søndag den 17. juni 2018

Bogbloggerevent hos Leatherbound

Sponsoreret indlæg - Invitation fra forlaget

Lørdag 16. juni var jeg inviteret til Bogbloggerevent hos forlaget Leatherbound i Horsens. Eventet blev afholdt i anledning af udgivelsen af andet bind af Julie M. Days fantasytrilogi Grænsen til Trafallas, og det var en rigtig hyggelig dag.
Jeg var tidligt oppe, for at kunne være i Horsens til klokken 12, hvor eventet startede, og mellemlandede på banegården, hvor jeg havde en lille time, før bussen til forlaget gik. Allerede ved busstoppestedet mødte jeg de første bloggere, og vores lille gruppe på 4 ankom cirka et kvarter før eventet skulle starte.
Ved ankomsten mødte vi Heine (forlagscehefen) og Julie, som viste os rundt på forlaget. Indtil videre deler forlaget kontorer med et par andre firmaer, men de går snart igang med at bygge om ovenpå, så forlaget bliver samlet et sted. Rundturen endte i køkkenet, hvor Eva Lucia, som både er bogblogger og ansat ved forlaget som marketingsansvarlig, var i fuld gang med at rette maden an. Vi fik en drink, og blev vist ud på terrassen, hvor de andre fremmødte var samlede, og hvor vi fik en snak, indtil de sidste dukkede op.

Lidt over 12 blev vi vist til bords, og budt velkommen af Eva. Maden var virkelig lækker, og bestod af salat, kyllingespyd, pomfritter og falaffel.


Mens vi spiste, interviewede Eva Julie om Grænsen til Trafallas, hendes forfatterrejse, og, ikke mindst, om anden bog, som udkom i fredags, og blev fejret med en reception med bobler, som jeg desværre ikke kunne komme til. Julie læste også et lille stykke op fra andet bind, hvilket bare gjorde mig endnu mere spændt på at læse bogen.

Efter maden var der fri leg, mens Eva og Heine gjorde klar til quiz. Quizzen foregik via Kahoot!, som var helt nyt for mig, og handlede selvfølgelig om Grænsen til Trafallas. Jeg endte på en tredjeplads, på trods af at jeg læste bogen sidste sommer, og derfor ikke havde den i helt frisk erindring.

Efterfølgende fik vi hver en virkelig lækker bookie bag, fyldt med goodies, og, ikke mindst, bind 2 af Grænsen til Trafallas, Skyggen fra Nord, som jeg virkelig glæder mig til at læse. Julie var også så sød at signere min bog, sammen med en rigtig sød hilsen.

Derefter var det tid til kage. Først var der dog kø til at få taget billeder af den virkelig flotte kage, og da der ikke rigtig var plads, var Line fra Forestilling om Paradis så sød at tage et billede for mig.
Kagen smagte virkelig godt, og mens vi spiste, fik vi snakket bøger og bogblogge.
Efter kagen var det tid til at få taget et fællesbillede, da der, kortvarigt, var et ophold i regnen, og vi myldrede allesammen udenfor.
Og så var det tid til at sige farvel for mit vedkommende, så jeg kunne nå toget tilbage mod Ribe.

Og nu er det blevet tid til at vise bookiebaggen frem, som virkelig var proppet med gode sager.

Indpakningen var denne mulepose med Leatherbounds logo på. Posen er i en god kvalitet, og skal nok blive brugt igen og igen.

Det første, jeg fiskede op af posen, var selvfølgelig bogen, Skyggen fra Nord. Bogen er en virkelig flot hardcover, med fede detaljer, som desværre ikke kan ses på billedet. Blandt andet er tigerens øjne lavet på en måde, så de næsten blinker når man kigger på dem. Med bogen fulgte også et bogmærke, og så var posen fyldt med blå fjer og små metalblade, som I kan se i baggrunden.

Der var også en lille papirrulle i posen. På den ene side stod profetien om Den Halve fra bogen, og på den anden side var der et kort, som viser hvor Trafallas ville ligge, hvis ikke verdenerne var blevet skilt ad.

Der var også et duftlys i posen. Det har en lækker duft af sandeltræ, ceder og vanille, og dufter dejligt friskt. Og så er det i en flot glasstage, som kan genbruges som fyrfadsstage, når lyset er brugt op.

Med i posen fulgte også makeup, i form af en Polar Lights Highlight Cream fra Handaiyan og neglelak fra Graney i en metallisk blå farve.

Der fulgte også en drømmefanger-nøglering med fjer og blå sten, samt en metalfjer til at hænge op med.

Og til allersidst var der et lille stykke chokolade, som matchede resten af tingene, i dens blå emballage.

Bookiebaggen er nok en af de mest gennemførte, jeg har modtaget, og jeg er imponeret over, hvor meget omtanke, der er lagt i den, og hvor meget tingene matchede i farverne, og stadig passer sammen med bogen. At blå er min yndlingsfarve, gjorde kun helhedsindtrykket endnu bedre. Og så er det hele brugbart, og vil sikkert komme til at optræde på nogle af mine Instagramfotos fremover.

Tak til Leatherbound, Julie og Eva for et hyggeligt arrangement, og til forlaget for den lækre bookiebag. Jeg var rigtig glad for at være blevet inviteret, og kommer gerne igen en anden gang.

lørdag den 16. juni 2018

How To Marry A Werewolf

How To Marry A Werewolf er en steampunk/fantasynovelle i serien Claw & Courtship, skrevet af Gail Carriger.

Efter en uheldig kærlighedsaffære med en varulveaspirant, er Faith blevet udstødt af det pæne amerikanske selskab. Hendes forældre, som er konservative og afskyer det overnaturlige, kan ikke tilgive hende, at hendes handlinger har udsat dem for sladder, og for at straffe hende, sender de hende til England, med ordre om at finde en varulv at gifte sig med.
I England møder Faith, allerede ved ankomsten, den flotte major Channing, gamma i London-koblet. Channing er ikke interesseret i at gifte sig, og er berygtet for ikke at passe ind i det pæne selskab. Men Faith er anderledes end andre unge kvinder, og Channing kan ikke lade være med at fascineres af hende. Men kan to mennesker som begge har dårlige erfaringer med kærligheden, falde for hinanden?

Jeg elsker Gail Carrigers bøger, og, ikke mindst, hendes Soulless-univers, og denne novelle var ingen undtagelse. Jeg har efterhånden læst en del af hendes noveller, og denne er uden tvivl den bedste indtil videre, da den har mere at byde på end en kærlighedshistorie.
Sproget er letlæst, flydende, og fyldt med humor, og jeg får associationer til både Jane Austen og Jules Verne, når jeg læser Carrigers bøger.
Universet udvider sig gang på gang, og selvom kernen er britisk, så åbnes verden mere op denne gang, hvor amerikanerne indtager London.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med kærlighed, kultursammenstød, varulve, intriger, fordomme, te, hatte og usædvanligt dårligt forælderskab.
Personerne er levende, menneskelige, og slet og ret vidunderlige. Det er mennesker af kød og blod, med egne motiver, styrker og svagheder, og jeg kom hurtigt til at holde af dem (med undtagelse af Faiths forældre, som jeg i stedet elskede at hade). Faith er en pragtfuld hovedperson. Hun er stærk, trods forældrenes forsøg på at knække hende, og har en stærk frihedstrang. Og så er hun intelligent, geologisk interesseret, og ikke bange for at være sig selv, trods de problemer det allerede har medført. Channing er temperamentsfuld, stærk, og får hurtigt ejerfornemmelser over Faith - selvom han ikke kan bestemme sig for, hvad han egentlig vil med hende. Mødet mellem de to slår gnister, og jeg fik en hel del associationer til Stolthed og Fordom, uden at historien på nogen måde er en kopi. Af bipersonerne holdt jeg især af Teddy, Faiths engelske slægtning, som elsker heste, og har et varmt og loyalt væsen. Og så nød jeg selvfølgelig gensynene med andre kendte personer fra Soulless-serien.
Kan man lide Carrigers skrivestil, univers og personer, og har man lyst til en hurtig kærlighedshistorie med dybde, kan How To Marry A Werewolf varmt anbefales. Jeg nød virkelig at læse den, og får helt lyst til at gense Stolthed og Fordom, mens jeg drikker te.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 9. juni 2018

Six of Crows

Six of Crows er 1. bind af Leigh Bardugos fantasyserie af samme navn.

Kaz Brekker er næstkommanderende i en af Ketterdams mange bander. Han er iskold, beregnende, og en af de mest succesfulde og farlige kriminelle, i en by styret af kriminelle.
Da Kaz får en opgave af købmændenes laug, står han over for sin karrieres største udfordring, og, hvis det lykkes, den største gevinst. En videnskabsmand er blevet taget til fange i Fjerdan, og det kan føre til en handelsmæssig katastrofe. For videnskabsmanden har opfundet et stof, som kan forstærke Grisha-evner i hidtil uset omfang - men med store konsekvenser for grishaerne. Og de, der behersker stoffet, kan vende op og ned på magtbalancen.
Men for at redde videnskabsmanden, skal Kaz bryde ind i selveste Ice Court, Fjerdans berømte og berygtede fort, og hovedsæde for deres magt, og et sted, som ingen nogensinde er brudt ind i - eller flygtet fra.
Kaz har en plan, men han får brug for hjælp, og samler derfor et noget umage hold af kriminelle: En skarpskytte med et spilleproblem, en tidligere akrobat og lejemorder, en grisha-troldkvinde, en bortløbet købmandsøn med pyrotekniske tilbøjeligheder, og en religiøs fanatiker.
Skal de overleve opgaven, må de lære at stole på hinanden, og arbejde sammen. Men findes der ære blandt tyve, eller vil grådighed og forræderi vinde?

Jeg elskede forfatterens Grisha-trilogi, og da jeg havde hørt, at denne serie var endnu bedre, glædede jeg mig til endelig at få den læst. Desværre levede bogen for mig ikke op til den megen hype der omgiver den, og det tog meget lang tid før jeg for alvor blev fanget af handlingen.
Ikke fordi der er noget galt med plottet. Tværtimod - det er særdeles veludført, og fyldt med så mange twists, at man skal holde tungen lige i munden, for at kunne følge med, og alligevel blev jeg overrasket gang på gang. Historien er spændende, og fyldt med vold, mord, forræderi, intriger, dobbeltspil, magi, religiøs fanatisme, kærlighed, og et umuligt kup. Personligt kunne jeg dog godt have undværet de forskellige kærlighedshistorier, som jeg synes var noget unødvendige for handlingen. Måske også fordi jeg ikke syntes parrene passede ret godt sammen. Selve kup-delen er til gengæld rigtig godt udtænkt, og da det først var i gang, kunne jeg ikke slippe bogen. Desværre går der en hel del tid før det for alvor går i gang, og de første 350 sider måtte jeg kæmpe, for at komme igennem.
Og det skyldtes i høj grad skrivestilen. Ikke sproget, som er letlæst, flydende, og krydret med fremmede termer og slang, som er med til at forstærke fornemmelsen af universet, sammen med de levende og malende beskrivelser. Hvad der ikke fungerede for mig var, at der på de første 350 sider er flashbacks i hvert eneste kapitel. Det rev mig ud af hovedhandlingen, og forvirrede min tidsfornemmelse, hvilket gjorde det svært for mig at finde ud af hvor og hvornår de forskellige ting foregik. Samtidig skifter synsvinklen for hvert eneste kapitel, hvilket var med til at øge forvirringen, og gjorde det svært for mig at finde rundt i personerne. Havde forfatteren holdt sig til en enkelt persons flashbacks, eller et par enkelte synsvinkler, havde jeg haft nemmere ved at følge med, og det havde nok ikke taget mig det meste af en måned at få læst bogen, for hovedhistorien er spændende, og jeg elsker Grisha-universet, som udvider sig endnu mere i denne serie.
Som sagt havde jeg svært ved at finde rundt i personerne, og det på trods af, at de er både levende og menneskelige, med fejl, svagheder og styrker. Hver og en af personerne er ufuldkomne, og de gemmer hver især på deres egne hemmeligheder og tragedier i deres fortid. Men netop fordi de er så fejlbehæftede, havde jeg svært ved at finde en jeg kunne lide og holde med, og det gjorde det endnu sværere at holde interessen for historien. Kaz er kold, beregnende, en dygtig tyv, og så er han besat af hævn. Han er parat til at gå meget lang for pengenes skyld, og kan han få hævn på vejen, er det bare et plus. Inej er Kaz' hemmelige våben. Hun er tidligere akrobat og sexslave, nu tyv, spion og snigmorder, og vil hun ikke ses, er hun usynlig. Hun er urokkeligt loyal over for Kaz - så længe han ikke bryder sit ord. Jesper er skarpskytte, med en for stor mund, og hang til spil. Desværre har han også oparbejdet en større spillegæld, og han føler ikke, at Kaz stoler på ham. Wylan er en bortløben købmandsøn, som nu lever et liv som kriminel, under Kaz' beskyttelse. Han er god til sprængstoffer, men noget naiv i forhold til livet på gaden, og så har han en hemmelighed. Nina er Grisha, og tidligere soldat i Ravkas grisha-hær. Men et ophold i fjerdansk fangenskab har ført hende til et liv i Ketterdam, og nu står hun i gæld til Kaz' chef. Og så har hun et kompliceret forhold til en fjerdansk heksejæger. Han reddede hendes liv, og forelskede sig i hende, men hun angav ham som slavehandler, og fik ham spærret inde i Ketterdams berygtede fængsel. Nu har hun fortrudt, og ønsker at redde ham, men hun får brug for Kaz' hjælp. Og Kaz har brug for Matthias' hjælp, hvis han skal trænge ind i, og slippe ud af, Fjerdans mest bevogtede sted. Også bipersonerne er nuancerede og menneskelige, og lige så svære at holde af som hovedpersonerne.
Selvom denne bog ikke levede op til mine forventninger, så var den ikke dårlig, og med den cliffhanger den slutter med, skal jeg da også have læst videre i serien på et tidspunkt, selvom det nok ikke bliver lige med det samme. Forhåbentlig synes jeg bedre om andet bind, hvor jeg satser på mere action og færre flashbacks - der kan da for pokker ikke gemme sig flere traumer i personernes fortid.
Kan man lide Grisha-universet, og trives man med skiftende synsvinkler og flashbacks, så vil man sikkert synes om denne bog. Jeg vil dog anbefale, at man læser Grisha-trilogien først, da man ellers går brug af en hel del nødvendig worldbuilding - for ikke at nævne en fantastisk historie.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 8. juni 2018

Lysets hjerte

Lysets hjerte er en fantasybog skrevet af Kenneth Bøgh Andersen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Høst & Søn, og er anmeldt på bookeater.dk.

tirsdag den 5. juni 2018

Besøg på bloggen: Julie M. Day

I anledning af genudgivelsen af første bind, og den kommende udgivelse af andet bind, af fantasytrilogien Grænsen til Trafallas, har jeg fået besøg af forfatteren Julie M. Day på bloggen, til en samtale om fantasy, elvere og... Tolkien? Hverken Julie eller jeg kunne begrænse os, så jeg anbefaler, at I sætter jer godt tilrette med en kop kaffe eller te, og måske en lille snack, før I går i gang med læsningen. God fornøjelse😊

1. Hvordan blev du forfatter/bogblogger?

Julie
Ærligt så tror jeg, at vi alle har fantasien i os. Bare se på små børn - se hvad de kan finde på. Desværre bliver fantasien ofte undertrykt, når man bliver voksen. Der bliver andre ting at tage sig af og tage sig til. Det tog mig lidt tid at finde tilbage til fantasien, da jeg startede med at skrive. Først var det svært - virkelig svært. Jeg slog tit hovedet mod en mur, hvor der var et stort fedt skilt, der sagde; dette kan jo ikke lade sig gøre! Og det kvalte mit skriveflow og min fantasi. Til sidst besluttede jeg, at alt kunne lade sig gøre. Ganske enkelt. Da jeg først havde taget ja-hatten på, sprang ideerne frem, og de vokser for hver dag. Jo mere jeg skriver, jo mere finder jeg på. Det var sådan, det startede, da jeg en sommerdag tilbage i 2010 kedede mig på mit daværende arbejde og fandt på at åbne et tomt word-dokument. Det var først ikke så ligetil, som jeg havde forestillet mig, men da muren blev slået ned, tog min hovedperson form. I dag spørger folk ofte; hvordan finder du på alt det? Er det ikke svært?
I starten: Jo! Men i dag er det ikke længere svært. I dag får jeg hele tiden nye ideer, og jeg glæder mig til at forfølge dem.

Kirsten
Jeg blev bogblogger lidt ved et tilfælde. Tilbage i 2007 deltog jeg i et kompetenceforløb om digitale ressourcer, hvor den allerførste opgave var at oprette en blog. Og da jeg savnede et sted, hvor jeg kunne fortælle om de fantasybøger jeg læste, bestemte jeg mig for, at jeg ville bruge bloggen til at anmelde mine læseoplevelser, når kompetenceforløbet var slut. På det tidspunkt havde jeg slet ikke hørt om bogbloggere, og det var først i 2013, at jeg opdagede, at der fandtes andre som mig. Det tog nogle år at finde den rigtige form, og i starten var frekvensen for anmeldelser ret lav, men fra 2011 begyndte jeg at få struktur på bloggen, og langsomt steg frekvensen, samtidig med, at mine anmeldelser blev længere og mere detaljerede.


2. Hvad er det, der tiltrækker dig ved fantasy?

Julie
Det må uden tvivl være det magiske islæt. Det at der er noget overnaturligt i en eller anden forstand. Den del elsker jeg. Især kan jeg godt lide, når det er blandet sammen med vores egen verden, for det giver en følelse af, at det faktisk er noget, der kunne ske i virkeligheden. Jeg tror også, at det er det, der fascinerer mig ved eksempelvis Harry Potter-universet, og det som jeg bare måtte have med i Trafallas. Jeg elsker ideen om, at der et eller andet sted i en skov på denne jord findes en grænse til et magisk land. Derudover kan jeg godt lide tanken om magi eller magiske evner. Hvor fedt kunne det ikke lige være, hvis nogen af de skabninger, man støder på i fantasien, virkelig fandtes? Okay, et par af dem kunne jeg måske godt være foruden (gulp).

Kirsten
Der er flere ting der tiltrækker mig. For det første er der magien, som for mig er det, der gør fantasy til fantasy. Ikke forstået sådan, at der skal være en troldmand med, men der skal være et eller andet overnaturligt element, som skiller sig ud, og fører læseren ind i en anden verden. Hele verdensopbygningen er nemlig en anden ting, der tiltrækker mig ved fantasy. Jeg finder det utroligt fascinerende, at en forfatter kan opbygge sin egen verden, og invitere mig (læseren) indenfor. Og så kan jeg vældig godt lide, at det ofte er underhunden, der redder verden. I fantasy kan den mest ubetydelige og svage karakter ende med at redde det hele, og selv den mindste hobbit kan besejre dragen eller den onde fyrste. Og samtidig kan fantasy tage tabubelagte eller svære emner op, og gøre dem relaterbare på en anden måde, end den generelle fiktion. Nå ja, og så bliver jeg bare glad af at læse fantasy – og det er ligegyldigt om det er barsk, sørgelig fantasy eller humoristisk fantasy. Jeg ender altid med en følelse af håb, som jeg bare ikke får ved at læse socialrealisme, netop fordi fantasy er så langt fra den virkelighed jeg lever i.

3. Hvordan blev du introduceret til genren?

Julie
Det gjorde jeg som barn, da min mor stak den første Harry Potter bog i hånden på mig. Jeg slugte den og var dybt fascineret af hele den verden, som J. K. Rowling havde udtænkt. Den er genial. Jeg så også mange fantasyfilm, heriblandt Walt Disney. H. C. Andersens eventyr og Astrid Lindgrens fortællinger er også et par af mine helt store forelskelser og nogle af mine første møder med genren. Udover det var der også Den uendelige historie og Willow. De smager stadig af barndom, når jeg ser dem den dag i dag.

Kirsten
Da jeg var barn, læste min mor Hobbitten af J.R.R. Tolkien højt for mig. Og det var kærlighed fra første side. Siden støvsugede jeg skole- og folkebiblioteket for bøger der lignede, og min kærlighed til genren blev cementeret med Dragonlance-serien, Terry Pratchett og Diana Wynne Jones’ bøger, som jeg stadig læser med stor fornøjelse. Da jeg blev lidt større, læste min mor også Ringenes Herre højt, og siden jeg selv lærte at læse, har jeg genlæst den et utal af gange.


4. Hvem er din yndlingshelt/heltinde?

Julie
Jeg er ret vild med Katniss Everdeen fra Hunger Games. Hun er badass og samtidigt utrolig relatable. Hendes udvikling er realistisk, og på trods af de frygtelige og nervepirrende hændelser hun bliver udsat for, så falder hun aldrig ud af karakter.

Kirsten
Min yndlingshelt er Frodo fra Ringenes Herre. Selvom han har alle odds imod sig, vælger han alligevel at påtage sig en uoverskuelig og livsfarlig opgave, og han må kæmpe både mod fjenden og sig selv undervejs.


5. Hvem er din yndlingsskurk?

Julie
Min all-time favorite yndlingsskurk må være Bellatrix Lestrange fra Harry Potter. Hun er så gennemført ond med et stænk af vanvid, og det er skrækindjagende fascinerende. Faktisk kan jeg godt lide, når skurkene er kvinder. Jeg er egentligt ikke helt sikker på hvorfor.

Kirsten
Det er svært at komme uden om Voldemort fra Harry Potter-serien. Han er så ond, som man overhovedet kan være, og hans ondskab bliver egentlig bare mere uhyggelig, fordi man langsomt lærer hans baggrund og motiver at kende. Han er skingrende sindssyg, megalomanisk og dobbeltmoralsk, men kan også være forførende, charmerende og lokkende, så man først for sent finder ud af, hvad man er gået ind til. At der er ret tydelige paralleller til Hitler gør ham sådan set kun endnu mere skræmmende.


6. Hvad er dit yndlingsplot? 

Julie
Et plot der overrasker er ofte et hit hos mig. Noget, hvor man pludselig sidder med en Aha!-oplevelse. Plottet i de fleste fantasyfortællinger tiltaler mig nok allermest. Her møder man helten/heltinden, bliver introduceret for dennes hverdag, hvorefter konflikten indtræder. Og så sker der ting og sager. Dét er det rene guf for mig. Plottet i sig slev må gerne være enkelt. Let at forholde sig til. Hvilket jo på ingen måde betyder, at fortællingen behøver at være lille eller simpel. Det kan sagtens være en storslået, episk fortælling med et ”stramt” plot, som er mere eller mindre let at forholde sig til.

Kirsten
Min kærlighed til Tolkien taget i betragtning, er det måske ikke overraskende også hans grundplot, der hitter ved mig. Jeg elsker historien om en gruppe af forskellige personer, som drager ud for at løse en opgave/redde verden/finde sig selv, og hvor hovedpersonen udvikler sig undervejs.

7. Hvilket fantasyunivers er dit yndlingsunivers? 

Julie
Tolkiens univers med Hobbitten og Ringenes Herre. Det er så smukt og fortryllende, farligt og vildt. De gode er smukke og stærke, de onde er grimme og virkeligt onde. Jeg elsker det. Trafallas er også et ret godt bud på et yndlingsfantasyunivers. Her har jeg jo selv haft muligheden for at opstille spillereglerne og skabe omgivelserne, hvilke jeg ville ønske fandtes i virkeligheden. Jeg kan godt lide, når det er en helt ny verden, der åbner sig. Når man som læser bliver taget ved hånden og ført ind i et fremmed univers, det er jo helt fortryllende. What’s not to like?

Kirsten
MiddleEarth, selvfølgelig. For mig er Tolkiens univers indbegrebet af fantasy, og samtidig hører det til blandt de mest gennemførte overhovedet. Her er tænkt over såvel geografi, som flora, fauna, forskellige kulturer og racer, historie, religion og magi.


8. Hvad er dit yndlingsfantasyvæsen? 

Julie
Jeg kan godt lide elvere, sjovt nok! Men jeg kan virkelig også godt lide vampyrer. Det er måske lidt kliché, men jeg synes, at sammenblandingen af deres menneskelige side og den mørke side, som ikke kan tæmmes, er helt perfekt. Mit yndlingsfantasyvæsen fra Trafallas må uden tvivl være en releon, som er et løvelignende væsen med enorme vinger. Sådan én kunne jeg godt tænke mig at have.

Kirsten
Drager. Jeg har svært ved at komme i tanke om et mere magisk væsen. Hvad enten dragerne er gode eller onde, intelligente eller rent instinktive dyr, så kan jeg ikke lade være med at være fascineret af dem.


9. Hvorfor fascinerer elvere?

Julie
Elvere fascinerer mig, fordi deres karaktertræk er så lig menneskers, men samtidigt har de det magiske over sig. En magisk skønhed som på en og samme tid både er fysisk og mental - det tiltaler mig rigtig meget. De er alt det, som mennesket ikke er, og så kan de, i hvert fald i Trafallas, udføre magi. Jeg kan også rigtig godt lide, når fantasyvæsner er lidt farlige. Når man ikke helt ved, hvilke kræfter de rummer.

Kirsten
Elvere fascinerer mig, fordi de, som udgangspunkt, er de væsener, der ligner mennesker mest. Og alligevel har de noget fremmed over sig, der er rent magi. Elvere bliver ofte beskrevet som en bedre, mere god, udgave af mennesker. Lysets folk, om man vil. Men de kan også være arrogante og overlegne, og have en tendens til at se ned på andre racer, fordi de lever længere. Når man tænker over det, er de faktisk meget menneskelige – på godt og ondt – og det gør det let at spejle sig i dem. Og samtidig er de så tilpas anderledes og gådefulde, at man ikke helt ved hvor man har dem, og om de er hjælpsomme eller farlige.

10. Kan du anbefale andre fantasybøger med elvere?

Julie
Ringenes Herre er klart et bud. Jeg elsker(!) de elvere, som Tolkien har skabt. Jeg kan rigtig godt lide de nuancer, de har. Ellers er elverne i Et rige af torne og roser af Sarah J. Maas også skønne. De er ret anderledes end Tolkiens elvere og på en eller anden måde mere ”moderne” og knapt så ophøjede så at sige.

Kirsten
Ja da. Udfordringen bliver snarere at begrænse sig, for jeg har læst mange gode fantasybøger med elvere. Af danske udgivelser er der, selvfølgelig, Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1) som Julie har skrevet. Elverne i bogen er meget menneskelige, og jeg kan rigtig godt lide, at man lærer deres dagligdags liv så godt at kende. Også Mads Schack-Lindhardts bog Tusmørkets Søn er god, og viser elverne fra begge sider – både godt og ondt. Jeg er også ret vild med Mikkel Wendelboes elvere i serien Aiñafablen, hvor de har et helt særligt forhold til dinosaurer. Og så må jeg også nævne Nicole Boyle Rødtnes’ Elverskud-trilogi, som har nogle ret traditionelle elvere set med danske øjne. Af udenlandske forfattere er der selvfølgelig Tolkiens Ringenes Herre og Hobbitten, men også Judith Tarrs elvere fra hendes historiske fantasy-trilogi The Hound and the Falcon (på dansk: Hunden og Falken) elsker jeg højt.


11. Kan fantasy også være for voksne? 

Julie
Ja! Det kan det i den grad. Jeg synes, det er synd, at fantasy i mange år har haft en efterklang af børnelitteratur. Det er heldigvis noget, som bliver mindre udtalt. Måske er det til dels takket være Game of Thrones? Eller måske er det, fordi den generation (mig selv inkluderet) som var børn, da Harry Potter udkom, nu er voksne. Jeg skal ikke kunne sige det, men jeg fornemmer, at tendensen med næserynken ad fantasy er ved at vende - heldigvis! Fantasy kan så mange ting, som den mere realistiske litteratur ikke altid kan. Fantasy’en giver en kæmpe vifte af nuancer, som kan give farve til en måske ellers grå hverdag. Derudover mener jeg også, at fantasy kan tillade sig i en bredere grad at tabe tabuer op. Hvis det er pakket ind i fantasy, bliver det på en eller anden måde mere spiseligt. Måske fordi det ikke er virkeligt? Men man får alligevel en fornemmelse af moralen. Det mener jeg bestemt er noget, som voksne kan have stor gavn af. Se bare på Den Grimme Ælling. Der ligger så meget i den lille fortælling, og alt efter om du er barn eller voksen, så får du forskellige ting ud af at læse den bog. Det er da magi, så det vil noget!

Kirsten
Ja! At fantasy er for børn, er en myte, som desværre har været meget fremherskende specielt i Danmark. Fantasy har ikke været fint nok, fordi det smager af eventyr og ikke er ”virkeligt”, og der har derfor været en forventning om, at det var noget man voksede fra, når man blev voksen, og begyndte at læse ”rigtig” litteratur. Og det på trods af, at fantasy netop kan bruges til at behandle vigtige og tabubelagte emner på en måde, som, fordi det ikke er virkeligt, gør dem mere relaterbare og spiselige for læseren. Det er nemmere at forholde sig til ondskab, racisme og krig, når det er pakket ind i fantasy, end når man hører om det i fjernsynet eller møder det i virkeligheden. Selvfølgelig er fantasy underholdning, men hvilken litteratur er ikke det?
I udlandet har der hele tiden været et marked for fantasy til voksne, og meget af den allerførste fantasy blev faktisk skrevet til voksne. De senere par år er tendensen dog begyndt at vende, og der bliver i dag både skrevet og oversat mere voksenfantasy i Danmark end tidligere, ligesom det er blevet mere accepteret for voksne at læse fantasy. Og heldigvis for det, for vi er altså nogen, der ikke har spor lyst til at ”vokse fra det”.


12. Fantasy er i dag en meget bred genre. Er der en bestemt type fantasy du bedre kan lide end andre? 

Julie
Jeg kan nok bedst lide Tolkien-fantasy, selvom jeg også er ret vild med Sci-Fi som f.eks. Star Wars eller Dark fantasy med zombier, selvom jeg faktisk ikke helt tør læse dem.
Grunden til, at High fantasy (såsom Tolkiens) tiltaler mig mest, er nok, at den er smuk på sådan en lidt romantisk måde. Det kan jeg godt lide. Mit stjernetegn er Tyren, og Tyren er meget romantisk. Jeg passer spot on. High fantasy spiller meget på følelser, kampen mellem godt og ondt og et fiktivt univers, og dette er alt sammen ting, som jeg skatter højt.

Kirsten
Jeg er helt klart mest glad for high fantasy. At kunne dykke ind i en helt anden verden fyldt med magi, og tage del i en episk kamp mellem lyset og mørket, er for mig indbegrebet af fantasy, og det er nok igen Tolkiens indflydelse, der gør sig gældende. Men også urban fantasy og historisk fantasy er jeg blevet ret glad for. At give vores verden og historie et twist, så de stadig er genkendelige, men alligevel får noget magisk over sig, giver både verden og historie nyt liv, og jeg har faktisk lært en hel del om korstogstiden ved at læse fantasy.

13. Foretrækker du at læse fantasy på dansk eller engelsk? Og hvorfor?

Julie
Før jeg blev udgivet forfatter var jeg egentligt ret ligeglad med, om det var på dansk eller engelsk, men i dag foretrækker jeg at læse på dansk. Det har noget at gøre med, at jeg arbejder så meget med sprog og formuleringer, at jeg hurtigt kan komme til at bruge engelske vendinger, som bare slet ikke fungerer, når de oversættes. Udover det så er jeg en stærk tilhænger af, at man som forfatter skal læse og gerne meget. Ellers udvikler jeg mig jo ikke. Jeg lærer utroligt meget af at læse andre bøger end lige dem, jeg selv digter. Hvordan skulle mit sprog ellers blive bedre.

Kirsten
Det kommer an på, hvilket sprog jeg er startet med at læse forfatteren på. Meget fantasy er jo serier, og er jeg startet med at læse en serie på dansk, foretrækker jeg at blive ved med at læse den på dansk. Og omvendt, er jeg begyndt at læse en serie på engelsk, foretrækker jeg at læse den på engelsk, også selvom den bliver oversat. Der er dog undtagelser. Er det en serie eller forfatter jeg er meget glad for, kan jeg ikke altid vente til næste bog bliver oversat, og så fortsætter jeg på engelsk. Og er det meget humoristisk fantasy, foretrækker jeg at læse det på engelsk, da det ikke er altid, at humor kan oversættes. Et eksempel på det er Terry Pratchetts Discworld-serie. Her læste jeg to bind på dansk som barn (det var de eneste der var oversat), og de sagde mig ikke ret meget. Serien blev forsøgt oversat igen, da jeg var voksen, og der sagde de mig mere, men det var først da jeg læste videre i serien på engelsk, at jeg for alvor var hooked.


14. Hvilke(n) fantasybog/bøger ville du ønske var oversat? 

Julie
Som sagt læser jeg ikke så meget på engelsk længere, men jeg har hørt rigtig meget godt om Brandon Sandersons bøger, som jeg ved, at forlaget Ulven og Uglen har oversat en enkelt af. Jeg har endnu ikke fået den læst, men den er på min TBR, og hvis den er så god, som det rygtes, så krydser jeg da fingre for, at oversættelsen af næste del i serien ikke er for længe undervejs. Jeg kan også rigtig godt lide Julie Kagawas bøger, så de burde bare blive oversat hele baduljen - hvis de da ikke allerede er det!

Kirsten
V.E. Schwabs trilogi Shades of Magic som handler om parallelle Londoner, og en mand som kan rejse mellem dem, og Sherrilyn Kenyons serie Chronicles of Nick, som er en urban fantasy-serie med et helt fantastisk univers og masser af humor. Og så ville jeg ønske, at forlag ikke holdt op med at oversætte midt i en serie, men i stedet gjorde den færdig. Jeg ved godt, at det skal kunne løbe rundt for forlagene, men som læser er det ret frustrerende, når oversætteren slutter midt i en serie, og man skal til at skifte sprog, hvis man vil have resten af historien.

15. Har du en yndlingsfantasyfilm, og hvorfor?

Julie
Avs, den var svær! Ringenes Herre-filmene er jo bare fortryllende smukke. Ganske enkelt. Det er Hobbitten også. Jeg elsker også Star Wars-filmene og Harry Potter-filmene. Jeg synes også, at Hunger Games er virkelig godt lavet, og det samme gælder for Avatar.
Men hvis jeg skal vælge en, og kun én, så er det Skønheden & Udyret. Både tegnefilmen og den med rigtige skuespillere. Den går lige i hjertekulen, og jeg tudbrøler hver gang. Og skal vi lige stoppe et øjeblik og mindes musikken i den… Åååh!

Kirsten

Jeg har et par stykker. Hvis jeg starter med filmatiseringerne, så kan jeg ikke komme uden om Harry Potter-filmene og Ringenes Herre. Begge filmatiseringer formår at ramme bøgerne og deres universer lige på kornet, og de er både magiske og enormt flotte. Men min absolutte yndlingsfantasyfilm er dog Labyrinth af Jim Henson. Det er en film, jeg husker fra min barndom, og jeg kan tydeligt huske, hvornår jeg så den første gang. Filmens univers og temaer fanger mig hver gang, og jeg er vild med David Bowie som Jareth the Goblin King.

16. Hvad var den/de bedste fantasybog/bøger du læste i 2017?

Julie
Det må være Næslandet af Eva Egeskjold. Jeg elskede den. Absolut elskede den. Den har en efterklang af Tolkien og noget originalt over sig, som jeg ikke støder på så ofte. Jeg er endnu ikke nået til den næste bog i serien, men de står alle (4 bøger) på min hylde, og jeg glæder mig til at kaste mig over dem.

Kirsten
Jeg læste mange gode fantasybøger i 2017, men der var især tre af dem, der skilte sig ud.
Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1) af Julie M. Day faldt jeg for med et brag. Jeg elskede alt ved bogen – verdenen, personerne og handlingen – og jeg glæder mig helt vildt til at læse videre, når bind 2 udkommer lige om lidt.
En konges vej 1, Del 1 (Stormlysfortællingerne 1) af Brandon Sanderson elskede jeg fra første side. Sproget, personerne, verdensopbygningen og handlingen blandedes til en formidabel fantasybog, og det var virkelig svært at vente, til Del 2 udkom i foråret.
Og ligesom Julie var jeg vildt betaget af Eva Egeskjolds serie om Næslandet. Jeg læste de tre første bind i starten af året, og måtte derefter vente utålmodigt på at sidste bind udkom til sidste års Fantasyfestival. Heldigvis var slutningen alt det jeg havde håbet på, men ventetiden var godt nok hård.

17. Hvilke 5 fantasybøger vil du anbefale?

Julie
Næslandet af Eva Egeskjold.
Et rige af torne og roser af Sarah J. Maas.
Ilttyv af Nicole Boyle Rødtnes.
Ellekongen af Signe Fahl.
Eragon af Christopher Paolini.

Kirsten
Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien (var der nogen, der var i tvivl om at den ville være med på listen?:))
En konges vej (Stormlysfortællingerne 1) af Brandon Sanderson
Sommertræet (Fionavar-Gobelinen 1) af Guy Gavriel Kay
Alanna (Løvindens sang 1) af Tamora Pierce
Pawn of Prophey (The Belgariad 1) (på dansk: Den sorte rytter) af David Eddings

 

søndag den 3. juni 2018

Intensity

Intensity er 8. og sidste bind af Sherrilyn Kenyons fantasyserie Chronicles of Nick.

Nick troede, han var ved at have styr på sin mørke side. Men da hans ukendte søn dukker op fra fremtiden, og får ham anklaget for mord, må han se i øjnene, at han overhovedet ikke har styr på noget som helst.
Hans søn, Cyprian, er fast besluttet på at ødelægge hans liv, og bare hans tilstedeværelse dræner Nick for hans Malachai-kræfter. Det gør det ikke nemmere, at de personer han elsker, har svært ved at kende forskel på ham og hans søn, eller at Cyprian ikke er den eneste dæmon, der er ude efter ham.
Hvis Nick skal overleve, må han lære Malachai-kræfterne og hans families historie at kende til bunds, og tage kampen op mod tiden selv.

Det er altid vemodigt at læse sidste bind i en serie man elsker, og denne bog var ingen undtagelse. Og selvom jeg ved, at jeg vil møde Nick igen i Kenyons Dark-Hunter-serie, og den kommende spin of-serie til Chronicles of Nick, så kan jeg ikke lade være med at savne ham allerede.
Sproget er letlæst og flydende, med sanselige beskrivelser, højt tempo og masser af humor, af den sarkastiske slags.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker konstant, og tager så mange drejninger, at det er med at holde godt fast, hvis man ikke skal miste tråden undervejs. Det gør også slutningen fuldstændig umulig at gætte, og får spændingen til at holde hele vejen. Historien er fyldt med action, magi, guder, dæmoner, kærlighed, hævn, venskab, tidsrejser, intriger, forræderi og tilgivelse. Jeg var meget spændt på, hvordan forfatteren ville få sluttet serien, så den kom til at passe ind i resten af Dark-Hunter-universet, men jeg må sige, at jeg synes hun gjorde det på fornemste vis, og formåede at binde en fornuftig knude, samtidig med, at der stadig var et par løse tråde, som den kommende spin of-serie kan tage op.
Personerne er fuldstændig uimodståelige. De er menneskelige, levende, og man kan ikke lade være med at holde af dem. Jeg elsker hovedpersonen Nick, som er stædig, impulsiv, sarkastisk, modig, og fyldt af en altoverskyggende kærlighed til sin mor og kæreste, som er selve grundlaget for hans moral og hjerte, og som holder hans Malachai-side i skak. I denne sidste bog lærer Nick både sig selv og sine forfædre bedre at kende, samtidig med, at han begynder at forstå og føle med sin far. Og det samme gør læseren, trods farens tidligere handlinger. Jeg er også vild med Kody og Caleb, Nicks kæreste og bedste ven/bodyguard. Og så selvfølgelig den barbecueelskende dæmon Simi. Og selvom Cyprian ikke var ret sympatisk, så kunne jeg ikke lade være med at føle med ham, og til en vis grad forstå, hvorfor han gør, som han gør. Derudover var der, som altid i Kenyons bøger, et væld af kendte og knap så kendte personer fra Dark-Hunter-universet, hvoraf flere tidligere hovedpersoner optræder i mindre cameoroller, eller bliver nævnt i forbifarten, hvilket tjener som et hyggeligt og sjovt gensyn.
Alt i alt en tilfredsstillende slutning på en helt igennem fænomenal serie, som for mig var introduktionen til Kenyons fantastiske og vidstrakte Dark-Hunter-univers. Jeg glæder mig til at møde Nick i senere bøger, og, ikke mindst, til den kommende spin of-serie. Og der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at genlæse denne serie mange gange, for jeg er vild med Nick. Har man læst serien, vil man ikke blive skuffet over sidste bind, og har man ikke læst den endnu, er det bare med at komme igang.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 2. juni 2018

Book Haul #5

Mens middagsheden gør det mere behageligt at være indenfor, tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne få vist sidste måneds nyanskaffelser frem.
I maj fortsatte jeg bogkøbsfesten fra april. Jeg holdt mig egentligt pænt på måtten til midten af måneden, men så greb det også om sig, og jeg venter endda stadig på, at de sidste bøger dukker op.
Maj blev også måneden, hvor jeg brød min bogkøbsregel for engelske bøger - og det endda noget så eftertrykkeligt, hvad I også vil kunne se i næste måneds Book Haul, hvor de sidste bøger forhåbentlig er dukket op.
Og nu til bøgerne.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. Siden sidst har jeg fået tilsendt 7 bøger fra søde forfattere og forlag.
Bøgerne er:

Peter V. Brett: Ørkenspyddet Del 1+2 (Den tatoverede mand 2). Forlaget DreamLitt.

Laura Eidnes Bregnhøi: Dagbog til min hjerne. Overraskelsespakke fra Forlaget Alvilda.

Tomi Adeyemi: Solstenen (Children of Blood and Bone 1). Politikens Forlag.

Kenneth Bøgh Andersen: Lysets hjerte. Høst & Søn.
Til anmeldelse på bookeater.dk. 

Julie M. Day: Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1). Leatherbound.

Marie-Louise Rønning: Mørkets sangfugl (Skaberens Våben 2). Forfatteren og Forlaget DreamLitt.

I starten af mig var jeg for første gang på Comic Con i København. Udover en masse merchandise (som I kan se i indlægget jeg skrev om oplevelsen) kom jeg også hjem med 2 tegneserier/graphic novels, nemlig:

Benni Bødker og John Kenn Mortensen: Julebestiariet

J.R.R. Tolkien: Hobbitten eller ud og hjem igen

I maj modtog jeg hele 2 FairyLoot-bokse, da aprils boks blev noget forsinket. 
Bøgerne er:

Jessica Leake: Beyond A Darkened Shore

Mindee Arnett: Onyx & Ivory

Og så skete det, som jeg havde frygtet, da jeg så, hvor mange nye udgivelser der kom i maj, som jeg var interesseret i. Jeg brød min bogkøbsregel for engelske bøger. Og det var ikke engang de nye udgivelsers skyld. Jeg kiggede nemlig tilfældigt i Bookdepositorys Bargain Shop, og da jeg opdagede, at hele 4 bøger fra min Goodreads-TBR kunne fås til omkring 30 kr. stykket, kunne jeg ikke stå imod. Og så røg der selvfølgelig lige et par bøger mere med, når jeg nu var i gang med at bryde reglen. 
Bøgerne er:

D.E. Stevenson: Miss Buncle's Book

E. Nesbit: The Railway Children 

Sherrilyn Kenyon: Born of Betrayal (The League 8)

Stephen Aryan: Battlemage (The Age of Darkness 1)

Rachel Caine: 
Paper and Fire (The Great Library 2)
Ash and Quill (The Great Library 3)

Og da jeg nu alligevel var i gang med at bryde reglen, og Saxo havde 20% rabat på engelske bøger, købte jeg selvfølgelig også en ordentlig stak der. Indtil videre har jeg dog kun modtaget 1 af dem, som er:

Rick Riordan: The Burning Maze (The Trials of Apollo 3)

Maj blev også måneden, hvor jeg for første gang købte en bog hos Folio Society. Jeg er nemlig begyndt at samle på flotte udgaver af Hobbitten af J.R.R. Tolkien, og der var deres udgave et absolut must. Med bogen følger en sort slipcase, og selve bogen er med guldtryk, Tolkiens originale kort, og illustrationer af Eric Fraser. Og så har den selvfølgelig den originale titel, The Hobbit

EMP Denmark havde også udsalg i maj, hvor rabatten voksede, jo flere Funko Pops man købte. Jeg endte med at købe 3, som er:

Batman (DC Super Heroes 141)

Jareth (Labyrinth 365)

Faith (Buffy the Vampire Slayer 597)

Sidst, men ikke mindst, fik jeg fat i dette flotte krus på arbejdet. I år forsøger vi os med salg af krus til Fantasyfestivalen, og jeg måtte selvfølgelig også selv have et. 

Ialt flyttede 17 bøger, 2 tegneserier/graphic novels, 3 Funko Pops og 1 krus, foruden det merchandise jeg købte til Comic Con, ind i perioden 5. maj til 2. juni. Og så har jeg ikke engang modtaget alle de bøger jeg har købt i maj endnu. 
Da jeg alligevel har brudt min bogkøbsregel, sætter jeg den på pause indtil videre. Måske indfører jeg den igen til efteråret, eller finder en anden måde at begrænse mit bogindkøb på, så jeg har en chance, for faktisk at få bøgerne læst. Jeg vil dog fortsat føre regnskab med hvor mange engelske bøger jeg køber og hvor mange jeg får læst, og håber, det er en motivation til fortsat at få læst nogen af dem. 

Har I fået nye bøger på reolerne i maj?