søndag den 30. december 2018

Solbarnet

Solbarnet er en dystopisk fantasyfortælling, skrevet af Kasper Hoff.

Nimo bor i en fattig ørkenby, og har til opgave, at finde mad til sin familie. Men det er ikke let, for ørkenen vrimler ikke ligefrem med føde. Hans far arbejder med at bygge Soltårnet, det bygningsværk, der skal hjælpe Solens udvalgte, Solbarnet, med at opfylde profetien, og hente Solen ned til jorden. Byggeriet har været i gang i flere år, og er Solruns vigtigste og helligste opgave. Nimo glæder sig til den dag, hvor det bliver hans tur til at arbejde på tårnet, og endelig gense faren.
Men inden det sker, dør faren, og Nimo bliver dømt for Solfornægtelse.
Men før Nimo dør af straffen, dukker der en eksaminator op i byen. Solbarnet er abdiceret, og det er nu tid til at finde det nye Solbarn. Og mod alle odds lykkes det Nimo at bestå prøverne.
Snart er Nimo på vej til hovedstaden, og sit nye liv som Solbarn. Men livet hos Solbarnets hof er ikke ufarligt, og det er ikke alle, der ønsker, at profetien skal gå i opfyldelse...

Det er over tre år siden, at jeg vandt bogen i en konkurrence på Forlaget Facets facebook-side. Siden da har den stået ulæst i reolen, og i et forsøg på endelig at få den læst, endte den i min årslæsestak for 2018. Med få dage tilbage af året fik jeg den så endelig læst, og jeg var virkelig positivt overrasket.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som fik mig til at se såvel omgivelser som personer lyslevende for mig, mens jeg læste bogen. Der er en underliggende tone af, at noget er helt forkert hele vejen igennem bogen, og i det hele taget er forfatteren god til at beskrive stemningerne undervejs levende og troværdigt.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er både spændende og foruroligende, fordi man sagtens kan forestille sig, at et sådant samfund kunne eksistere i dag. Handlingen er fyldt med action, religion, korruption, intriger, magtbegær, hemmeligheder, forræderi, hævn og undertrykkelse, men også venskab og mod. Det er en historie om at finde ud af hvem man er, og hvad man tror på, men også om hvordan magt korrumperer, og hvordan man kan miste sig selv undervejs. Og så er det en historie om et samfund hvor spørgsmål er forbudt, og religionen styrer alt. Selve plottet, med at bygge et tårn, der skal nå op til solen/Gud, mindede mig en del om historien om Babelstårnet i Det Gamle Testamente, og jeg tænker, at forfatteren må være blevet inspireret af netop den historie, til at skrive bogen, samtidig med, at historien er både original og anderledes. Bogen er hurtigt læst, men bestemt ikke hurtigt glemt.
Personenerne er nuancerede, levende og troværdige, og især hovedpersonerne Timo og Zira er godt beskrevne. Timo er en ganske almindelig dreng, men da hans far dør, begynder han at tvivle på både solguden og Soltårnet, og han kan ikke lade være med at være vred, over den måde hans mor tackler sorgen på. Hans nye liv i paladset forvirrer ham, og hurtigt stiger magten ham til hovedet, og han begynder at tro på sin egen historie. Mødet med Zira giver ham, for første gang, en ven, han kan stole på, men han har samtidig svært ved at finde ud af, hvad han skal stille op med hende. Zira er vokset op som datter af en af De Usynlige, der fortolker Solbarnets ord, og sidder på den reelle magt i landet. Hun er intelligent og privilligeret, og klog nok til at vide, at ikke alt hvad De Usynlige prædiker, hænger sammen. Hun går dog stille med dørene, og det er først, da hun får ordre til at blive venner med Solbarnet Timo, at hun for alvor begynder at tvivle på profetien og Solbarnet. Som den eneste ser hun Timo, som han er: et bange, ensomt barn, som ikke ved hvad han skal stille op med sig selv, og den magt, han har fået kylet i nakken. Men det er ikke nemt at gå imod systemet, og slet ikke, når hendes egen far er en del af det. Af bipersonerne kunne jeg rigtig godt lide Solo, Ziras fars tjener, som er loyal overfor Zira, selv om det kan koste ham livet. Derudover var jeg fascineret af Ziras far Mester Horloq og Modet Noma, som er hinandens nærmeste konkurrenter i rådet, og som begge vil gøre alt for at holde på den magt de har - og ikke mindst, øge den. Jeg kan ikke sige, at jeg kunne lide dem, men jeg forstod dem, og jeg elskede at hade dem, med mellemrum, undervejs.
Alt i alt en rigtig god læseoplevelse, som var både dyster og tankevækkende. Jeg er glad for, at jeg endelig fik den læst, og kan kun anbefale den. Kan man lide dystopisk fantasy med nuancerede personer, så er Solbarnet bestemt værd at læse.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 29. december 2018

Book Haul #12

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Med kun et par dage tilbage af 2018, er det blevet tid til at vise årets sidste Book Haul frem på bloggen. December bød ikke på mange nye bøger, men det blev da til et par stykker, samt resten af de bøger, jeg købte i november.
Derudover har jeg en enkelt bog på vej, som jeg dog ikke når at få fingrene i, før i det nye år, samt et par merchandise-pakker, som først når frem i starten af januar.
Jeg skal advare mod spoilers for decembers FairyLoot-boks, men ellers er der bare tilbage at gå i gang med årets sidste Book Haul.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I december fik jeg en enkelt anmelderbog ind ad døren fra en forfatter.
Bogen er:

Signe Poppenbøll Hansen: Bonnaluja. Forlaget Kong B.

I slutningen af november havde Saxo 20% på engelske bøger, og det måtte jeg selvfølgelig benytte mig af. Pakken dukkede op i starten af december, og indeholdt 5 bøger.
Bøgerne er:

J.R.R. Tolkien: The Hobbit (illustreret af Jemima Catlin)

Rebecca Roanhorse: Trail of Lightning (The Sixth World 1)

Kendare Blake:
Antigoddess (The Goddess War 1)
Mortal Gods (The Goddess War 2)

J.R.R. Tolkien: The Hobbit

December måneds FairyLoot-boks indeholdt hele 2 bøger, hvoraf den ene først udkommer i juli 2019.
Bøgerne er:

Sarah Beth Durst: Fire & Heist

Kalyn Josephson: The Storm Crow (The Storm Crow 1)

Sidst, men ikke mindst, fik jeg en enkelt bog i julegave.
Bogen er:

Jan Guillou: Dem der dræber drømme sover aldrig (Det Store Århundrede 8)

Ialt fik jeg 9 bøger ind ad døren i perioden 3. december til 29. december, hvilket gør december måneds Book Haul til årets mindste. Af dem var 1 et anmeldereksemplar og 7 på engelsk.
Jeg har haft rigtig mange store Book Hauls i 2018, og mit håb er, at få begrænset størrelsen på de månedlige Book Hauls bare lidt i 2019, så der bliver lidt færre ulæste bøger på mine reoler. Det gælder især for de engelske bøger, da jeg her har købt næsten 4 gange så mange bøger, som jeg har fået læst. Godt nok var cirka en fjerdedel af bøgerne dubletter til bøger, jeg havde i forvejen, men det er stadig alt for mange, i forhold til antal læste bøger. Jeg har derfor også tænkt mig at fortsætte med min bogkøbsregel i 2019, som går ud på, at jeg ikke må købe nye bøger af en forfatter, hvis jeg i forvejen har 2 eller flere ulæste bøger stående i reolen af samme forfatter. Undtagelsen er nye bøger i serier, hvor jeg enten er ajour, eller har max. to ulæste bøger, før jeg er det. Og så nye bøger i Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie, da hun udgiver så mange bøger om året, at jeg ellers ikke kan følge med, når jeg engang endelig får læst alle de bøger jeg har stående i reolen.
Om det kommer til at lykkes, får vi se. Foreløbig ser jeg frem til at se, hvilke nye bøger 2019 tilføjer til min samling.

fredag den 21. december 2018

Jeg, Coriander

Jeg, Coriander er en historisk fantasybog, skrevet af Sally Gardner.

Coriander er datter af en rig købmand, og vokser op som en del af den rigere middelklasse i 1600-tallets London. Hendes mor har forstand på urter, og betragtes som en klog kone.
Da Coriander en dag får foræret et par sølvsko, begynder alt at ændre sig. Hendes mor nægter at lade hende prøve dem, og gemmer dem væk, og da Coriander alligevel en dag tager dem på, forsvinder hun til en anden, og farligere, verden.
Før der sker noget, lykkes det hende at tage skoene af, og vende tilbage, men fra den dag forandrer alt sig. Kort efter bliver hendes mor syg og dør, og faren hensynker i sorg. Samtidig bliver kongen henrettet, og Cromwell overtager magten. For at undgå, at miste alt til det nye regime, gifter Corianders far sig med en puritansk kvinde. Men det skulle han aldrig have gjort. Corianders nye stedmor er både hæslig og ond, og da faren må flygte, overtager hun magten i hjemmet, og gør Corianders liv til et helvede.
Helt galt bliver det, da hun lader en præst flytte ind i huset, og det varer ikke længe, før de to forsøger at slå Coriander ihjel, ved at spærre hende inde i en kiste.
Men i stedet for at dø, forsvinder Coriander til en anden verden. Og så forandrer alt sig igen...

Den her bog har stået ulæst på min reol i flere år, og det er virkelig synd, for den var nemlig rigtig, rigtig god.
Sproget er letlæst og flydende, med noget næsten drømmeagtigt over sig, som passer rigtig godt til handlingen. Bogen er skrevet som Corianders nedskrevne fortælling om sit liv, fortalt i syv dele, og det fungerer rigtig godt. Også selvom slutningen bliver spoilet lidt fra starten, netop fordi det er Coriander der fortæller historien. Både den anden verden og livet i 1600-tallets London er godt og levende beskrevet, og passer til målgruppen, men som voksen læser kunne jeg godt have tænkt mig endnu flere beskrivelser.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom der måske er lidt vel mange klichéer med (den onde stedmor, den korrupte præst, den onde dronning, den smukke prins, etc.), så fungerer det rigtig godt. Historien er spændende og anderledes, og fyldt med kærlighed, intriger, mord, alfer, prinser og prinsesser, konger og dronninger, magtbegær og magi. Det er en historie om at finde sig selv, og om overlevelse trods alle odds, men også en historie om sorg, vold og et land og by i urotider.
Personerne er levende og menneskelige, omend noget sort/hvide. Corianders mor er meget, meget god, mens hendes stedmor er meget, meget ond, og man er på intet tidspunkt i tvivl om, hvem der er helte, og hvem der er skurke. Jeg kunne personligt godt have tænkt mig, at personerne var lidt mere nuancerede, men med bogens undertone af eventyr, virker det meget godt. Hovedpersonen Coriander er smuk, god, varm, intelligent og nysgerrig, med en stærk vilje, men hun er også præget af den tid hun lever i, og det kvindeideal hun derfor er vokset op med. Også selvom hun gør oprør fra tid til anden. Coriander udvikler sig en del undervejs, både fra barn til ung kvinde, og i personligheden, og jeg kom virkelig til at holde af hende undervejs. Af bipersonerne holdt jeg især af husholdersken Danes, som tager sig af Coriander, da hendes mor dør, og af skrædderen Master Thankless, hvis mod og venlighed redder mere end en person. Corianders far kunne jeg sådan set også lide, selvom hans sorg forvandlede ham fra en stærk og rar mand, til en fortabt person, som havde svært ved at stå op imod samfundet og sin nye kone, og som var mere optaget af sin sorg og kongen, end af at passe på sin datter. Corianders stedmor og præsten Arise Fell hadede jeg allerede fra første færd, og der var da heller ikke noget godt i dem.
Alt i alt en rigtig god bog, som overraskede mig positivt med sin næsten drømmende fortællestil, og store fokus på den historiske tid omkring Charles d. 1 og Cromwell. Kan man lide historisk fantasy og eventyr, er bogen absolut værd at læse. Den er utrolig hurtigt læst, og kan i den grad anbefales, trods dens lidt klichérede elementer.

Se også forfatterens hjemmeside.

FairyLoot #20

Tænk, at det nu er 20. gang, jeg modtager en FairyLoot-boks. Det er jo næsten et helt lille jubilæum. Og sikke en boks til at fejre det med.
Jeg havde jo godt nok bestemt mig for at holde en pause, men da jeg hørte, at december måneds tema var et, jeg selv havde foreslået, nemlig Dragons, kunne jeg selvfølgelig ikke holde mig tilbage. Og jeg er glad for, at jeg ikke gjorde det, for den her boks var bare proppet med goodies - og ikke mindre end to bøger!
Og nu må det vist være tid til at vise indholdet frem.

Det første, jeg fik øje på, var, som altid, månedens temakort med spoilers på bagsiden. Og endnu en gang er det virkelig flot designet.

Det næste, jeg fik øje på, var en lille smykkeæske med FairyLoots logo, og indeni den gemte sig denne virkelig flotte dragehalskæde, designet af FairyLoot, med vinger, der lyser i mørket. Halskæden hedder da også Glow in the Dark Dragon Necklace.

Næste ting studsede jeg en del over. Det er et lille flag af lærred, og umiddelbart virkede det både kedeligt og ubrugeligt. Men da jeg læste spoilerkortet til sidst, fandt jeg ud af, at det er beregnet til de badges/pins der nogle gange følger med FairyLoot-boksene. Og selvom det stadig ikke kommer i brug hjemme ved mig, forstod jeg i det mindste, hvorfor det var med. Det er designet af FairyLoot selv, og kaldes et Pin Flag.

Derefter fik jeg fat i en af de ting, som FairyLoot selv havde annonceret ville følge med denne boks. Nemlig en Reading Journal for januar til juni 2019. Der er selvfølgelig drager på den, og designet står Fictiontea Designs for, med artwork af Blanca Montiel indeni.

Det næste, jeg fik fat i, stod ikke på spoilerkortet, men jeg gætter på, at det er tarok eller samlekort, for der står Justice og Chariot på dem.

Derefter fik jeg fat i den advanced readers copy af en endnu ikke udgivet bog, som var en særlig overraskelse til decemberboksen. Jeg har hørt en lille smule om bogen, men ikke meget, da den først udkommer til juli 2019, men det er en, jeg havde overvejet at sætte på min TBR allerede. Bogen er Storm Crows af Kalyn Josephson, og lyder rigtig spændende.

En anden, med længsel, ventet ting i decemberboksen var dette flotte Book Sleeve, designet af Sweet Sequels, inspireret af Harry Potter, og med citatet: Enter, Stranger, but take heed of what awaits the sin of greed.... Jeg glæder mig allerede til at tage det i brug.


Derefter fik jeg fat i et dobbeltsidet kunsttryk med Abraxos (som jeg ikke ved hvor stammer fra) på den ene side, og Toothless fra Sådan tæmmer du din drage på den anden side. Kunsttrykket er designet af Diana Worak

Sidst, men ikke mindst, var der så månedens bog. Det var endnu en gang en bog, jeg havde hørt om, og som jeg havde planer om at læse på et tidspunkt, så well done, FairyLoot! Bogen hedder Fire and Heist, og er skrevet af Sarah Beth Durst. Og så er den signeret af forfatteren!


Med bogen fulgte, som altid, et brev fra forfatteren, med et kunsttryk af hovedpersonen, designet af Taratjah på bagsiden, samt månedens bogmærke og FairyScoop. Der var ikke et hashtag til min reading buddy med, men da jeg alligevel aldrig bruger det, gør det ikke så meget.

Hvad der til gengæld er træls, er, at de magnetiske bogmærker, som også skulle være i boksen, ikke var der. Men FairyLoot har allerede givet besked per mail om, at bogmærkerne vil blive eftersendt, så mon ikke de dukker op i løbet af januar.

Alt i alt en virkelig fed boks, med masser af brugbare goodies, hvoraf jeg især er vild med halskæden og book sleevet, og så selvfølgelig de to bøger, som jeg virkelig glæder mig til at læse.
Jeg har stadig tænkt mig at holde en pause fra boksene, men skulle der komme et tema, som trækker ligeså meget som dragetemaet denne gang, køber jeg den selvfølgelig. Hvis ikke Brexit kommer til at besværliggøre kommende køb fra England alt for meget.

The NOPE Book Tag

Det er godt nok kun en enkelt dag siden, jeg sidst besvarede et Book Tag, men det her har jeg haft lyst til at besvare, lige siden jeg så det første gang på BookTube. Og da Wondrous Bibliophile så lavede en oversættelse af spørgsmålene, var det kun tiden, der holdt mig tilbage.
Med et julevejr der, sædvanen tro, er gråt i gråt, er jeg i det perfekte humør til at tage nej-hatten på, og kaste mig over The NOPE Book Tag.
Jeg bruger Wondrous Bibliophiles oversættelse af spørgsmålene (fordi det er nemmere, end at lave min egen), og har I lyst til at se hendes besvarelse af tagget, kan I læse den lige her.

1. Nope: slutning
En bog, der fik dig til at NOPE, enten i benægtelse, raseri, eller ganske enkelt fordi slutningen var dårlig:
Den sidste bog i Tearling-trilogien af Erika Johansen sluttede på en måde, som jeg overhovedet ikke brød mig om. Jeg afskyr virkelig det plottwist hun lavede til sidst, og det ødelagde hele historien for mig.

2. Nope: hovedperson
En hovedperson du ikke kunne lide og som drev dig til vanvid:
Celaena fra Throne of Glass af Sarah J. Maas. Hun skal forestille at være en badass-lejemorder, men hun bruger mere tid på at skifte tøj og klynke over ikke at være inviteret med til bal hos den konge, der spærrede hende inde, end til faktisk at slå nogen ihjel.

3. Nope: serier
En serie der viste sig at være en stor stak NOPE, efter du har investeret så meget tid og energi på den, eller en serie du gav op på, fordi den simpelthen ikke var det værd:
Sjælekrøniken af Margaret Weis og Tracy Hickman. Indtil den kom (og iøvrigt benyttede næsten samme plot device som Tearling-trilogien) havde jeg trofast læst alle de bøger, der udkom i DragonLance-serien/universet, men den serie ødelagde det for mig. 

4. Nope: populært par
Et "ship" du ikke støtter:
Ginny og Harry i Harry Potter-serien. De har intet tilfælles, udover Quidditch, og kærligheden til Ginnys familie, og mage til fangirl skal man lede længe efter. Og så synes jeg det grænser til incest, at han ender sammen med en pige, som mange beskriver som det udtrykte billede af hans mor.

5. Nope: plot twist
Et plot twist du ikke så komme og ikke kunne lide:
Slutningen af Tearling-trilogien. Why?

6. Nope: hovedpersons beslutning/handling
En karakters beslutning, der fik dig til at ryste på hovedet:
Bella i Twilight, da hun løber lige i armene på James. Generelt ryster jeg på hovedet, når den (ofte kvindelige) hovedperson stik mod al fornuft forlader sine beskyttere for at løbe direkte i armene på fjenden, trods alle tegn på, at det er en fælde. Så sig dog noget i stedet for!

7. Nope: genre
En genre du aldrig kommer til at læse:
Nu skal man aldrig sige aldrig, men generelt holder jeg mig fra bøger, der har modtaget store internationale litteraturpriser. 9 ud af 10 gange er bøgerne ikke noget for mig, og jeg gider ikke læse bøger med eksperimenterende form eller sprog. Det minder mig for meget om skoletiden.

8. Nope: bogformat
Bogformater du hader og undgår at købe, indtil den udkommer i en anden udgave:
E-bøger. Jeg kan overhovedet ikke med formatet. Det minder mig for meget om lektier, og jeg kan hverken huske handlingen eller hvor langt jeg er nået - selv mens jeg læser den. 
Lydbøger bryder jeg mig heller ikke om. Jeg synes det går alt for langsomt, og tit og ofte udtales navne meget anderledes, end jeg selv synes de skal. 
Og så bryder jeg mig heller ikke om de amerikanske store paperbacks - dem på størrelse med hardbacks, og som bare falder åbent. De fylder for meget i reolen, og er uhandy at sidde med, og jeg foretrækker derfor at vente til de kommer enten som trade- eller massmarket paperback.

9. Nope: trope
Et trope (der åbenbart betyder overbrugt plot-device), der får dig til at NOPE:
Når man når til slutningen, og det hele enten bare var en drøm, eller hovedpersonen rejser tilbage i tiden på de sidste 50 sider, og det hele så på magisk vis ender godt. For mig ligner det mere, at forfatteren har skrevet sig selv op i et hjørne, og ikke kan finde en plausibel måde at løse konflikten på. Og ja, jeg ved godt, at det er næsten det samme der sker i Harry Potter og Fangen fra Azkaban, som er min yndlingsbog i serien, men det er noget andet. 

10. Nope: anbefaling
En bog der er super hyped og bliver anbefalet i stor stil, som du nægter at læse:
Der er faktisk en del, og sjovt nok er mange af dem dystopier. Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling er en af dem. Det samme er Kraften af Naomi Alderman, og Scythe af Neal Shusterman. Og hele Outlander-serien af Diana Gabaldon. I det hele taget gider jeg ikke læse bøger med meget tydelige feministiske, moralske, etiske eller religiøse budskaber. Jeg ved, hvad jeg selv mener og tror, og har ikke behov for at blive banket i hovedet med andres meninger. Og hvad angår Outlander, så kan jeg simpelthen ikke overskue en serie på så mange og så tykke bind. 

11. Nope: klicheer/pet peeve
En kliche eller litterær pet peeve, der altid får dig til at rulle med øjnene:
Serier, som skifter coverstil undervejs. En ting er, hvis serien er færdig, og den så genudgives med nye covers, noget andet er, når der pludselig skiftes coverstil efter bind et eller to, så bøgerne ikke længere matcher. Eller hvis serien starter med at udkomme som hardbacks, og de næste bind kun udkommer i paperbacks. 
Og hvad angår klichéer, så er jeg ved at være noget træt af, at der tilsyneladende altid skal indgå et trekantsdrama i fantasy for unge.

12. Nope: kærlighedsinteresse

En kærlighedsinteresse der ikke burde eksistere/en karakter, du ikke synes burde have været en mulig interesse:
Jeg har allerede nævnt det, men Ginny og Harry burde aldrig have været en mulighed.

13. Nope: bog
En bog der ikke burde eksistere:
Harry Potter and the Cursed Child. Behøver jeg sige mere?

14. Nope: skurk
En uhyggelig skurk/modstander du ville hade at støde på og ville få dig til at løbe i den modsatte retning:
Stort set dem allesammen. Voldemort og Bellatrix ville i hvert fald få mig til at løbe skrigende væk, og Nazgûl/de sorte ryttere hører stadig til nogle af de mest skræmmende skurke jeg er stødt på. 

15. Nope: dødsfald
En karakters dødsfald, som stadig generer dig:
Sirius! Jeg har stadig ikke tilgivet J.K. Rowling for det dødsfald.

16. Nope: forfatter
En forfatter, du har haft en dårlig læseoplevelse fra og ikke læser mere fra:
Kim Leine, Fay Weldon, Carsten Jensen, Helle Helle - jeg nævnte, at jeg havde noget med prismodtagere, ikke? På fantasy/sci fi-siden kan nævnes G.P. Taylor og Madeleine L'Engle, som jeg stiftede bekendtskab med i år, og absolut ikke brød mig om. 

Så er vi ved vejs ende. Jeg synes selv, det var rigtig sjovt at besvare tagget, og selvom det nu også er begyndt at regne, så er jeg ikke længere så negativ, som da jeg startede. Jeg tagger ikke nogen denne gang, da jeg ikke helt har overblik over, hvor mange der allerede har besvaret det, men sidder der nogen derude, som har lyst til at lege med, er I meget velkomne til at kaste jer over det. 
Tak til Wondrous Bibliophile for oversættelsen af spørgsmålene. 

torsdag den 20. december 2018

Råddenskab

Råddenskab er 2. bind af fantasytrilogien Ravneringene, skrevet af Siri Pettersen.

Bogen er modtaget som gave til Bogbloggertræf 2016 af forlaget Høst & Søn

For at redde Ymslanda og Rime fra de ligfødte, er Hirka rejst gennem Ravneringene, til den verden hun stammer fra. Men livet blandt menneskene er slet ikke, som hun havde forestillet sig, og hun er ikke spor tættere på at finde ud af, hvem hun egentlig er.
I Ymslanda er problemerne ikke forsvundet med Hirka. De ligfødte er stadig på fremmarch, mens Rådet har travlt med sine egne intriger, og Rime forsøger desperat at holde sig selv oppe, trods savnet.
Og samtidig er der flere, der er ude efter Hirka. Både i forsøget på at hjælpe hende - og i forsøget på at slå hende ihjel. For råddenskaben findes også blandt menneskene, og kilden bag, vil gøre alt for at få fat i Hirka.

Jeg var vild med første bind i serien, og var derfor meget begejstret, da jeg fik bind 2 som gave til Bogbloggertræffet i 2016. Jeg havde planer om at læse både bind 2 og 3, da bind 3 udkom, men det blev ikke rigtig til noget, og i stedet fik jeg skubbet serien foran mig i rigtig lang tid, trods en stor lyst til at læse den. Et af mine mentale fortsætter for 2018 var, at jeg ville have læst trilogien færdig, og med kun 11 dage tilbage af året, har jeg endelig fået begyndt på projektet.
Og nej, hvor jeg sparker mig selv, for ikke at have læst Råddenskab før. Den var nemlig lige så fantastisk som jeg havde regnet med, og selvom den ikke levede helt op til etteren for mig, så elskede jeg stadig historien og personerne.
Sproget er letlæst og flydende, og man mærker tydeligt den nordiske indflydelse både i universet, navnene og talesproget. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og forfatteren er virkelig god til at skabe deprimerende miljøer, hvor man ligefrem kan mærke tristheden og desperationen. Men også håbet.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, der overrasker gang på gang, og en spændingskurve, som bare stiger hele tiden. Historien er fyldt med action, intriger, forræderi, opofrelse, kærlighed, magi, hemmeligheder og fremmede verdener, og jeg kunne næsten ikke slippe bogen, da jeg først var begyndt på den.
Universet udvider sig i dette bind, da Hirka ender i en verden, som til forveksling ligner vores, og selvom jeg foretrak scenerne i Ymslanda, som var det univers jeg forelskede mig i, i første bind, så hang både historie og univers rigtig godt sammen.
Personerne er levende og menneskelige, med egne motiver, og forfatteren er god til at skabe nuancerede personer, som man både kan forstå og føle med. Og det er ligegyldigt, om det er skurkene eller heltene. Hirka og Rime er hovedfortællerne i bogen, hvilket fungerer rigtig godt, fordi man både følger Hirkas søgen efter svar, i den verden hun kommer fra, og Rimes desperate forsøg på at forandre Rådet i den verden hun forlod. De savner begge hinanden, og må begge kæmpe mod forræderi, død og fortvivlelse. Hirka er en skøn hovedperson. Hun er modig, selvopofrende og stærk, og hendes kærlighed til Rime er altoverskyggende, ligesom hendes hjemve. Hirka forsøger at finde sig til rette i en helt ny verden, som er så fremmedartet og anderledes end den hun er vokset op i, som overhovedet muligt. Hendes eneste ven viser sig at være en anden, end den hun troede, og da hun lærer sandheden om sig selv at kende, må hun gøre op med sig selv, hvem hun vil være. Rime er fysisk stærk, modig og temperamentsfuld, men han er også impulsiv og, på trods af, at han er vokset op som arvtager og med politiske intriger helt tæt inde på livet, forbløffende dårlig til at manøvrere politisk. Han ved, hvad han vil, men nægter at følge spillets regler, og rager uklar med såvel Rådet, som dem, han troede, var hans allierede. Og det er ikke klogt, når nu de ligfødte stadig huserer, og der er brug for enighed for at besejre dem. Hans kærlighed til og længsel efter Hirka formørker også hans dømmekraft, og han foretager nogle virkelig dumme handlinger undervejs. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at holde af ham, og jeg krydser stadig fingre for en happy ending i tredje bind. Af bipersonerne holdt jeg især af Fader Brody, den venlige præst, som forsøger at hjælpe Hirka, og Stefan, trods hans anløbne karakter og hans forsøg på at myrde Hirka.
Jeg var vild med bogen, og glæder mig allerede til at læse tredje og sidste bind, så jeg kan finde ud af, hvordan det hele ender. Kan man lide fantasy med et tydeligt nordisk islæt, fantastisk worldbuilding og nuancerede personer, så kan den her serie varmt anbefales. Alt ved den er fantastisk - og det gælder også bøgernes enormt smukke covers. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside.

Finished the Book Tag

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg sidst har besvaret et book tag på bloggen. I slutningen af november blev jeg ellers tagget af Anita fra Anita Reads til at besvare Finished the Book Tag, som har floreret et stykke tid på BookTube, men det er først nu, hvor jeg har fået juleferie, at jeg endelig har tid til at få det besvaret. 
Jeg synes book tags er en rigtig sjov måde dels at reflektere over mine egne læsevaner, og dels at lære mere om andres læsevaner, og håber at få tid til at besvare nogle flere i det kommende år. Men først gælder det Finished the Book Tag

Spørgsmålene er som følger:

1) Do you keep a list of the books you have read? 
Ikke som sådan. Jeg har, siden 2012, brugt Goodreads til at holde styr på de bøger jeg læser (omend jeg ikke var helt konsekvent de første år), men jeg har ikke lavet lister over min læsning inden da.

2) If you record stats, what stats do you record? 
Den eneste statistik jeg laver, er over hvor mange bøger på engelsk jeg læser, og hvor mange jeg køber. Pt. har jeg læst omkring en fjerdedel af de engelske bøger jeg har købt i år. Der er godt nok en del dubletter imellem, så reelt er det måske en tredjedel jeg har læst i forhold til hvor mange jeg har købt, men alligevel. 
Ellers fører jeg ikke statistik, men jeg plejer at bruge den statistik som Goodreads akkumulerer ud fra årets reading challenge, til at gøre status over årets læsning, når året er slut. 

3) Do you give star ratings for books and if so, what do you score books out of and how do you come about this score? 
Ja og nej. Jeg giver stjerner på Goodreads når jeg markerer en bog som afsluttet, men ikke på bloggen, da jeg gerne vil have anmeldelsen til at stå for sig selv. Stjernerne gives ud fra hvad jeg syntes om bogen, og her tager jeg blandt andet stilling til sprog, om bogen hænger sammen handlingsmæssigt, universopbygning og personer. 

4) Do you review books? 
Ja, her på bloggen. 

5) Where do you put your finished books? 
Hvis det er nogle jeg vil beholde, på reolen. Ellers donerer jeg enten bøgerne til Læs for Livet, venner eller sælger dem. Sidstnævnte gælder selvfølgelig ikke for anmeldereksemplarer. 

6) How do you pick your next book? 
Jeg vælger den næste bog ud fra en kombination af lyst og "nu skal den altså læses" - her tænker jeg især på anmeldereksemplarer. 

7) Do you have any other rituals for when you have finished a book? 
Jeg er ikke helt sikker på, hvad der menes med ritualer. Når jeg slutter en bog, markerer jeg den som færdig på Goodreads, og, hvis det er en bog inden for de fantastiske genrer, anmelder den på bloggen, men det vil jeg ikke kalde for et ritual. 

8) Who do you tag?
Jeg håber I har lyst til at lege med. 


onsdag den 19. december 2018

Skæbnedagen

Skæbnedagen er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Fjer og Flammer, skrevet af Melissa Grey.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.

Det mørke, Tanith har vækket, har tilintetgjort avicenernes hjem, Reden, mens en mystisk sygdom har har ramt flere af de overlevende. Caius er blevet bortført, og passagerne er begyndt at opføre sig mærkeligt. Samtidig kæmper Echo stadig med at forstå Ildfuglen og dens kræfter, som hun endnu ikke har lært at styre, men som har udvalgt hende til at stå op imod mørket.
Mens Tanith torturerer Caius, den sande Drageprins, er Echo desperat efter at redde ham. Først skal hun dog lige finde ham, og det er bestemt ikke let eller ufarligt, når magien opfører sig så utilregneligt, som den gør.
Echo må finde en måde at besejre både mørket og Tanith på, før det lykkes for Tanith at udslette verden. Men skal det lykkes, får hun brug for hjælp fra både drakharianere og avicenere, og krigen mellem de to racer er stadig i gang. Echo får brug for alt sit mod, og en god portion stædighed, hvis hun skal vinde kampen mod mørket.

Det tog lidt tid, før jeg for alvor blev indfanget af historien, hvilket nok hænger sammen med, at jeg havde glemt stort set hele handlingen i andet bind, da det er et godt stykke tid siden, jeg læste det.
Men da jeg først havde fanget tråden igen, kunne jeg næsten ikke slippe bogen.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er enormt god til at skabe levende beskrivelser, som gør, at man næsten kan lugte blodet, og fornemme mørket og ilden. Derudover er jeg vild med forfatterens litterære referencer, som dukker op undervejs, og den måde, hun leger med ordene på, både når hun skaber sine egne, og når hun inkorporerer ord fra andre sprog. At der også er en god portion humor i bogen, gør den kun bedre.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som gør det umuligt at forudsige, hvad der vil ske. Jeg havde på ingen måde set slutningen komme, og selvom jeg ikke er helt solgt på den, så var den alligevel et perfekt punktum for serien. Historien er spændende, og fyldt med action, forræderi, kærlighed, krig, fjendskab, venskab, magi, racisme, ødelæggelse, seksualitet, fordomme og overnaturlige væsener, samt en masse bogglæde og litterær kærlighed, som går lige i hjertet på en bogelsker som mig. Og så er det selvfølgelig et plus, at der er dragelignende væsener med.
Jeg er i det hele taget vild med universet, som også er det jeg huskede bedst fra de første bind i serien. Der er noget decideret magisk over det, og blandingen af vores almindelige verden, drakharianere og avicenere fungerer rigtig godt.
Personerne er levende og menneskelige, og utroligt nuancerede. Her er masser af gråtoner, og det er fedt, at personerne har kant, og alt ikke kun er sort/hvidt. Jeg er vild med hovedpersonen Echo. Hun er stædig, modig og rapkæftet, men også følelsesmæssigt skrøbelig. Selvom hun har et stort hjerte, og elsker sit adopterede folk overalt, så har hun også svært ved at åbne op, og tillade sig selv at udtrykke og føle, fordi hun er bange for at blive såret. Echo kommer virkelig under pres her i sidste bind. Ikke nok med, at hun er bekymret for Caius, hun er også bange for sine nye kræfter, og rollen som den udvalgte, der skal stoppe mørket. Caius er pligtopfyldende, loyal, modig og stærk, men også splittet i to. På den ene side ønsker han at stoppe Tanith og hendes planer, men på den anden side er hun hans søster, som han elsker, trods hendes forræderi, og den tortur hun udsætter ham for. Han kan ikke forlige sig med den måde Tanith behandler deres folk på, men er ikke sikker på, om han kan gøre noget ved det. Forholdet og følelserne mellem Echo og Caius er rigtig godt og troværdigt beskrevet, og man fornemmer virkelig, hvordan de begge, trods sår på sjælen, og angst for at åbne sig for kærligheden, alligevel falder for hinanden. Af bipersonerne er jeg især vild med den rapkæftede og forfængelige Jasper, som, trods kriminelle vaner, har et stort hjerte. Og forholdet mellem ham og Dorian er godt og troværdigt beskrevet, og virker bare rigtigt, trods de store forhindringer de må overvinde undervejs.
Selvom det tog lidt tid for mig at finde tilbage til historien, så tog Skæbnedagen mig med storm, og slutningen var helt fantastisk. Jeg glæder mig allerede til at genlæse serien, hvilket nok er den største anbefaling man kan give en bog. Kan man lide urban fantasy med humor, bogglæde, et fantastisk univers og en skøn hovedperson, så er serien bestemt værd at stifte bekendtskab med. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 16. december 2018

Stenløvens brøl

Stenløvens brøl er 3. og sidste bind af Sidsel Sander Mittets fantasytrilogi Krøniken om Morika.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet

Sandsnogens by er faldet, og befolkningen er flygtet til Hiilanaens by, i håb om hjælp. Men hos Haroo Ko er der ikke meget hjælp at hente for Itua, Byroon og Aaton. Mens Aaton sendes til Solbiernes ø som straf for forholdet til Itua og sin brug af Kraften, bliver Itua, Byroon og deres nærmeste spærret inde, indtil Haroo Ko er parat til at afsige sin straf over dem. Samtidig nægter både Solbier og Hiilanaen at lytte til advarslerne om morikanerne og Itons brug af Kraften, og det kommer til at koste dem dyrt.
Både Vildhundenes og Solbiernes byer falder snart til morikanerne, og mens Aaton falder i kløerne på Iton, lykkes det Byroon og Itua at flygte. Med på flugten har de hilaernes eneste håb for fremtiden, men skal de overleve, må de samle alle overlevende hilaer. Og imens vokser morikanernes magt...

Jeg er fløjet igennem alle Sidsel Sander Mittets bøger, og derfor kom det noget bag på mig, at det tog så lang tid for mig at komme igennem Stenløvens brøl. Jeg begyndte nemlig på den tilbage i september, men er først nu blevet færdig med den. Og det er bestemt ikke, fordi bogen er dårlig. Tværtimod, for den er nemlig helt igennem fantastisk. Men den er også utroligt følelsesmæssigt hård. Lige fra starten havde jeg en anelse om, hvordan den ville ende, og det var helt givet med til at gøre bogen hård at læse. Den største grund er dog forfatterens evne til at skrive personer, som man bare ikke kan lade være med at holde af og føle med. Jeg følte med Itua og Aaton, led med dem, og var vred på deres vegne, og det gjorde, at jeg var nødt til at dele læsningen op i små bidder, for at kunne holde til at læse slutningen på deres historie - og sige farvel til Morikas fantastiske univers.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser, og et billedsprog, der fører læseren direkte fra Haroo Kos fangekældre til ørkenen, fra morikanernes stenbyer og til hilaernes sidste bastion. Det er tortur, blod, kamp og død, men også elskovens varme og Ritualets samhørighed. Det er vrede og håbløshed, men også kærlighed, opofrelse og venskab - og helt igennem fantastisk.
Universet er gennemarbejdet, alsidigt, og konstant i udvikling, og jeg kommer virkelig til at savne det, nu hvor serien er forbi. Forhåbentlig vender forfatteren tilbage til Morika engang, for jeg er stadig ikke klar til at slippe universet.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom man fra starten ved, hvordan det hele vil ende, så er vejen dertil alligevel fyldt med overraskelser. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, magi, kærlighed, religion, fanatisme, magtbegær, seksualitet, vold, mord, racisme, pligt, opofrelse og folkedrab. Det er en historie om kultursammenstød og erobring, og forfatteren er enormt god til at inkorporere tabuer fra vores verden undervejs, og få læseren til virkelig at tænke over dem.
Personerne er nuancerede, levende og menneskelige, og selvom nogle irriterede mig, så lærte jeg langsomt at forstå dem, og, for nogles vedkommende, at holde af dem undervejs. Itua er stærk, modig, og fyldt med kærlighed til sit adopterede folk. Hendes kærlighed til Aaton er altopslugende, og selvom hun ved, at den er forkert, så kan hun ikke undvære eller fortryde den. Men Itua er ikke uden fejl. Hun har nemlig også let til vrede, og så er hun impulsiv og stædig. Aaton er ligeså stædig som Itua, og fyldt med ønsket om, at redde sit folk - også selvom han må dykke ned i den forbudte brug af Kraften. Forholdet og kærligheden mellem de to er troværdigt, medrivende og godt beskrevet, og man både hepper og tror på dem hele vejen igennem. Netop derfor havde jeg det også enormt svært med omgivelsernes forfølgelse af dem, og de første 100 sider havde jeg tit lyst til at kyle bogen efter nogen, fordi hilaernes ledere nægtede at lytte, og i stedet gjorde alt for at befæste deres egen magt, ved at bruge Aaton, Byroon og Ituas indbyrdes forhold som undskyldning. Hvis Haroo Ko var trådt ud af bogen, ville hun have fået bogen lige i synet - og det samme ville Solbiernes ledere. Deres manglende vilje til at se ud over deres egen frygt og traditioner var direkte dum, og havde en stor del af skylden for, at det gik hilaerne, som det gik dem, og det havde jeg meget svært ved at tilgive dem. Af bipersonerne holdt jeg især af Byroon, Ituas mand, og hans elsker Ukoon, som begge er drevet af et ønske om at redde deres folk, koste hvad det koste vil. Og af deres kærlighed til hinanden, som var stærkere end Byroons løfter over for Altet. Friia, Haroo Kos datter, irriterede mig til gengæld helt vildt fra starten. Hun var indbildsk, fanatisk i sin tro, og forsvarede sin mors gerninger. Og selvom  jeg godt vidste, at hun også var en lille pige, der lige havde mistet sin mor, sin by og sin familie, så havde jeg virkelig lyst til at ruske hende undervejs. Heldigvis udvikler hun sig undervejs, og jeg endte faktisk med at holde af hende.
Selvom den var utroligt hård at komme igennem, så leverede bogen den perfekte afslutning på en fantastisk historie, og er man fan af serien og universet, vil man bestemt ikke blive skuffet. Der kommer til at gå lang tid, før jeg glemmer den her bog, og jeg kan kun give såvel Stenløvens brøl, som serien, mine varmeste anbefalinger. Det er dansk fantasy i verdensklasse, og har man endnu ikke stiftet bekendtskab med Sidsel Sander Mittets bøger, er det bare med at komme igang.

onsdag den 12. december 2018

Forrædernes fest

Forrædernes fest er 2. bind af Philip Reeves fantasy/steampunk-serie Mortal Engines.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.

I de sidste to år, siden Londons fald, har Hester været lykkelig sammen med Tom. De to har brugt tiden på at flyve med fragt i frøken Fangs gamle luftskib, mens de omhyggeligt har undgået at blive rodet ind i trækbyernes indbyrdes krige, salg af oldtek, og antitrækbevægelsen, som giver dem skylden for både ødelæggelsen af deres luftflåde, og for frøken Fangs død.
Men da de en dag samler en passager op, den berømte forfatter og historiker professor Pennyroyal, bliver det starten på et nyt eventyr – af den dødsensfarlige slags. Snart er antitrækbevægelsen på sporet af dem, og de har intet andet valg, end at søge tilflugt i trækbyen Anchorage. En by, hvor store dele af befolkningen er døde af pest, og de overlevende af sorg.
Byens markgrevinde har en desperat plan, som skal redde byen fra de andre trækbyers grusomhed, og hun tager Pennyroyals ankomst som et tegn fra guderne. Pennyroyal kender nemlig, efter eget udsagn, vejen til Amerika, og nu vil markgrevinden have, at han navigerer byen dertil.
Samtidig får markgrevinden et godt øje til Tom, og det får Hester til at tage en desperat beslutning.

Jeg var vild med første bind i serien, og bind to skuffede bestemt ikke.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser, og så er jeg ret vild med forfatterens leg med ordene. Men selvom sproget er letlæst, så er bogen også utroligt blodig, barsk og voldelig, og bestemt ikke for sarte sjæle. Hvilket gav mig en lidt spøjs fornemmelse, mens jeg læste bogen, da steampunk er en af de genrer, som jeg altid bliver glad og i godt humør af at læse – og det selvom blodet sprøjtede, og personerne døde på stribe.
Universet udvider sig, her i andet bind, ligesom man får mere at vide om den altødelæggende krig, som lagde verden øde, og banede vejen for trækbyernes tidsalder. Det er spændende, fascinerende – og temmelig uhyggeligt, da man ikke kan lade være med at trække paralleller til verdenssituationen i dag, eller tilbage i historien, hvor det også var Amerika, der var det forjættede land for tusinder af emigranter.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med overraskende twists, som gør det umuligt at forudsige, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med hæsblæsende action, kærlighed, forræderi, jalousi, sammensværgelser, mord, vold, hemmeligheder og kampen for overlevelse. Alt sammen i en verden præget af forfald, desperation, og et svindende håb om en bedre verden.
Personerne er menneskelige og nuancerede, og selvom jeg til tider godt kunne blive lidt irriteret over Toms naivitet og Hesters manglende selvtillid, så elskede jeg dem alligevel. Selvom de er meget forskellige, så fungerer de godt sammen, selvom de godt kunne være lidt bedre til at kommunikere med hinanden. Tom og Hester skiftes, sammen med markgrevinden Freya og den gådefulde Caul, til at fortælle historien, og det fungerer rigtig godt, da man både lærer personerne rigtig godt at kende, og får historien fra forskellige synsvinkler. Freya er snobbet, egoistisk og forkælet, og vant til at få det, hun peger på. Men hun er også usikker, bange for fremtiden, og tynget af sit ansvar, og så er hun bundet af traditionerne, og på sin vis mere ufri end alle byens andre beboere. Caul er modig og snu, men hans iagttagelser af byens indbyggere får ham efterhånden til at tvivle på sig selv og sin opgave. Alle fire udvikler de sig en del undervejs i bogen, og det er fascinerende at følge, hvordan de bliver mere voksne undervejs. Udover disse fire, er der et væld af interessante bipersoner, hvor jeg især holdt meget af maskinmesteren Scabious og dværgen Smew, mens den gådefulde Onkel pirrede min nysgerrighed, og gav mig mindelser om Oliver Twist.
Kan man lide steampunk, originale universer og interessante personer, så må man ikke gå glip af den her serie. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den, og glæder mig allerede til næste bind udkommer.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 7. december 2018

De rullende byer

De rullende byer er 1. bind af fantasy/steampunk-serien Mortal Engines, skrevet af Philip Reeve.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Da menneskeheden ødelagde sig selv med deres frygtelige våben, lykkedes det enkelte byer at overleve. I dag, flere hundrede år efter, jagter de rullende byer hinanden, og de svageste bliver spist.
Tom er historikerlærling, forældreløs, og bor i London. Byen har længe gemt sig for de større byer, men er nu på vej tilbage til jagtmarkerne.
Tom er, som Londons andre indbyggere, opsat på, at byen skal overleve, og hans store helt er Valentine, lederen af historikernes laug, som har bragt masser af oldtek til byen, og er borgmesterens højre hånd. Så da en pige forsøger at myrde ham, forpurrer Tom selvfølgelig attentatet. Han havde dog ikke regnet med, at Valentine ville forsøge at slå ham ihjel som tak, og pludselig befinder Tom sig, for første gang, på landjorden, og langt hjemmefra.
Hvis han skal overleve, må han slå sig sammen med Hester, pigen, som forsøgte at dræbe Valentine. Tom opdager snart, at livet udenfor byerne er langt farligere, end han havde troet, og det er svært at vide, hvem han kan stole på. Og da han kommer på sporet af Valentine og borgmesterens planer, må Tom træffe et svært valg.

Siden jeg hørte, at bogen var ved at blive filmatiseret af Peter Jackson, og så de første teasertrailere, har jeg glædet mig til at læse bogen, og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren formår at beskrive sit univers så levende, at de rullende byer og actionscenerne fremstår skræmmende og lyslevende, samtidig med, at han leger med ordene. Det er fascinerende at gætte, hvilke af vore ord der har overlevet eller ændret udtale gennem de hundreder af år der skal forestille at være gået fra vores tid til Toms tid, og også navnene bærer præg af forfatterens sproglige leg.
Universet er originalt, anderledes, og fuldstændig magisk - på trods af, at der faktisk ikke optræder magi i det. I stedet er det et futuristisk steampunk-univers, som giver mindelser tilbage til Victoriatiden/1. Verdenskrig teknologisk set - hvis man ser bort fra de rullende byer, altså.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske, og slutningen var temmelig overraskende. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action fra første til sidste side. Det er en historie om hævn, kærlighed, venskab, drømme, idealisme, fanatisme, magtbegær, desperation, mord, sammensværgelser og kampen for overlevelse, godt krydret med levende døde, mekaniske byer, luftskibe, og kampen mellem fortid og fremtid - eller rettere sagt, historien og teknologien. Bogen er utrolig barsk og blodig, og forfatteren er bestemt ikke bange for at slå personer ihjel undervejs, hvilket til tider gjorde bogen temmelig gyset og nervepirrende.
Personerne er levende og menneskelige, og især hovedpersonen Tom endte jeg med at holde meget af. Tom er idealistisk, modig, og til tider lidt naiv. Han kæmper for det han tror på, men udvikler sig også en del undervejs, efterhånden som hans idealiserede billede af Valentine gradvist krakelerer. Hester er mere gådefuld. Hun er besat af hævntørst efter Valentine myrdede hendes forældre, og forsøgte at slå hende ihjel, da hun var barn, og samtidig er hun fyldt med selvhad, grundet hendes udseende. Hester forsøger at holde Tom fra livet, men begynder gradvist at holde af ham, og den voksende relation mellem de to ret forskellige unge, er rigtig godt beskrevet. Katherine er Valentines datter. Hun lever et priviligeret liv, og forguder sin far. Hesters angreb ryster hende i hendes grundvold, men trods masser af beviser på farens skyld, bliver hun ved med at tro på ham, og hun er til tider irriterende naiv, samtidig med at hun er modig, snarrådig og lettere manipulerende. Tom og Katherine skiftes til at fortælle historien, og det fungerer rigtig godt, fordi man både følger hvad der sker uden for Londons mure, og hvad der sker i byen. Derudover er bogen befolket af masser af nuancerede bipersoner, hvor jeg især holdt meget af piloten Fang og historikerne, og indtil flere skurkagtige ingeniører, modbydelige pirater, og vandrende døde - og så Valentine, som en nuanceret og gådefuld skurk.
Jeg var vild med universet og historien, og selvom personerne engang imellem var lidt vel naive, så kunne jeg ikke lade være med at holde af dem. Heldigvis er næste bind i serien allerede udkommet, og jeg kan næsten ikke vente, med at komme igang med bogen. Kan man lide hæsblæsende action, steampunk, og fantastiske universer, så kan jeg kun anbefale den her bog på det varmeste, og jeg glæder mig afsindigt til at genopleve historien på det store lærred.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 2. december 2018

Book Haul #11

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

November var en måned, hvor jeg nærmest blev bombarderet med bogtilbud, hvilket da også gjorde, at novembers Book Haul blev noget større, end jeg lige havde regnet med. For selvom det lykkedes mig at holde igen ved de enkelte udsalg, så endte jeg alligevel med en pæn stak. Og der er ovenikøbet flere udsalgsbøger på vej til mig.
Men lad os bare kaste os ud i det.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I november fik jeg tilsendt 3 anmeldereksemplarer fra søde forlag.
Bøgerne er:

George R.R. Martin: Ild & Blod. Forlaget Gyldendal.

Richelle Mead: Smaragdhavet (Det Glitrende Hof 3). Forlaget Alvilda.

Philip Reeve: Forrædernes fest (Mortal Engines 2). Forlaget Alvilda.

Tilbage i oktober købte jeg en stak på 5 bøger hos Bookdepository, og de dukkede op i starten af måneden.
Bøgerne er:

Patricia Briggs:
Cry Wolf (Alpha and Omega 1)
Hunting Ground (Alpha and Omega 2)
Fair Game (Alpha and Omega 3)
Dead Heat (Alpha and Omega 4)
Burn Bright (Alpha and Omega 5)

I starten af november havde Bookdepository tilbud på en række af deres bestsellers, og da jeg opdagede at nedenstående bog indgik i deres tilbud, med en rabat på over 900 kr.(!), måtte jeg bare slå til. Den matcher nemlig udgaven af The Hobbit, som jeg købte i oktober. 
Bogen er:

J.R.R. Tolkien: The Lord of the Rings (Deluxe Edition)

I starten af november holdt Saxo Singles Day-udsalg, med store rabatter på helt nye bøger. Og da 2 af bøgerne allerede stod på min ønskeseddel, og kunne fås til under 200 kr. tilsammen, var det bare om at slå til.
Bøgerne er:

Sara Blædel: Den tredje søster (Ilka 3)

Jonas Jonasson: Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget (Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt 2)

Det blev også til en enkelt bog hos Saxo til Black Friday. Den var godt nok ikke en del af udsalget, men da jeg havde kigget på den længe, og var inde på hjemmesiden i anden sammenhæng, endte den med at ryge i kurven alligevel.
Bogen er:

Veronica Rossi: Seeker (Riders 2)

Også Bogormen i Esbjerg havde bogudsalg i starten af november, og med 50% på i forvejen billige bøger, kunne jeg ikke stå imod. At jeg også kom hjem med en stak tegneserier, selvom de ikke var på udsalg, er jo hvad der sker (for mig, i hvert fald). Det blev til 6 bøger og 4 tegneserier hos Bogormen.
Bøgerne er:

Kendare Blake: Ungodly (The Goddess War 3)

Gustav Wied: Den gamle Kammerherre

Anne McCaffrey:
Dragonflight (Pern 1)
Dragonquest (Pern 2)
The White Dragon (Pern 3)
Dragonsong (Harper Hall of Pern 1)

Tegneserierne er:

Cauvin:
Ungdomseliksiren (Sammy 10)
For mors skyld (Sammy 11)
Pas på strålefar (Sammy 12)
Ku-Klux-Klan (Sammy 16)

Jeg faldt også tilfældigt over en bog i Føtex.
Bogen er:

Fredrik Backman: Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere

Og så var jeg på venindetur, hvor jeg selvfølgelig lige måtte ind omkring den lokale Bog & Idé. Her købte jeg en enkelt billedbog, da mit eksemplar fra barndommen hænger i laser, og jeg derfor gerne ville have den nye udgave at læse i, herop til julen.
Bogen er:

Astrid Lindgren: Jul i stalden

Sidst, men ikke mindst, købte jeg en tegneserie i Kvickly.
Tegneserien er:

Mort Walker: Nu er det jul igen! (Basserne 100% 44)

Ialt blev det til 20 bøger og 5 tegneserier i perioden 3. november til 2. december. Heraf var 3 anmeldereksemplarer, 1 en billedbog og 12 på engelsk. Og så er der som sagt flere bøger på vej til mig.
Jeg har pt. ikke planer om at købe flere bøger (til mig selv, i hvert fald) på denne side af julen. Men mon ikke det bliver til et par bøger i udsalgene mellem jul og nytår? Og hvis jeg er heldig, ligger der også en bog (eller to) under træet i år.

Blev I også fristet af billige bøger i november? Og hvilke bøger håber I, der ligger under træet i år?


The One Readathon To Rule Them All #2 - status

Så er The One Readathon To Rule Them All slut for denne gang, og selvom det ikke gik helt så godt, som jeg havde håbet, så lykkedes det mig da at få ringen til Mordor. Også selvom det blev med en anden bog, end den jeg havde regnet med fra starten.
Hvis I ikke ved, hvad The One Readathon To Rule Them All går ud på, kan I læse mit første indlæg om readathonet her.
Men kort fortalt er det et readathon, som strækker sig over 14 dage, og som går ud på at læse fantasy. Der er denne gang en del udfordringer man kan forsøge at læse undervejs, og man kan mikse og matche, som man har lyst til. Så længe man får ringen til Mordor til sidst.
Jeg havde valgt den nomadiske rejsende, hvor man ikke skulle følge en bestemt rækkefølge, og kunne vælge lige de udfordringer, man havde lyst til. Og det var godt, at jeg ikke havde låst mig fast på en bestemt rækkefølge, for ruten blev i høj grad nomadisk, og kom ikke til at følge Tolkiens kort - eller logik - hele vejen igennem. Jeg vælger dog at se det på den måde, at jeg har fået hjælp fra ørnene undervejs, og så behøver geografien jo ikke nødvendigvis give mening.
Min TBR så fra starten sådan her ud:

*Reklame -  indeholder anmeldereksemplarer.* 

Jeg har valgt rute nummer fire, den nomadiske rejsende, og min TBR/rejserute ser sådan her ud:

Pernille L. Stenby: Inkarnation (Mestenes -serien 1)
Anmeldereksemplar fra Ulven og Uglen. 
Rivendell - Read a fantasy book with LGBTQIA+ rep (author/MC/POV)
428 sider.

Karen Inge Nielsen: Sortedammens hemmeligheder (Djævlepassagen 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt. 
Moria - Read a grimdark fantasy book or a fantasy book w/ spooky elements.
424 sider. 

Thomas Arnt: De døde vågner (Zombier vs. Troldmænd 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 
Fangorn Forest - Read a fantasy book with magical/supernatural creatures
50 sider. 

T.R. Bisgaard: Vølvens spådom (Midgårds Beskyttere 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 
Rohan - Read a fantasy book w/ a female MC
204 sider.

Kasper Hoff: Solbarnet
Helm’s Deep - Read a fantasy book that is a standalone
319 sider. 

Jacob Hedegaard Pedersen: Krigsmager (Krigen 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget DreamLitt. 
Minas Tirith - Read a fantasy book
620 sider. 

Tomi Adeyemi: Solstenen (Children of Blood and Bone 1)
Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
Gondor - Read a fantasy book w/ POC rep (author/MC/POV)
509 sider. 

Melissa Grey: Skæbnedagen (Fjer og Flammer 3)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Mordor - Read the conclusion to a fantasy series (standalones count) or the most recent installment of a series.
516 sider. 

Ialt var min TBR på 3070 sider, fordelt på 8 bøger. 
Det var temmelig ambitiøst, og jeg nåede da heller ikke igennem dem allesammen. Alligevel er det kun en af udfordringerne, som endte med at udgå helt, da jeg i stedet kunne bruge en af bøgerne til at dække flere af udfordringerne. 

Min endelig læsestak så sådan her ud:
*Reklame -  indeholder anmeldereksemplarer.* 

Pernille L. Stenby: Inkarnation (Mestenes -serien 1)
Anmeldereksemplar fra Ulven og Uglen. 
Rivendell - Read a fantasy book with LGBTQIA+ rep (author/MC/POV)
428 sider.

Thomas Arnt: De døde vågner (Zombier vs. Troldmænd 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 
Fangorn Forest - Read a fantasy book with magical/supernatural creatures
50 sider. 

Karen Inge Nielsen: Sortedammens hemmeligheder (Djævlepassagen 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt. 
Moria - Read a grimdark fantasy book or a fantasy book w/ spooky elements.
424 sider. 

T.R. Bisgaard: Vølvens spådom (Midgårds Beskyttere 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Calibat. 
Rohan - Read a fantasy book w/ a female MC
204 sider.

Tomi Adeyemi: Solstenen (Children of Blood and Bone 1)
Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
Gondor - Read a fantasy book w/ POC rep (author/MC/POV)
Minas Tirith - Read a fantasy book
Mordor - Read the conclusion to a fantasy series (standalones count) or the most recent installment of a series.
509 sider. 

Jeg valgte at lade sidste bog i stakken gælde for tre udfordringer (som ovenikøbet (næsten) giver geografisk mening), og på den måde fik jeg så ringen til Mordor, på trods af at jeg ikke fik læst alt det, jeg havde sat mig for. 
Ialt fik jeg læst 5 bøger og 1615 sider, hvilket bestemt ikke er dårligt, når man tænker på, at jeg også fik læst to bøger ekstra under readathonet (som dog ikke tæller med), startede et par dage senere, og iøvrigt blev syg i slutningen af readathonperioden. 
Jeg måtte kun opgive en af udfordringerne Helm’s Deep - Read a fantasy book that is a standalone, og så fik jeg ikke læst 3 af bøgerne - hvoraf de to var meget lange - færdig
Alt i alt er jeg ganske godt tilfreds, og jeg glæder mig allerede til næste runde. 

Var I med i readathonet? 

lørdag den 1. december 2018

Læsestatus for november

Det' sørme, det' sandt', december - og tid til at gøre status over det jeg fik læst i årets næstsidste måned.
Oktobers travlhed fortsatte i starten af november, hvor arbejde, fødselsdag og venindebesøg lagde beslag på weekenderne, mens hverdagene var fyldt op med arbejde. Heldigvis havde jeg bestemt mig for at deltage i The One Readathon To Rule Them All, som startede 17. november, og slutter til midnat i dag, og det betød, at jeg faktisk kom godt i gang med læsningen i slutningen af november. Også selvom måneden endte med sygdom, og jeg derfor ikke nåede alt det, jeg gerne ville, hvilket jeg fortæller mere om i min kommende status over readathonet. 
Det blev også til en enketl tur i biografen for at se Fantastic Beasts 2: The Crimes of Grindelwald, som, selvom den var flot, ikke helt levede op til etteren for mig. 
Månedens læsetema var Dansk fantasy, og det blev en succes. Samtidig fik jeg læst en del af de anmeldereksemplarer jeg havde liggende, hvoraf flere også hørte under månedens læsetema. Jeg undlod at trække en serie fra seriekrukken i november, for netop at koncentrere mig om anmeldereksemplarerne, og det var en rigtig god idé, da det gav lidt mere ro. 
November blev også måneden, hvor jeg nåede, og passerede, mit læsemål på Goodreads på 130 bøger. Det betyder, at jeg ikke føler mig presset til at nå flere bøger i år (selvom jeg selvfølgelig gerne vil have læst lidt flere), og det giver ro, her i årets sidste måned. 
Og så må det vist være tid til at vise de bøger jeg fik læst i november frem. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne, som i november stod for hovedparten af de bøger, jeg fik læst. Hele 8 styk blev det til. 
Bøgerne er:

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk.
Serien er slut.

Pernille L. Stenby: Inkarnation (Mestenes-serien 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Ulven og Uglen.
Serien er påbegyndt og ajour. 

Thomas Arnt:
Anmeldereksemplarer fra forfatteren og Forlaget Calibat.
Serien er slut. 

Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt. 
Serien er påbegyndt og ajour. 

T.R. Bisgaard:
Anmeldereksemplarer fra forfatteren og Forlaget Calibat.
Serien er ajour. 

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
Serien er påbegyndt og ajour. 

Som sagt gik det rigtig godt med månedens læsetema, hvor jeg fik læst hele 6 bøger, som alle sammen var anmeldereksemplarer. 
Bøgerne er:

Pernille L. Stenby: Inkarnation (Mestenes-serien 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Ulven og Uglen.
Serien er påbegyndt og ajour. 

Thomas Arnt:
Anmeldereksemplarer fra forfatteren og Forlaget Calibat.
Serien er slut. 

Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget DreamLitt. 
Serien er påbegyndt og ajour. 

T.R. Bisgaard:
Anmeldereksemplarer fra forfatteren og Forlaget Calibat.
Serien er ajour. 

Derudover fik jeg læst 1 enkelt bog på engelsk, som jeg startede på tilbage i oktober.  
Bogen er:

Witch Way to the Mall

Jeg fik også læst en enkelt novelle på dansk, nemlig:

Fredrik Backman: Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 8 tegneserier.
De er:

Walthéry:
Det store væddemål (Natacha 11)
Den blinde passager (Natacha 12)
Hologrammernes herre (Natacha 14)
Gapetos bælte (Natacha 15)
Den sorte engel (Natacha 16)
Den sorte enke (Natacha 17)
Atol 66 (Natacha 20)

Mort Walker: Sådan et uvejr regner jeg ikke for noget særligt (Basserne 100% 43)

Ialt fik jeg læst 10 bøger og 8 tegneserier. Ikke dårligt, når man tænker på, at læsningen først rigtigt kom i gang i slutningen af måneden. Heraf var 8 anmeldereksemplarer og 1 på engelsk. Jeg fik afsluttet 2 serier, og kom ajour med 4 andre. 
I december er læsetemaet High fantasy, og igen vil jeg koncentrere mig om anmeldereksemplarerne. Målet er, at have færre ulæste anmeldereksemplarer når året er slut, end jeg havde, da det begyndte. Og da flere af de anmeldereksemplarer, jeg har liggende, samtidig er high fantasy, passer det rigtig fint med læsetemaet. Jeg trækker igen ikke en serie fra seriekrukken, da jeg også stadig mangler at få læst 3 bøger fra min årslæsestak, og nu kan de ikke rigtig skubbes længere. Serierne, derimod, løber ingen steder, så de får lov til at vente til 2019.  
Ellers står december på arbejde, juleindkøb og juleferie, samt forældrebesøg, og færdiggørelse af de allersidste detaljer i det nye køkken. 

Hvordan var jeres november? Og fik I læst noget godt?