Påskekonkurrence

(Reklame - præmie sponsoreret af forlaget Alvilda)

Det er påske, og i den anledning sætter jeg, i samarbejde med forlaget Alvilda, en lækker påskepakke på højkant.

Pakken indeholder bogen Dommedagsbjergene af Mette Finderup, sponsoreret af forlaget Alvilda, og lækre påskeæg. Dommedagsbjergene er femte bind af serien A.S.P.E., men da bøgerne ikke skal læses i rækkefølge, kan også nye læsere sagtens springe på her.

I kan deltage i konkurrencen her på bloggen, på bloggens Facebook eller på Instagram. I kan også vælge at deltage alle tre steder, for flere lodder i puljen.

For at deltage, skal I:

• Skrive, hvad I skal læse i påskeferien. Husk også at skrive en mailadresse i kommentaren, hvor jeg kan kontakte jer, hvis I vinder.
• Have en dansk adresse, som præmien kan sendes til.

Vinderen trækkes tirsdag 30. marts klokken 16, og får direkte besked. 

*Konkurrencen er slut, og vinderen har fået besked.*

TFF Readathon #3

Så er der ikke længe, til årets TFF Readathon går i gang. 
TFF readathon er et readathon for alle, der elsker fantasy, og har man lyst, kan man deltage i de forskellige challenge-baserede lodtrækninger undervejs om fede præmier. Er man medlem af en af The Fantasy Fellowship-læsekredsene rundt om i landet, er der også mulighed for at deltage i ekstralodtrækninger læsekredsene imellem. 
Det er fjerde gang readathonet afholdes, da der sidste år blev afholdt en særlig udgave under den digitale Fantasyfestival i september, foruden det almindelige readathon i marts. Og da jeg er med til at planlægge readathonet, har jeg selvfølgelig tænkt mig at læse med, selvom jeg ikke deltager i lodtrækningerne. 
Readathonet starter mandag 29. marts klokken 00.01 og slutter søndag 4. april klokken 23.59, hvilket samlet giver næsten en uge til at læse i. Og da readathonet denne gang ligger samtidig med påsken, er der god tid til at kaste sig over bøgerne. 
Deltagelse i readathonet foregår primært via Instagram og Facebook-begivenheden, men medlemmer af de forskellige læsekredse har også mulighed for at deltage på anden vis, ved samlet at opgive deltagernes læsning. Læs mere om hvordan det foregår her. 
Man kan følge med under hashtaggene #thefantasyfellowship, #tffreadathon, #tffreadathon21 og #fantasyfestival, som også skal bruges, hvis man lægger billeder op på Instagram undervejs af de læste bøger og løste challenges. 

Reglerne for readathonet enkle:

- Al litteratur skal være fantasy
- Man må gerne mikse challenges
- Graphic novels / tegneserier tæller med
- Lydbøger tæller det antal sider som den fysiske bog tæller
- Deltager du i en challenge, skal bogen være startet og afsluttet inden for readathon-perioden.

Der er 9 forskellige challenges, man kan vælge at deltage i. De er:

1. Læs en serie
2. Læs en standalone
3. Læs en dansk fantasybog
4. Læs en bog med grønt på forsiden
5. Læs en bog med Elvere
6. Læs en urban Fantasy
7. Læs en bog med en voksen person i hovedrollen
8. Genlæs en af dine yndlingsbøger
9. Læs en bog der blev udgivet før du blev født

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Jeg har sammensat en temmelig ambitiøs TBR, da der med påsken er et par ekstra hele læsedage denne gang. Min TBR ser sådan her ud:

Kathrine Skovgaard: Basismagi C. 319 sider. 
Challenges dækket: Læs en standalone, Læs en dansk fantasybog. 
Jeg købte bogen til Fantasyfestivalen i 2019, men har ikke fået læst den endnu. Og da den samtidig er en del af min A-Z TBR, kan jeg slå indtil flere fluer med et smæk. 

J.R.R. Tolkien: Hobbitten. 274 sider. 
Challenges dækket: Læs en standalone, Læs en bog med grønt på forsiden, Læs en bog med Elvere, Læs en bog med en voksen person i hovedrollen, Genlæs en af dine yndlingsbøger, Læs en bog der blev udgivet før du blev født.

Hobbitten er en af mine absolutte yndlingsbøger, og den bog, der vakte min kærlighed til fantasygenren. Det er efterhånden nogle år siden, jeg sidst læste den, så jeg tænker, det må være på tide med en genlæsning. Og da den første gang blev udgivet i 1937, dækker den, i modsætning til de nyere bøger på min TBR, også den sidste challenge. 

Hanne Rump: 
Hemmeligheden (Sif og Ulvefolket 1) 129 sider. 
Lærlingen (Sif og Ulvefolket 2). 141 sider. 
Heksekraft (Sif og Ulvefolket 3). 143 sider.
Formskifteren (Birk og Ulvefolket 1). 197 sider. 

Bøgerne er anmeldereksemplarer fra Forlaget Krabat. 

Challenges dækket: Læs en serie, Læs en dansk fantasybog, Læs en bog med grønt på forsiden.
Selvom den sidste bog ikke gælder til serieudfordringen, og ikke alle bøgerne har grønt på forsiden, så er de alle af en dansk forfatter, og samtidig tænker jeg, det vil være rart også at have nogle lidt tyndere bøger med på min TBR.

Sidsel Sander Mittet:
Smagen af aske (Bjergtaget 2). 397 sider. 
Jordmassens dronning (Bjergtaget 3). 474 sider. 

Challenges dækket: Læs en dansk fantasybog, Læs en bog med Elvere, Læs en bog med en voksen person i hovedrollen.

Et af årets projekter er at få afsluttet flere serier, og da Sidsel Sander Mittet er en af mine yndlingsforfattere, stod den her trilogi højt på listen. At den passede med tre challenges rykkede den straks højere op, og jeg håber, at nå i mål med den i løbet af readathonet. 

Jim Butcher:
Peace Talks (The Dresden Files 16). 340 sider. 

Battle Ground (The Dresden Files 17). 418 sider. 

Challenges dækket: Læs en urban Fantasy, Læs en bog med en voksen person i hovedrollen. 

En af mine yndlingsserier er The Dresden Files, og sidste år udkom der hele to bind i serien. Jeg håber at få læst dem begge i løbet af readathonet, så jeg kan komme ajour med serien. 

Som I kan se, har jeg valgt at doble op på challenges, og valgt en blanding af tykke og tynde bøger, med en overvægt af danske bøger. I alt er min TBR på 2832 sider fordelt på 10 bøger. Selvom det lyder af meget, så burde jeg, med adskillige fridage forude, kunne nå igennem min TBR, hvis min indre tidsplan holder. Og skulle det modsatte ske, og jeg løber tør for læsestof, så har jeg heldigvis masser af bøger i reolen, som jeg kan supplere med. Jeg tvivler dog på, at det bliver aktuelt. 

Nu er der så bare tilbage at vente på, at det bliver mandag. Jeg er klar!

Kender I The Fantasy Fellowship? Og har I planer om at deltage i readathonet?

Sagaen om Sejd

Sagaen om Sejd er en fantasytegneserie skrevet og illustreret af Niels Hovmand-Hansen. 

Tegneserien er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Stregfabrikken.

Krigeren Gretter er blevet fredløs, og rejser rundt i landet Embla, som er plaget af mystiske udyr. Ingen ved, hvorfra udyrerne kommer, og Gretter overlever ved at slå dem ihjel. 
Da han kommer til gården Sandhauge, bliver han endnu en gang bedt om at hjælpe. Men der er mere på spil end udyr, og snart står Gretter over for sin livs kamp. 

Det er sjældent jeg anmelder tegneserier, men jeg sagde alligevel ja, da forfatteren spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde den her. Desværre var den ikke noget for mig, hvilket mest skyldtes tegnestilen, som jeg havde svært ved at forlige mig med.
Sproget er letlæst, og dialogerne fungerer fint. Navne, stednavne og begreber er tydeligt inspireret af nordisk mytologi, og det gav det fremmedartede univers noget velkendt, som fungerede rigtig godt. 
Personligt kunne jeg godt have brugt lidt mere worldbuilding, og lidt mere forklaring på vølvernes magi, men det er mere en personlig præference end en mangel ved historien, da jeg næsten aldrig kan få worldbuilding nok. 
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er fyldt med action, spænding, forræderi, magi, mystiske udyr, hævn, ondskab, blodige kampe og mod. Jeg kunne dog godt have tænkt mig lidt mere uddybning undervejs, da det hele gik lidt for hurtigt for mig, og jeg havde lidt svært ved at gennemskue baggrunden for konflikten mellem vølverne. 
Personerne er levende, men jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere baggrundshistorie for dem, da jeg aldrig helt følte, jeg kom ind under huden på dem, og især hovedpersonen Gretter havde jeg det svært med. Hans grove sprog og opførsel gjorde det svært for mig at heppe på ham, til trods for det mod han udviste undervejs, og for mig virkede han ikke helt troværdig, da jeg ikke forstod, hvorfor han opførte sig, som han gjorde. Til gengæld syntes jeg det var fedt, at der var så mange stærke kvindelige bipersoner, og selvom jeg ikke helt forstod vølvernes kræfter, så var jeg ret vild med deres mod, og sammenholdet mellem Hylla og Groa. 
Desværre havde jeg det virkelig svært med tegnestilen, som på ingen måde var min kop te. Personernes ansigtsudtryk virkede stive, og der manglede variation i ansigtsudtrykkene, som var meget ensartede, og gjorde det svært at skelne mellem personerne. Proportionerne på kroppene var en anelse flydende, og kroppenes bevægelser virkede ikke altid lige godt. Baggrundene er meget enkle, og mange steder tomme, med kun en baggrundsfarve, hvilket fik personer og scener til at fremstå endimensionelle og flade. Mit største problem var dog farvelægningen. Udover at det meget er de samme farver, der går igen, så virkede farverne på mig uharmoniske, og skar mod hinanden, og de mange flader i samme farve gjorde, at det hele virkede livløst og fladt, trods masser af actionscener. 
Sagaen om Sejd var, trods et godt sprog, interessant univers og masser af action, desværre ikke noget for mig, og især tegnestilen havde jeg det virkelig svært med. Der er ingen tvivl om, at forfatteren har lagt masser af kræfter i tegneserien, og derfor er jeg også virkelig ked af, at jeg ikke bryder mig mere om den. Men smag og behag er jo forskellig, og især hvad angår tegnekunst. 

Odis forbandelse

Odis forbandelse er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Hunulvens klan, skrevet af Maite Carranza.

Anaid har endelig fået at vide, hvem hendes far er, og er begejstret for at møde ham. Men hendes mor deler på ingen måde hendes følelser, og er sikker på, at Gunnar vil forråde dem til hans mor, isens herskerinde. Da Balaat angriber dem, må Anaid for første gang bruge magtens scepter. Men hun er langtfra parat, og i stedet overtager scepteret hendes vilje, før det forsvinder. 
Kort efter opdager Anaid, at hendes mor og resten af klanen har blandet sig i hendes forhold til Roc, og rasende beslutter hun sig for at forlade sin mor, og vende tilbage til sin landsby, så hun kan få Roc, og scepteret, tilbage. 
Men alt går skævt, og det lykkes i stedet Anaid at udløse Odis forbandelse over sig selv. Snart er både Odish og Omarheksene efter hende, og Anaid må tage et valg mellem de to folk, hvis blod løber i hendes årer. Heksenes krig er begyndt. 

Jeg må indrømme, at den eneste grund til, at jeg fik færdiglæst bogen her, var stædighed og trodslæsning, for jeg brød mig virkelig ikke om hovedpersonen, og samtidig følte jeg, at plottet faldt fra hinanden undervejs, hvilket gjorde afslutningen på trilogien til en skuffende læseoplevelse. 
Sproget er letlæst og flydende, og selvom sprogvalget stadig er noget gammeldags i forhold til bogens tid, så fungerede det faktisk meget godt. Og beskrivelserne var rigtig gode. 
Handlingen var til gengæld noget rod. Plottet hang ikke rigtig sammen, men fortabte sig i mystiske og unødvendige sideplots, afbrudt er lidt for belejlige plottwists og ukendte bipersoner, der dukkede op og reddede dagen i sidste øjeblik. Selvom der var masser af spænding, kærlighed, intriger, forræderi, action, magi og venskab, så fangede jeg aldrig helt den røde tråd, og den store fortælling om liv og død, ældgamle profetier, hemmeligheder og familie gled i stedet ud i fordomme, hykleri og hvad der føltes som rene tilfældigheder. At jeg samtidig havde virkelig svært ved at skelne mellem de gode og onde hekse, da begge sider opførte sig problematisk (Odishheksene slår ihjel, mens Omarheksene kontrollerer folk - inklusiv deres familier - med magi), gjorde det ikke bedre, da jeg havde virkelig svært ved at heppe på nogen af dem. 
Personerne er levende og menneskelige, men desværre var de eneste, jeg rigtigt brød mig om, Gunnar og isens herskerinde, som skal forestille at være de onde. Og jeg decideret afskyede Anaid. Jeg endte faktisk med at håbe på, at de onde ville slå hende ihjel, så jeg kunne blive fri for hende, hvilket jo ikke er helt heldigt, når hun nu skulle forestille at være helten. Desværre gjorde hendes naivitet, selvmedlidenhed, egoisme og utrolige dumhed hende så unlikeable, at jeg bare havde lyst til at skubbe hende ud over en klippe. Jeg forstod overhovedet ikke, hvorfor alle var så optagne af at beskytte hende, og kærlighedsforholdet mellem hende og Roc var decideret usundt. At hun forelskede sig i sin mobber var en ting, men at hun derefter udøvede magisk voldtægt af hans følelser og hukommelse, for at få ham til at forelske sig i hende, var decideret ulækkert, og undskyldningen med, at de andre havde brugt magi mod ham først, holder bare ikke. At hun samtidig fik nedkastet en forbandelse over sig, fordi hun konsekvent gjorde alt det, hun ikke måtte, bekræftede mig bare i, at hun var dum som en dør. Af bipersonerne var det som sagt kun Anaids far Gunnar og isens herskerinde jeg brød mig om. De var nemlig de eneste, der virkede ægte i deres følelser, og lod Anaid selv tage beslutninger. Også selvom beslutningerne førte hende på afveje. Anaids mor Selene virkede derimod hyklerisk, kontrollerende og fordomsfuld, og selvom jeg ikke tvivlede på, at hun elskede sin datter, så begik hun langt henad vejen de samme fejltagelser som sin mor - nemlig at hun ikke talte med Anaid, men i stedet forsøgte at styre hende. Havde hun for eksempel fortalt hende om hendes far og forbandelsen længe før, var det måske ikke gået så galt. Og så irriterede det mig, hvordan der dukkede indtil flere bipersoner op ud af det blå, som skulle forestille at have en større rolle at spille, men manglede personlighed. Det gjaldt i særdeleshed Dàcil, som udover en absurd form for heltedyrkelse og en grænseløs naivitet overhovedet ikke havde nogen personlighed, og mest fungerede som et beundrende spejl for Anaid, når hun ikke lige forkludrede tingene. 
Odis forbandelse var en skuffende og rodet afslutning på en trilogi, som havde et spændende univers, og startede godt ud, men gik nedad bakke allerede fra andet bind. At hovedpersonen samtidig var dum som en dør og himmelråbende naiv, gjorde bogen utroligt svær at komme igennem, og det er sjældent, jeg har afskyet en hovedperson så meget, når vedkommende skulle forestille at være likeable. Måske vil bogen her falde i andre læseres smag - for eksempel hvis man har været glad for de første bind i serien - men jeg kan ikke anbefale den. 

The Backlist Readathon #2 - status

The Backlist Readathon er slut for denne gang, og selvom jeg ikke nåede helt i mål med min ambitiøse TBR, så er jeg stadig godt tilfreds. Det tog lidt tid for mig at komme i gang med læsningen, men det lykkedes mig at få læst 4 bøger fra min TBR (plus en bonusbog, der var en genlæsning), hvoraf en enkelt af bøgerne også var en del af min A-Z TBR. Jeg fik læst fra to forskellige serier, hvoraf den ene var fantastisk, og den anden god, men desværre ikke rigtig min kop te. Jeg har dog stadig planer om at færdiglæse den, så jeg kan krydse den af listen over igangværende serier. 
Men nu gælder det først opsamlingen på The Backlist Readathon. 

I alt havde jeg 7 bøger på min TBR:

Maite Carranza: Isørkenen (Hunulvens klan 2) (2009)
Read a backlist title published before 2017. Read a backlist from your favorite genre. A-Z TBR
399 sider.

Maite Carranza: Odis forbandelse (Hunulvens klan 3) (2009)
Read a backlist title published before 2017. Read a backlist from your favorite genre.
491 sider.

Jennifer Bell: Den bøjede mønt (De ualmindelige 1) (2017)
Read a middle grade backlist. Read a backlist from your favorite genre.
346 sider.

Jennifer Bell: Det rygende timeglad (De ualmindelige 2) (2018)
Read a middle grade backlist. Read a backlist from your favorite genre.
366 sider.

Jennifer Bell: Det frosne teleskop (De ualmindelige 3) (2018)
Read a middle grade backlist. Read a backlist from your favorite genre.
284 sider.

Diana Wynne Jones: Fire and Hemlock (1985)
Read a backlist title published before 2017. Read a backlist from your favorite genre. A-Z TBR.
392 sider.

Nnedi Okorafor: Hvem frygter døden (Hvem frygter døden 1) (2018)
Read an own voices backlist. A-Z TBR.
512 sider.

Heraf fik jeg læst 4 bøger:

Jennifer Bell: Den bøjede mønt (De ualmindelige 1) (2017)
Read a middle grade backlist. Read a backlist from your favorite genre.
346 sider.

Jennifer Bell: Det rygende timeglad (De ualmindelige 2) (2018)
Read a middle grade backlist. Read a backlist from your favorite genre.
366 sider.

Jennifer Bell: Det frosne teleskop (De ualmindelige 3) (2018)
Read a middle grade backlist. Read a backlist from your favorite genre.
284 sider.

Maite Carranza: Isørkenen (Hunulvens klan 2) (2009)
Read a backlist title published before 2017. Read a backlist from your favorite genre. A-Z TBR
399 sider.

Jeg gennemførte i alt 3 af udfordringerne (læs mere om udfordringerne i mit indledende readathon-indlæg her), nemlig Read a middle grade backlist. Read a backlist from your favorite genre, og Read a backlist title published before 2017, og så fik jeg læst en enkelt bog fra min A-Z TBR. 

I alt fik jeg læst 1395 sider, fordelt på 4 bøger, hvilket er lidt mindre, end jeg havde håbet på, men stadig pænt, når man lægger bonusbogens sideantal på 375 sider oveni. Og så er det flere sider, end jeg fik læst til sidste års runde. Jeg glæder mig allerede til næste års runde går i gang, og har helt klart planer om at deltage igen, for readathonet er en rigtig god anledning til at få læst nogle af de lidt ældre titler fra mine reoler. 

Var der nogen af jer, der var med? Og hvordan gik det for jer? 

Isørkenen

Isørkenen er 2. bind af fantasytrilogien Hunulvens klan, skrevet af Maite Carranza.

Anaid ved, at hun er den udvalgte, der skal stoppe heksenes krig, men selvom hun har fået styr på sine magiske kræfter, så er hun endnu ikke klar til at tage kampen op mod de onde Odish-hekse. Sammen med sin mor, Selene, skal hun ud på en rejse for at lære, hvad det vil sige at være den udvalgte. Men Anaid har ikke spor lyst til at være udvalgt, og føler sig fanget af sin skæbne. Hun vil meget hellere blive i den landsby, hvor hun er vokset op, og hvor hendes crush, Roc, endelig har fået øje på hende. 
Men da faren kommer tættere på, er Anaid og hendes mor nødt til at tage afsted, og på rejsen fortæller Selene hvordan hun selv forsøgte at gøre oprør mod sin skæbne og sin mor - og de konsekvenser, det fik, både for hende og for Anaid. 

Ligesom sin forgænger i serien, var Isørkenen en lidt blandet læseoplevelse, som, trods et godt plot, desværre ikke helt fungerede for mig. Og størstedelen af skylden lå denne gang hos personerne. 
Sproget var letlæst og flydende, og selvom sprogtonen stadig var lidt for gammeldags i forhold til den tid, bogen foregår i, så irriterede det mig mindre denne gang, og virkede mindre knudret. Måske fordi beskrivelserne var så fantastiske, som de var, og virkelig gav liv til de nordlige egne handlingen tog mig med til. Til gengæld var jeg ikke så vild med den måde, historien blev fortalt på denne gang. Størstedelen af bogen er nemlig Selenes historie, som hun fortæller til Anaid undervejs, og det irriterede mig, at der var mere fokus på fortiden end på nutiden. 
Universet udvidede sig en del, og jeg havde lidt nemmere ved at finde rundt i det denne gang, på trods af indførslen af indtil flere mytologier, nordiske heltesagn og inuitsagn. Der kom også flere detaljer om Omarheksenes organisation og daglige liv med, hvilket gjorde den del mindre forvirrende. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som jeg desværre gættede de fleste af, hvilket gjorde historien en anelse forudsigelig. Historien er spændende, og fyldt med magi, hekse, ondskab, intriger, forræderi, venskab, profetier, hemmeligheder, løgne og mord. Mest af alt er det dog en historie om skæbne, altopslugende kærlighed og forholdet mellem mødre og døtre. Og så slutter den med en cliffhanger, som gør det svært ikke at kaste mig over næste bind med det samme, trods mit noget blandede forhold til dette bind. 
Personerne er levende og menneskelige, og selvom Anaid stadig er hovedpersonen, så er det hendes mors historie, der fylder mest i dette bind - til stor irritation for mig, da jeg følte hovedplottet druknede i fortiden. Det hjalp heller ikke, at jeg fik et temmelig anstrengt forhold til både mor og datter i dette bind - og fandt ud af, at dumhed åbenbart er genetisk bestemt, for både mor og datter opførte sig decideret tåbeligt undervejs. Anaid er en typisk teenagepige, som pludselig er blevet populær, efter at have været væk. Hendes crush, Roc, er endelig begyndt at lægge mærke til hende, men hun er usikker på, hvordan hun skal handle på sine følelser. Og det gør det ikke nemmere, at hun ved, hun er den udvalgte, og snart skal rejse væk. Jeg havde det dog svært med hendes "ingen forstår mig", hvor er det synd for mig-attitude, og at hun samtidig opførte sig naivt, impulsivt og direkte dumt i forsøget på at begå oprør mod sin mor og sin skæbne, gjorde hende til et lidt anstrengende bekendtskab. Og det hjalp ikke, at jeg ikke forstod, hvorfor hun var så interesseret i at blive kæreste med Roc, som i årevis har mobbet hende sammen med deres klassekammerater. Jeg havde det svært med Selene af mange af de samme årsager. Hun er oprørsk, impulsiv og stædig, lyver over for sine veninder, og nægter at indordne sig. Hendes altopslugende kærlighed til Gunnar gør hende blind, og jeg brød mig hverken om trekantsdramaet, eller den måde, hun løj for omverdenen på igen og igen. Af bipersonerne var Gunnar den, vi som læser fik mest at vide om, men fordi vi som læser ser ham igennem Selenes øjne, så var han næsten for perfekt. Flot, stærk, støttende og vidende, og parat til at flygte til verdens ende for at beskytte den, han elsker. Men også hemmelighedsfuld, løgnagtig og utro, hvilket der blev skøjtet lidt vel meget over undervejs, fordi Selene ignorerede hans dårlige sider, i et forsøg på at ignorere sine egne dårlige sider. Og så var der Demeter, Selenes strenge, hemmelighedsfulde og manipulerende mor, som er mere interesseret i politik end i sin datter, og ekstremt styrende over for sin datter. 
Dette bind havde en hel del af de YA-fantasyklicheer, som jeg ikke bryder mig om (trekantsdrama, instalove, ikke som de andre-pigen med stærke kræfter, en næsten overmenneskelig smuk og intelligent  udvalgt, som ikke selv kan se det m.fl.), og sammenholdt med personernes selvmedlidenhed og utroligt dumme valg, og den store koncentration på fortiden, gjorde det, trods et interessant univers og et spændende plot, bogen her til en noget blandet læseoplevelse, som bekræftede mig i, at jeg er ved at være blevet lidt for gammel til den slags YA. Havde jeg læst serien færdig, da jeg begyndte på den for 8 år siden, tror jeg, jeg ville have haft en bedre læseoplevelse, men jeg er stadig interesseret nok, til at læse sidste bind i serien, så jeg endelig kan få den afsluttet. Er man til YA fantasy af den ældre, og formulariske, slags, så er serien måske et forsøg værd, for historien er god, og universet er interessant. Den er bare ikke rigtig noget for mig. 

Heksenes krig

Heksenes krig er 1. bind af fantasytrilogien Hunulvens klan, skrevet af Maite Carranza.

Anaíd er vokset op i en lille bjerglandsby, hvor hun bor sammen med sin mor. Hun er intelligent, men føler sig grim og udenfor blandt sine jævnaldrene, fordi hun ikke er lige så udviklet fysisk som de andre piger. Og det gør det ikke bedre, at hendes klassekammerater mobber hende. 
Anaíds mor Selene er, i modsætning til hende, smuk, livlig og udadvendt. Da Selene en nat forsvinder sporløst, forandrer alt sig for Anaíd. En familiehemmelighed ser dagens lys, og snart opdager Anaíd, at hun gemmer på mere, end hun på nogen måde kunne forestille sig. 
Fast besluttet på at finde og redde sin mor, kaster Anaíd sig over sine nye evner, men ikke alt er, som det ser ud til, og faren er tættere på, end man skulle tro. 

Jeg læste første gang bogen her for godt 8 år siden, og jeg er glad for, at jeg bestemte mig for at genlæse den, før jeg læste videre i serien, for med undtagelse af startscenen, havde jeg glemt det hele. Det betød så også, at jeg blev overrasket over historien på ny, men desværre var der også et par ting, der ikke fungerede for mig, og trak læseoplevelsen lidt ned. 
Den ene af dem var sproget, som for mig ikke helt passede tonemæssigt til den tid, historien foregår i. Bogen skal forestille at finde sted i noget, der minder om nutiden, men sprogvalget var for mig lidt for gammeldags, og det bragte mig derfor ud af historien, hver gang der blev snakket om biler og mobiltelefoner, fordi jeg det meste af tiden følte mig hensat til et middelalderligt miljø. Samtidig virkede sproget i dele af bogen noget knudret og mindre flydende, hvilket også trak ned. Beskrivelserne var til gengæld gode og sanselige, og omgivelser og personer fremstod tydeligt for mit indre øje - trods den tidsmæssige forvirring sproget skabte. 
Universet er interessant, og idéen om to forskellige heksestammer, der bekriger hinanden er god. Jeg ville dog ønske, at alle navnene på de historiske personer, der danner grundlag for konflikten, ikke startede med O, for jeg havde virkelig svært ved at holde dem adskilt fra hinanden, og var derfor noget forvirret over de forskellige klaners magiske evner. Bogen indeholder flere dele af profetier og afhandlinger, hvilket det meste af tiden fungerede godt, men som til tider forvirrede mere, end de forklarede. Og så var der til tider en tendens til infodumping, hvilket ødelagde historiens flow, og faktisk forvirrede mere, end det gavnede - blandt andet på grund af O-problemet. 
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker gang på gang, og selvom jeg hurtigt gættede det afsluttende twist, så var jeg underholdt hele vejen igennem. Historien er spændende, og fyldt med magi, hekse, krig, forræderi, mobning, død, kidnapning, profetier, ondskab, udødelighed, hemmeligheder og misundelse. Mest af alt er det dog en historie om at finde sig selv, om familiekærlighed, og om at følge sit hjerte. Desværre var den til tider også en smule forudsigelig, selvom den stadig var spændende. 
Personerne er levende og menneskelige, og jeg kom hurtigt til at holde af hovedpersonen Anaíd. Hun er intelligent og dygtig i skolen, men føler sig grim, udenfor og ensom, fordi hun ikke er så fysisk udviklet som de andre piger. Selvom hun elsker sin mor, er hun ikke blind over Selenes fejl. Alligevel er hun fast besluttet på at finde og redde hende, og udviser masser af mod, handlekraft og stædighed undervejs. Hun har dog også en tendens til at være lidt for usikker på sig selv og impulsiv, hvilket giver hende en del problemer på halsen undervejs. Men selvom jeg holdt af hende, så var der også en ting, der generede mig, og det var den måde, hendes magi udviklede sig på. Det hele kommer alt for let til hende, så hun, helt uden træning, kan gøre ting ingen af de andre hekse kan, og det gjorde hende alt for stærk, og lidt for superheks-agtigt, til at det var troværdigt. Af bipersonerne var det især Selene, som fascinerede mig. Hun er impulsiv, udadvendt og smuk, men også misundelse, ambitiøs og begærlig, og hendes position som den længe ventede udvalgte er steget hende til hovedet. Men alligevel får man som læser også glimt af en anden side af hende, hvilket gjorde hende mere nuanceret som person. Derudover var jeg ret vild med Criselda, Anaíds forvirrede grandtante, der dukker op for at tage sig af hende. Og så var Salma temmelig uhyggelig i rollen som udødelig og magtbegærlig heks. Til gengæld havde jeg det virkelig stramt med Gaia, som, selvom hun skal forestille at være en god heks, var jaloux, misundelig og, trods det, at hun skulle forestille at være Selenes veninde, talte virkelig grimt om hende, og mest af alt virkede smålig. Faktisk brød jeg mig mindre om hende, end om skurken, hvilket siger en del om hvor meget jeg afskyede hende. 
Heksenes krig var en lidt blandet læseoplevelse med et godt plot og interessante personer, men med en lidt rodet worldbuilding og et sprog, der for mig ikke helt fungerede. Historien var dog god, og jeg fløj igennem bogen, trods irritationsmomenterne undervejs. Og jeg har stadig planer om at læse videre i serien. 

Det frosne teleskop

Det frosne teleskop er 3. og sidste bind af fantasytrilogien De Ualmindelige, skrevet af Jennifer Bell. 

Hexagon har optrappet angrebene på undermarkederne, og leder med lys og lygte efter de sidste to af De Store Ualmindelige Goder. Transport mellem undermarkederne er sparsom, og utrygheden breder sig blandt de ualmindelige, som ikke aner, hvor det næste angreb sker. 
Seb og Ivy er taget til Nubrook for at hjælpe Valian med at lede efter hans forsvundne lillesøster, men undervejs finder de ud af, at der ligger mere bag Rosies forsvinden, end de kunne have forestillet sig. Og samtidig vokser faren, for Hexagon er ude efter hævn, og deres endelige plan er tæt på at være klar. 
Det endelige opgør nærmer sig, men kan Ivy, Seb og Valian både redde Rosie og stoppe Hexagon? Og hvad er det egentlig Hexagon er ude på?

Det frosne teleskop var en fantastisk afslutning på en fantastisk trilogi, som jeg er glad for, jeg endelig har fået læst. 
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne billedskabende og levende, og actionscenerne velkomponerede. Og så er jeg vild med den måde, forfatteren leger med ordene på. 
Universet udvider sig endnu en gang markant, med nye undermarkeder, steder, ualmindelige genstande, personer og væsener, og på trods af den mørkere tone, formår forfatteren stadig at bibeholde stemningen og finurligheden i universet fra de tidligere bind. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg gættede et par stykker af dem, så trak det heldigvis ikke noget fra den samlede læseoplevelse. Historien er spændende, med masser af action, magi, ualmindelige genstande, væsener, ondskab, intriger, forræderi, hævn, venskab og hemmeligheder, krydret med familiekærlighed, selvopofrelse og krig. Og så slutter forfatteren trilogien på en virkelig fin måde. 
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og det er svært ikke at holde af dem. Jeg er stadig ret vild med Ivy som hovedperson. Hun er intelligent, modig og handlekraftig, og dybt loyal over for dem hun holder af. Og så har hun et godt hjerte, og et ønske om at gøre det rigtige. Seb ligner sin lillesøster meget, og jeg er vild med søskendeforholdet mellem de to. Hans spirende følelser for Judy er også rigtig godt beskrevet. Valian er modig, streetsmart og intelligent, og drevet af ønsket om at finde sin lillesøster. Af andre bipersoner er jeg nødt til at nævne Judy, hvis voksende følelser for Seb besværliggøres af hendes tilstand som død, og Alexander, hvis ønske om hævn og ambitioner fører ham lige i armene på Hexagon, men som jeg alligevel ikke kunne lade være med at have en lille smule ondt af. Og så er der et par virkelig fede skurke, som jeg dog ikke kan nævne ved navn, da det vil spoile dele af plottet. Men lede, det er de. 
Det frosne teleskop leverede et brag af en finale, på en trilogi, som jeg i den grad har nydt at læse. Og selvom jeg kommer til at savne universet og personerne, så fik forfatteren sat det perfekte punktum for serien med dette bind, hvor der blev skruet op for både action og spænding. Holder man af finurlig, stemningsfuld og varm britisk fantasy a la Diana Wynne Jones, Terry Pratchett og Lewis Carroll, så kan serien kun anbefales, og er man fan af de første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside. 

Det rygende timeglas

Det rygende timeglas er 2. bind af fantasytrilogien De Ualmindelige, skrevet af Jennifer Bell. 

Siden mødet med Lundinor og Hexagon har Seb og Ivy, sammen med Valian, forsøgt at finde ud af, hvad Selena Grimes planlægger, og de har endelig fundet et spor. Skyggernes Krukke, et andet af De Store Ualmindelige Goder, er på vej til Lundinor, og Selena har planer om at få fingrene i den. Lykkes det, vil hun kunne slippe store rædsler løs, og Seb, Ivy og Valian er fast besluttede på at finde krukken først, og stoppe hende. 
Det er dog ikke så ligetil, for der er sket store ting i Lundinor, siden de var der sidst, og Selena er mere magtfuld end nogensinde før. Og hendes nye sammensvorne er farligere end nogen, de før er stødt på. 
De tre får brug for alt deres mod, og en god portion held, hvis de skal stoppe Hexagon denne gang. Og Hexagon er ikke de eneste, der lægger skumle planer. Et mystisk symbol dukker gang på gang op på åstederne for frygtelige gerninger, og det er sværere end nogensinde at vide, hvem der er til at stole på. 

Jeg var vild med første bind i serien, og havde derfor store forventninger til bogen her. Heldigvis var Det rygende timeglas lige så fantastisk som sin forgænger, og jeg fløj igennem den. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, og forfatteren formår at skabe en helt særlig stemning, som gør bogen til noget helt specielt. Og så er jeg vild med den måde, forfatteren leger med ordene, og gør velkendte begreber nye, ved at vende op og ned på betydningen. 
Universet udvider sig med nye former for døde, mærkelige væsener, nye steder og nye ualmindelige genstande, og jeg er stadig vild med idéen om en Londonsk underverden fyldt med magi. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, venskab, magi, ualmindelige genstande, døde, forræderi, intriger, mod, hemmeligheder og ondskab, godt krydret med græshoppelejemordere, øl og hukommelsestab. Og så slutter den på en måde, der gør det svært ikke at kaste sig over det næste bind med det samme. 
Personerne er levende og menneskelige, og selvom ikke alle er lige nuancerede, så kunne jeg stadig ikke lade være med at have bare en lille smule ondt af - og sympati med - et par af skurkene. Ivy er en skøn hovedperson, med masser af mod, intelligens og et ønske om at gøre det rigtige. At sidstnævnte til tider får hende til at opføre sig lidt for impulsivt, når hendes nysgerrighed fører hende i problemer, gør ikke så meget, da hun heldigvis også er ret god til at rode sig ud af problemerne igen. Af bipersonerne var det især Seb og Valian, jeg knyttede mig til. Seb ligner på mange måder Ivy, selvom han er lidt mere skeptisk over for magien i Lundinor, mens Valian er drevet af ønsket om at genfinde sin forsvundne lillesøster, og er lidt mere streetsmart. Derudover var jeg også ret vild med Seb og Ivys bedstemor Sylvie, som i den grad har ben i næsen, på trods af hukommelsestab og mistro fra Lundinors myndigheder. Og så kunne jeg ikke lade være med at fatte en smule sympati for Selena, på trods af hendes hævntørst og skumle planer. 
Det rygende timeglas var en fantastisk efterfølger, og fyldt med den samme skønne stemning og varme som sin forgænger. Personer, univers og plot går op i en højere enhed, og jeg kan kun anbefale bogen, og serien, hvis man er til finurlig og stemningsfuld fantasy. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Den bøjede mønt

Den bøjede mønt er 1. bind af fantasytrilogien De Ualmindelige, skrevet af Jennifer Bell. 

Da Ivy og Sebs bedstemor havner på hospitalet efter et fald, ændrer alt sig. Bedstemorens hus bliver endevendt, og en svævende fjer skriver en ildevarslende besked på væggen for øjnene af dem. Så da mystiske personer dukker op, flygter de to søskende over hals og hoved, og havner, med hjælp fra en fremmed dreng, i den magiske by Lundinor, dybt under Londons gader, hvor almindelige ting har usædvanlige evner. 
Men mørke kræfter jager dem, og Ivy og Seb får brug for alt deres mod, hvis de skal løse familiens hemmelighed, og redde deres forældre, før det er for sent. Og tiden er ved at rinde ud...

Jeg havde hørt rigtig meget godt om den her bog, og den levede i den grad op til alle roserne. 
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne livagtige, og stemningen helt igennem magisk. Og så leger forfatteren med både ord og begreber på en virkelig skøn måde.
Universet er originalt, magisk og velgennemført, og selvom idéen om en parallel Londonsk underverden er set før, så formår forfatteren at tilføre den sit eget twist med tilføjelsen af ualmindelige genstande, nye racer og finurlig magi. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og historien er både spændende og fyldt med lun humor. Samtidig er der masser af action, familiehemmeligheder, forræderi, venskab, magiske genstande, bortførelser, onde komplotter og søskendesammenhold, godt krydret med hukommelsestab, mod, mystiske palæer og en helt igennem fantastisk verden. 
Personerne er levende og menneskelige, og man kommer som læser hurtigt til at holde af de to søskende, og især hovedpersonen Ivy. Ivy er modig, intelligent og nysgerrig, og selvom hun indimellem er lidt for tillidsfuld, så er hun god til at vikle sig ud af de problemer, hun støder på undervejs, samtidig med, at hun lærer at stole på sig selv, og de evner, hun opdager hun har. Seb er lidt mere skeptisk, men lige så modig og intelligent som Ivy, og fast besluttet på at redde sine forældre. Og de to søskende har et virkelig fantastisk sammenhold. Af bipersonerne var jeg især vild med tyven Valian, som har sine egne grunde til at hjælpe de to søskende, og en gådefuld baggrund. Men faktisk er der ikke nogen af personerne, jeg ikke på en eller anden måde endte med at holde af. Simpelthen fordi de havde en iboende varme og nuancer nok til, at de var troværdige som personer. 
Jeg elskede alt ved bogen, fra plot til personer til univers, og glæder mig i den grad til at læse videre i serien. Er man, som jeg, vild med originale og finurlige universer med masser af stemning og magi, mysterier og familiehemmeligheder, så kan bogen her kun anbefales. Og selvom det er en børnebog, så er den helt klart også noget for voksne fantasylæsere. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

The Backlist Readathon #2

Så er det blevet tid til anden runde af The Backlist Readathon, der denne gang løber af stablen fra 7. til 13. marts. Som navnet antyder, går det ud på at læse backlist bøger. Det vil sige bøger, som enten har et par år på bagen, eller hvor forfatteren har udgivet flere bøger siden. Jeg er forholdsvis god til at få læst de nyeste titler, men er ikke altid lige god til at få læst de lidt ældre titler på mine reoler, så readathonet her er en god anledning til at få læst nogle af dem. Og så er det også en god måde at få læst nogle flere af titlerne fra min A-Z TBR. 
Readathonet er hostet af 3 booktubere, Mrs. Dunn Reads, Jacqueline og Bree Hill, og der er 6 udfordringer, man kan tage del i, hvis man har lyst. Jeg har fundet bøger, der passer på 4 af udfordringerne, og springer de to sidste over, da den ene ikke giver mening i en dansk kontekst, i og med at Book of the Month er en amerikansk/canadisk bogklub, og den anden ikke passede med de bøger, jeg havde lyst til at læse. 
Udfordringerne er:

1. Read a backlist title published before 2017 

2. Read a middle grade backlist 

3. Read a backlist from your favorite genre 

4. Read an own voices backlist 

5. Read a backlist recommended by a book influencer 

6. BONUS: Read a book of the month backlist

Backlist for mig er bøger, der har minimum to år på bagen - altså fra 2018 eller før - og som jeg ikke har læst før. Ved oversættelser er det året for oversættelsen, der er angivet. Jeg har valgt 7 bøger fra mine reoler, hvoraf 3 titler også er en del af min A-Z TBR. 
Min TBR ser sådan her ud:

Maite Carranza: Isørkenen (Hunulvens klan 2) (2009)
Read a backlist title published before 2017. Read a backlist from your favorite genre. A-Z TBR
399 sider.

Maite Carranza: Odis forbandelse (Hunulvens klan 3) (2009)
Read a backlist title published before 2017. Read a backlist from your favorite genre.
491 sider.

Jennifer Bell: Den bøjede mønt (De ualmindelige 1) (2017)
Read a middle grade backlist. Read a backlist from your favorite genre.
346 sider.

Jennifer Bell: Det rygende timeglad (De ualmindelige 2) (2018)
Read a middle grade backlist. Read a backlist from your favorite genre.
366 sider.

Jennifer Bell: Det frosne teleskop (De ualmindelige 3) (2018)
Read a middle grade backlist. Read a backlist from your favorite genre.
284 sider.

Diana Wynne Jones: Fire and Hemlock (1985)
Read a backlist title published before 2017. Read a backlist from your favorite genre. A-Z TBR.
392 sider.

Nnedi Okorafor: Hvem frygter døden (Hvem frygter døden 1) (2018)
Read an own voices backlist. A-Z TBR.
512 sider. 

I alt håber jeg på at få læst 2790 sider, fordelt på 7 bøger, plus en enkelt bonusbog, som jeg har læst før, og derfor ikke tæller med på min TBR, men som jeg er nødt til at genlæse, før jeg kan læse videre i serien. Det er nemlig flere år siden, jeg læste den, og jeg har glemt det meste af handlingen. Om jeg når i mål med min ambitiøse TBR er bestemt ikke sikkert, men jeg vil gøre mit bedste. 
Jeg vil løbende opdatere om mine fremskridt på Instagram under hashtagget #backlistreadathon, og når readathonet er slut, vil der også komme et statusindlæg på bloggen, hvor jeg fortæller, hvor mange af bøgerne jeg fik læst. 
Har du lyst til at være med, kan du høre mere om regler og udfordringer i denne video fra Mrs. Dunn Reads:

Læsestatus for februar

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Februar var en mærkelig måned. Fra sne, blæst og kulde til solskin og forårsvarme bød måneden på al slags vejr, og mens især det sidste hjalp på humøret og overskuddet, så trak det første tænder ud. Februar bød på endnu en måneds hjemmearbejde, Teams- og Skypemøder, og månedens sociale højdepunkt var en længeventet og flere gange udsat tandlægetid, hvor jeg snakkede med et andet levende menneske i længere tid. At tandlægen så åbenbart var så glad for samtalen, at hun gerne vil se mig igen til april, er så en anden snak. 
På læsefronten var februar en spøjs måned. For selvom jeg faktisk fik læst en del, og kan mærke, at læseoverskuddet endelig er ved at være tilbage, så fik jeg stort set ikke læst nogle af de bøger, jeg havde planer om i starten af måneden. I stedet gik tiden med lystlæsning, og, meget atypisk for mig, en lystlæsning, som bød på store mængder biografier og erindringsbøger. Jeg fik godt nok læst 2 A-Z titler, og færdiggjort min supplementsserie for måneden, Discworld af Terry Pratchett, men fik hverken læst januar eller februars FairyLoot-bøger, The Cruel Prince af Holly Black og These Rebel Waves af Sara Raasch. Jeg vil dog se, om jeg ikke kan få læst dem begge to i marts i stedet for. Jeg mangler også stadig at blive færdig med Crooked Kingdom af Leigh Bardugo, som var en af januars A-Z titler, og den ene A-Z titel for februar, Fire and Hemlock af Diana Wynne Jones, som derfor begge overgår til marts. Jeg fik heller ikke læst månedens serie, som var The Storm Crow af Kalyn Josephson. Til gengæld er jeg nu officielt forud med mig Goodreads-læsemål. 
Men lad os se på, hvad jeg så fik læst. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I februar fik jeg læst 4 anmeldereksemplarer, tilsendt af søde forfattere og forlag. 
Bøgerne er: 

Camilla Wandahl: Kloens Klippe (Øglejægerne 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Serien er påbegyndt og ajour. 

Tenna Vagner: Den Døde Zone (Sandrytteren 3)
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Serien er slut. 

Sofie M. Rodam: Murens Vogter (Murens Vogter 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.
Serien er påbegyndt og ajour. 

John August: Arlo Finch i skyggernes rige (Arlo Finch 3)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Serien er slut. 

Jeg fik læst 2 bøger fra min A-Z TBR, nemlig:

Neil Gaiman: The Ocean at the End of the Lane

Terry Pratchett: Raising Steam (Discworld 40)

Derudover fik jeg læst 8 bøger, hvoraf hovedparten var biografier eller erindringsbøger, med en enkelt YA-titel og fantasybog imellem. 
De er:

Mattias Boström: Fra Holmes til Sherlock

Ib Spang Olsen: Ung mand i fyrrerne

Grethe F. Rostbøll: Lord Byron

Terry Pratchett: The Shepherd's Crown (Discworld 41)
Serien er slut. 

Robert Storm Petersen: Surrealistiske Breve

Eva Munk: Du kommer med Natten

Ebbe Rode: Fra mit STORMagasin

Benny Andersen: Livsrejse med vigtige ophold

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 16 tegneserier, nemlig:

Franquin:
Viggo charmetrold (Vakse Viggo 6)
Alle er ude efter Viggo (Vakse Viggo 7)
Øretæveindbydende Viggo (Vakse Viggo 8)
Go'e gamle Viggo (Vakse Viggo 9)
Viggo kontra Kvik (Vakse Viggo 10)
Opfinderen Viggo (Vakse Viggo 11)
Balladen om Viggo (Vakse Viggo 12)
Viggo eller og kaos (Vakse Viggo 13)
Højt at flyve, Viggo (Vakse Viggo 14)
Viggo slår sig løs (Vakse Viggo 15)
Alle tiders Viggo (Vakse Viggo 16)
Go'nat, Viggo (Vakse Viggo 17)
Hvem klokker klokkeren for? (Vakse Viggo 18)
Skynd dig, Viggo! (Vakse Viggo 19)

Jim Davis:
Spise med grise (Garfield 59)
Garfield overvejer (Garfield 60)

I alt fik jeg læst 14 bøger og 16 tegnserier. Af dem var 4 anmeldereksemplarer, 3 på engelsk, og 5 erindringsbøger/biografier/fagbøger. Jeg fik påbegyndt 2 serier, kom ajour med 2 og afsluttet 3. 
I marts skal jeg have læst de A-Z titler og FairyLoot-bøger jeg mangler fra januar og februar, og blive færdig med januar og februars serier, hvor jeg kun mangler et enkelt bind i hver, hvor jeg ovenikøbet er begyndt på det ene. Og så skal jeg have gjort et større indhug i de anmeldereksemplarer, jeg har stående fra 2020, så jeg ikke længere er helt så meget bagud med dem. Marts' FariryLoot-bog er Beyond a Darkened Shore af Jessica Leake, som er en standalone, og månedens serie er Septimus Heap af Angie Sage, hvor jeg kun mangler at få læst de sidste to bind. Forhåbentlig vil jeg kunne krydse den af listen over igangværende serier efter marts. Af A-Z titler vil jeg gerne have læst Hvem frygter døden af Nnedi Okorafor og Basismagi C af Katrine Skovgaard. 
Jeg har planer om at deltage i to readathons i marts, The Backlist Readathon, som kører fra 7. til 13. marts, og TFF Readathon, som starter i slutningen af marts, og fortsætter ind i april, fra 29. marts til 4. april. Jeg har deltaget i dem begge tidligere, og er allerede begyndt at planlægge min TBR til dem begge to. 

Fik I læst nogle gode bøger i februar? Og har I planer om at deltage i de samme readathons som mig?