lørdag den 28. marts 2020

TFF Readathon #2 - status

Så er TFF Readathon slut for denne gang, og selvom jeg afveg en del fra min TBR (som kan ses her), så gik det faktisk rigtig godt, i betragtning af, at jeg blev syg kort efter readathonets start, og derfor har haft mindre energi end jeg havde regnet med.
Jeg endte med at få læst 7 bøger og 2 graphic novels, fordelt på 2824 sider, og opfyldt samtlige udfordringer. Mit oprindelig mål var 9 bøger og 3591 sider, og selvom jeg ikke helt nåede mit mål, er jeg faktisk ret godt tilfreds, alt taget i betragtning.

Jeg fik læst følgende:

Peter S. Beagle: The Last Unicorn. 294 sider.
Udfordringer dækket: Læs en bog hvor et dyr spiller en vigtig rolle, Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du har fået anbefalet, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en bog udgivet før årtusindskiftet, Læs en standalone.

Tamora Pierce: Tortall and Other Lands. 369 sider.
Udfordringer dækket: Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du ikke har læst før.

Kalyn Josephson: The Storm Crow (The Storm Crow 1). 350 sider.
Udfordringer dækket: Læs en bog hvor et dyr spiller en vigtig rolle, Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog med blåt på forsiden, Læs en bog du ikke har læst før.

Bryan Edward Hill og Gleb Melnikov: Being Human (Angel vol. 1). 128 sider.
Udfordringer dækket: Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du ikke har læst før. 

Karen Inge Nielsen: Ravneskrig (Ravneskrig 1). 376 sider. 
Udfordringer dækket: Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du har fået anbefalet, Læs en bog af en dansk forfatter, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en hel serie.

Karen Inge Nielsen: Natspindlerens dødsmærke (Ravneskrig 2). 350 sider. 
Udfordringer dækket: Læs en bog hvor et dyr spiller en vigtig rolle, Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog med blåt på forsiden, Læs en bog du har fået anbefalet, Læs en bog af en dansk forfatter, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en hel serie.

Julie Midtgaard: Elementprøven (Sprækken til Luscuro 1). 382 sider.
Udfordringer dækket: Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du har fået anbefalet, Læs en bog af en dansk forfatter, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en hel serie.

Brandon Sanderson m.fl.: White Sand vol. 1. 160 sider.
Udfordringer dækket: Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du ikke har læst før. 

Julie Midtgaard: Elementsygen (Sprækken til Luscuro 2). 415 sider. 
Udfordringer dækket: Læs en bog med blåt på forsiden, Læs en bog af en dansk forfatter, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en hel serie.

Var I med? Og hvor meget fik I læst? 

Elementsygen

Elementsygen er 2. bind af fantasyserien Sprækken til Luscuro, skrevet af Julie Midtgaard.

Gry har modtaget sin kraftstav, og fundet sit element, men nye problemer truer. Hun er stadig plaget af mareridt efter Soras indgriben i hendes elementprøve, og er samtidig nervøs for den snarlige ceremoni, der bestemmer hvor hun skal tilbringe det næste år i lære.
Alt det træder dog i baggrunden, da en mystisk sygdom bryder ud. En sygdom, som angriber de syge gennem deres egne elementer, og skyldes en voksende ubalance i Luscuro. Gry er desperat efter at finde en kur, og overvejer at droppe sin kommende læreplads, for at blive på skolen.
Og hun bliver ikke tryggere ved tanken om det kommende læreår, da hun, som den eneste, bliver udvalgt til en læreplads i Hakufelina, det ældgamle undervandsrige, som længe har været afvisende over for sikstere. Men at afvise en læreplads udvalgt af selveste Gudinden er ikke den bedste plan, og måske kan Gry gøre mere nytte hos feliderne, Hakufelinas indbyggere, end på landjorden. For også undervandsriget har problemer, og mørke kræfter rører på sig i dybet.

Jeg elskede første bind i serien, og heldigvis nåede bind to lige præcis at lande i postkassen, så jeg kunne kaste mig over det, så snart jeg var færdig bog et. Og jeg blev bestemt ikke skuffet, for Elementsygen er mindst lige så god som sin forgænger, og så har den et af de smukkeste covers jeg har set længe.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er utroligt god til at gøre den fremmede undervandsverden levende med livagtige, smukke, og, indimellem, gruopvækkende beskrivelser.
Universet udvider sig en del i dette bind, hvor man lærer Luscuros undersøiske verden bedre at kende, ligesom andre geografiske steder også kort dukker op undervejs. Forfatteren er god til at indflette oplysninger om Luscuros magisystem, historie, racer, religion, fauna og flora undervejs, på en måde, så det virker naturligt, og uden at det får karakter af infodumping, eller virker kedeligt. Tværtimod havde jeg lyst til at lære endnu mere om Luscuros fantastiske verden at kende, og man kan virkelig mærke, at forfatteren elsker sit univers, og har tænkt over alt. Og det er altså fedt.
Handlingen er godt skruet sammen, og jeg blev overrasket flere gange undervejs, hvor plottet tog en helt anden retning, end jeg havde troet. Historien er spændende, og fyldt med magi, venskab, kærlighed, intriger, krig, forræderi, hemmeligheder, mystiske sygdomme, fantastiske væsener og fremmede kulturer. Det er en fortælling om godt og ondt, familie og fjender, nysgerrighed og mod, men også om at gøre det rigtige, uanset prisen, ære, og at finde ud af, hvem man er. Og så var bogen i øvrigt overraskende aktuel, den nuværende verdensituation taget i betragtning.
Personerne er troværdige og nuancerede, og føles som mennesker af kød og blod. Gry er en skøn hovedperson, selvom hun til tider var lidt for impulsiv, hvilket gav hende et par problemer undervejs. Hun er modig, stærk, hjælpsom og intelligent, men også mistroisk over for folk hun ikke kender, og så havde hun alt for let ved at føle sig skyldig og ansvarlig over for ting, som ikke er hendes skyld, i stedet for at koncentrere sig om hendes egen situation. Det får hende til tider til at virke en smule påtrængende og lidt for nysgerrig, men samtidig viser det hendes gode hjerte, og ønske om at hjælpe. Gry har fået mere selvsikkerhed siden første bind, og føler sig mere hjemme blandt siksterne, men det får hende også til at bekymre sig mere, og klamre sig til sine venner. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Grys læremester Undas, som i starten betragter hende med mistro og irritation, men som langsomt begynder at respektere hende. Undas er stærk, stolt, og en smule arrogant, men også intelligent, modig, og med et godt hjerte. Han har et par hangups i forhold til sine søskende, som han konstant forsøger at imponere, men gør samtidig alt for at hjælpe sit folk. Og så kan jeg stadig godt lide Reynir og Nøks, som hver især har deres egne problemer at slås med.
Elementsygen var en solid efterfølger i en serie, som hurtigt er ved at blive en af mine favoritter, og jeg elskede, hvordan såvel Luscuro som personerne udviklede sig, og de mange twist historien tog undervejs. Bogen er lige som første bind utroligt smukt designet, med farvelagte kort, kapitelillustrationer og et fantastisk cover, som jeg er virkelig begejstret for. Var man fan af første bind, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan kun give bogen, og serien, mine varmeste anbefalinger. Og så forsøge at tøjle min utålmodighed indtil bind 3 udkommer, for jeg er bestemt ikke færdig med Gry og Luscuro endnu.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 27. marts 2020

Elementprøven

Elementprøven er 1. bind af fantasytrilogien Sprækken til Luscuro, skrevet af Julie Midtgaard.

14-årige Gry er fosterdatter hos den lokale urtekyndige kone, og lever et godt, men fattigt liv sammen med sine plejesøstre. Gry har det svært med den måde, de velstående borgere ser ned på hende og hendes plejesøstre på, og især doktorens datter Erika kommer ofte med spottende bemærkninger.
Under et voldsomt tordenvejr, hvor lynet er tæt på at slå ned i Gry og hendes plejesøster, lykkes det på magisk vis for Gry at skabe et værn mod det, der ville have været den visse død. Desværre ser Erika det, og kort efter står Gry og hendes søster anklaget for hekseri, hvilket i 1600-tallet straffes med døden på bålet.
Men i stedet for den død, Gry er sikker på venter hende, fører bålet hende til en anden verden, Luscuro, hvor hun finder ud af, at intet er, som hun troede. For Gry er født som sikster, med magt over elementerne og ekstra sanser, og for første gang oplever Gry hvordan det er ikke at være alene.
Men mørke kræfter truer, og Gry kommer snart i frygtelig fare, da hun opdager en farlig hemmelighed. En hemmelighed, der kan ændre alt. Og som om det ikke var nok, skal hun også lige lære at bruge sine kræfter, og overleve den livsfarlige elementprøve.

Sikke en læseoplevelse! Elementprøven var helt fantastisk, og jeg slugte den på ingen tid. Det er forfatterens debutroman, men det kan man altså ikke mærke, for det hele spiller bare perfekt.
Sproget er letlæst og flydende, og tonen passer godt til den historiske periode, bogen foregår i, uden at det er så gammeldags, at det er fuldstændig ulæseligt. Beskrivelserne er levende og realistiske, og man kan som læser næsten lugten røgen og mærke heden fra bålet, Gry er ved at blive brændt på, ligesom de mange mærkelige væsener og planter i Luscuro står knivskarpt for det indre blik.
Universet er originalt og anderledes, med egen fauna, flora og historie, og man kan mærke, at forfatteren har tænkt over såvel sprog som religion, geografi, magisystem og skolens opbygning. Jeg kan rigtig godt lide den elementbaserede magi, og idéen om siksternes ekstra sanser, og så var jeg ret vild med kæmpekattene.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, som overrasker flere gange undervejs, og forfatteren er bestemt ikke bange for at være hård mod sin hovedperson. Historien er uhyggeligt spændende (og særligt i starten sad jeg helt ude på kanten af stolen), og fyldt med magi, intriger, forræderi, magtbegær, hemmeligheder, krig, mærkelige væsener, guder, kærlighed, skoleliv og livsfarlige planter. Det er en historie om venskab, og om at finde sin indre styrke, men også en fortælling om tro, tillid og sandhed. Mest af alt er det dog en rigtig god historie om godt og ondt, og om skjulte kræfter, som kan enten ødelægge eller redde alt.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, med styrker og svagheder, og egne motiver og historier. Gry er på mange måder en typisk 14-årig pige. Hun elsker sin fostermor og sine plejesøstre, men føler sig også usikker og udenfor, hvilket især kommer til udtryk når hun står over for personer med flere midler. Hendes usikkerhed får hende ofte til at reagere negativt og impulsivt, hvilket giver hende en del problemer på halsen. Grys verden bliver rystet i dens grundvold, da hun først udøver magi, og dernæst bliver brændt på bålet, og mødet med den nye verden gør det bestemt ikke lettere. Hun forsøger desperat at lære alting, og især at finde og styre sit element, for at passe ind, og det gør det ikke nemmere for hende, at hendes plejesøster Akela har forandret sig så meget, og at hun ikke ved, hvem hun kan stole på. Jeg kunne rigtig godt lide Gry, og fandt hendes væremåde og følelser meget troværdige, selvom jeg godt kunne ønske mig, at hun engang imellem tænkte sig lidt bedre om, før hun springer ud i tingene. Og så var jeg ret vild med kemien mellem hende og Reynir. Af bipersonerne var jeg især vild med Nøks, Grys værelseskammerat, som trods et lidt stikkende ydre, viser sig at have et hjerte af guld, og dele Grys mistanker. Akela havde jeg, ligesom Gry, lidt svært ved at forholde mig til, fordi hun ændrer sig ret meget fra introduktionen i starten af bogen, til Grys gensyn med hende i Luscuro, men overordnet virkede hun rolig, selvsikker og modig, selvom hun har lidt svært ved at lytte til Gry. Jeg kunne også rigtig godt lide den mystiske og sexede Reynir, som havde noget bad boy over sig. Men også de personer, jeg ikke brød mig om, kunne jeg relatere til, og det er faktisk lidt af en bedrift, forfatteren har bedrevet der, for fantasyskurke har ofte en tendens til at være meget sort/hvide, hvilket bestemt ikke er tilfældet her. Jeg havde for eksempel temmelig stor empati med Erika, trods hendes storsnudede og modbydelige væremåde, fordi man som læser også fik et glimt af en mere sårbar pige.
Sidst, men ikke mindst, er jeg nødt til at nævne bogens udseende. Udover et utroligt smukt cover, så gemmer bogen også på ikke mindre end to smukke, og smukt farvelagte, kort over Luscuro, ligesom hvert kapitel indledes med en cirkel med de fire elementer, hvilket giver bogen et ekstra pift.
Alt i alt var Elementprøven en fantastisk start på en ny serie, som jeg allerede glæder mig til at læse videre i. Kan man lide fantasy med masser af worldbuilding, troværdige personer og et magisk skole-element, så er bogen helt klart værd at kaste sig over, og jeg kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

torsdag den 26. marts 2020

Natspindlerens dødsmærke

Natspindlerens dødsmærke er 2. og sidste bind af fantasyserien Ravneskrig, skrevet af Karen Inge Nielsen.

Det er to år siden, Tigril og De Sorte faldt, men tiden efter sejren har ikke været let. De Sortes brutalitet har gjort skellet mellem de undertrykte og de folk, der af frygt tjente under dem, svært at forene, og frygten og hungersnøden lurer stadig i landet.
Som arving til hertugdømmet har Sia sammen med hertug Castor forsøgt at genopbygge livet og tilliden i byen, men det er bestemt ikke let, og heller ikke Sias egen familie er sluppet fri.
Sia sørger over sin far, og er plaget af mareridt efter tiden i Tigril. Men mareridtene får efterhånden et skær af noget langt uhyggeligere end fortiden, og en hviskende stemme hjemsøger hendes drømme med forudanelser om død og ulykke.
Langsomt går det op for Sia, at den ondskab hun troede, hun havde fordrevet en gang for alle, stadig lever, og indtil den er endegyldigt besejret, vil Sia aldrig få fred. For bliver profetien ikke opfyldt, vil Natspindlerens dødsmærke tage livet af hende, og ondskaben vinde.
Og tiden er ved at rinde ud.

Jeg var vild med første bind i serien, men selvom fortsættelsen var rigtig god, så nåede den desværre ikke helt op på siden af etteren for mig.
Ligesom i første bind er sproget letlæst og flydende. Forfatteren formår at skabe en underliggende stemning af lurende ondskab og uhygge, som vokser støt hele vejen igennem historien, og beskrivelserne er livagtige, billedskabende, og til tider uhyggeligt brutale og kvalmende.
Universet udvider sig en del i dette bind, hvor læseren lærer mere om Karstrels historie og legender, ligesom magien får en tydeligere rolle, hvilket er ret fedt.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Og selvom jeg gættede en del af dem, så kom andre i den grad bag på mig. Historien er spændende, og selvom starten føltes lidt lang, så blev bogen hurtigt umulig at slippe. Igen er det følelserne, der danner centrum for fortællingen, hvor temaer som hævn, forræderi, intriger, hemmeligheder, sorg, kærlighed, tilgivelse, selvhad, og had deler pladsen med ældgamle legender, magi, familie, tillid, magtbegær og ansvar. Det er en historie om godt og ondt, brutalitet og tilgivelse, krig og fred, kærlighed og had. Mest af alt er det dog en historie om de altødelæggende konsekvenser krig, sorg og undertrykkelse har for de mennesker, den berører, og den måde tab og fortvivlelse kan nedbryde menneskesindet, så selv ikke kærlighed er nok til at redde det. Bogen er til tider temmelig hård læsning, netop fordi den bringer så mange følelser i spil, men det er også en vigtig historie, forfatteren fortæller, om håb trods alt, og om, at det onde ikke forsvinder med et trylleslag, når kampen er vundet, men skal bekæmpes aktivt gennem tilgivelse, samarbejde og tillid.
Personerne er levende, nuancerede, og så menneskelige, at det indimellem gør helt ondt. Alle er de præget af rædslerne fra første bind, og alle kæmper de for at overkomme og overleve minderne. Med svigtende held. Sia har udviklet sig en del fra den bange pige i første bind, og er nu en stærk ung kvinde, som forsøger at hjælpe, hvor hun kan. Hendes sorg over farens død, og minderne fra Tigril plager hende stadig, og det gør det ikke bedre, at hendes drømme bliver mere og mere truende. Samtidig har hun svært ved at kommunikere med sin tvillingebror, som hun føler distancerer sig mere og mere fra hende, og hendes nye pligter og ansvar som arving til hertugdømmet tynger hende også. Hun vil så gerne hjælpe alle, og det gjorde hende desværre til tider lige lovligt tillidsfuld og naiv, hendes tidligere oplevelser taget i betragtning, hvilket frustrerede mig en smule, fordi jeg som læser nemt kunne se de fælder, hun gik i undervejs. Men bortset fra det, så var jeg stadig rigtig glad for hende som hovedperson. Synsvinklen skifter noget mere i denne bog end i forrige bind, hvilket er rigtig fedt, fordi man ser den lurende fare fra flere forskellige vinkler, samtidig med, at man lærer bipersonerne en del bedre at kende. Jeg var især vild med Mira og Nadera, som begge havde udviklet sig en del fra tiden i Tigrils køkken, og selvom Liam irriterede mig med hans selvmedlidenhed og muthed, så fik også han mere kød på undervejs. Og så var skurkene, som jeg ikke kan sætte navn på, uden at spoile hele plottet, virkelig fænomenalt strikket sammen, med psykopatiske og sadistiske træk som man længe kun aner mellem linjerne, men som bliver mere og mere fremtrædende, efterhånden som man lærer dem at kende.
Selvom Natspindlerens dødsmærke ikke var helt så god som første bind, så var den stadig rigtig, rigtig god, med en virkelig creepy undertone, interessante personer og en god portion magi. Kunne man lide Ravneskrig, skal man ikke snyde sig selv for afslutningen på Sias historie. Men sørg for at have lommetørklæderne klar ved hånden, og vær forberedt på at gennemleve hele følelsesregistret undervejs.

Ravneskrig

Ravneskrig er 1. bind af fantasyserien af samme navn, skrevet af Karen Inge Nielsen.

Sia er, sammen med sin familie, taget til det årlige marked i Karstel, som regeres af den retfærdige hertug Castor. Men under turneringen går det hele galt, da den sidste ridder dræber hertug Castor, og ukendte gerningsmænd angriber byen. Sia bliver væk fra sin tvillingebror Liam i mængden af flygtende mennesker, og bliver slået bevidstløs. Da hun vågner igen, er Liam væk, og hun er omgivet af lig. Kun en enkelt mand er endnu i live, og før sin død betror han hende en mystisk nøgle, og pålægger hende en vigtig mission: At redde den rigtige hertug Castor før De Sorte tager magten for altid.
Sammen med sin mor flygter Sia fra den ødelagte by. Bag sig har de fjenden, og foran dem venter en farefuld rejse for at redde hertugen og måske finde Liam, som de begge håber undslap døden i Karstel som fange hos De Sorte. Men vejen er lang, og det er ikke til at vide, hvem de to kan stole på, i et land styret af frygt.

Hold da op, hvor var den her bog bare god. Stemningsfuld, velskrevet og virkelig spændende, og så er det endda forfatterens debutbog.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren forstår at skabe stemningsfulde og livagtige beskrivelser, som gør såvel personer som omgivelserne levende, og gør, at man næsten kan lugte røgen fra de brændende huse, blodet, og mærke kulden på sin egen krop, mens man følger Sias rejse.
Universet er middelalderligt, og man kan mærke, at forfatteren har styr på de historiske detaljer. Selvom der ikke er meget magi i verdenen, så aner man alligevel noget uhyggeligt og ildevarslende, jo tættere på De Sortes højborg man kommer, ligesom ravneskrigene kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren, med forudsigelserne om vold og død.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien holder spændingen hele vejen igennem, på trods af, at der ikke er de store slag eller actionscener undervejs. I stedet er det en historie fyldt med følelser som sorg, kærlighed, tab og venskab, familie, håb, fortvivlelse, forræderi, ukuelighed, og ønsket om hævn. Det er en historie om godt og ondt, retfærdighed og undertrykkelse, magtbegær og hjælpsomhed, men også om de rædsler, mennesker kan udsætte hinanden for, og viljen til at overleve, på trods af alt. Selvom der var et par enkelte elementer af historien, jeg ikke var så begejstret for (og som jeg ikke kan forklare nærmere, fordi det vil spoile historien alt for meget), så var jeg ordnet rigtig, rigtig glad for historien, og jeg slugte den på rekordtid, mens jeg skiftevis græd, lo, rasede over de ting, Sia kommer ud for.
Personerne er menneskelige og nuancerede, og helt klart et af bogens bærende elementer. Hovedpersonen Sia er modig, stærk og ukuelig, og elsker sin familie over alt på jorden. Hun har et varmt hjerte, men er ikke bange for at tage drastiske midler i brug, for at udføre sin opgave, og redde såvel sin familie som hertugen. Også selvom det gør ondt på hende. Jeg kom hurtigt til at holde utroligt meget af hende, og hendes stille styrke og mod. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Isobel, som, trods ufattelige tab forbliver kærlig og tillidsfuld, og finder ny styrke i venskabet med Sia. Forfatteren formår at beskrive hendes choktilstand både realistisk og indlevende, og Isobels mod og evne til at finde muligheder i alt er utroligt inspirerende. Derudover holdt jeg meget af det ældre par Esrun og Sværke, hvis venlighed og varme mod Sia og hendes mor varmede mit hjerte, og deres accept af de ting, der ikke kan ændres, var næsten knusende at læse om.
Sidst, men ikke mindst, er jeg nødt til at nævne bogens flotte forside, som virkelig formår at fange en del af bogens stemning, og ikke mindst de uheldsvangrende ravne. Selvom bogen her ikke var perfekt, så kom den tæt på, og jeg var virkelig vild med den. Kan man lide stemningsfuld fantasy med stærke personer og uden de store sværdslag, så kan Ravneskrig kun anbefales, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien.

onsdag den 25. marts 2020

Top 10 Liste: Fantasyfilm

I Top 10-Listerne vil jeg give 10 anbefalinger, ud fra min egen filmsmag.
Top 10 Listerne er ikke i prioriteret rækkefølge, hvor det bedste står øverst, men simpelthen 10 anbefalinger fra mig til jer.
Rigtig god fornøjelse.


10 yndlingsfantasyfilm

Selvom bloggen her mest handler om læseoplevelser, så ser jeg faktisk også film engang imellem. Og til ingens overraskelse har jeg efterhånden en god samling yndlingsfantasyfilm til hjemmebiografen, som jeg kan gense igen og igen. Det er film med masser af magi, episke quests, og, indrømmet, til tider en anelse bedagede effekter, men ikke desto mindre kan jeg ikke lade være med at elske dem. Det er dog ikke altid, at magien fortsætter i filmenes fortsættelser, og derfor har jeg kun nævnt serier i de tilfælde, hvor de for mig kunne leve op til magien fra originalen. Jeg har også afgrænset udvalget til high fantasy(ish) film, da vampyr-, varulve- og superheltefilm fortjener selvstændige lister. Og så er der bare mere magi over episke high fantasyfortællinger.
Beskrivelserne af filmene stammer fra IMDB, hvilket også betyder, at de alle er på engelsk, og, i de tilfælde, hvor hele serien er kommet med på listen, er det kun beskrivelsen af den første film, der er nævnt. 


The Lord of the Rings 
A meek Hobbit from the Shire and eight companions set out on a journey to destroy the powerful One Ring and save Middle-earth from the Dark Lord Sauron.

Det kommer næppe som en overraskelse, at en af 2000'ernes allerstørste fantasyfilmatiseringer er at finde på listen. At The Lord of the Rings samtidig for mig er den ultimative fantasybog, og en af de fantasyserier jeg har genlæst flest gange, har kun gjort min kærlighed til filmversionen større. Peter Jackson formåede i denne filmatisering at genskabe Middle-Earth i al dens magiske vælde, udviklede helt nye former for special effects, og skabte en moderne filmklassiker, som er svær at komme udenom. At skuespillerne samtidig var fantastiske, gjorde kun filmene endnu bedre. Desværre lykkedes det ikke at gentage magien ved filmatiseringen af Hobbitten (makværk), men det er en helt anden historie.  


Legend
A young man must stop the Lord of Darkness from destroying daylight and marrying the woman he loves.

Legend er måske ikke kendt af så mange idag, men var en af de helt store fantasyfilm i 1980'erne, hvor Tom Cruise først lige var ved at skabe sig et navn i Hollywood. Med nutidens øjne er den temmelig kitschet, men den er en af de første fantasyfilm, jeg stiftede bekendtskab med som barn, og har, sine mange fejl til trods, fået status som fantasyklassiker. Og så spiller Tim Curry helt fænomenalt i rollen som den mørke fyrste. At jeg samtidig får et nostalgisk flip hver gang jeg genser den, tæller kun op.


Willow
A young farmer is chosen to undertake a perilous journey in order to protect a special baby from an evil queen.

Endnu en af de klassiske fantasyfilm fra 1980'erne er Willow. Udover at den var en af de første film, hvis ikke den første, som havde en dværg i den bærende hovedrolle, så var den også en solid karrierebooster for Val Kilmer. Willow er på mange områder en klassisk fantasyhistorie om kampen mod det onde, og en atypisk helt, og så er den enormt flot rent filmisk. Filmen er iøvrigt ved at blive udviklet som serie til Disney Plus, og jeg glæder mig allerede til at se, om det lykkes dem at genskabe magien fra originalen. 


Dragonheart
The last dragon and a disillusioned dragonslaying Knight must cooperate to stop an evil King, who was given partial immortality.

Endnu en fantasyklassiker, med effekter, der var revolutionerende på det tidspunkt, hvor filmen blev lavet. Egentlig er det en ret klassisk fantasyhistorie, om en helt, som rejser rundt for at dræbe drager, og kampen mod en ond konge, men den har alligevel et eller andet over sig, som får mig til at gense den igen og igen. Og så er jeg vild med Sean Connery som dragens stemme. Jeg ville dog ønske, at de havde holdt sig fra at lave fortsættelser, for de er godt nok ringe. 


Ladyhawke
The thief Gaston escapes dungeon of medieval Aquila thru the latrine. Soldiers are about to kill him when Navarre saves him. Navarre, traveling with his spirited hawk, plans to kill the bishop of Aquila with help from Gaston.

1980'erne var et rigtig godt årti for fantasyfilm, og Ladyhawke er ingen undtagelse. Historien om to ulykkelige elskende, som aldrig kan mødes, da de skiftes til at være i dyreskikkelse har noget Romeo og Julie over sig, og med Matthew Broderick, Rutger Hauer og Michelle Pfeiffer i hovedrollerne kan det også kun være godt. 


Labyrinten
Sixteen-year-old Sarah is given thirteen hours to solve a labyrinth and rescue her baby brother Toby when her wish for him to be taken away is granted by the Goblin King Jareth.

En af mine absolutte yndlingsfantasyfilm er denne 80'er-klassiker, og jeg kan tydeligt huske, hvor jeg var, da jeg så den første gang. Kombinationen af liveaction og dukker var forud for sin tid, og selvom synet af David Bowie med 80'er-hår, ridestøvler og tights måske virker en smule komisk i dag, så fungerer det bare i den her film, som altid giver mig nostalgiske vibes, og et ønske om at se den igen. 


Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet
Four kids travel through a wardrobe to the land of Narnia and learn of their destiny to free it with the guidance of a mystical lion.

Endnu en yndlingsfantasyfilm er denne udgave af Løven, heksen og garderobeskabet fra 2005. Fortællingerne om Narnia er efterhånden blevet filmatiseret flere gange, men der er bare noget over denne udgave, der slår de andre, og overgår fortsættelserne. Muligvis fordi den er så filmisk flot, og muligvis fordi filmatiseringen af denne bog holder sig tættere på kildematerialet end filmatiseringerne af fortsættelserne. Uanset hvad, holder den stadig idag, og den giver mig altid julefornemmelser. 


Merlin
Legendary wizard Merlin tells his story of his war against Queen Mab of the Sidhe and his creation of Camelot.

Egentlig er det måske nok lidt snyd, at have denne med på listen, da den oprindeligt blev indspillet som en tv-miniserie i slutningen af 1990'erne. Men da den senere udkom i en filmversion, og da jeg elsker historien om Merlin og Kong Arthur højt, er den alligevel kommet med på listen. Filmen har et utal af stjerneskuespillere på rollelisten, med Sam Neill i hovedrollen som Merlin, og Helena Bonham Carter som Morgan Le Fay, og udover at være filmisk flot, er den også bare fænomenalt castet, og helt bestemt værd at se - eller gense - igen og igen. Men hold jer fra fortsættelsen. 


Stardust
In a countryside town bordering on a magical land, a young man makes a promise to his beloved that he'll retrieve a fallen star by venturing into the magical realm.

Stardust er en af de nyere fantasyfilm på denne liste, og selvom den tager sig lidt friheder i forhold til Neil Gaimans oprindelig bog, så elsker jeg filmen højt. Og på visse områder synes jeg faktisk filmen overgår bogen. Måske skyldes sidstnævnte også de fænomenale skuespillere, der spiller med, og hvem kan for eksempel glemme Robert De Niro som cancan-dansende luftpirat. Filmens eventyrlige og magiske fortællemåde, og de filmisk flotte scener, gør den til en uforglemmelig oplevelse, og jeg glæder mig allerede til at se den igen. 


Harry Potter
An orphaned boy enrolls in a school of wizardry, where he learns the truth about himself, his family and the terrible evil that haunts the magical world.

En af de store fantasyfilmatiseringer i starten af 2000'erne var Harry Potter-serien, og til trods for skiftende instruktører undervejs, og mindre vellykkede film i rækken, så er mødet med Harry Potter og Rowlings magiske verden overordnet utroligt gennemført, magisk og filmisk flot. At filmene samtidig er en ren stjerneparade med den ene fantastiske britiske skuespiller efter den anden, gør bestemt ikke filmoplevelsen mindre, og filmenes kulisser er da også siden blevet en attraktion for fans fra hele verden. (Og ja, jeg ved godt, der mangler en dvd på billedet, men jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg har forlagt den, så I må nøjes med en ukomplet serie). 

tirsdag den 24. marts 2020

The Storm Crow

The Storm Crow er 1. bind af fantasyserien af samme navn, skrevet af Kalyn Josephson.

I kongeriget Rhodaire er magi en del af hverdagen, hvor alle elementer af det daglige liv er afhængige af de kæmpestore elementariske krager.
Anthia er prinsesse, og står på tærsklen til at få opfyldt sit største ønske: At blive kragerytter, når årets æg klækker. Men natten før angribes kongeriget af det Illucianske imperium, hjulpet af forrædere, som dræber alle kragerne, og brænder såvel kragerederne som æggeriet. Anthias mor bliver dræbt, og mens hendes søster må tage over som dronning, og forsøge at holde imperiet fra døren, hensynker Anthia i en dyb depression.
Da Caliza bliver tvunget til at acceptere en trolovelse mellem Anthia og Illucias kronprins, begynder Anthia langsomt at vågne til live igen. Og da hun snubler over et krageæg, gemt i resterne af æggeriet, får hun endelig noget at leve for igen. Sammen lægger de to søstre en plan: Anthia skal klække ægget i hemmelighed, og imens skal Caliza forsøge at samle forbundsfæller, der vil tage kampen op mod imperiet.
Der er kun et problem: Hemmeligheden bag klækningen af krageæg er forsvundet sammen med den afdøde dronning, og Anthia aner ikke, hvordan hun skal få ægget klækket. Og som om det ikke var nok, er hun tvunget til at rejse med sin trolovede til imperiets hovedstad, og stå over for den dronning, som beordrede angrebet på hendes land. Anthia får brug for al sin kløgt, hvis hun skal overleve det, der ligger forude, og redde sit land. 

Jeg havde aldrig hørt om den her bog, før den dukkede op som ekstrabog i en FairyLoot-boks, og jeg havde derfor ikke de store forventninger til den. Men bogen overraskede mig positivt, og var faktisk rigtig god, trods de noget klichéfyldte elementer.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som gør både de elementariske krager, den eksotiske og magiske by Aris, og det imponerende, men klinisk kolde og brutale imperium, lyslevende for læseren. Jeg kunne næsten lugte røgen og mærke heden fra ilden, da æggeriet brændte, og mærke gruen hos Rhodaires indbyggere.
Universet er originalt og anderledes, og jeg elskede hele krage-elementet. For hvem vil ikke gerne flyve rundt på en kæmpestor magisk fugl? Både de forskellige kulturer, racer og sprog kom til live undervejs, ligesom forfatteren også havde tænkt over historie og religion for de forskellige nationer. En ting, der faldt mig i øjnene, var den helt naturlige accept af seksualitet og ægteskab af personer mellem samme køn, som bogens univers indkorporerede, og selv det brutale imperium blandede sig ikke i det aspekt af deres indbyggeres - og erobrede nationers - liv. Og det var altså ret fedt.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker hele vejen igennem, til trods for de noget klichefyldte elementer bogen også gør brug af, som for eksempel det obligatoriske, og overbrugte, trekantsdrama. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, intriger, forræderi, opofrelse, krig, kærlighed, venskab, magtbegær og hævn, krydret med LGBT-elementer, magiske krager og depression. Og så sluttede den med en cliffhanger, som gør det svært at vente på næste bing.
Personerne er levende og nuancerede, og jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen Anthia. Chokket over morens død og den efterfølgende depression er rigtig godt beskrevet, og forfatteren formår virkelig at ramme følelsen af gråhed og manglende energi, som en depression kan medføre, og den kamp, det er, at komme ud af sengen nogle dage. Anthia er modig, intelligent og en god kriger, og altid god for en sarkastisk bemærkning, men hun kan til tider også være en smule naiv, og lidt for impulsiv, taget i betragtning, at hun befinder sig i fjendens hovedstad. Hendes kamp mod depressionen, og den frygt for ild, der har præget hende siden morens død, er virkelig godt beskrevet, og virker troværdig, og jeg var vild med kemien mellem hende og hendes trolovede Ericen, og de sarkastiske og rappe bemærkninger, de begge kommer med. Ericen er kold, en dygtig kriger, og en loyal søn, som kæmper for at opnå sin mors accept og kærlighed. Men han kan også være uventet varm og venlig, og jeg kunne ikke stå for hans sarkasme og drilleri, når Anthia blev lidt for alvorlig. Af andre bipersoner kunne jeg især godt lide Anthias gode veninde og trofaste vagt Kiva, som altid har hendes ryg, og det tætte venskab mellem de to var virkelig dejligt at opleve. Til gengæld brød jeg mig absolut ikke om dronning Razel. Hun er manipulerende, ondskabsfuld, kold og hævngerrig, og benytter enhver lejlighed for at tryne såvel Anthia som sin egen søn, og sikre, at ingen sætter sig op imod hende. At hun samtidig mener, at hun gør andre lande en tjeneste ved at erobre dem, fik mig kun til at hade hende endnu mere.
Alt i alt var The Storm Crow en overraskende god læseoplevelse fyldt med magi, intriger og livsfarlige dobbeltspil, og jeg er glad for, at jeg endelig har fået den læst. Kan man lide YA-fantasy med et twist, er bogen bestemt værd at stifte bekendtskab med, og jeg glæder mig allerede til næste bind udkommer.

Se også forfatterens hjemmeside.