tirsdag den 30. oktober 2018

Arlo Finch i flammernes dal

Arlo Finch i flammernes dal er 1. bind af fantasytrilogien Arlo Finch, skrevet af John August.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Arlo Finch er 12 år, og sammen med sin mor og storesøster flytter han ind hos sin mors bror i Colorados bjerge. Hans far er på flugt fra FBI, og bor pt. i Kina, og familien har svært ved at få enderne til at mødes.
Arlo bekymrer sig om alt, og derfor forsøger han at være forberedt på alt. Men han var ikke forberedt på at finde venner, eller at møde en spøgelseshund, og opdage, at den nærliggende skov er fuld af overnaturlige dyr - og det, der er værre.
Allerede på sin første dag i skolen møder Arlo Indra og Wu, som han bliver venner med, og som inviterer ham med til rangermøde. Hos rangerne opdager han, at verden er mere underfuld, end han troede - og langt mere farlig. For det går snart op for Arlo, at der er noget efter ham. Og han får brug for både venner og sine nye rangerevner, hvis han skal overleve.

Den her bog ligner ikke noget jeg har læst før, og jeg var ret begejstret for den. Den har en helt særlig charme, som er svær at beskrive, men som ledte tankerne hen på Astrid Lindgrens fortællinger - og større kompliment kan man vel næsten ikke give?
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren leger med både ord og begreber, når overnaturlige væsener og rangerudtryk beskrives. Og så er bogen fyldt med humor. Beskrivelserne er levende og realistiske, og såvel den mørke skov som de snedækkede bjerge stod lyslevende for mit indre blik, mens jeg læste bogen.
Handlingen er godt skruet sammen, og meget original. Jeg er ikke tidligere stødt på en fantasybog, som blander spejderliv med magi, men det fungerer overraskende godt, og som gammel spejder kunne jeg både genkende og leve mig ind i kampen om mærkerne, lejrturene og sammenholdet. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, spejderliv, venskab, fare og familie. Det er en historie om sammenhold, mod og overlevelse. Om at være anderledes, og turde skille sig ud. Og om at kæmpe for det, der er rigtigt, selvom det ikke er nemt.
Universet er originalt, magisk og troværdigt, og blandingen af vores egen verden, magi og det overnaturlige fungerer rigtig godt. Den måde, som folk i bjergene accepterer magien, samtidig med, at de ikke helt tror på den, er både interessant og velfungerende, og selvom jeg godt kunne have tænkt mig lidt flere forklaringer undervejs, så fungerer det faktisk meget godt, at læseren er ligeså forvirret som Arlo.
Personerne er levende og troværdige, og jeg kom hurtigt til at holde af dem. Arlo er modig, anderledes, og bekymret for alting. Han savner sin far, og forsøger at holde sammen på familien. Arlo forsøger at være forberedt på alt - selv de mest vanvittige situationer - og måske er det derfor, at han så hurtigt falder til blandt rangerne. Spejdernes motto er jo: Vær beredt, og det må man sige, at Arlo er. Samtidig er Arlo loyal over for såvel sin familie, som sine venner, og parat til at ofre sig, hvis det er nødvendigt. Samspillet og venskabet med Indra og Wu er godt beskrevet, og fungerer rigtig godt. Wu er mere impulsiv og optimistisk, mens Indra helst vil have en plan, og kan være påståelig. Arlo befinder sig et sted i midten af de to, og det gør, at de tre hurtigt smelter sammen til en enhed. Af andre bipersoner var jeg ret vild med Arlos onkel Wade, som er mut, småsur og noget af en enspænder. Og samtidig er det et eller andet ved ham, som giver læseren det indtryk, at han gemmer på en hemmelighed. Jeg var også vild med de andre medlemmer af Arlos patrulje, for slet ikke at tale om Arlos mor og søster, som hver især forsøger at holde sammen på familien.
Alt i alt en rigtig god og anderledes fantasybog, som jeg varmt kan anbefale. Er man til spejderliv, magi, og en noget anderledes familie, så må man ikke gå glip af denne bog. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien.

Se også forfatterens blog.

FairyLoot #19

Så er det igen blevet FairyLoot-tid.
Jeg måtte vente længe på septembers boks, som faktisk først dukkede op i starten af oktober, så derfor var jeg noget spændt på, hvornår oktobers boks ville dukke op. Især, fordi den blev sendt noget senere end normalt. Men Bring oppede sig i denne måned, og boksen landede i Ribe efter at have været lige knap en uge undervejs.
Månedens tema er Beautiful Deceptions, og jeg havde faktisk ikke de store forventninger til boksen. Jeg havde nemlig gættet bogen, og selvom den da lyder interessant, var det ikke en, jeg havde sat først på ønskelisten. Jeg blev til gengæld positivt overrasket over boksens goodies, og vil uden tvivl komme til at bruge indtil flere af dem.
Og nu må det være tid til at vise indholdet frem.

Som altid var det først jeg fik øje på det flot designede temakort, med spoilers på bagsiden.

Første ting jeg fiskede op, hørte faktisk ikke til denne boks. Der var nemlig en stavefejl på vægflaget fra august måneds piratboks, og FairyLoot sendte derfor en rettet udgave med oktoberboksen. Vil I se, hvad augustboksen ellers gemte på, kan I se udpakningen her.

Første ting fra oktoberboksen var denne pakke med Wren's Secrets, kreeret af The Tea Leaf Company, og inspireret af månedens bog. Da det er en grøn te med mynte får jeg den næppe drukket (jeg afskyr pebermyntete), men fint, at de inkluderer en te.

Næste ting var et lys, inspireret af Throne of Glass-serien af Sarah J. Maas, og kreeret af Nerd Poured Candles. Lyset bærer titlen Aelyn Ashryver Galathynius, og skulle dufte af lemon verbena og fire.

Den næste ting jeg fiskede op, var jeg ret begejstret for. Det er nemlig denne smukke nøglering, designet af KDP Letters, og inspireret af The Winner's Curse af Marie Rutkoski. Jeg har ikke læst serien, og har heller ingen planer om det, men nøgleringen, som bærer citatet: Isn't That What Stories Do, Make Real Things Fake & Fake Things Real?, er superflot. Den er godt nok også meget tung, og kommer næppe i brug som nøglering, men hold op, hvor er den flot.

Også disse spillekort var jeg ret begejstret for. De er designet af Emily Haynes og FictionTeaDesigns, og inspireret af The Cruel Prince af Holly Black. Kortene har titlen Faerie Deck Of Cards, og på æsken står der et citat fra bogen: If I cannot be better than they, I will become so much worse.

Det næste jeg fiskede op var disse sokker, designet af FairyLoot, og inspireret af Red Queen af Victoria Aveyard. Sokkerne har titlen The Deceptive Queen's Socks.

Sidste ting var denne flotte Mourners Beanie, inspireret af Six of Crows af Leigh Bardugo, og designet af Fiction Tea Designs og FairyLoot. Huen bærer citatet No Mourners, No Funerals, og skal nok blive taget i brug i løbet af vinteren.

Udover alle de allerede nævnte goodies, fulgte der også tre bonusting med. Et Poppy Wars-bogmørke, et Sawkill Girls-bogmærke og et Grisha pin badges set. 

Og så kom jeg endelig til bogen. Jeg havde, som nævnt, allerede gættet hvilken bog det drejede sig om, men jeg var overrasket over, hvor flot den er. Bogen har et exclusivt cover, sprayede pink sider, og så er den signeret af forfatteren. Bogen er Girls of Paper and Fire af Natasha Ngan, og nu hvor jeg har den, får jeg sikkert også læst den engang.

Med bogen fulgte, som altid, månedens FairyScoop og bogmærke, et hashtag til min reading buddy, et brev fra forfatteren med karakterkunst på den anden side og et postkort, samt en invitation til en readalong af månedens bog.

Selvom bogen ikke stod højt på min ønskeseddel, så var jeg meget imponeret over resten af indholdet, og i hvert fald spillekort, sokker og hue skal nok komme i brug.
Næste måneds tema er Battles & Galaxies, og selvom jeg allerede har gættet bogen, og faktisk gerne vil læse den, har jeg alligevel valgt at stoppe mit abonnement midlertidigt. Ikke på grund af temaet, selvom jeg foretrækker fantasy fremfor sci-fi, men fordi FairyLoot i den næste boks har valgt, grundet rettighedsproblemer, at der kommer to udgaver af månedens bog. En med signeret bookplate til USA og Canada, og en med sprayede sider, og altså ikke signeret, til resten af verden. En af grundene til at jeg køber FairyLoot, er netop, at jeg kan få signerede bøger af forfattere, jeg ellers ikke lige ville rende ind i. Og sprayede kanter er altså ikke nok af en kompensation for mig, når man tager i betragtning, at jeg vil kunne købe en anden usigneret udgave af bogen meget billigere, end den i boksen. Og så må jeg leve uden de medfølgende goodies. Fremover vil jeg nok, i stedet for et abonnement, gå over til at købe enkeltstående bokse, ud fra temaet. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke har været superbegejstret for en del af årets temaer, og eftersom jeg alligevel ikke har fået læst bøgerne fra de fleste af årets bokse, vil jeg hellere spare det månedlige abonnement, og så købe en boks, hvis temaet tiltaler mig. Og så kan jeg jo bruge de penge jeg sparer på andre bøger.

søndag den 28. oktober 2018

BogForum 2018

Så blev det BogForumstid igen. I år var det femte gang jeg var med, og det fjerde år som stewardesse på bibliotekets bustur.
Som det efterhånden er blevet tradition, overnattede jeg hos min gode kollega og medstewardesse fra fredag til lørdag, da bussen gik klokken. 7 fra Esbjerg, og vi, som stewardesser, skulle være der ekstra tidligt. Det betød også, at Buffy, min nye kat, skulle være alene hjemme i længere tid for første gang, hvad jeg var noget spændt på. Den har dog overlevet, omend huset trænger til lidt ekstra rengøring, og den idag nægter at lade mig ude af syne.
Lørdag startede med hentning af rundstykker klokken 6.30, og klokken ca. 6.35 var vi så klar til at tage imod passagererne, hvoraf flere havde været meget morgenfriske, og allerede var dukket op. Det samme var bussen, hvilket betød, at vi kunne få lastet den hurtigt med såvel mad som passagerer.
Mens vi serverede rundstykker og kaffe, gik snakken lystigt blandt passagererne, hvoraf flere var gengangere fra tidligere år.
Klokken ca. 10.30 nåede bussen frem til BogForum, og her skiltes passagerernes og mine vegne så, indtil det var tid til at vende snuden tilbage til Esbjerg.
Jeg havde i år ikke ret mange ting på programmet, så derfor havde jeg masser af tid til at gå rundt og kigge, og hilse på de forlagsfolk og forfattere jeg efterhånden kender fra både Fantasyfestivalen og mit bogbloggerliv. En blanding af det løse program, min shopamok på Fantasyfestivalen, og BogForums flytning betød, at jeg faktisk ikke fik købt ret mange bøger i år. Mange af de bøger jeg var interesseret i, udkommer nemlig først i midten af november, og selvom jeg håbede, at nogle af dem var blevet klar til BogForum, så var det desværre ikke tilfældet. Til gengæld fik jeg en del tegneserier med hjem, men mere om det senere.
Først vil jeg fortælle lidt om de interviews og andet jeg fik hørt.

Jeg har i flere år ønsket at høre Sara Blædel fortælle om sine bøger, men det har altid været statistisk umuligt at nå, grundet programkonflikter og signeringskøer. I år skulle det dog være, og jeg startede derfor dagen klokken 11.15 med at høre hende blive interviewet om trilogien om Bedemandens datter, som jeg endnu ikke er begyndt på. Jeg har dog de to første bind stående i reolen (bind 3 var et af dem, der først udkommer i midten af november), så på et eller andet tidspunkt skal jeg nok komme igang.
Serien lød i hvert fald spændende, og Sara var fuldstændig som jeg havde forestillet mig, efter at jeg har fulgt hende på facebook i en årrække.

Da interviewet var slut, havde jeg lidt tid til at finde hen til det sted, hvor det næste interview jeg gerne ville høre, skulle finde sted. Jeg nåede derfor at få snust lidt, og foretaget de første indkøb, inden det var tid til at høre Line Lybecker blive interviewet om På vej mod Sophie, som jeg læste til efterårets readathon, og var meget betaget af. Jeg nåede at høre det sidste kvarter af det foregående interview med Pernille L. Stenby om fantasybogen Inkarnation, hvilket også var rigtig interessant, og jeg glæder mig nu endnu mere til at få læst bogen.

Interviewet med Line Lybecker var rigtig interessant. Særligt at høre om den research, og de reaktioner hun har fået fra såvel trans- som ciskønnede efterfølgende. Og så selvfølgelig også om hvilke tanker hun havde gjort sig med bogen.

Efter interviewet var det tid til frokost, og jeg fandt derfor tilbage til forhallen, hvor jeg havde aftalt at spise brunch sammen med min medstewardesse og hendes veninde. At brunchen i år så var blevet udskiftet med en lørdagsfrokost var så lidt en streg i regningen, men det smagte meget godt.


Efter frokosten var det tid til dagens sidste programpunkt, som var overrækkelsen af Edvard P-prisen på Bibliotekernes stand. Prisen bliver uddelt til en nyere dansk forfatter, og det er de ansatte på landets biblioteker som både er med til at nominere og efterfølgende stemmer på hvem der skal vinde. Edvard P.-prisen blev i år overrakt af min chef, bibliotekschefen for Esbjerg Kommunes Biblioteker, samt projektlederen på Fantasyfestivalen Jannie Tolstrup og min kollega Gitte Højmark Pedersen, og vinderen blev Malene Sølvsten, med hele 30 procent af stemmerne. Flot, og fuldt fortjent. Og fantastisk, at det for en gangs skyld var en fantasyforfatter der løb med æren.

*Reklame - indeholder anmeldereksemplarer/boggaver*
Efter prisoverrækkelsen havde jeg, som sagt, ikke flere ting jeg ville nå, og derfor havde jeg god tid til at gå rundt og kigge på de forskellige stande, både i BørneBogForum, blandt de mindre stande i forhallen, og inde i den store messehal. Det var også nu, at jeg for alvor begyndte at se mig om efter de bøger jeg gerne ville have med mig hjem. Som tidligere nævnt blev det dog ikke til så mange, selvom kufferten alligevel blev godt fyldt. Men det var nu mere fordi de bøger jeg købte, var noget tykke og høje. I år fik jeg også købt en del tegneserier, hvilket ellers ikke har været normalen. Men der var nogle virkelig gode tilbud, og så kunne jeg da ikke sige nej - vel?
Jeg kan desværre ikke huske køberækkefølgen, så jeg har valgt at præsentere dem efter hvilken stand de blev købt på.

En af de første stande jeg var forbi, var Alvildas stand. Her fik jeg, af et par omgange, købt 4 bøger.
Det er:

Den store Disney-bog

Johan Egerkrans: Nordiske guder

Mette Finderup:
Dæmonhuden (A.S.P.E. 1)
Krigerskæbne (A.S.P.E. 2)

Jeg var så heldig, at Mette Finderup var ved standen, da jeg var forbi, så jeg fik også signeret hendes to bøger. Ovenikøbet med en fin tegning i den ene.

Hos Tellerup fik jeg 2 bøger. Endda af samme forfatter. Pudsigt nok var det ovenikøbet oversætteren selv, der stod i standen, da jeg fik bøgerne, så nu glæder jeg mig endnu mere til at læse dem. Han var nemlig meget begejstret for dem.
Bøgerne er:

Ernest Cline:
Ready Player One
Armada - Spillet om Jorden

Hos Modtryk købte jeg en enkelt bog. Jeg kender ikke så meget til den, udover at det er en genfortælling af græske myter, og at min medbogblogger Skrivepulten er meget begejstret for den.
Bogen er:

Stephen Fry: Mythos

Ved Calibats stand i BørneBogForum stødte jeg tilfældigt på Thomas Arnt, forfatteren til Sådan bliver du en tjekket zombie, som jeg også læste til efterårets readathon. Han har netop udgivet en serie på to bind, og spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at anmelde dem - selvom de er om zombier. Det sagde jeg ja tak til, så længe jeg kunne læse dem i dagslys:) Jeg fik derfor 2 anmeldereksemplarer med mig, og Thomas var ovenikøbet så sød at signere dem.
Bøgerne er:

Thomas Arnt: 
De døde vågner (Zombier vs. Troldmænd 1)
Magisk modtand (Zombier vs. Troldmænd 2)

For et stykke tid siden opdagede jeg en kommende fantasyforfatter på Instagram, hvis bog skulle udkomme til januar. Hun skrev dog også, at hun ville have nogle eksemplarer af bogen med til BogForum, og jeg havde derfor holdt skarpt udsigt efter standen, så jeg kunne få bogen med hjem.
Bogen er:

Lykke Lindbo: Fanny Fairychild og det magiske spejl

Forfatteren var ikke på standen, da jeg kom forbi, men jeg fik alligevel en signeret bog med mig hjem, da hun havde signeret et par stykker på forhånd.

Hos Carlsens stand i BørneBogForum fandt jeg en af mine mest ventede ikke-fantasybøger for i år. Jeg var ellers bange for,-at den var udsolgt, da jeg ikke kunne finde den på standen, men da jeg spurgte efter den, havde de heldigvis flere i baglokalet.
Jeg fik også en gratis bog med læseprøver fra flere af CarlsenPuls' YA-udgivelser med. (Det er den til højre)
Bogen er:

Becky Albertalli og Adam Silvera: Hvis det er os

Med bogen fulgte også flere læseprøver, et postkort og flere bogmærker.

Hos Cobolts stand købte jeg 3 tegnerserier.
De er:

Jim Davis:
Spise med grise (Garfield 59)
Overvejer (Garfield 60)

Walthéry: Atol 66 (Natacha 20)

Hos Faraos Cigarer, som i år havde en stor stand i forhallen, købte jeg 3 tegneseriebøger.
De er:

Mort Walker: Basserne 1950-1952

Lise Myhre:
Nemi ... begyndelsen
Nemi - dunkle drømme

Derudover fik jeg stukket en flyer i hånden for Det Danske Edgar Allan Poe Selskab, som netop var ved at indlemme et nyt æresmedlem, da jeg kom forbi.

Allersidste indkøb var en kop hos Lindhardt og Ringhofs stand. Jeg kunne nemlig ikke stå for teksten, og så kostede den kun 50 kr.

Ialt fik jeg 11 bøger og 6 tegnserier med hjem, plus forskellige læseprøver og merchandise. Af dem var 2 gaver og 2 anmeldereksemplarer.
Selvom det ikke blev til det store rent bogkøbsmæssigt, så var det som altid en rigtig dejlig dag, fyldt med bogglæde og læselyst. Jeg fik i år hilst på rigtig mange forfattere, forlagsfolk og bogbloggere, og stødte også ind i et par stykker jeg kendte privat i mængden. Det kan dog være svært at orientere sig blandt så mange mennesker, så har du vinket til mig, eller kaldt på mig uden jeg reagerede, er det ikke fordi jeg med vilje har ignoreret dig - jeg har simpelthen ikke set eller hørt dig.

Klokken 18 gik turen atter tilbage mod Esbjerg, og det var igen tid til at træde ind i stewardesserollen, og servere sandwiches, vin og vand for passagererne. Bussen landede i Esbjerg klokken 22, og derefter havde jeg lige en halv time, til toget gik mod Ribe, og mit hjem. Jeg var helt hjemme omkring 23.30, hvor jeg blev modtaget af en kat, som virkelig havde savnet mig, og der gik derfor lidt længere tid end jeg ville have foretrukket, før jeg kunne komme i seng. Men så er det jo rart, at vi gik over til vintertid i løbet af natten, og jeg derfor med god samvittighed (omend modstand fra katten) kunne sove en time længere.
I dag skal jeg bare slappe af, og så ellers nyde, at jeg har ferie de første tre dage i næste uge. Og så glæde mig til næste års BogForum, selvfølgelig:)

Var I afsted til BogForum? Og hvad fik I med jer hjem? 

søndag den 21. oktober 2018

Hedvig den Tapre

Hedvig den Tapre er en fantasybog, skrevet af Frederikke Langemark Dahm-Hansen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard

Hedvig bliver, som helt lille, og efter sin mors død, sendt i kloster af sin far, Markis von Auerbach. Søsterordenen er dog ikke helt almindelige nonner, da de står for at forsvare Øriget mod såvel overnaturlige som almindelige trusler, og Søstrene oplæres såvel i kampkunst, medicin, etikette, som boglige kundskaber og bøn. Søstrene har også lov til at gifte sig og få børn, selvom det sjældent sker.
Hedvig vokser op, og bliver en af de allerdygtigste i Søsterordenen. Hun har magiske evner, og er utrolig god såvel bogligt som kampmæssigt. Snart sættes Søstrene dog på prøve, da varulvene pludselig  begynder at angribe folk trods aftaler og længere tids fred. Kongeriget selv er i fare, og en ældgammel fjende rører på sig...

Jeg læste bogen i forbindelse med efterårets readathon, og selvom der var et par ting der irriterede mig, så var det overordnet set en rigtig god læseoplevelse. Jeg ville dog aldrig selv være faldet over den, hvis ikke forfatteren havde henvendt sig, da bogens cover overhovedet ikke yder historien retfærdighed. Faktisk troede jeg, før jeg læste om handlingen, at bogen var en historisk roman hvor kniplinger spillede en stor rolle, og jeg tror mange læsere vil se forbi den, netop fordi den ikke sælger sig selv ret godt på udseendet. Og det er synd, for historien var faktisk rigtig god.
Handlingen er godt skruet sammen, og plottet fungerer, selvom hovedplottet druknede lidt undervejs. Jeg ville gerne have hørt lidt mere om Spøgelsesridderne, og hvad de var for nogen, men det forsvandt lidt i den megen action. Bogen er ellers spændende, med masser af magi, overnaturlige væsener, action, kamp, intriger, kærlighed, venskab og en virkelig kick ass-nonneorden. Universet hænger godt sammen, og blandingen af varulve, vampyrer, nonner og drager fungerede overraskende godt, og var meget originalt. Jeg kunne dog godt have brugt lidt mere baggrundshistorie og beskrivelser af universet, og lidt mere uddybning i handlingen, da det hele gik meget hurtigt. Historien kunne sagtens klare at være 100 sider længere, så der kom lidt mere fyld på undervejs, og så man lærte såvel personer som univers endnu bedre at kende.
Personerne var interessante, levende og nuancerede, og især Hedvig lærte jeg rigtig godt at kende. Hun er modig, intelligent og barmhjertig, men ikke uden fejl og frygt, og hun virkede meget troværdig. Jeg kunne rigtig godt lide hende, og især, at kærlighedshistorien ikke tog fuldstændig over, bare fordi hovedpersonen var en kvinde. Jeg kunne også godt lide Ilja, som dog var temmelig macho-agtig i starten, og lige lovlig impulsiv og hævngerrig. Alligevel er man som læser ikke i tvivl om, at han har hjertet på rettet sted. Af de øvrige bipersoner var jeg især vild med varulven Lux, og hans bror-søster-forhold til Hedvig.
Jeg var til gengæld ikke så vild med sproget. Forfatteren har uden tvivl forsøgt at ramme en lidt ældre, fantasyagtig, tone, men resultatet er ikke helt vellykket. Der er nogle lidt besynderlige ordvalg imellem, og især starten kunne have brugt en ekstra korrekturlæsning. Sproget bliver dog mere flydende, efterhånden som man kommer ind i bogen, men der optræder stadig mærkelige ordvalg hist og pist.
Alt i alt var bogen dog en god læseoplevelse, selvom den var lige kort nok, og kunne have brugt lidt mere korrekturlæsning. Jeg er glad for, at jeg gav bogen en chance, og skal helt sikkert læse mere af forfatteren.

lørdag den 20. oktober 2018

Readathon #5

Så er der kun et par timer, til efterårets readathon går i gang. Det er femte gang jeg er med, og jeg har glædet mig længe. Den sidste måneds tid har jeg så småt forberedt mig med at samle læsestakken, og tænke snacks og nem aftensmad, og selvom jeg til det sidste var bekymret for, at readathonet ville kollidere med BogForum, så skete det heldigvis ikke.
Som altid starter Dewey's 24 Hour Readathon kl. 14 i Danmark, og jeg har derfor haft god tid til at få det sidste på plads her til formiddag, selvom jeg kom lidt senere op end planlagt. Men sådan er det, når katten vækker en kl. 4:)
Indkøbene klarede jeg i går, og jeg har tilbragt formiddagen med at gøre rent, vasket tøj, og få taget fotos af bogstakkens bøger, mens lyset var optimalt.
Heller ikke denne gang regner jeg med at være i gang hele læsedøgnet, men jeg regner med at få læst en del alligevel. Som altid vil jeg løbende opdatere dette indlæg, som læsedøgnet skrider frem, ligesom jeg vil være aktiv(ish) på Goodreads og Instagram, og forsøge at følge med, på de andre deltageres sociale medier.

Jeg har igen valgt en læsestak bestående af forholdsvis tynde bøger, og igen er det en blanding af YA- og børnebøger, da det ikke fungerer for mig med tykke voksenromaner til readathons, hvor jeg skal læse i så mange timer. Jeg har valgt forskellige genrer, så jeg ikke kører træt undervejs, og det plejer at fungere.
Min læsestak ser sådan ud:

G.P. Taylor: Skyggemaner (Shadowmancer 1). 355 sider.
Bogen har stået ulæst på min reol i flere år, og er en af bøgerne fra årets læsestak. Den skulle være over i den lidt gysede ende af fantasyspektret, og jeg skulle gerne snart have den læst, hvis jeg skal nå det, før projektet er forbi.

Frederikke Langemark Dahm-Hansen: Hedvig den Tapre. 170 sider.
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard. 
Forfatteren spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde bogen, og da jeg syntes den lød spændende, sagde jeg ja tak. Det er fantasy, og forfatterens debutbog, men ellers ved jeg ikke så meget om den.

Nicole Boyle Rødtnes:
Chatsøstre (Wicca-veninder 1). 175 sider.
Papsøstre (Wicca-veninder 2). 204 sider.
Jeg er ret vild med Nicole Boyle Rødtnes' skrivestil, og da jeg faldt over disse to på Forlaget Facets stand til årets Fantasyfestival, var jeg ikke i tvivl om, at de skulle med mig hjem. Bøgerne er vist nok mere realisme end fantasy, og til den yngre målgruppe, så jeg regner med, at de er forholdsvis hurtige at læse.

Luna Mørup: Claire og julemiraklet. 157 sider.
Jeg kender forfatteren fra hendes tid som bogblogger, så da hun debuterede som forfatter, var jeg selvfølgelig nødt til at have fingrene i bogen. Bogens tykkelse passer perfekt til et readathon, og jeg er spændt på at læse den, som årets første julebog.

Line Lybecker: På vej mod Sophie. 329 sider.
Jeg læste Historien om en dreng af samme forfatter til forårets readathon, og var meget begejstret for den. Siden har jeg glædet mig til at få fingrene i sidste bog i trilogien. Bogen blev købt til årets Fantasyfestival, og siden har den ventet på at det blev tid til endnu en omgang Dewey's.

Mads L. Brynnum og Mads Herman: Flodhesten - der ikke længere ville være en flodhest. 32 sider.
Boggave fra Forlaget Calibat. 
Det er efterhånden blevet lidt af en tradition, at jeg læser et par billedbøger til de her readathons, og jeg har gode erfaringer med de to herrer, så er spændt på, om jeg også vil synes om denne bog. Jeg tænker, den vil passe perfekt, når øjnene begynder at blive tunge.

Thomas Arnt og Ane Gudrun: Sådan bliver du en tjekket zombie. 60 sider.
Boggave fra Forlaget Calibat. 
Intet readathon uden gys. Og det på trods af, at jeg er lidt af en kylling, især når det gælder zombier. Alligevel kan jeg ikke lade være med at være spændt på at læse den her, som har fået mange rosende ord med på vejen.

A. Silvestri: King. 39 sider.
Boggave fra Forlaget Calibat. 
Jeg har tidligere læst nogle af forfatterens gysernoveller, som skræmte mig fra vid og sans. Jeg er derfor meget spændt på at læse en af hans børnebøger. Forhåbentlig er den ikke lige så grum, som hans voksennoveller, for så får jeg da ikke lukket et øje.

Ialt er læsestakken på 1521 sider. Lidt mere end sidste gang, men stadig inden for mulighedens grænser. Skulle jeg, mod al forventning, løbe tør, kaster jeg mig nok over et af de anmeldereksemplarer jeg er i gang med, men jeg tvivler på, at det bliver aktuelt.

12.36
Læsestakken ligger klar, blogindlægget er påbegyndt, og alle snacks er i hus. I år har jeg begrænset mig en del, og har kun købt chokoladesmåkager, napoleonshatte og chokofanter. Jeg ved af erfaring, at jeg ikke får spist ret mange snacks eller frugt, så i stedet har jeg købt æbler til en let dessert, og ganske få søde sager. Nu er det tid til at spise frokost, og få aktiveret katten, så den forhåbentlig lægger sig til at sove, når readathonet går i gang. Pt. er der absolut ikke søvn på programmet, og den er temmelig forstyrrende.

13.44
Frokosten er spist, vasketøjet hængt op, og den første bog ligger klar. Der er te på termokanden, og jeg mangler kun, at få katten flyttet fra læsestolen, så jeg selv kan sidde der.

14.00
Så er vi i gang! Katten har flyttet sig fra læsestolen, og den første bog jeg kaster mig over bliver Claire og julemiraklet af Luna Mørup.

15.21
Jeg er blevet færdig med Claire og julemiraklet. En sød bog med masser af kærlighed og julestemning. Bogen måtte dog gerne have været lidt længere - det hele gik nemlig temmelig hurtigt, både handlings- og følelsesmæssigt. Og så var jeg ikke så vild med Fleur. Til gengæld elskede jeg Claire og hele hendes franske familie.
Nu vil jeg tjekke hvordan det går de andre deltagere, før jeg kaster mig over den næste bog.

15.48
Har tjekket de andre deltageres fremskridt, så nu er det tid til at læse den næste bog i læsestakken. Som tidligere nævnt, er jeg virkelig en kylling, hvad gælder zombier, så derfor faldt valget på Sådan bliver du en tjekket zombie (boggave fra Forlaget Calibat) af Thomas Arnt og Ane Gudrun. Den skal nemlig læses, mens det stadig er lyst, hvis ikke den skal skræmme livet af mig.

16.12
Er blevet færdig med Sådan bliver du en tjekket zombie, og det var helt rigtig tænkt, at den skulle læses i dagslys. Bogen var en perfekt blanding af gyset, sjov og kvalmende, og illustrationerne satte prikken over i'et. Virkelig spændende fagbog om zombier, med et twist.
Nu vil jeg kaste mig over næste bog i læsestakken, som bliver Chatsøstre (Wicca-veninder 1) af Nicole Boyle Rødtnes. Efter zombierne trænger jeg til noget lidt mere letfordøjeligt, og jeg tænker lidt venindedrama vil være det helt rigtige.

17.36
Er blevet færdig med  Chatsøstre (Wicca-veninder 1), som desværre var lidt af en skuffelse. Nicole Boyle Rødtnes skriver ellers godt, og jeg kunne også mærke, at der var blevet researchet en del, men alligevel føltes historien lidt overfladisk, og der var lidt vel meget venindenfnidder for min smag. Men nu er jeg jo heller ikke den primære målgruppe. Jeg er desuden ret sikker på, at jeg har gættet, hvad hovedkonflikten i andet bind er, hvilket er lidt øv. Men nu får vi se. Andet bind, Papsøstre, er nemlig den næste bog jeg kaster mig over.

19.21
Er blevet færdig med Papsøstre (Wicca-veninder 2). Selvom den startede ud med at være bedre end første bind, så skuffede slutningen mig en del. Jeg havde gættet rigtig hvad angik hovedkonflikten, men det var sådan set ikke det, der ødelagde det for mig, men derimod slutningen. Wicca-delen gled også noget ud af historien her i bind 2, så det i stedet blev en bog om veninder, skilsmissebørn og kærester, og det fungerede faktisk fint, at Pil og Mathilde skiftedes til at fortælle historien, fordi Pil blev mere nuanceret. Selvom hun stadig var enormt selvcentreret og forkælet. Men igen, jeg er ikke den primære målgruppe, så børn fra 10-13 vil sikkert synes bedre om den end mig.
Nu vil jeg tjekke hvordan det går mine medlæsere rundt omkring, mens aftensmaden er i ovnen, og så regner jeg med at holde en længere læsepause, mens jeg spiser. Så kan jeg nemlig se aftenens afsnit af Den Store Bagedyst imens.

19.45
Så har jeg fået tjekket de sociale medier. Aftensmaden er i ovnen, og mens den bliver færdig, vil jeg se, om jeg ikke lige kan nå en enkelt bog mere, nemlig King af A.Silvestri. Efter den megen venindefnidder i de sidste to bøger, trænger jeg til lidt uhygge.

21.15
Jeg har holdt en tiltrængt pause med aftensmad og Den Store Bagedyst, og nu er jeg så klar igen. Jeg er blevet færdig med King, og den var præcis ligeså grum og creepy, som de andre historier jeg har læst af A. Silvestri. Forfatteren formår virkelig at skabe trykkende stemninger, hvor man som læser hele tiden føler, at der lurer noget ondt et sted i mørket. Og illustrationerne gør det sådan set kun værre!
Så nu trænger jeg til noget lidt lettere læsestof, og tænker, at tiden er perfekt til at kaste mig over Flodhesten - der ikke længere ville være en flodhest (boggave fra Forlaget Calibat) af Mads L. Brynnum og Mads Herman.

21.36
Er blevet færdig med Flodhesten - der ikke længere ville være en flodhest, og den var lige præcis det jeg havde brug for, til at komme mig over King. Hjertevarm og sjov, med en kerne af alvor, om at finde ud af hvem man er.
Nu vil jeg tjekke de sociale medier, før jeg kaster mig over det, der nok bliver den sidste bog i aften, nemlig Skyggemaner (Shadowmancer 1) af G.P Taylor.

21.48
Så har jeg afsluttet min blogrundtur, og det er tid til at begynde på Skyggemaner. Bogen har meget blandede anmeldelser på Goodreads, så jeg er noget spændt på, hvad jeg vil synes om den.

22.24
Okay, Skyggemaner var ikke den store succes. Faktisk har jeg bestemt mig for at DNF'e den efter kun 48 sider. Bogen er fuld af religiøse overtoner - eller, jeg vil faktisk ikke kalde det overtoner, for det bliver skåret temmelig meget ud i pap, på den irriterende, moraliserende måde, som jeg bare ikke kan snuppe - et stift sprog, og et univers, som overhovedet ikke virkede sammenhængende. Jeg kan på ingen måde anbefale bogen, og den ryger ud ved først givne lejlighed. Jeg forstår til fulde den lave rating på Goodreads, og selvom jeg stort set aldrig DNF'er bøger, så er livet simpelthen for kort til den her.
I stedet vil jeg kaste mig over læsestakkens anden fantasybog, Hedvig den Tapre, af Frederikke Langemark Dahm-Hansen (anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard). Bogen er temmelig kort, så jeg burde kunne nå at blive færdig med den, inden det bliver tid til at gå i seng.

00.16
Er blevet færdig med Hedvig den Tapre, som, selvom der var et par ting der kunne have været bedre, faktisk var rigtig god. Anmeldelse følger senere, når readathonet er forbi.
Nu vil jeg sige tak for i aften, og gå i seng, så jeg kan være frisk til slutspurten imorgen.

8.57
Er oppe igen efter en en god nats søvn. Mens jeg venter på at teen trækker, og rundstykkerne varmer, vil jeg lige tjekke, hvordan det går de andre læsere rundt omkring.

9.22
Har været en tur rundt i blogland, og nu er det tid til morgenmad, før jeg begynder på læsestakkens sidste bog.

10.11
Så er morgenmaden spist, og det er tid til at læse videre. Det blev til lidt spontan ekstra læsning imens jeg spiste. En tegneserie, Hovedjægernes land (Natacha 7) af Walthéry, samt 2 billedbøger som jeg fik tilsendt som boggaver af Forlaget Calibat for et stykke tid siden. Billedbøgerne var Skildpadden der ville bestige Mount Everest af Line Leonhardt og Thomas Hjorthaab, og Mekano Max og tidsmaskinen af Brian P. Ørnbøl og Tom Kristensen. Den første var en sød historie om sorg, familie, og om at kunne hvad man vil. Den anden var en sjov, vrøvlet historie på vers om konsekvenserne ved at lege med tiden.
Nu er jeg så parat til at kaste mig over læsestakkens sidste bog, På vej mod Sophie af Line Lybecker.

13.00
Er blevet færdig med På vej mod Sophie, og den var præcis lige så god, som jeg havde forventet. Line Lybecker er utroligt god til at skrive troværdige personer, og jeg græd, grinede og følte med Sophie, som selvfølgelig er en pige, selvom indpakningen er forkert, og omverdenen kalder hende Mikkel. Man kan mærke, at forfatteren har lavet en grundig research. Og så er der en sjov overraskelse indlagt i slutningen:) Fantastisk bog om køn, identitet, mod, kærlighed, venskab og familie. Om at turde være sig selv, og om modgang, omverdenens reaktioner, og at finde ud af, hvem ens venner egentlig er. Bogen kan kun anbefales, og emnet er sørgeligt underrepræsenteret i såvel YA som voksenlitteratur.
Nu vil jeg se, hvordan det går mine medlæsere i blogland, før jeg bestemmer mig for, om jeg skal sige tak for denne gang, eller kaste mig over en kort bog mere.

13.17
Har tjekket status i bloggerland. Slutspurten er for alvor gået ind rundt omkring, og jeg har bestemt mig for at klemme en tynd bog mere ind, inden deadline kl. 14. Det bliver endnu en boggave fra Forlaget Calibat, nemlig Uni og Snu 1 - Den syge konge af Emil Blichfeldt og Lykke Bianca. En historie, som jeg faktisk læste i billedbogsformat til forårets readathon, og jeg er spændt på, om jeg vil synes det samme om den i det letlæste format.

13.30
Nå, den var hurtigt læst. En sød og sjov letlæst bog for de yngste læsere, fyldt med farvestrålende og flotte illustrationer. Jeg ved ikke, om jeg får læst mere i den sidste halve time, men hvis jeg gør, bliver det nok en tegneserie. Hovedet er ved at være fyldt, og jeg er også så småt ved at være sulten.

14.03
Readathonet er slut. Mens jeg spiste frokost nåede jeg at læse en enkelt tegneserie mere, En UFO i søgeren (Natacha 8) af Walthéry, men nu trænger jeg også til en pause.
Udover min læsestak fik jeg læst 3 bøger og 2 tegneserier, så på trods af, at jeg endte med at DNF'e en af bøgerne, er jeg ret godt tilfreds med hvordan readathonet er forløbet. Ialt blev det til 11 bøger, 2 tegneserier og 1 DNF - ret godt gået, når jeg også har sovet undervejs, og været, synes jeg selv, mere aktiv på de sociale medier end jeg plejer.
De bøger jeg læste, var:

Luna Mørup: Claire og julemiraklet. 157 sider.
Thomas Arnt og Ane Gudrun: Sådan bliver du en tjekket zombie. 60 sider. Boggave fra Forlaget Calibat. 
Nicole Boyle Rødtnes: Chatsøstre (Wicca-veninder 1). 175 sider.
Nicole Boyle Rødtnes: Papsøstre (Wicca-veninder 2). 204 sider.
A. Silvestri: King. 39 sider. Boggave fra Forlaget Calibat. 
Mads L. Brynnum og Mads Herman: Flodhesten - der ikke længere ville være en flodhest. 32 sider. Boggave fra Forlaget Calibat. 
G.P. Taylor: Skyggemaner (Shadowmancer 1). DNF efter 48 sider.
Frederikke Langemark Dahm-Hansen: Hedvig den Tapre. 170 sider. Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard. 
Walthéry: Hovedjægernes land (Natcha 7). 46 sider.
Line Leonhardt og Thomas Hjorthaab: Skildpadden der ville bestige Mount Everest. 34 sider. Boggave fra Forlaget Calibat. 
Brian P. Ørnbøl: Mekano Max og tidsmaskinen. 56 sider. Boggave fra Forlaget Calibat. 
Line Lybecker: På vej mod Sophie. 329 sider.
Emil Blichfeldt og Lykke Bianca: Uni og Snu - Den syge konge. 32 sider. Boggave fra Forlaget Calibat. 
Walthéry: En UFO i søgeren (Natacha 8). 46 sider.

Ialt fik jeg læst 1428 sider. Ikke helt så mange, som jeg havde forestillet mig, men stadig ganske godt, når man tager i betragtning, at jeg også har holdt pauser undervejs, og måttte DNF'e en af bøgerne. Selvom den ene af bøgerne skuffede, så var jeg generelt godt tilfreds med sammensætningen af læsestakken, og variationen i forhold til formater og genrer. Jeg endte med at læse 2 YA, 2 børnebøger, 2 fantasy (hvoraf jeg DNF'ede den ene), 1 letlæst bog, 2 tegneserier, 1 fagbog, 1 gys og 3 billedbøger.
Som altid har jeg nydt, at sætte et helt døgn af til læsning, og jeg glæder mig allerede til foråret, hvor Dewey's 24 Hour Readathon traditionen tro vender tilbage i april.

Var du med? Og hvordan var dit læsedøgn? 

torsdag den 11. oktober 2018

Silence Fallen

Silence Fallen  er 10. bind af Patricia Briggs' urban fantasyserie om Mercy Thompson.

En mangel på småkageingredienser fører til, at Mercy bliver påkørt og bortført, mens flokken er i fuld gang med deres månedlige spilleaften. Adam mærker angrebet, men derefter bliver båndet mellem ham og Mercy stille, selvom han stadig kan mærke, at hun er i live.
Mercy vågner op i en celle, til en fremmed vampyr. Takket være Wulfe er hun blevet bortført af verdens måske mægtigste vampyr, Marsilias skaber, Bonarata. Han er nysgerrig omkring flokkes nye territorium, og traktaten med feerne, men Mercy er bestemt ikke, hvad han havde regnet med.
Det lykkes Mercy at stikke af, og snart befinder hun sig helt alene i et fremmed land, uden pas, penge eller tøj. Alligevel lykkes det hende at rejse hele vejen til Prag, hvor hun forsøger at kontakte flokken, og finde allierede, der kan hjælpe hende, indtil Adam kommer.
Og Adam ligger ikke på den lade side. Han og en lille flok bestående af Marsilia, Stefan, Honey, goblinkongen Larry og to piloter, er allerede på vej til Italien, for at konfrontere Bonarata, og redde Mercy.
Det viser sig dog snart, at der er mere på spil, end Mercys bortførelse. Gamle kræfter rører på sig, og fjendskaber, intriger og forræderi lurer overalt. Mercy får brug for alle sine evner, hvis hun skal overleve sit møde med Prag.

Jeg er virkelig vild med den her serie, og det er derfor også med blandede følelser, at jeg nu er blevet færdig med sidste bind i denne omgang. Jeg er nemlig kommet ajour med serien, og har nu ikke andet valg, end at vente, til næste bind udkommer i starten af 2019.
Har man fulgt bloggen de sidste par uger, ved man, at jeg er enormt meget fan af den her serie, og det kan nok ikke undgås, at en del af anmeldelsen bliver en gentagelse af det jeg har skrevet om de tidligere bind.
Forfatterens sprog er nemlig stadig letlæst, flydende, og fyldt med livagtige beskrivelser, skønne popkulturelle referencer og masser af humor.
Universet udvider sig konstant, og jeg kan enormt godt lide, at Mercy og Co. flytter lokation i dette bind, da mødet med den gamle verdens skabninger og magi er med til at give universet et ekstra pift - samtidig med, at det er interessant at se, hvordan Mercy gebærder sig i en fremmed by, i et land, hvor hun ikke taler sproget.
Handlingen er endnu en gang godt skruet sammen, med et spændende plot med masser af twists, og en historie fyldt med action, magi, intriger, vampyrer, politik, forræderi, varulve, kærlighed og overlevelse. Inddragelsen af europæisk historie fungerede rigtig godt, og det samme gjorde de temmelig indviklede intriger.
Personerne er menneskelige, levende og nuancerede, og jeg er stadig vild med Mercy og Adam. Mercy er stædig, ressourcefuld, stærk og temperamentsfuld, mens Adam er temperamentsfuld, stærk og fuldstædig forgabt i Mercy. Begge er de opsatte på at gøre hvad de kan, for at redde hinanden, såvel som de uskyldige eller underkuede mennesker og væsener de støder på. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Honey, som virkelig har udviklet sig igennem serien, og Libor, den tjekkiske alfa, hvis almindelige job er som bager. Mary, derimod, skræmte næsten livet af mig, og det samme gjorde den udspekulerede og iskolde Bonarata.
Kort fortalt, så var dette bind ligeså fantastisk som de forrige bind i serien, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien. Det bliver dog en hård ventetid, for bind 11 udkommer først i marts næste år.

Se også forfatterens hjemmeside.