søndag den 15. juli 2018

Non Lon Don 1+2

Non Lon Don 1+2 er en fantasybog skrevet af China Miéville.

Zanna og Deeba er bedste veninder. De er 12 år, og lever helt almindelige pigeliv. Næsten da, for der er begyndt at ske mærkelige ting omkring Zanna. Dyr bukker for hende, og mærkelig grafitti med hendes navn dukker op rundt i byen.
Og da en paraply udspionerer hende efter et biluheld, er Zanna og Deeba enige om, at der er et eller andet helt galt. Zanna beslutter sig for at følge efter paraplyen, og snart befinder Zanna og Deeba sig i et parallelunivers kaldet Non Lon Don, beboet af besynderlige væsener og kasserede genstande fra London.
Non Lon Don er dog ikke ufarligt. En farlig modstander kaldet Smoggen er i gang med at kvæle byen og dens indbyggere, og kun Zanna er i stand til at standse Smoggen. En gammel profeti udpeger nemlig hende som den udvalgte, kaldet Swhazzy, og nu er det op til hende (og Deeba) at standse Smoggen før både Non Lon Don og London bliver kvalt i giftige gasser.
Men er det nok at være udvalgt?

Den her bog (som af uvisse er årsager er blevet delt i 2 på dansk) har stået ulæst på min reol i flere år, men nu fik jeg den endelig læst. Og den var faktisk rigtig god.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren leger i den grad med ordene i form af ordspil og omrokeringer, hvilket må have gjort den svær at oversætte. Det er nu lykkedes ganske glimrende, og selvom ikke alle ordspil kommer til deres ret i oversættelsen, så kan jeg stadig genkende de engelske originalord nok til at forstå hele meningen. Derudover er bogen fyldt med syrede illustrationer, som hjælper med til at gøre universet levende.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med spænding, action, bøger, skraldespandsninjaer, kødædende giraffer, forurening, profetier, valg, venskab, liv, død, magi og kampen mod det onde. Historien minder om en moderne Alice i Eventyrland, med et stænk af Neil Gaiman, samtidig med at den er helt sin egen. Universet er syret, absurd, magisk, og alligevel genkendeligt, og selvom moralen om forurening er lige tyk nok, så kan historien bære det temmelig tunge budskab, og jeg er ret vild med den måde fantasyklicheen om "Den Udvalgte" bliver brugt på.
Personerne er levende og menneskelige, og selv de ikke-menneskelige personer er godt skrevet, med tydelige personligheder og følelser. Det er et meget broget persongalleri forfatteren har fundet frem, og jeg er især vild med mælkekartonen Kærne. Også Zanna er jeg glad for, og jeg elskede Deeba, som er den der udvikler sig mest på pigernes tur til Non Lon Don. I starten står Deeba lidt i skyggen af sin betydningsfulde og populære veninde, men efterhånden som hun begynder at tro på sig selv, udvikler hun sig til en modig, intelligent og handlekraftig person. Af bipersoner kan især nævnes halvspøgelset Hemi, bogen og konduktøren Jones, men også Paraplyssimoen og Smoggen selv er interessante personer.
Alt i alt var det en rigtig god bog med interessante temaer, et gennemført og syret univers, og elskelige personer. Det vil nok ikke være en bog for alle, men er man vild med Alice i Eventyrland og Gaimans Neverwhere, kan bogen klart anbefales. Jeg var i hvert fald godt underholdt, og kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

torsdag den 12. juli 2018

TomeTopple #3 -status

*Reklame - indholder anmeldereksemplarer*

Selvom der stadig er nogle timer tilbage af denne omgang TomeTopple, ved jeg, at jeg ikke når at læse mere, og derfor vil jeg allerede nu gøre status.
Selvom jeg denne gang havde ferie noget af tiden, så gik det overhovedet ikke som jeg havde tænkt mig. Faktisk endte denne omgang TomeTopple med at være min mest skuffende runde indtil nu, trods (eller måske på grund af) en meget ambitiøs TBR. Jeg er nemlig endnu ikke helt kommet mig over min manglende læselyst fra juni, og derfor var det nok heller ikke helt gennemtænkt, at jeg lagde ud med en så stor TBR, da det dels gav mig for mange valgmuligheder i forhold til hvad jeg skulle læse, og dels lagde en del pres på mig, som bare ikke passede ret godt sammen med manglende læselyst.
I stedet for mine TBR-bøger, fik jeg læst tre tynde bøger, og jeg føler, at læselysten endelig er ved at vende tilbage - selvom det ikke blev helt i tide til TomeTopple. Det lykkedes mig heldigvis også at få læst en enkelt af bøgerne fra min TomeToppleTBR, så jeg fik da gennemført, selvom jeg gerne ville have læst lidt flere bøger fra min TBR.

I alt havde jeg 9 bøger på min TBR. Bøgene var:

Peter V. Brett:
Den tatoverede mand (Demon Cycle 1) 690 sider.
Ørkenspyddet - del 1 (Demon Cycle 2,1) Anmeldereksemplar fra DreamLitt. 551 sider.

Erika Johansen: Tearlings skæbne (Dronningen af Tearling 3) Anmeldereksemplar fra People's Press. 502 sider.

Tomi Adeyemi: Solstenen (Children of Blood and Bone 1) Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. 509 sider.

Rick Riordan:
The Lost Hero (Heroes of Olympus 1) 551 sider.
The Son of Neptune (Heroes of Olympus 2) 521 sider.
The Mark of Athena (Heroes of Olympus 3) 584 sider.
The House of Hades (Heroes of Olympus 4) 597 sider.
The Blood of Olympus (Heroes of Olympus 5) 514 sider.
Heraf fik jeg læst en enkelt af bøgerne, nemlig:

Erika Johansen: Tearlings skæbne (Dronningen af Tearling 3) Anmeldereksemplar fra People's Press. 502 sider. 

Som nævnt i mit første TomeTopple-indlæg var der 5 udfordringer man kunne deltage i. Udfordringerne var:

1. Læs mere end en bog.
2. Læs en graphic novel
3. Læs en bog der er del af en serie.
4. Buddyread en bog.
5. Læs en voksenbog.

Af disse fik jeg gennemført en enkelt, nemlig nr. 3: Læs en bog der er del af en serie. Fra starten havde jeg planer om at gennemføre nr. 1, 3 og 5, men det blev altså kun til den ene af dem. 

Ialt fik jeg læst 502 sider til denne runde TomeTopple, hvilket er langt fra de 5019 sider jeg havde håbet på. Jeg fik også gennemført en enkelt af udfordringerne.
Selvom det ikke gik så godt denne gang, er jeg dog ikke i tvivl om, at jeg skal deltage i TomeTopple igen, for jeg synes stadig, det er en god anledning, til at få læst nogle af de tykkere bøger i reolen. Forhåbentlig har jeg mere læselyst næste gang, så jeg kan få læst lidt flere af bøgerne fra min TBR. 

Var der nogle af jer der var med? Og hvordan gik det for jer? 

tirsdag den 10. juli 2018

Cosmere Book Tag

Jeg har set dette Book Tag cirkulere på booktube, og da jeg selv er stor Brandon Sanderson fan (selvom jeg langt fra har læst alle hans bøger endnu), tænkte jeg, det kunne være sjovt at kaste mig ud i det, nu hvor jeg har ferie, og har overskud til at lave nogle af de lidt anderledes blogindlæg. 
Tagget er opfundet af Shelby fra kanalen Read and Find Out, og hendes originale video kan ses her

1. Elantris: A book or series where the magic fails its people 
Den første serie jeg kommer til at tænke på, er trilogien Shades of Magic af V.E, Schwab. I serien findes der fire parallelle London' er, Sort, Hvid, Rød og Grå. I Grå London findes der slet ikke magi. I Rød London findes der magi, og langt de fleste har adgang til den. I Hvid London er magien fordærvet, og der er ikke ret meget af den. Og Sort London har magien ødelagt, så hele den verden er død. Især i de sidste to London' er må magien siges at have fejlet deres folk. Hvid London er døende fordi magien er ved at forsvinde, og Sort London er helt død, fordi magien tog overhånd. 

2. Mistborn: Your favorite ragtag gang 
Jeg er lidt i tvivl om, hvad der menes med "ragtag", men har taget det som en forskelligartet gruppe. Og det får mig til at pege på gruppen fra DragonLance Krøniker-serien, som består af en halvelver, en dværg, en troldmand, en kriger, en ridder, en kropige, to barbarer og en kendar, som sammen må tage kampen op mod Mørkets Dronning. Serien er klassisk high fantasy bygget på rollespil, og fyldt med klicheer. Det er en af de serier jeg har læst igen og igen da jeg var yngre. Selvom den ikke er stor litteratur, og selve DragonLance-franchisen efterhånden har taget overhånd, er den oprindelige trilogi stadig underholdende. 

3. Warbreaker: An interesting family dynamic 
En af mine absolutte yndlingsbøger er De syv magter af Diana Wynne Jones, hvor der optræder en temmelig dysfunktionel familie, som må siges at have en interessant indbyrdes dynamik. Hovedpersonen Howard bor i en by, styret af syv søskende, som alle er magikere. De syv søskende bekriger hinanden indbyrdes i et forsøg på hver især at få mere magt, og Howard og hans familie bliver uforvarende en del af magtkampen. Bogen er både morsom og spændende, og kan kun anbefales. 

4. Stormlight Archive: The biggest book you've read, and the biggest book on your TBR 
Hvis ikke det var fordi den udgave jeg læste af En konges vej (første bind i Stormlight Archives, på dansk Størmlysfortællingerne) var opdelt i to bind, ville den uden tvivl have indtaget pladsen som den største bog jeg har læst, da den i den samlede udgave (på amerikansk) er på 1007 sider. I stedet går førstepladsen til Jordens søjler af Ken Follett på 984 sider. 
Den største bog på min TBR er A Dance of Dragons, femte bind af A Song of Ice and Fire, af George R.R. Martin på hele 1184 sider. Der går dog et stykke tid, før jeg når til den, da jeg stadig mangler at læse de første bind i serien. 

5. Alloy Era: A series continuation (or prequel/sequel) you didn't like as much as the original 
Jeg var meget skuffet over Arven, fjerde og sidste bind i serien af samme navn, af Christopher Paolini. Jeg elskede ellers de første bind i serien, men slutningen ødelagde fuldstændig sidste bind for mig. 

6. White Sand: An underdog you root for 
Det må være Briar fra serien Circle of Magic af Tamora Pierce. Briar er tidligere gadedreng og tyv, og står til at blive sendt til enten minerne, galejerne, eller et endnu værre sted, da han for tredje gang bliver taget som tyv. Men i sidste øjeblik bliver han reddet, og i stedet sendt til Spiralcirklens Tempel, for at lære at bruge sin magi. Briar er intelligent, loyal, stædig, og har et stort hjerte. Men hans fortid og smarte mund giver ham ofte problemer, og han må lære at stole på andre, hvis han skal overleve i templet. 

7. Arcanum Unbounded: Your favorite anthology (collection of short works) 
Jeg læser ikke ret mange antologier, og har derfor svært ved at pege på en favorit. Men det tætteste jeg kommer på en, er nok The Penguin Book of Vampire Stories, redigeret af Alan Ryan. Bogen samler vampyrnoveller og uddrag fra bøger fra 1816 til 1984, og historierne giver et interessant blik på hvordan den litterære vampyr har udviklet sig igennem tiden. 

8. Investiture: Coolest magic system 
Her har jeg svært ved at pege på et. Jeg synes nemlig ikke rigtig jeg har læst nogle bøger, hvor magisystemerne er forklaret nok, til at de skiller sig ud (endnu. Jeg har nemlig store forhåbninger til magisystemet fra Stormlysfortællingerne). Det tætteste jeg kommer er nok magien fra Abhorsen-serien af Garth Nix, hvor Abhorsen bruger klokker til at mane de døde i jorden, og kontrollere den frie magi. 

9. Shadesmar: A book with alternate realms 
Her er det igen Diana Wynne Jones' bøger som dukker op i tankerne. Mange af hendes bøger leger med andre verdener, og det gælder i særlig grad for hendes Chrestomanci-serie. I første bind, Christopher Chants ni liv, finder Christopher ud af, at han kan rejse til andre verdener om natten. Christopher er nemlig født med ni liv, og derfor udset til at blive den næste Chrestomanci, som skal forsøge at holde de forskellige verdener adskilt, og afholde skruppelløse magikere fra at plyndre de andre verdener. Men det er ikke alle, der er lige begejstrede for Chrestomanci, og Christopher får hurtigt fjender. Fjender, som er tættere på ham, end han troede. 

10. Who do you tag?
Jeg tagger alle der elsker Brandon Sandersons bøger, og som har lyst til at lave tagget. 

søndag den 8. juli 2018

Tearlings skæbne

Tearlings skæbne er 3. og sidste bind af Erika Johansens dystopiske fantasytrilogi Dronningen af Tearling.

Reklame - Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget People's Press

For at redde sit folk fra morternes hær, har Kelsea overgivet sig til Den Røde Dronning, og givet hende safirerne. Hun har overgivet ansvaret for riget til Morgenstjerne, og er nu selv på vej til Mortmesne, og en ukendt skæbne.
Morgenstjerne forsøger, efter bedste evne, at styre Tearling, og følge Kelseas ønsker om at rydde op i hovedstanden, men har både adelen og Den Hellige Fader imod sig. Sidstnævnte ønsker at overtage magten, og det lykkes ham langsomt at opildne folket mod dronningens mænd. Men Den Hellige Fader har også andre planer, og han finder hjælpen et uventet sted.
Mens Tearling forsøger at overleve uden sin dronning, forsøger Tearlings dronning at overleve i Mortmesnes fangekældre. Den Røde Dronning forsøger af al magt at få safirerne til at virke for sig, men uden held, og imens plages Kelsea stadig af syner fra fortiden, og hvad der skete, efter Udvandringen.
Mortmesne er dog langtfra et sikkert sted at opholde sig, for oprøret ulmer både blandt almindelige borgere og i hæren, som ikke fik det ønskede bytte ud af invasionen af Tearling. Den Røde Dronning er ved at miste grebet om sit folk, og endnu værre: En gammel fjende rører på sig i nord. En fjende, som både er ude efter Den Røde Dronning - og Kelsea.

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg læste andet bind i trilogien, og det kunne jeg godt mærke. For selvom jeg sagtens kunne huske handlingen, så havde jeg glemt en del af personerne, og det tog mig derfor et stykke tid, før jeg for alvor var tilbage i universet og historien.
Selvom jeg er ret vild med historien og universet, så var jeg desværre ikke begejstret for dette afsluttende bind. Ikke fordi bogen er dårlig, men fordi slutningen desværre anvendte en af mine absolutte hade-klicheer, og det ødelagde lidt historien for mig, og gjorde, at den ikke nåede helt op på niveau med de foregående bind. Samtidig havde jeg lidt samme problem med bogen som med toeren, da springene i tid mellem fortid og nutid gjorde det svært for mig at følge handlingen.
Når det så er sagt, så var der også en hel del gode ting i den her bog. Sproget er letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser sendte til tider kuldegysninger ned ad ryggen på mig, fordi de var så virkelighedstro. Bogen er markant mørkere end sine forgængere, og hvor der var en del humor i især det første bind, så var den overordnede stemning i denne bog mørk, dyster og desperat. Der er helt klart mere action i dette bind, og det betyder også, at det er så som så med de litterære referencer, som det myldrede med i de foregående bind, og som jeg elskede af hele mit bibliotekar-hjerte.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, magi, oprør, magtbegær, hævn, idealisme, forræderi, religion, intriger, hemmeligheder, kærlighed, opofrelse, loyalitet, død og kampen for overlevelse. Blandingen af science fiction, dystopi og fantasy fungerer rigtig godt, og man tror virkelig på det samfund som forfatteren har skabt, og som er ret unikt for de fantasybøger jeg har læst. Det er en historie om hvordan idealisme kan vendes til et mareridt, problemerne med utopier, fortidens magt, had, og hvordan religion og tro kan bruges til at kontrollere og korrumpere folk.
Personerne er levende og menneskelige, og forfatteren formår i den grad at skrive nuancerede karakterer med sorger, fejl og styrker, så man tror på og føler med dem. Kelsea udvikler sig endnu mere i dette bind. Hun må for alvor lære at stå på egne ben, og finde sin indre styrke, samtidig med, at hun opdager, hvad der egentlig skete efter Udvandringen, og hvorfor det gik som det gik. Af bipersonerne er især Katie, pigen fra fortiden, som tilhører den første generation efter Udvandringen, og gennem vis øjne læseren følger Tearlings opståen og sammenbrud, en interessant person. Hun er stærk, idealistisk, og splittet mellem troen på William Tears drøm, og sin barndomsven. Derudover er jeg stadig ret vild med Den Røde Dronning, som, trods magtbegær, hårde metoder og kynisme, er en utrolig nuanceret person, som jeg ikke kunne lade være med at have en lille smule ondt af.
Ligesom de første to bind er denne bog utrolig flot, og jeg er vild med designet af smudsomslaget med dets skinnende røde skrift og snirkler. Også den nøgne bog er smuk, med et metallisk rødt design på ryggen, og et kort over Tearling og dets omgivende lande indeni. Det er virkelig gennemført, og man kan mærke, at der er kælet for detaljerne.
Selvom jeg var skuffet over slutningen, så var jeg stadig vild med personerne og universet, og, ikke mindst, den unikke blanding af fantasy, dystopi og science fiction. Kan man lide mørke fantasyfortællinger med interessante personer og et unikt univers, og elskede man de første bind i serien, kan denne bog bestemt anbefales.

lørdag den 7. juli 2018

Mid Year Book Freak Out tag

Jeg har efterhånden set dette tag hos en del både danske og udenlandske booktubere og bogbloggere, og da jeg synes, det er en fin måde at samle op på det første halvårs læsning, tænkte jeg, at jeg også ville besvare det. Bogtagget er oprindeligt lavet af en booktuber, men har efterhånden en del år på bagen, og jeg er ikke klar over hvem der præcist har opfundet det. Jeg har selv oversat spørgsmålene fra engelsk til dansk.

1. Bedste bog du har læst indtil videre i 2018
Uden tvivl En konges vej, Del 2 (Stormlysfortællingerne 1,2) af Brandon Sanderson. Jeg er vild med hans univers, og venter allerede spændt på at næste bind i serien bliver oversat. 

2. Bedste fortsættelse du har læst indtil videre i 2018
Jeg har læst en hel del fortsættelser i 2018, men den der skiller sig mest ud, er nok Intensity (Chronicles of Nick 8) af Sherrilyn Kenyon. Det er sidste bind i serien, og det lykkes forfatteren at afslutte historien på en sådan måde, at det passer ind i hendes overordnede Dark-Hunter-serie, uden at det virker kunstigt. Jeg var meget spændt på, hvordan hun ville gøre det, og meget tilfreds med slutningen. 

3. Ny udgivelse du gerne vil læse, men ikke har fået læst endnu
Der er mange, men en af dem jeg glæder mig til at læse, er Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas 2) af Julie M. Day. Bind et var en af mine bedste læseoplevelser sidste år, og jeg har derfor store forventninger til andet bind. 

4. Mest ventede udgivelse for anden halvdel af året
Uden tvivl Ravnenes hvisken 3 af Malene Sølvsten. Jeg er så spændt på at finde ud af hvordan Annes historie ender. 

5. Største skuffelse
Madeleine L'Engles A Wrinkle in Time. For mig var den alt for amerikansk, og temmelig bedaget, med en historie der ikke hang rigtig sammen, og jeg forstår slet ikke, at den har fået status af klassiker. En anden bog der skuffede mig, var Six of Crows af Leigh Bardugo. Den var ikke dårlig, men levede for mig slet ikke op til den megen hype, og de tårnhøje forventninger, jeg havde til den. 

6. Største overraskelse
Reckless (Mirrorworld 1) af Cornelia Funke. Jeg har haft bogen stående ulæst på min reol i en del år, og havde bestemt mig til, at den enten skulle læses i år, eller gives væk. Og så endte den med at overraske mig så positivt, at jeg nu har købt efterfølgerne til den, og næsten ikke kan vente med at få dem læst. 

7. Ny yndlingsforfatter (Debutforfatter eller ny for dig)
Jessica Townsend overraskede mig i den grad med Morrigan Crows magiske prøvelser (Nevermoor 1), og hun er uden tvivl en forfatter, jeg vil holde øje med i fremtiden. Foreløbig glæder jeg mig helt vildt, til andet bind udkommer til efteråret (på engelsk - den kommer vist først på dansk i 2019).

8. Nyeste boglige crush
Pas. Men jeg er stadig vild med Nick fra Chronicles of Nick

9. Nyeste yndlingskarakter
Det må vist være Taykyn fra Tusmørkets Søn af Mads Schack-Lindhardt. Han er utroligt nuanceret, og så kan jeg godt lide den måde han er fanget mellem lyset og mørket. 

10. Bog der fik dig til at græde
Hunden der troede den var en isbjørn af Emil og Cecilia Blichfeldt. En fuldstændig fantastisk billedbog som jeg læste til forårets readathon, og som jeg fik tilsendt som en gave fra forlaget Calibat. Bogen er ikke anmeldt på bloggen, da jeg ikke anmelder billedbøger. 

11. Bog der gjorde dig glad
How To Marry A Werewolf af Gail Carriger. Der er et eller andet ved steampunk, og i særdeleshed Carrigers bøger, der bare gør mig glad. Og især denne novelle fik mig til at løfte på smilebåndene, og efterlod mig med en indre glæde. 

12. Bedste filmatisering du har set i år
Jeg har ikke set en decideret filmatisering i år, medmindre man tæller superheltefilm med. Og blandt dem, er det nok Thor: Ragnarok jeg vil fremhæve som den bedste, simpelthen fordi den var et friskt pust - nå ja, og så fordi, Loki. 

13. Bedste anmeldelse du har skrevet i år. 
Jeg synes egentlig ikke der er en anmeldelse, der skiller sig ud, og er bedre end de andre, så i stedet vil jeg pege på den samtale jeg havde med Julie M. Day i starten af juni. Det var nemlig et rigtig sjovt indlæg at lave, og jeg er rigtig glad for resultatet.

14. Den smukkeste bog du har købt indtil videre (eller fået)
Jeg kan simpelthen ikke nøjes med at vælge en, da jeg har købt flere smukke bøger, som skiller sig ud, i det første halvår. I stedet vælger jeg at pege på disse fire, som hver for sig er noget helt specielt:
The Snow Queen and Other Winter Tales (Barnes and Noble Classics)
Hans Christian Andersen: Classic Fairy Tales (Barnes and Noble Classics)
Christina Rossetti: Goblin Market and Selected Poems (The Folio Society)
J.R.R. Tolkien: The Hobbit (The Folio Society)

15. Hvilke bøger skal du have læst ved årets slutning.
Der er alt for mange jeg gerne vil have læst, men 5 bøger jeg ved, jeg skal have læst, inden året er slut, er de tilbageværende bøger i min årslæsestak. Jeg mangler pt. at læse:
China Miéville: Non Lon Don (Del 1+2)
G.P. Taylor: Skyggemaner
Kasper Hoff: Solbarnet
Sally Gardner: Jeg, Coriander
D.M. Cornish: Hittebarnet (Monsterblod 1)

Derudover mangler jeg at læse 47 bøger, for at nå mit Goodreadsmål på 130, hvilket også burde være muligt at nå. 
Da jeg er noget sent ude, og flere allerede har lavet tagget, vælger jeg ikke at pege på nogen bestemt, men har I lyst, er I meget velkomne til at kaste jer ud det.