction Cirklen og forfatteren.


Jeg fik også læst 2 af de bøger jeg modtog til mit allerførste Bogbloggertræf i 2015.
Bøgerne var:

Emma Straub: Feriegæster
Gave modtaget fra Gads Forlag.

Koethi Zan: Du må aldrig...
Gave modtaget fra Forlaget Punktum. 

Derudover fik jeg gjort et ordentligt indhug i mine ulæste bøger. Hele 16 styk fik jeg læst, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. En del af dem var ovenikøbet på engelsk, og jeg fik desuden afsluttet 3 serier.
Bøgerne var:

Daniel Smith: How to think like Sherlock

Jørn Riel: Mit livs skrøne

Fredrik Backman:
Ting, min søn skal vide om verden
Britt-Marie var her

Douglas Adams: The Ultimate Hitchhiker´s Guide (Hitchhiker´s Guide to the Galaxy 1-5)

Gayle Forman: Bare en dag (Bare en dag 1)

Astrid Lindgren: Krigsdagbøger 1939-1945

Laurie R. King: The God of the Hive (Mary Russell and Sherlock Holmes 10)
Serien er i gang.

Tom Buk-Swienty: Tommy og Tanne - Det store i livet

Brandon Sanderson: Kalamit (Fortropperne 3)
Serien er slut. 

Brandon Sanderson:
Alcatraz and the Evil Librarians (Alcatraz and the Evil Librarians 1)
The Scrivener´s Bones (Alcatraz and the Evil Librarians 2)
The Knights of Crystallia (Alcatraz and the Evil Librarians 3)
The Shattered Lens (Alcatraz and the Evil Librarians 4)
The Dark Talent (Alcatraz and the Evil Librarians 5)
Serien er slut.

Eoin Colfer: Og noget andet er (Hitchhiker´s Guide to the Galaxy 6)
Serien er slut.

Jeg fik også læst 2 biblioteksbøger, hvilket betød endnu en afsluttet serie.
Bøgerne var:

Gayle Forman:
Bare et år (Bare en dag 2)
Bare en nat (Bare en dag 2,5)
Serien er slut.

Og så fik jeg læst 1 tegneserie og 2 jumbobøger. Jumbobøgerne er dog ikke med på billederne, da de bor i mine forældres sommerhus.
De var:

Achdé og Jul: Det forjættede land (Lucky Luke)

Walt Disney:
175
Fremtidsbogen

Ialt fik jeg læst 22 bøger, 1 tegneserie og 2 jumbobøger. Heraf var 2 anmeldereksemplarer, 2 gaver og 2 biblioteksbøger. Jeg fik afsluttet 4 serier, og fik læst hele 8 af mine engelske bøger.
Juli måned må derfor siges at have været en forrygende læsemåned, og jeg er da også kommet hele 30 bøger forud i min Goodreads-udfordring. I juli fik jeg læst fantasy, science fiction, biografier, en krimi, en thriller, Young Adult, tegneserier, og romaner for voksne, så det har virkelig været nogle blandede genrer.
August bliver dog næppe en ligeså god læsemåned. Jeg er begyndt på arbejde igen, og har derfor ikke helt så meget læsetid, og mon ikke også overskuddet bliver mindre, nu slutspurten på årets Fantasyfestival for alvor går i gang.
Læsetemaet for august er Genfortællinger, og jeg håber at få læst i hvert fald et par af de eventyrgenfortællinger jeg har stående på hylderne. Derudover satser jeg på at få læst en del af de anmeldereksemplarer jeg har liggende, så jeg kan få gjort nogenlunde rent bord inden september, hvor jeg af erfaring ved, at jeg ikke får læst ret meget.

Hvordan har jeres læsemåned været? Og har I også fået læst igennem i jeres ferier?

onsdag den 26. juli 2017

Og noget andet er

Og noget andet er er 6. bind af science fiction-serien Hitchhiker´s Guide to the Galaxy. Bogen er skrevet af Eoin Colfer og er en fortsættelse til den oprindelige serie, skrevet af Douglas Adams.

Ved hjælp af et snedigt komplot er det endelig lykkedes Vorgonerne at udslette jorden i alle dens dimensionelle former. Og mod alle odds er det endnu en gang lykkedes Arthur Dent at undgå at blive udslettet sammen med jorden.
I stedet er han nu ombord på den udødelige Wowbaggers skib sammen med sin datter, Trillian, Zaphod og Ford. Wowbagger leder efter en måde at få sig selv slået ihjel på, og indgår en aftale med Zaphod om at få tordenguden Thor til at slå ham ihjel.
På planeten Nano forsøger lederen samtidig at finde en gud til at lede indbyggerne, som alle kommer fra jorden, før indbyggernes utilfredshed får det hele til at falde fra hinanden. Og ombord på Vorgonernes skib har kommandanten opdaget, at der stadig befinder sig jordboere i live, hvilket han ser som sin klare opgave at gøre noget ved.
Og Arthur kan stadig ikke finde en ordentlig kop te.

Det er altid spændende, når en anden forfatter skriver videre på en kendt og elsket serie, men jeg må sige, at Eoin Colfer gør det godt.
Ikke nok med at han formår at ramme sprogtonen fra den oprindelige serie, også handlingen og personerne er spot on.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med pseudo-videnskabelige udtryk, som tilføjer historien det rette futuristiske sci-fi-præg. Bogen er lige så sjov som den oprindelige serie, og beskrivelserne er levende og billedskabende. Nogle enkelte stavefejl ødelagde mit flow en smule, men det er også det eneste jeg kan sætte en finger på.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med action, spænding, absurde situationer, religion, kærlighed, kampen for overlevelse, rumskibe og mærkelige væsener, godt krydret med nordiske guder, på en måde jeg i hvert fald ikke har oplevet dem før. Historien er fyldt af twists, og det er fuldstændig umuligt at forudsige hvad der kommer til at ske, fordi historien er så gakket som den er.
Personerne er levende og menneskelige, omend nogle af dem også er temmelig klichefyldte. Men det er blandt andet det, der er med til at gøre bogen morsom. Jeg var især vild med Thor og Heimdal, og der var noget næsten Riordansk over den måde guderne blev beskrevet på. Arthur er en elskelig hovedperson, men desværre forsvandt han lidt ud af handlingen i denne bog, hvad jeg synes var synd. Hans datter Random er en typisk teenagepige, og jeg var ret vild med den måde hun blev portrætteret på. Hun er surmulende, egoistisk, og handler før hun tænker, men hun er også sårbar, og vil bare have sine forældres kærlighed og opmærksomhed. Zaphod og Ford er ligeså vanvittige som i de tidligere bøger, men jeg må indrømme, at jeg savnede den deprimerede robot, som desværre afgik ved døden tidligere i serien.
Alt i alt en god fortsættelse til en god serie. Er man vild med Douglas Adams´ bøger vil man absolut ikke blive skuffet, og jeg kan kun anbefale Colfers fortsættelse.

Se også forfatterens hjemmeside.

Fairyloot #7

En af de ting jeg glæder mig til hver eneste måned er ankomsten af månedens FairyLoot-boks. Jeg begynder at glæde mig ligeså snart temaet meldes ud, og så snart jeg får besked om at den er sendt af sted, begynder jeg at tjekke mail flere gange om dagen for at følge boksens rejse fra England til Danmark, og hjem til mig. Især turen gennem Tyskland tager lang tid, og spændingen er næsten ikke til at bære.
Men i dag kom den så endelig, og jeg pakkede den selvfølgelig op med det samme. Månedens tema var Tricksters, og denne gang har FairyLoot holdt kortene tæt til kroppen om indholdet, så jeg var meget spændt på at se hvad der var i den.

Det første jeg fik øje på var som altid kortet med månedens tema, og igen er det utrolig flot designet. Jeg lod kortet ligge med forsiden op af mens jeg pakkede resten af boksen ud for ikke at blive spoilet, da indholdet gennemgås på bagsiden af kortet.

Den første ting jeg pakkede ud var et tinkrus designet af Fictiontea Designs. Kruset er inspireret af tv-serien Sherlock, og på kruset står der: I have to go to my Mind Palace, som er et citat fra serien. Da man aldrig kan have krus nok, og slet ikke fandom-krus, var jeg rigtig godt tilfreds.

Næste ting der dukkede op var fra Geeky Clean, som efterhånden har udviklet en del ting til FairyLoot-boksene. Det er en body lotion som skulle dufte af drageblod, og navnet på den er Loki - Essence of Trickster. Det er selvfølgelig Loki fra Marvels film der hentydes til, omend i en mere nuttet version.

Det næste der dukkede op var for mig den absolut bedste ting i boksen. Nemlig et sæt Hogwarts Playing Cards, som er en del af det Officially Licensed Harry Potter Merchandise. Jeg kan ikke vente med at nærstudere dem, selvom jeg har på fornemmelsen at jeg får svært ved at nænne at bruge dem. Kortene kommer i en flot metalæske med Hogwarts-våbenskjoldet på forsiden.

Da mine grydelapper efterhånden er slidt op kom næste ting i boksen, som er designet af FairyLoot, virkelig på et godt tidspunkt. Det er nemlig en Fortune Telling Kitchen Glove - også kaldet en grillhandske - inspireret af bogen, og spådomskunst.

Dernæst dukkede der et bogmærke, designet af Lexy Olivia, op. Bogmærket hedder Terrible Truths Watercolour Bookmark, og har et citat fra Six of Crows af Leigh Bardugo på den ene side, og en fjer på den anden. Citatet er: Better terrible truths than kind lies.

Det næste der dukkede op var dette flotte print, designet af Miss Phi. Det er et Exclusive Harley Quinn Print, inspireret af filmen Suicide Squad, og med teksten: It doesn´t matter who broke you down, what matters is who made you smile.

Bonustingen var denne gang en rabatkode til Behind the Pages, hvor man kan specialdesigne sin egen sæbe.

Det sidste jeg pakkede ud var månedens bog. Jeg havde en svag idé om hvilken bog det kunne være, men i modsætning til andre gange hvor jeg har været helt sikker på bogen, så var jeg temmelig usikker denne gang. Det viste sig dog at jeg havde gættet rigtigt, for bogen var Daughter of the Burning City af Amanda Foody, en bog jeg ikke har hørt ret meget om på forhånd, og som jeg derfor ikke rigtig ved hvad handler om. Jeg er dog spændt på at læse den.

Som altid fulgte der et brev fra forfatteren og en signeret bookplate med, og derudover indeholdt bogposen månedens Fairyscoop, bogmærke og kort med hashtag til min reading buddy.

Alt i alt er jeg ret godt tilfreds med boksen, som jeg synes er en af de bedre. Især er jeg vild med spillekortene og kruset. Næste måneds tema er Otherworlds, og for en gangs skyld er fuldstændig blank hvad angår bogen, så jeg er meget spændt på at se hvad der dukker op. Det bliver nok også den sidste boks for mig i et stykke tid. Jeg tegnede et tre måneders abonnement med start i juni, og det slutter med augusts boks. Når jeg har bestemt mig for at holde en pause er det fordi jeg skal flytte i oktober, og jeg derfor forsøger at holde lidt igen med bogkøb indtil flytningen er overstået. Jeg har dog absolut planer om at købe flere bokse på et tidspunkt, for jeg er virkelig glad for såvel konceptet som kvaliteten på de bokse jeg har modtaget indtil videre.

Har I prøvet FairyLoot? Og hvilken af boksens goodies synes I så bedst ud?

mandag den 24. juli 2017

The Dark Talent

The Dark Talent er 5. og sidste(?) bind i Brandon Sandersons fantasyserie Alcatraz vs. the Evil Librarians.

Det lykkedes Alcatraz at stoppe bibliotekarernes invasion af Mokia, men prisen var høj. Bastille blev ramt af bibliotekarernes våben og ligger i koma, og Smedry-evnerne er blevet knust af Alcatraz.
Men det er ikke de eneste problemer. Alcatraz´ Oculatorevner er gået grassat, og er pludselig stærkere end nogensinde før, og samtidig er hans far på vej til Highbrary, bibliotekarernes hovedkvarter, for at finde nøglen til at give alle Smedry-evner.
Alcatraz har kun en udvej, hvis han skal stoppe bibliotekarerne og sin far, og redde Bastille: At snige sig ind i Highbrary før hans far finder hvad han leder efter. Desværre lykkes det ham at fortælle planen til alle - også bibliotekarerne - før han overhovedet kommer af sted, og han har ikke andet valg end at bede sin mor, en bibliotekar, om hjælp.
Alcatraz er snart i større problemer end nogensinde før, og uden sin evne til at ødelægge ting får han brug for al sit mod og en stor portion held hvis han skal overleve bibliotekarerne.

Man må sige at serien slutter med et brag. Hvis den altså er slut, hvad jeg har svært ved at finde ud af.
Under alle omstændigheder, så tog den her bog totalt fusen på mig. Slutningen var så overraskende og anderledes, at jeg overhovedet ikke så den komme, og selvom der har været massiv foreshadowing i seriens andre bind, så kom den alligevel bag på mig.
Sproget er igen letlæst og flydende, og fyldt med ordspil, masser af humor, litterære referencer og brud på alle forfatterfagets regler. Denne gang tager Sanderson fodnoter i brug, og det gør bestemt ikke det hele kedeligere.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, spænding og action. Historien er fyldt med magi, intriger, forræderi, hemmeligheder, pingviner, mod og familie, og en stor kærlighed til litteratur og bøger, som virkelig skinner igennem.
Personerne er levende og nuancerede, med egne motiver og historier. De er mennesker på godt og ondt, og det gør dem både lette at relatere til, og holde af. I dette bind må Alcatraz for alvor forholde sig til sine forældre og de følelser han har for dem, og samtidig må han lære sine andre evner at kende - dem der ikke har noget at gøre med at ødelægge ting.
The Dark Talent er en utrolig slutning på en helt fantastisk serie, som jeg ikke kan anbefale nok. Hvad enten du er bibliotekar, barn, voksen, fan af Brandon Sanderson eller bare vild med fantasy, så er det her en serie du bare må læse. Den er morsom, alvorlig, fjollet og satirisk, og både univers og historie er dybt originale. Jeg håber Sanderson vender tilbage til personerne og universet en dag, for jeg er bestemt ikke klar til at tage afsked med dem endnu, selvom jeg er (næsten) sikker på at serien er slut. Læs den - du vil ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 23. juli 2017

The Shattered Lens

The Shattered Lens er 4. bind af fantasyserien Alcatraz vs. the Evil Librarians, skrevet af Brandon Sanderson.

Fredsforhandlingerne med bibliotekarerne er brudt sammen, og bibliotekarernes hær har invaderet Mokia. Hovedstaden er under angreb, og det er kun et spørgsmål om tid før bibliotekarerne har vundet krigen. Mokia har desperat brug for hjælp, men desværre er der gået politik i det hele, og Mokia står derfor alene.
Mens de frie lande trues er Alcatraz´ far taget afsted for at finde en måde hvorpå alle kan få Smedry-talenter, og imens forsøger Alcatraz´ bedstefar at overtale rådet og ridderne af Crysallis til at sende hjælp til Mokia.
Desværre er der kun én ting, der kan få ridderne til at tage afsted: Hvis en person af høj rang i arvefølgen er i fare i Mokia. Og alle højtstående arvinger er blevet evakueret fra øen. Alcatraz udklækker en desperat plan som bringer ham selv i fare, da han, sammen med Bastille, hans onkel Kaz og endnu et familiemedlem, tager afsted til Mokia, for at tvinge ridderne til at redde ham - og Mokia, når de er i gang.
Situationen på øen er dog langt værre end Alcatraz havde regnet med, og han får brug for alle sine evner hvis han skal overleve krigen mod bibliotekarernes farligste sekt, Order of the Shattered Lens.

Fjerde bind af serien er lige så fantastisk som de forrige bind, og jeg kan næsten ikke vente med at begynde på femte og, tror jeg, sidste bind i serien.
Sproget er varieret, letlæst og flydende, og Sandersons leg med ord er utrolig. Igen er sproget fyldt med humor og ordspil, og forfatteren leger både med historiefortællingens form og med inddragelse af andre forfattere, hvad enten de er fantasyforfattere eller klassiske forfattere. Shakespeare spiller for eksempel en temmelig stor rolle i dette bind. En af de ting jeg elsker ved den her serie er den måde Sanderson bryder med forfatterrollen ved både at henvende sig direkte til læseren, og ved at bryde med det historiske flow. For eksempel starter bogen med kapitel 2, og flere af kapitlerne er tilsyneladende forsvundet undervejs. Igen er bogen fyldt med fantastiske illustrationer som er med til at gøre bogen endnu sjovere.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists som gør det umuligt at forudsige handlingen, og en temmelig ondskabsfuld cliffhanger i slutningen. Historien er spændende, og fyldt med action, kampe, politik, magi, absurde situationer, robotter og familie, og i dette bind kommer vi endnu tættere på de mærkelige evner Smedry-familien har.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver og historier, og man kommer hurtigt til at holde af dem. Alcatraz lærer endnu mere om sig selv og sine evner, og samtidig udvikler hans forhold til Bastille sig i en ny retning, ligesom hans relation til forældrene kompliceres yderligere.
Jeg kan simpelthen ikke rose den her serie nok. Den er morsom, fantasifuld og original, og samtidig rummer den en kerne af alvor, som sætter fokus på vores samfund og vores jagt på viden - og de konsekvenser såvel tilbageholdelse som frigørelse af information kan have. Serien er hurtigt læst, og temmelig vanedannende. Læs den - du kommer ikke til at kede dig!

Se også forfatterens hjemmeside.

The Knights of Crystallia

The Knights of Crystallia er 3. bind af Brandon Sandersons fantasyserie Alcatraz vs. the Evil Librarians.

Det er lykkedes Alcatraz at redde sin far fra biblioteket i Alexandria, men ikke uden omkostninger. Hans mor har fået fingrene i det andet par oversættelsesbriller, og samtidig i Bastille kommet i endnu større problemer med ridderne af Crystallia, ved at bruge sin mors sværd.
Samtidig er Alcatraz skuffet over mødet med faren, som ikke virker til at være specielt interesseret i ham, og mere optaget af sig selv.
Heldigvis er der andre der er interesserede i ham. Faktisk det meste af Nalhallas befolkning, for hvem Alcatraz er noget af en berømthed med opvæksten i de bibliotekarbesatte Hushlands.
Mens berømmelsen stiger Alcatraz til hovedet er et farligt plot under opsejling. En sekt af bibliotekarer foreslår en fredstraktat mod magten i Mokia, et af The Free Kingdoms, og, selvom Smedry-klanen er imod, er kongen og rådet tæt på at skrive traktaten under.
Alcatraz får endnu en gang brug for alle sine evner og brilleglas, hvis han skal stoppe bibliotekarerne, og finde ud af hvad de egentlig er ude på.

Den her serie er altså bare fantastisk! Men det er svært at blive ved med at finde nye ting at sige om bøgerne, for det er jo de samme elementer der går igen, så derfor bliver denne anmeldelse lidt kortere end for de første to bind i serien. Det betyder dog ikke, at jeg ikke var lige så vild med bogen som med de foregående, men bare at jeg ikke vil gentage mig selv alt for meget tre anmeldelser i træk.
Jeg er dog nødt til at nævne Sandersons sprog igen, for det er nok et af de elementer der for alvor gør serien til noget særligt. Sproget er igen letlæst og flydende, og fyldt med humor. Forfatteren bruger masser af ordspil, og hans beskrivelser er utroligt levende og, ved personerne, langt fra smigrende. Samtidig bryder Sanderson alle regler for hvordan man skriver en historie ved både at tale direkte til læseren, referere til begivenheder der ikke er sket endnu, og skrive regulært nonsens. Det er hylende morsomt, og med til at gøre historien umulig at forudsige.
Universet udvider sig endnu en gang, og i dette bind får man som læser et dybere indblik i kulturen og menneskene i The Free Kingdoms, og finder ud af mere om magisystemet og teknologien i landene uden for bibliotekarernes indflydelse.
Handlingen er endnu en gang godt skruet sammen, og fyldt med twists, absurde situationer og action. Historien er spændende, morsom og magisk, og fyldt med forræderi, venskab, familie og masser af bøger. Der er ingen tvivl om, at forfatteren nærer en dyb kærlighed til litteratur, og der er en hel del referencer til såvel klassiske værker som andre fantasyforfattere.
Personerne er nuancerede, levende og menneskelige, og man kan som læser ikke lade være med at holde af dem - selv bibliotekarerne. I dette bind opdager Alcatraz nye sider af sig selv, ligesom han får syn første smag af berømmelsen, og et nyt syn på sine forældre.
Jeg kommer til at holde mere og mere af Sandersons universbygning og skrivestil for hver bog jeg læser af ham, og den her serie hører allerede til blandt mine favoritter. Den er fjollet, morsom og gakket, men rummer også en kerne af alvor, og så er jeg vild med den rolle han har tilegnet bibliotekarer og bøger. For han har jo ret i, at information er et magtfuldt våben, og hvem er bedre til at håndtere information end bibliotekarer? Jeg anbefaler serien på det varmeste, og glæder mig allerede til at læse næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 22. juli 2017

The Scrivener´s Bones

The Scrivener´s Bones er 2. bind af Brandon Sandersons fantasyserie Alcatraz vs. the Evil Librarians.

Alcatraz har været på flugt fra bibliotekarerne siden opgøret med dem. Han skal mødes med sin bedstefar for endelig at besøge sit hjemland, Nalhalla, men før bedstefaren dukker op, finder bibliotekarerne ham. Og denne gang har de en Scrivener med, en bibliotekar som er lige dele menneske og maskine, og som er endnu farligere end almindelige bibliotekarer.
Scriveneren er ude efter oversættelsesbrillerne som blev lavet af det sand Alcatraz fik fra sin far, og har den evne, at de kan oversætte alle sprog - selv de glemte.
Før Scriveneren får fat i Alcatraz dukker redningen op i form af Bastille, som er blevet degraderet til væbner, og to nye medlemmer af Alcatraz´ familie. Bedstefaren har fundet et spor efter Alcatraz´ far, og er taget ud for at lede efter ham, men har sendt de andre for at hente Alcatraz..
Alcatraz beslutter sig for at rejse efter ham til biblioteket i Alexandria, hvor en anden type bibliotekar vogter over alle verdens bøger. Men det er ikke ufarligt at gå op imod bibliotekarerne, og Alcatraz får brug for alle sine evner, hvis han skal overleve endnu et møde med dem, og finde sin bedstefar.

Jeg er bare vild med den her serie! Jeg hulkede af grin igennem hele første bind, og andet bind var mindst lige så morsomt.
Sproget er igen letlæst og flydende, og fyldt med ordspil, humor og fantastiske beskrivelser. Bogen er skrevet som Alcatraz´ selvbiografi, og forfatteren bryder undervejs i fortællingen samtlige regler for hvordan man skriver en historie. Der udlægges falske spor, tales direkte til læseren, er masser af forshadowing, og diskussioner om alt muligt andet - for eksempel om fantasy, henvisninger til bøger og forfattere, og historie. Resultatet er gakket, genialt og grinagtigt på en og samme tid, og jeg fløj igennem historien på ingen tid.
Bogen er fyldt med flotte illustrationer, som er med til at gøre både personer og handlinger endnu mere levende, og bag på smudsomslaget er der et kort som viser den faktiske verden, både de områder bibliotekarerne har erobret, og The Free Kingdoms. Det er både flot og gennemført, og med til at give historien det sidste pift.
Handlingen er godt skruet sammen, med så mange plottwists at det er umuligt at forudsige noget som helst, og selv forfatterens hentydninger hjælper ikke, da en del af dem ikke passer. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, venskab, familie, bøger, bibliotekarer, hemmeligheder og intriger, og hele idéen om bibliotekarernes globale sammensværgelse er både original, og, for en bibliotekar som mig, utrolig morsom. Jeg må indrømme, at jeg føler jeg er blevet snydt for nogle informationer under min uddannelse, for det er i hvert fald nyt for mig, at jeg skulle være en del af en international sammensværgelse som blandt andet skjuler sandheden om trapper, briller og ekstra kontinenter.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver og historier. Alcatraz lærer en hel del om sig selv her i andet bind, og mere om både sit eget og familiens talenter. Selvom man ikke er i tvivl om hvem der er gode og hvem der er onde, så er personerne alligevel nuancerede, og det er med til at gøre dem både virkelige og elskelige.
Alt i alt var bogen en absolut værdig efterfølger, og jeg glæder mig allerede til at kaste mig over næste bind i serien. Jeg er vild med historien, humoren og skrivestilen, og er imponeret over den måde Sanderson endnu en gang har skabt et originalt og unikt univers, fyldt med elskelige personer og anderledes magi. Er man fan af Brandon Sanderson vil man bestemt ikke blive skuffet, og særligt bibliotekarer vil elske den her serie. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside.

torsdag den 20. juli 2017

Alcatraz vs. the Evil Librarians

Alcatraz vs. the Evil Librarians er 1. bind af fantasyserien af samme navn, skrevet af Brandon Sanderson.

Alcatraz har været plejebarn hele sit liv. Han har aldrig kendt sine forældre, og har tilbragt sine snart 13 år med at flytte fra den ene plejefamilie til den anden. For hver gang han er faldet til i en familie, begynder der at gå ting i stykker - dyre ting - uden at Alcatraz gør noget for det, og plejeforældrene sender ham derfor altid videre til de næste i rækken.
Men da Alcatraz fylder 13, sker der noget nyt. Han får en pakke med posten, fra nogle der påstår at være hans forældre. Pakken viser sig at indeholde en pose med sand, og Alcatraz er ikke imponeret. Han får dog snart andet at tænke på, da han kommer til at brænde plejeforældrenes køkken ned, hvilket betyder at det er tid til at blive sendt videre til det næste hold plejeforældre.
Men den morgen han skal afhentes, dukker der en gammel mand op. Manden påstår at være Alcatraz´ bedstefar, og han siger, at posen med sand er vigtig, og for alt i verden ikke må falde i bibliotekarernes hænder. Desværre er posen blevet stjålet, og den gamle mand vil have Alcatraz med ud at finde den, før bibliotekarerne kan fremstille et våben med sandet.
Alcatraz er sikker på at den gamle mand er skør, men da den socialrådgiver der skulle hente ham forsøger at skyde ham, begynder han alligevel at tro, at der er noget om det den gamle mand siger.
Hvis Alcatraz skal overleve må han lære at bruge sine evner, for bibliotekarerne er farligere end han tror, og verdens skæbne afhænger af at han kan lære at bruge sine ødelæggende evner og få fat i posen med sand - før det er for sent.

Jeg hørte første gang om bogen fra booktuberen Connor O´Brien, og da jeg hørte titlen var jeg ikke i tvivl om, at jeg bare måtte læse serien. En serie om onde bibliotekarer, skrevet af Brandon Sanderson? Count me in! Alligevel gik der lidt tid før jeg fik fat i serien, men nu har jeg endelig fået læst første bind, og det var bestemt ventetiden værd! Jeg hulkede af grin hele vejen igennem, og fløj igennem bogens sider, mens talende dinosaurer, magiske briller og onde bibliotekarer viste vej gennem en historie om informationens magt, fortalt med en stor kærlighed til bøger og historiefortælling.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med ordspil, fantastiske beskrivelser og masser af referencer til såvel bøger som biblioteker. Actionscenerne er utroligt realistiske, og man kan som læser tydeligt se det hele for sig.
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er fyldt med cliffhangers, forshadowing, og utrolige twists, som gør historien fuldstændig umulig at forudsige, fordi personerne kommer ud for den ene absurde situation efter den anden. Bogen er spændende, og fyldt med action, magi, dinosaurer, selvkørende biler, bøger, hemmeligheder og magtkampe. Det er en historie om hvordan viden er magt, og hvordan informationer kan bruges både til at bekæmpe undertrykkere og undertrykke mennesker, men også en historie om frihed, familie og at lære sig selv at kende. Det er en historie om bøger, litteratur og underholdning, men også om forfattere, bibliotekarer og historie. Er man, som jeg, bibliotekar, vil man ikke kunne undgå at more sig over de mange referencer til de klicheer og fordomme der findes om faget - blandt andet kaldes det område bibliotekarerne kontrollerer for Hushlands, og samtlige bibliotekarer har hornbriller, kedeligt tøj og knold i nakken.
Det er endnu en gang lykkedes Sanderson at skabe et originalt univers som ikke ligner noget jeg før har læst om, og jeg er vild med idéen om magiske briller og bibliotekarerne som ærkefjenden. Ikke nok med at bøgerne har så stor en rolle som de har, Sanderson vender også op og ned på teknologien og dens historie, og skaber et univers hvor briller er magiske opfindelser, og sværd er højdepunktet af teknologi. Det er fantastisk, magisk og absurd, og er alt sammen med til at skabe et utroligt univers hvor alt kan ske, og intet er som man tror.
Personerne er fantastisk levende, og selvom de på sin vis er karikerede og klichefyldte, så er de stadig menneskelige og realistiske. Jeg er vild med Alcatraz og hans selvironi, hans mod og uvidenhed, og den måde han, på trods af at alt hvad han kender vendes op og ned, alligevel kaster sig ud i det hele. Men samtidig har han også svært ved at åbne sig, fordi han er blevet såret for mange gange. Også bipersonerne er levende, nuancerede og overraskende, og man kommer hurtigt til at holde af dem.
Jeg skal helt klart læse videre i serien, og glæder mig til at vende tilbage universet og nye absurde situationer. Bogen er et must-read for fans af forfatteren, og ikke mindst for bibliotekarer, som jeg er sikker på vil more sig lige så meget som mig. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 17. juli 2017

Kalamit

Kalamit er 3. og sidste bind af Brandon Sandersons dystopiske science fiction-trilogi Fortropperne.

Selvom det lykkedes David og Fortropperne at besejre Regalia, så var sejrens pris for høj. Prof overgav sig til sine episke evner, og under navnet Rampelys forsøger han at føre Regalias plan ud i livet. Siden Prof blev Rampelys er Fortropperne mere eller mindre gået i opløsning, og de fleste gemmer sig for ham.
Men alt er dog ikke helt tabt. David har opdaget sandheden om de episkes svagheder, og sammen med sin lille gruppe af Fortropperne har han en plan om at få Prof tilbage på det godes side. Først har de dog brug for våben, og, ikke mindst, at finde ud af hvad Profs plan egentlig er.
David har dog også et andet problem: Hans mareridt bliver mere og mere insisterende, og han begynder at frygte, at Regalia havde ret. Og over det hele lyser Kalamit...

Selvom jeg var helt vild med de første bøger i serien, så har jeg først nu fået læst sidste bind. En del af forklaringen var, at jeg ikke havde lyst til at serien skulle slutte, men nu kunne jeg ikke udskyde det længere. Jeg måtte simpelthen vide hvordan det hele endte for David og Fortropperne.
Og slutningen skuffede bestemt ikke.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor. Jeg er stadig vild med Davids sarkasme og vidunderlige sammenligninger, og beskrivelserne er fantastiske og billedskabende. Igen oplevede jeg bogen gennem tegneseriestriber i hovedet, og igen elskede jeg universet, som igen udvidede sig her i tredje bind med flytningen til en ny by, denne gang skabt af salt, og et utroligt ulækkert laboratorium. Tempoet er højt, men selvom jeg fløj igennem bogen, så blev min læsning desværre forstyrret af enkelte grammatiske fejl undervejs. Det er synd, for resten af bogen er utrolig.
Handlingen er spændende, og fyldt med action, superevner, utrolige byer, ondskab, venskab, kærlighed, frygt, hemmeligheder og valg. Sanderson har vendt superheltebegrebet på hovedet, og bruger det til at diskutere begreber som godt og ondt, magt og afmagt, frihed, hvordan magt korrumperer, og det personlige valg hver enkelt har mellem godt og ondt. Det er underholdende, tankevækkende og nervepirrende, og jeg skiftevis grinede og sad på kanten af stolen mens handlingen udfoldede sig for mig. Historien er fyldt med twists, og slutningen, som var fantastisk, kom i den grad bag på mig.
Personerne er utroligt menneskelige og levende. Selvom de episke er egocentrerede, blottede for empati og magtsyge repræsenterer de alligevel nogle af menneskets dårlige sider, og man kan som læser ikke lade være med at have en lille smule ondt af dem undervejs. David er stadig en fantastisk hovedperson. Han er intelligent, nørdet, modig, sjov, og parat til at gå igennem ild og vand for dem han holder af - bogstavelig talt. Man kan mærke at han har udviklet sig fra den første bog hvor han var drevet af hævn til sidste bind, hvor det i stedet er de mere positive følelser som venskab og kærlighed der er drivkraften. Men også bipersonerne er levende, og især Megan, som i den grad kæmper med sig selv, holdt jeg rigtig meget af. Hun har gradvist fået en større og større rolle igennem bøgerne, og samspillet med David fungerer rigtig godt. Jeg kunne også godt lide Abraham, Cody og Mizzy, og især Codys fantastiske historier fik mig til at grine gang på gang.
Kalamit var en rigtig god slutning på en fantastisk trilogi. Der er ingen tvivl om at jeg kommer til at læse bøgerne igen og igen, for historien og personerne er fantastiske, og samtidig er jeg faldet pladask for Sandersons skrivestil, og glæder mig til at læse flere af hans (mange) bøger. Kan man lide superhelte med et twists, og fortalt med masser af humor og action, så vil man elske den her serie. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 7. juli 2017

The Ultimate Hitchhiker´s Guide

The Ultimate Hitchhiker´s Guide er en samling af alle fem bind i Douglas Adams´ science fiction-serie, Hitchhiker´s Guide to the Galaxy, samt en bonusnovelle. Bogen indeholder The Hitchhiker´s Guide to the GalaxyThe Restaurant at the End of the UniverseLife, the Universe and EverythingSo Long, and Thanks for All the FishMostly Harmless, og novellen Young Zaphod Plays It Safe.

Arthur Dent er en helt almindelig mand, hvis liv er på vej til at ændre sig markant. Hans dag starter dårligt, og bliver kun værre derfra. Han vågner op med tømmermænd, efter at have opdaget, at kommunen vil rive hans hus ned - dagen før nedrivningen skal begynde. Dagen bliver værre, da bulldozerne ankommer, og Arthur har ikke andet valg, end at lægge sig i vejen for dem, hvis han skal redde sit hus.
Hans protest bliver dog afbrudt af hans nabo, Ford Prefect, som får ham overtalt til at tage med ned på pubben. Her fortæller han ham, at jorden går under lige om lidt, og det viser sig, at han har ret. For kort tid efter ankommer en flåde af rumskibe for at nedrive jorden, så der kan blive plads til en ny hypermotorvej i rummet.
Jorden går under, men ved et mærkeligt sammentræf bliver Arthur reddet, da hans nabo, Ford Prefect, viser sig at være dels et rumvæsen, og dels en journalist for rejsehåndbogen Hitchhiker´s Guide to the Galaxy, som har været strandet på jorden i 15 år. Nu er chancen der for at slippe væk, og Ford tager Arthur med sig på en noget anderledes blaffetur.
Snart er Arthur en del af et eventyr han aldrig havde drømt om, men det er ikke nemt pludselig at være galakseblaffer, når han meget hellere vil være hjemme på jorden med en kop te. Universet er bestemt ikke for sarte sjæle, og at overleve er sværere end man skulle tro.

Jeg har efterhånden haft bogen stående ulæst i reolen i over ti år, så da jeg faldt over den forleden besluttede jeg mig for at gøre det til mit sommerprojekt at få den læst. Jeg havde egentlig troet at læsningen ville tage længere tid, og blive afbrudt af andre bøger mellem hver del, men i stedet slugte jeg samtlige 815 sider på engelsk på to dage, og selvom den for mig ikke helt lever op til dens kultstatus, så kan jeg godt forstå hvorfor der er så mange der elsker den.
Sproget er flydende og fyldt med masser af selvopfundne teknologiske begreber, som er med til at give bogen dens stemning af rumeventyr, og selvom den ikke er decideret letlæst - grundet de førnævnte selvopfundne teknologiske begreber - så fløj jeg alligevel gennem siderne, hvilket skyldes dels forfatterens evne til at beskrive både fremmede planeter og jorden på en måde så man føler man er der selv, og dels at bogen er utrolig sjov. Forfatteren sammenkobler den ene absurde idé efter den anden, tilføjer en kæde af uheldige sammentræf og elskelige personer, og jeg slutresultatet er utroligt morsomt, selvom jeg synes han begyndte at gentage sig lidt henad vejen.
Handlingen i især den første bog er godt skruet sammen, og fyldt med action, absurde situationer, vanvittige uheld, rumskibe, mærkelige væsener, robotter, katastrofer og en uundværlig rejsehåndbog. I de sidste par bøger genbruges der lidt vel rigeligt af handlingen, men bøgerne er stadig sjove. Forfatteren tager en del alvorlige emner op undervejs. Dels af den filosofiske slags - hvad er meningen med livet og universet - og dels af samfundsmæssig karakter - mediernes rolle, bureaukratisering, videnskabelige eksperimenter, korruption - og behandler dem med både humor og alvor á la Terry Pratchett. Det fungerer rigtig godt, og er med til at give historien dybde og gøre den til andet og mere end et vanvittigt rumeventyr.
Personerne er levende og menneskelige, og man kommer som læser hurtigt til at holde af dem. Hovedpersonen, Arthur, er en helt almindelig mand som bare gerne vil være i fred, leve et stille og roligt liv, og drikke sin te. Han er sympatisk, venlig, akavet og stille, og absolut ikke rustet til et liv fyldt med action, men alligevel tager han udfordringerne op og gør sit bedste for at hjælpe. Bipersonerne er der mange af, og nogle af dem man især lærer at kende er Ford Prefect, Arthurs udenjordiske nabo, som er rodløs og halvkriminel, men sætter alligevel en ære i sit arbejde, og har et udpræget festgen. Hans fætter, Zaphod, er decideret kriminel, svindler og uhyre charmerende, og selvom han gerne vil undgå ansvar, så stiller han alligevel op når det gælder. Trillian er eventyrlysten, modig, intelligent, og, af uforklarlige årsager, forelsket i Zaphod. Og så er der den deprimerede robot Marvin, som jeg bare ikke kunne lade være med at elske.
Selvom bogen for mig ikke helt levede op til mine forventninger, så er jeg glad for at have fået den læst, og kan man lide absurde fortællinger med masser af rumvæsener, robotter og humor, så kan jeg absolut anbefale serien.