Venja 1+2

Pagten og Hemmeligheden er de første 2 bind i den letlæste fantasyserie Venja, skrevet af Gry Kappel Jensen. 

Bøgerne er anmeldereksemplarer fra forlaget Turbine. 

Venja bor sammen med sin far på et stort slot. Hendes mor døde, da hun var lille, og Venja føler sig ofte ensom. Hendes eneste ven er hendes barnepige Inge. 
Slottet grænser op til en stor skov, som Venja har strenge ordrer om aldrig at gå ind i. Men sammen med sin barnepige har Venja alligevel listet sig derind. Så da Inge en dag forsvinder i skoven, er Venja fast besluttet på at finde hende igen. Men ingen fra slottet vil hjælpe hende, og hun kan ikke klare det alene. 

Venja er en ny letlæst fantasyserie for børn fra 8 år, og en virkelig god en af slagsen. 
Sproget er letlæst og flydende, og bøgerne har begge lixtal 10. Men det enkle sprog til trods er der masser af stemning og gode beskrivelser i bøgerne, og dialogerne flyder godt. Bøgerne er inddelt i kapitler, og sætningerne er korte og overskuelige. 
Historien er spændende, og fyldt med hemmeligheder, magi, frygt, mod, ensomhed, dyr og kærlighed. Men også familie og nysgerrighed spiller en rolle, ligesom historien gemmer på flere overraskelser undervejs. 
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og især hovedpersonen Venja lærer man som læser rigtig godt at kende. Venja er en ensom pige, og meget overladt til sig selv. Da hendes eneste ven forsvinder, er hun fast besluttet på at finde hende igen - uanset hvad hendes far og de andre voksne siger. Venja er både nysgerrig og modig, og får brug for begge dele, hvis hun skal løse mysteriet. Af bipersonerne er det især Venjas lærer Rolf og farens lumske læge Edgar, som træder frem. Hvor Rolf er venlig og hjælpsom, er Edgar slesk og ubehagelig. Og så er der Rana, som jeg ikke kan sige ret meget om, uden at spoile første bind. Rana er modig og hjælpsom, men har sine egne grunde til hjælpsomheden.
Sidst, men ikke mindst, er der de flotte illustrationer, der indleder hvert kapitel. De er lavet af Andreas Erstling, og er med til at give både personer og omgivelser liv. Bagest i bøgerne er der desuden en tegnevejledning, så man selv kan forsøge at illustrere nogle af karaktererne, ligesom der er et kort faktaafsnit. Sammen med de flotte omslag er det med til at give historien og bøgerne et ekstra pift, der gør det svært ikke straks at kaste sig over dem. 
Har man fantasyelskende børn, som har knækket læsekoden, men endnu ikke er klar til de tykkere og mere komplicerede fortællinger, så er Venja-serien et sikkert hit. Bøgerne egner sig også godt til op- og medlæsning, og jeg kan kun anbefale dem. 

Hobbitten

Hobbitten - eller Ud og hjem igen er en fantasybog, skrevet af J.R.R. Tolkien.

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer af forlaget Gyldendal. 

Hobbitten Bilbo lever et stille og roligt liv, indtil den dag troldmanden Gandalf dukker op. Før han ved af det, bliver hans hjem invaderet af dværge, og han selv hyret som indbrudstyv, til dværgenes mission. En mission, der går ud på at generobre dværgenes gamle hjem fra den drage, som for mange år siden angreb deres bjerg, og tilranede sig deres rigdomme.
Snart befinder Bilbo sig på sit livs rejse. En rejse, der langt fra er ufarlig, og forude venter dragen.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har genlæst Hobbitten, og hver gang opdager jeg nye facetter af den fantastiske historie, som introducerede mig til fantasygenren, og vækkede en livslang kærlighed til den. Så da Gyldendal spurgte, om jeg ville anmelde denye udgaver af bogen, sagde jeg selvfølgelig ja. Også selvom det er svært at komme med en neutral anmeldelse af en historie, jeg har så nært og kært et forhold til. Anmeldelsen kommer derfor mere til at gå på elementer, der har med de nye udgaver at gøre, end med selve historien, som de fleste nok alligevel kender, hvis de læser fantasy. 
Jeg starter med sproget, eller rettere oversættelsen, som er ens for begge særudgaver. Det er Jakob Levinsen, der har oversat, og det er første gang, jeg læser netop hans oversættelse. Sproget er letlæst og flydende, og det er lykkedes ham at opdatere sproget uden at det går udover hverken stemning eller sprogtone. Beskrivelserne er billedskabende, den britiske underspillede humor fremtræder tydeligt, og både gys og rørelse var til stede i samme omfang som tidligere. Tydeligst fremgik nyoversættelsen i de mange sange undervejs. Da jeg kunne dem næsten udenad, var det nemlig nemt at se, hvor Levinsen har digtet om og strammet op, og resultatet var rigtig godt. 

Universet er gennemført, med egen geografi, historie, og forskellige racer, der hver har deres egen kultur og kendetegn. Ikke mindst hobbitterne, som var Tolkiens egen opfindelse, og varige tilføjelse til fantasygenrens væsener, mens elvere, dværge, formskiftere, troldmænd og bjergtrolde også er set andre steder. 

Handlingen er godt skruet sammen, og følger i høj grad den klassiske opbygning vi kender fra eventyrerne, med hjem-ude-hjem - hvilket også går igen i bogens undertitel. Og eventyrfølelsen bliver kun forstærket af den måde, historien fortælles på, hvor bogens fortæller henvender sig direkte til læseren undervejs, hvilket også gør den eminent til højtlæsning. Historien er fyldt med magi, hævn, magtbegær, grådighed, elvere, dværge, troldmænd og drager, men også loyalitet, mod, eventyrlyst og krig, og man keder sig ikke et øjeblik undervejs. 

Personerne er levende og nuancerede, om end dværgene kan være lidt svære at skelne fra hinanden, da de mest optræder i flok. Bilbo er en god hovedperson, der gang på gang får sat sit mod på prøve, og, trods sin manglende erfaring som eventyrer, gang på gang ender med at redde dagen og dværgene. Han er god til at tænke hurtigt, og har en indgroet retfærdighedssans. Af bipersonerne er det især troldmanden Gandalf, der træder frem. Han er gådefuld, magtfuld og sarkastisk, men også en anelse manipulerende, og ser mere, end hvad godt er. Dværgene er en broget flok, som, fordi de mest omtaltes i flok, er svære at skelne fra hinanden, med undtagelse af Thorin, som er den eneste, der får særskilt scenetid. Thorin er optaget af hævn, og ønsket om at tilbageerobre sin families rigdomme og kongerige - i den rækkefølge. Han kan virke en smule opblæst, men er loyal over for sin familie, og modig, når det gælder. Også selvom han foretrækker at sende Bilbo ind i dragens hule. Og apropos dragen, så er Smaug en virkelig fantastisk en af slagsen. Han er ond, grådig, intelligent og manipulerende, og hans snedighed og overtalelsesevner gør ham til nok den mest frygtindgydende drager overhovedet. 

De to nye særudgaver adskiller sig, trods samme oversættelse, dog også på visse områder. Den ene er rettet mod børn, og er illustreret af selveste Tove Jansson, Mumitroldenes mor, mens den anden er rettet mod voksne, og, med undtagelse af Tolkiens kort forrest og bagest i bogen, ikke har illustrationer. Til gengæld har den et virkelig interessant efterord skrevet af oversætteren om tilblivelsen af Hobbitten og dens plads i Tolkiens samlede univers. Voksenudgaven er i lærredsbind med guldtryk, mens børneudgaven er større i formatet med lærredsryg og sølvtryk. Illustrationerne i børneudgaven er fra 1962, og det kan ses i udtrykket, der er noget mørkere i tonen end det typisk er tilfældet i nyere bogillustrationer. Illustrationerne strækker sig fra minimale, næsten skitseagtige, småillustrationer til helsides, skraverede billeder, der minder om træsnit i deres udtryk. Alle er i sort/hvid, med undtagelse af illustrationen på indersiden af indbindingen. Sidstnævnte var klart mine favoritter, selvom jeg desværre må indrømme, at stilen ikke lige var mig. Personerne var lidt for skitseagtige i deres udtryk, og for mig lignede dværgene mere nisser end dværge, mens den ene elverillustration der er, efter min mening mere ligner minotaurer end elvere. Det er dog helt klart en smagssag, og de børn, som tilhører målgruppen, vil næppe være lige så kritiske som jeg, der er vokset op med bogen, og derfor har meget tydelige billeder af omgivelser og personer i hovedet. Personligt synes jeg voksenudgaven er flottest, men begge har deres fordele, og at få ikke bare en, men to særudgaver af en bog på samme tid, er virkelig fedt.

Hobbitten er en fantasyfortælling, jeg vender tilbage til igen og igen, og det var en fornøjelse at stifte bekendtskab med historien i nye klæder. Jeg elsker historien utroligt højt, og kan kun anbefale den til alle, der elsker fantasy, og ikke mindst drager. Bogen er en klassiker, og for hver genlæsning forstår jeg mere og mere hvorfor. Læs den, læs den højt for dine børn, eller genlæs den som jeg, men snyd ikke dig selv for historien. Jeg glæder mig allerede til næste genlæsning. 

Howl's Moving Castle

Howl's Moving Castle er 1. bind af fantasytrilogien af samme navn, skrevet af Diana Wynne Jones. 

Sophie er den ældste af tre søstre, og ved, at hun er dømt til at være uheldig. Da hendes far dør, skaffer hendes stedmor lærepladser til hendes to søstre, mens Sophie kommer i lære i familiens hattebutik. 
Sophie er dygtig til at lave hatte, men føler sig temmelig ensom. 
Hendes liv ændrer sig radikalt, da selveste Ørkenheksen dukker op i butikken. Før Sophie får set sig om, har heksen forbandet hende, så hun nu er en gammel kone. I chok beslutter Sophie sig for at drage ud for at lede efter sin egen lykke. Hun finder vej til troldmanden Howls levende slot, hvor hun indgår en aftale med troldmandens ilddjævel Calcifer, og slår sig ned som selvbestaltet rengøringskone. 
Troldmanden Howl har et frygteligt rygte, men langsomt går det op for Sophie, at han måske ikke er så slem endda. Men Sophie er ikke den eneste, som Ørkenheksen har forbandet, og snart må Sophie stå overfor heksen igen. 

Howl's Moving Castle er en af mine absolutte yndlingsbøger, og en jeg har genlæst igen og igen siden jeg første gang stiftede bekendtskab med den som barn. Det er derfor heller ikke helt nemt at anmelde bogen neutralt, da jeg har en god portion nostalgi forbundet med den, men jeg forsøger alligevel. 
Først og fremmest er jeg vild med forfatterens sprog, der er fyldt med varme, humor og en særlig stemning, der næsten emmer af eventyr. Bogen er fyldt med litterære referencer, og beskrivelserne er billedskabende og stemningsfulde. Og så er jeg ret vild med, hvordan forfatteren indleder hvert kapitel med et kort resume af, hvad der kommer til at ske. 
Universet er ret typisk for både fantasy og eventyr, og fyldt med magi, troldmænd, hekse, konger, havfruer og djævle. Men forfatteren sender også et venligt nik til vores egen verden, så historien får både et element af portalfantasy og et særligt metalag, som jeg holder meget af. 
Handlingen er godt skruet sammen, med en del twists undervejs, og selvom jeg efterhånden kender historien så godt, at jeg ikke længere kan overraskes, så opdager jeg stadig nye elementer, for hver genlæsning. Historien er spændende, og fyldt med magi, kærlighed, intriger, hekse, troldmænd, forbandelser, fordomme, hemmeligheder, løgne og jagten på lykken. Men det er også en historie om at finde sig selv, indre styrke, og at se udover det ydre. 
Personerne er levende og menneskelige, og som læser kommer man hurtigt til at holde af dem. Sophie er en skøn hovedperson. Som ældst er hun sikker på, at hun er dømt til et uinteressant og kedeligt liv, og født uheldig. Hun er fast besluttet på at gøre sin pligt, og overtage hatteforretningen, selvom det keder hende, og bange for at tage springet ud i det ukendte. Hendes forbandelse fjerner hendes frygt, og hun beslutter sig for at bevæge sig ud i det ukendte. Sophie er stædig, og fyldt med vrede, men har også et godt hjerte og masser af hjælpsomhed. Og selvom hendes impulsivitet og nysgerrighed indimellem giver hende problemer, så føler hun sig forpligtet til at hjælpe med at gøre tingene godt igen. Troldmanden Howl er på mange måder hendes diametrale modsætning. Han er indbildsk, egoistisk, stædig og forførende, men samtidig intelligent og hjælpsom på sin egen måde. Af øvrige bipersoner er det især Howls lærling Michael og ilddjævlen Calcifer, der stikker ud. Michael er hjælpsom, loyal og har et godt hjerte, mens Calcifer er hemmelighedsfuld og loyal, men også drillesyg, når det stikker ham. Og så er der Ørkenheksen selv, som er egoistisk, ond, magtbegærlig og manipulerende. 
Kan man lide fantasy med humor, eventyrelementer og masser af magi, så kan Howl's Moving Castle varmt anbefales. Diana Wynne Jones har sin helt egen tone, og er fantastisk til at gøre personer levende, og der er da også en grund til, at mange britiske fantasyforfattere nævner hende som en inspirationskilde. Bogen er filmatiseret, men selvom filmen er god (og en del anderledes), så er originalen her svær at slå, og jeg glæder mig allerede til næste genlæsning. 

Læseplan for 2023

For ottende gang kaster jeg mig ud i at lave en læseplan for det kommende år, og selvom læseplanen sidste år ikke var den store succes, så kan jeg stadig godt lide idéen om at planlægge mit læseår, så jeg løbende kan tjekke, hvor langt jeg er kommet med de forskellige udfordringer. Jeg skærer i år lidt ned på antallet af udfordringer, da jeg stadig kæmper med at få læselysten tilbage, og ikke ønsker at presse mig selv. Et par af udfordringerne er gentagelser fra tidligere år, men jeg har i år også en helt ny læseudfordring, som jeg glæder mig til at gå i gang med. 

Som I ved, hvis I følger bloggen, er det kun bøger indenfor de fantastiske genrer, som jeg anmelder på siden. Det betyder, at enkelte af de bøger jeg læser i årets løb, kun figurerer i de månedlige statusindlæg, som jeg fortsætter med i 2023, men den komplette liste over årets læste bøger kan altid findes på min Goodreads-side, hvor man kan få et hurtigt overblik over min fremgang i løbet af året.

Igen i år deltager jeg i Goodreads-læseudfordringen. Ligesom sidste år har jeg sat læsemålet til 100 bøger, og så håber jeg, det går bedre i år, så jeg ikke er nødt til at sætte læsemålet ned halvvejs gennem året. Jeg regner med at tage en midtvejsstatus på læsemålet til sommer, og, hvis jeg er langt foran, sætte læsemålet lidt op, eller, hvis det modsatte er tilfældet, sænke det, så jeg ikke stresser mig selv. Det skal jo gerne være afslappende at læse. Jeg tæller kun "rigtige" bøger med i læseudfordringen, så tegneserier og graphic novels vil kun figurere på de forskellige måneders læsestatus.
Jeg har igen i 2023 planer om at deltage i forskellige readathons, blandt andet TFF Readathon og Dewey's 24 Hour Readathon. Jeg ved på nuværende tidspunkt ikke, om jeg kommer til at gentage mit eget readathon, All Dragons Readathon, eller om jeg holder pause, og så relancerer det på et andet tidspunkt. Skulle der dukke andre interessante readathons op i årets løb, er det heller ikke umuligt, at jeg deltager i dem. 
Jeg regner også med at gentage min juliudfordring, #sænkmintbr, som jeg desværre endte med at droppe i 2022. 

Jeg har i år tre læseudfordringer, hvoraf de to er gengangere. 

Første udfordring er den serieudfordring, som jeg nu har kørt med i fem år. Selvom jeg endte med at måtte sætte udfordringen på pause sidste år, så synes jeg, idéen med seriekrukken fungerer, og hjælper mig med at komme videre med nogle af de serier, som jeg måske ellers har glemt lidt. Jeg har været alle sedlerne igennem, og har sorteret dem fra, hvor jeg har fået læst serierne, samt tilføjet de nye serier, som jeg har påbegyndt i 2022, og seriekrukken indeholder, ved årets start, 75 serier. Hver måned trækker jeg en serietitel fra krukken, og skal så, som minimum, have læst en bog i serien, før måneden er slut. Bliver jeg ikke færdig med serien, ryger sedlen tilbage i krukken, til næste gang jeg trækker den. Enkelte serier er det så lang tid siden jeg har læst, at jeg nok bliver nødt til at genlæse de første bind, men forhåbentlig kan jeg huske hvor jeg er kommet til i de fleste serier. Jeg har valgt ikke at smide anmeldereksemplarer i glasset, da de gerne skulle læses snarest, og det derfor ikke giver mening at putte dem i glasset. Skulle jeg få lyst til, i årets løb, at læse videre i en serie, som befinder sig i glasset, uden at have trukket den, er det ikke forbudt. Bliver jeg færdig med serien, og trækker sedlen senere, trækker jeg bare en ny seddel i stedet for.

Anden læseudfordring ligner serieudfordringen en hel del. Jeg startede udfordringen i 2019, og selvom det ikke er gået helt så godt, som jeg havde håbet, så har jeg alligevel tænkt mig at fortsætte med den i 2023. Det er selvfølgelig FairyLoot-udfordringen jeg tænker på. Ligesom med serieudfordringen trækker jeg en seddel fra et glas med FairyLoot-bøger, og jeg har så to måneder til at få bogen læst eller smide den ud. Jeg har været ret dårlig til at få bøgerne læst, så udfordringen i år giver mig også en sidste chance til at få bøgerne læst, før de ryger ud. Der er ved årets start 6 titler i krukken, så overholder jeg planen, vil jeg have læst dem alle, når 2023 er slut. 

Tredje og sidste læseudfordring i år er inspireret dels af min egen juliudfordring #sænkmintbr og dels af booktuberne Niki Hawkes - The Obsessive Bookseller og BookswithEmilyFox, som hver har deres version af den. Kort fortalt går den ud på, at jeg hver måned trækker en seddel med en bogstav/tal-kombination som henviser til en hylde i mine reoler, og fra den hylde skal jeg så læse minimum en af de ulæste bøger, der står på den. Da jeg ikke har inddelt min bogsamling i læste/ulæste bøger, kan jeg komme ud for at trække en hylde, hvor jeg allerede har læst alle bøgerne på den. Sker det, trækker jeg en ny seddel, og lægger den første tilbage i krukken. På den måde håber jeg at få sat gang i læsningen af nogle af mine lidt ældre bøger, og samtidig få lidt mere variation i min læsning rent genremæssigt. Da min bogsamling hovedsageligt består af fantasy vil det ikke altid kunne lade sig gøre, men så får jeg forhåbentlig læst nogle af de bøger, jeg lidt har glemt, at jeg ejer i stedet for. 

Udover læseudfordringerne har jeg planer om at fortsætte med Top 10 Listerne. Målet er en ny liste hver tredje måned, og jeg har allerede masser af idéer.
Jeg har også planer om at lave flere Book Tag-indlæg, da jeg synes, de er en sjov måde at fortælle om mine læsevaner, og da de ifølge statistikken også hører til de indlæg, der bliver læst meget, går jeg ud fra, at I er enige.
Jeg fortsætter med at lave statusindlæg hver måned, og her fortæller jeg også hvordan det går med de forskellige læseudfordringer. Jeg synes, indlæggene fungerer godt, og de er i hvert fald med til at give mig et overblik over, hvordan læsemåneden er gået. Jeg fortsætter også med at lave månedlige Book Hauls i 2023. Det er en god måde for mig at få overblik over, hvor mange nye bøger jeg egentlig får ind ad døren, og jeg kan se på statistikken, at det også er nogle indlæg, der bliver læst meget. Jeg håber stadig at få begrænset mit bogkøb, så jeg faktisk også kan nå at få bøgerne læst, men nu får vi se, hvordan det kommer til at gå.
Derudover håber jeg at få tid til at genlæse nogle af mine yndlingsbøger i løbet af året. For selvom jeg får mange nye spændende bøger ind ad døren, så vil jeg også gerne kunne genopdage magien i de gamle.

Jeg har også et ønske om endelig at komme i bund med stakken af anmeldereksemplarer, som efterhånden har forfulgt mig, for nogle af bøgernes vedkommende, i flere år. Målet er at få læst og anmeldt alle de bøger, jeg har liggende fra 2022 og før, inden udgangen af 2023. Jeg har pt. lukket for aftaler om nye anmeldereksemplarer, indtil jeg er kommet i bund med stakken, men overvejer at gøre det permanent, da jeg må konstatere, at jeg ikke rigtig kan følge med, og at tanken om den evigt voksende anmelderstak stresser mig. Samtidig vil jeg også gerne have læst nogle af de bøger, jeg selv har købt. Men foreløbig skal jeg til bunds i stakken, og så tager jeg en beslutning derefter. 

Først og fremmest håber jeg at få min læsning tilbage på sporet igen i 2023, og genoplive den læselyst, som har været stort set forsvundet i 2022. Også hvis det betyder, at jeg bliver nødt til at opgive eller pause mine læseudfordringer. 

Hvordan de forskellige udfordringer kommer til at gå, vil vise sig, men jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang.  

Første serie fra seriekrukken i 2023 er Dragesten af Ry Kristensen, hvor jeg kun mangler et enkelt bind, for at kunne afslutte serien. Da jeg har været vild med serien indtil nu, og bogen samtidig er forholdsvis kort, er det den perfekte serie at starte ud med. Månedens FairyLoot-bog er Beyond A Darkened Shore af Jessica Leake, som pudsigt nok også var den bog, jeg trak fra krukken i januar sidste år. Forhåbentlig får jeg den læst denne gang. Fra min sidste krukke trak jeg hylde P3, som I kan se nedenfor. Da jeg gerne vil have lidt afveksling fra fantasygenren i månedens løb, og samtidig har en del ulæste biografier, er det en ret perfekt hylde at starte med. 

Derudover skal jeg have læst den næste læsekredsbog til The Fantasy Fellowship, og så vil jeg gerne have færdiglæst nogle af de bøger, jeg har været i gang med et stykke tid, samt selvfølgelig have læst nogle af de mange anmeldereksemplarer, jeg har liggende.  

Læsestatus for december og 2022

Endnu en måned er slut, og det er blevet tid til at gøre status. Med december sluttede også 2022, og dette statusindlæg bliver derfor noget længere, end det plejer, da jeg også vil gøre status over året, der gik, og se på, hvordan det egentlig gik med mine læseplaner. Så sæt jer godt tilrette med en kop te, kaffe og måske en snack eller to, og læs med, mens jeg siger farvel til måneden og året der gik.
Jeg lægger ud med decembers læsestatus.

December føltes på en og samme tid meget lang og alt for kort. Jeg havde en del arbejdsopgaver, jeg skulle have afsluttet før jeg kunne gå på juleferie, og især Fantasyfestivalarbejde fyldte en del. Vi kunne i december afsløre vores første udenlandske Guest of Honour til 2023, en af mine personlige yndlingsforfattere, og jeg glæder mig helt vildt til at møde Jim Butcher til september. Derudover havde jeg en del ekstravagter, og desværre også et par sygedage, før jeg endelig kunne gå på en tiltrængt juleferie. 
Julen blev, traditionen tro, tilbragt i Thy hos min bror og svigerinde, og jeg nød at se min niece og nevø igen for første gang i lang tid. Hold op, hvor bliver altså store. Juleaften blev tilbragt i selskab med mine forældre, min brors svigerforældre og selvfølgelig min bror, svigerinde, nevø og niece, og det var virkelig hyggeligt. Jeg skulle arbejde mellem jul og nytår, men måtte desværre tage et par sygedage med forkølelse, før jeg tog den sidste åbningsdag inden nytårsaften. En aften, der blev tilbragt hjemme hos mig selv sammen med min kat, som i år var mindre tolerant end tidligere over nytårsfyrværkeriet. Vi kom dog begge helskindede igennem, og i dag har matheden indfundet sig. 
December blev i nogen grad præget af mit helbred. Udover de forskellige sygdomme, jeg blev nedlagt af, så brugte jeg også en del tid hos lægen og fysioterapeuten, hvilket jeg gerne ville have været foruden. Jeg har kæmpet en del med overskuddet i år, og tog mig i december endelig sammen til at få et sundhedstjek hos lægen, som jeg har en opfølgende samtale med i det nye år. Samtidig har jeg igen bøvl med min venstre skulder, og bruger derfor en del tid hos fysioterapeuten og med øvelser derhjemme. Jeg håber, begge dele går i orden i det nye år. 
I december lagde jeg hus til læsekredsmødet i Ribe-afdelingen af The Fantasy Fellowship, og det var virkelig hyggeligt at kunne vise hjemmebiblioteket frem og snakke om såvel månedens bog som fantasy generelt og endda fanfiction. Og denne gang havde jeg endda fået læst bogen, hvilket det ellers har haltet en del med. 
Læsemæssigt var december en blandet måned. Selvom det faktisk lykkedes mig at få læst mere end jeg har gjort længe, så blev det ikke de bøger, jeg havde troet. I stedet bestod læsningen næsten udelukkende af julebøger, hvilket føltes dejligt afslappende, da jeg først kom ordentligt i gang med læsningen. Hvilket skete sådan nogenlunde samtidig med, at jeg fik juleferie.
Og apropos, så kommer her det, jeg læste i december. 

Som nævnt bestod det meste af min læsning i december af julebøger, om end af meget forskellig karakter. 5 styk blev det til, og de er:

Matt Haig: Drengen de kaldte Jul (Jul 1)
Serien er påbegyndt. 

J. Krohn: Peters jul
Genlæsning. 

Jenny Colgan: Jul på den lille skotske ø (Flora MacKenzie 3)
Serien er i gang. 

Timo Parvela og Pasi Pitkänen: Bjældeklang (Skygger 1)
Serien er påbegyndt. 

Luna Harley: Derfor hader jeg december

Jeg fik også læst en enkelt nytårsfortælling, nemlig:

Michael Ende: Trylledrikken
Genlæsning. 

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 2 tegneserier/graphic novels. 
De er: 

Christophe Bec: Den 13. mission (Siberia 56 1)
Serien er påbegyndt. 

Leah Moore, John Reppion og Aneke: Damsels vol. 1
Serien er påbegyndt. 

I alt fik jeg læst 6 bøger og 2 tegneserier/graphic novels i december. Af dem var 5 julebøger, 2 gys, 1 fantasy, 1 børnebog og 1 billedbog. 2 var genlæsninger, og 1 på engelsk. Jeg fik påbegyndt 4 serier og læst videre i 1. 
Hvad der skal ske på bogfronten i januar venter jeg lidt med at fortælle. Der kommer nemlig et indlæg senere i dag, hvor jeg fortæller om læseplanerne for 2023. Men jeg vil i hvert fald arbejde videre på anmelderstakken, og få færdiglæst nogle af de bøger, jeg er i gang med. 

På bogfronten var 2022 et dårligt år. Især i anden halvdel af året gik min læsning i stå, og den eneste grund til, at jeg nåede i mål med mit Goodreads-læsemål er, at jeg halverede antallet af bøger i august. Og selv med det nåede jeg kun lige akkurat i mål, da årets sidste bog blev læst nytårsaftensdag. 
Jeg kæmpede både med overskuddet og læselysten, og havde virkelig svært ved at få færdiglæst de bøger, jeg gik i gang med. Hvilket også betyder, at jeg går ind i det nye år med hele 8 igangværende bøger. Også anmeldereksemplarerne led i 2022, og jeg er, trods et stop for nye aftaler om anmeldelser, nu længere bagud med dem end nogensinde før, hvilket ikke hjælper på overskuddet. 
Med hensyn til mine andre læseudfordringer, så endte jeg med at droppe dem alle sammen i august, da motivationen bare ikke var der, og jeg på det tidspunkt var så langt bagud med dem, at de blev til en stressfaktor i stedet for en motivation. 

Men lad os starte med den læseudfordring jeg, med lidt fifleri, fik gennemført i 2022, nemlig mit Goodreads-læsemål. I 2022 sænkede jeg mit læsemål til 100 bøger, da jeg allerede i 2021 kæmpede med læseoverskuddet, og derfor ønskede et lidt mere overskueligt antal. I august sænkede jeg så læsemålet en gang til, til 50 bøger, da jeg kunne se, jeg aldrig ville kunne nå i mål med de oprindelige 100 bøger. 
Lidt statistik fra Goodreads:

 

Som man kan se, var kvaliteten af de bøger, jeg faktisk fik læst, rigtig god. Langt de fleste lå på 4 eller 5 stjerner, og selvom det ikke er helt retvisende, da jeg også bruger halve stjerner, og derfor runder op ved nogle af bøgerne, så ligger gennemsnittet omkring 4 stjerner. Ifølge Goodreads har jeg fået læst 10598 sider, hvilket er cirka det halve, af det jeg fik læst i 2021, med et gennemsnitssidetal på 212 sider. Det faktiske sideantal er dog noget højere, da jeg ikke tæller tegneserier og graphic novels med på Goodreads. Det ændrer dog ikke på det samlede billede. 

Jeg havde i 2022 opstillet 5 læseudfordringer til mig selv, som jeg dog endte med at sætte på pause halvvejs gennem året. 

Den første var min, efterhånden, velkendte serieudfordring, hvor jeg fra årets start havde skrevet alle de serier ned, som jeg var i gang med, og puttet dem i et glas. Hver måned trak jeg så en serie fra glasset, og meningen var så, at jeg skulle læse videre i serien, og potentielt færdiglæse den. Jeg kom desværre aldrig rigtig fra start med udfordringen, og fik kun læst videre i 2 serier, før jeg satte udfordringen på pause halvvejs gennem året. Alligevel har jeg tænkt mig at fortsætte med udfordringen i 2023, da jeg synes, det er en fin måde at komme videre med nogle af de serier, jeg er gået i stå i.

Den anden læseudfordring lignede serieudfordringen en del. Jeg har ikke været ret god til at få læst mine FairyLoot-bøger, og derfor puttede jeg, fra årets start, alle titlerne i et glas, og trak så en hver måned, som jeg havde to måneder til at få læst, eller bestemme, om jeg stadig var interesseret i. Desværre kom jeg aldrig rigtig i gang med denne udfordring, og jeg fik faktisk ikke læst en eneste af bøgerne, før jeg endte med at sætte udfordringen på pause halvvejs gennem året. Jeg kan dog stadig godt lide idéen, og har tænkt mig at fortsætte udfordringen i 2023. Forhåbentlig med større succes.
Tredje læseudfordring var en A-Z TBR for hele året, som gik ud på at læse bøger, hvis titler begyndte med de første 26 bogstaver i alfabetet. Titlerne kan ses her. Desværre blev udfordringen noget af en fiasko, da jeg kun endte med at læse 3 af bøgerne. Jeg har derfor besluttet mig at droppe læseudfordringen for i år, da jeg pt. har svært ved at lægge mig fast på specifikke titler for hele året. Det er dog muligt, at udfordringen vender tilbage engang i fremtiden, da jeg stadig synes idéen er sjov. 

Fjerde læseudfordring ligger i forlængelse af A-Z TBR-udfordringen. Da jeg ikke fik læst ret mange bøger fra udfordringen i 2021, havde jeg samlet alle de titler fra 2020 og 2021, som jeg ikke fik læst, i en krukke, og tanken var så, at jeg hver anden måned skulle trække en titel fra krukken (så jeg skiftede mellem at trække fra FairyLoot-krukken og A-Z-krukken), og på den måde forhåbentlig få læst nogle af de titler, jeg forsømte særligt i 2021. Desværre fik jeg ikke læst en eneste af titlerne, før jeg satte læseudfordringen på pause halvvejs gennem året. 

Femte og sidste læseudfordring gik ud på at færdiglæse flere serier. Jeg havde på forhånd udvalgt 10 serier, hvor jeg kun manglede at læse 1 eller 2 bøger for at kunne krydse den af listen, og målet var at få færdiglæst cirka en serie per måned. De udvalgte serier kan ses her. Også denne læseudfordring endte som en fiasko, da jeg ikke fik færdiglæst en eneste serie fra listen. Og den eneste af serierne, jeg forsøgte at færdiglæse, endte som en DNF, da hverken sproget, humoren, personerne eller plottet kunne fange mig i sidste bind af The Lady Janies af Cynthia Hand, Brodi Ashton og Jodi Meadows. Jeg har dog stadig planer om at færdiggøre de andre serier på listen på et tidspunkt. Denne læseudfordring bliver ikke gentaget i 2023, da jeg pt. ikke kan overskue at lægge mig fast på 10 serier fra årets start, men skulle lysten dukke op i fremtiden, kunne jeg godt finde på at gentage udfordringen. 

I 2022 deltog jeg i flere readathons med blandet succes. I februar deltog jeg i Shiftathon, marts bød på TFF Readathon, og april på Dewey's 24 Hour Readathon. I oktober deltog jeg både i Arcanum Akademiet og Dewey's 24 Hour Readathon. Desværre endte jeg med at droppe mit eget readathon, All Dragons Readathon, i december, da overskuddet simpelthen ikke var der. 

Af bogfestivaler deltog jeg (selvfølgelig) igen i Fantasyfestivalen i september, ligesom jeg også var på tur til BogForum i november. Begge dele var fantastisk, og jeg nød stemningen. 

På bloggen fortsatte jeg med at lave book hauls og månedlige statusindlæg, ligesom det blev til et 2 book tags, og 3 Top 10 Lister. Alle fire vender tilbage i 2023. I juli endte jeg med at droppe min minilæseudfordring, #sænkmintbr, hvor jeg bad om hjælp fra bloggens følgere på Facebook og Instagram til at finde sommerlæsningen blandt de ulæste bøger på mine reoler. Det er planen, at udfordringen vender tilbage i år. 

I 2022 fortsatte væksten på bloggens sociale medier. I skrivende stund følger 1358 med på Instagram, mens 597 følger med på Facebook. Tak til jer, der er kommet til i det forløbne år, og til jer, der har fulgt bloggen trofast i årenes løb. Jeg håber, I bliver hængende, og fortsat har lyst til at følge mine læseeventyr. 

Desværre har mit manglende overskud også givet sig udslag her på bloggen, hvor det er blevet til ganske få anmeldelser i årets løb. Jeg håber dog på, at det vender her i 2023, så der igen bliver mere liv på bloggen. Tak til alle jer, der har fulgt med trods manglende output i årets løb. 

Privat har 2022 været et hårdt år. På trods af at vi i 2022 endelig kunne vinke farvel til alle restriktioner, var mit humør stadig præget af de mange nedlukninger og omstillinger, og den manglende læselyst som endte med at præge hele året, har bestemt ikke hjulpet. Året har været mentalt hårdt, og mit energiniveau og overskud har været stort set ikke eksisterende meget af året. 

I januar blev jeg 40, og dagen blev fejret med en stille og hyggelig middag i mit lille hjem med den nærmeste familie. Dagen gav et tiltrængt lyspunkt midt i januars mørke, og jeg glædede mig over de mange fødselsdagshilsener, jeg fik. 

I juni døde min mormor pludseligt af en stor blodprop i hjernen, og selvom hun var langt oppe i årene, var det alligevel et stort chok, da det skete. 

Kort efter bisættelsen blev jeg, efter at have undgået det i over to år, ramt af Corona, hvilket ødelagde sommerferien, og prægede mig i lang tid efter. Det blev dog til nogle dage sammen med mine forældre i deres sommerhus, men også her kom coronaen på tværs, da den lagde noget af en dæmper på fødselsdagsfejringen af min nevø. 
Efterårets bogfestivaler hjalp på humøret, selvom perioder med sygdom, manglende overskud og et lavt energiniveau lagde en dæmper på anden halvdel af året. 

Det blev dog alligevel til flere biografture i årets løb, med min faste filmmakker og kollega, og det var skønt endelig at kunne komme afsted igen, efter flere års skiftende nedlukninger. 

2022 føltes langt og mørkt, og begivenhederne ude i verden har bestemt ikke gjort året nemmere at komme igennem, med krig, utryghed, stigende varme- og elpriser, og en inflation på himmelflugt. Alt er blevet dyrere, og selvom jeg har været heldig at have et hus med fjernvarme, så har det da kunne mærkes, ikke mindst på benzinpriserne. Lad os alle håbe, at 2023 bliver et år, hvor vi endelig får fred igen, og ro på såvel inflation som hjemmeliv. Jeg krydser fingre for mere energi og overskud i det kommende år. 

Til slut vil jeg gerne sige tak til alle de forfattere og forlag som har givet mig så mange dejlige læse- og bogoplevelser i 2022, og ikke mindst til jer, kære læsere, som har fulgt med, kommenteret, og forhåbentlig er blevet inspireret til jeres egne læseoplevelser, trods de lidt ustabile indlæg på bloggen.
Tak for 2022, og på gensyn i 2023.