onsdag den 31. januar 2018

Beautiful Redemption

Beautiful Redemption er 4. og sidste bind af Kami Garcia og Margaret Stohls Caster Chronicles-serie.

Ethans valg har skilt ham fra Lena. Men på den anden side opdager han, at ikke alt er som han troede, og at hans valg, og død, kunne have været undgået. Han sætter derfor alt ind på at vende tilbage til de dødeliges verden og til Lena. Men der er værre ting end døden, og Ethan får brug for hjælp, hvis han skal overleve.
Lena savner Ethan, og kan ikke acceptere at han er væk. Hun er parat til at gøre alt for at få ham tilbage - selv indgå en handel med hendes families fjende og forfader, Abraham Ravenswood.
Men der ligger mere bag Ethans død end både Lena og Ethan er klar over, og et uhyggeligt komplot kommer langsomt til syne...

Jeg slugte sidste bind af serien på rekordtid, og for mig var det den helt rigtige slutning. Også selvom jeg tudede mig igennem de sidste sider.
Sproget er stadig letlæst og flydende, med utroligt livagtige beskrivelser, og en helt særlig atmosfære. Universet udvider sig endnu en gang, og bliver mere dystert og mørkt. Der er voodoo, sydstatsatmosfære og dobbeltmoral for alle pengene, og jeg slugte det hele. Beskrivelserne af Far Keep er decideret creepy, men ikke desto mindre elskede jeg dem.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt af twists, som gør det svært at forudsige slutningen, og umuligt at slippe bogen. Historien er spændende, og fyldt med gys, action, kærlighed, familie, intriger, hemmeligheder, voodoo, magi, sydstatscharme, skæbne, valg og bibliotekarer, og jeg elsker de mange litterære henvisninger undervejs.
Personerne er livagtige, og så menneskelige, at det næsten gør ondt. De er gode og onde, lyse og mørke, og utroligt nuancerede. Lena og Ethan skiftes denne gang til at fortælle historien, og det fungerer rigtig godt, fordi man som læser ikke kan lade være med at føle med dem begge to. Forfatterne har fokus på det individuelle valg, og at personerne, trods den skæbne de har fået tildelt, stadig har muligheden for at vælge at trodse deres skæbne. Selvom man er disponeret for ondskab, kan man godt vælge det gode - og omvendt. Bipersonerne hører til blandt de mest levende jeg nogensinde har læst. Jeg elsker Amma, de gamle tanter og Macon, og selvom hun er enormt irriterende og man ikke helt ved hvor man har hende, må jeg indrømme, at Ridley også sneg sig ind i mit hjerte undervejs.
Beautiful Redemption var den helt rigtige slutning på en fantastisk serie. Jeg kommer til at savne både personerne og universet, og jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer til at genlæse serien i fremtiden, for jeg var vild den.

tirsdag den 30. januar 2018

Beautiful Chaos

Beautiful Chaos er 3. bind af paranormal romance-serien Caster Chronicles, skrevet af Kami Garcia og Margaret Stohl.

Lena har truffet sit valg. Men ved at vælge både lys og mørke har hun splittet Caster-månen og den naturlige orden, og det har konsekvenser. Casternes evner virker ikke som de skal, og samtidig hjemsøges den dødelige verden af tørke, græshopper og andre plager. Ordenen må og skal genoprettes, hvis ikke jorden skal gå under, og det kræver et nyt valg. Men ingen ved hvem der skal foretage valget.
Og det er ikke det eneste problem: Link er blevet bidt af John Breed, og er i gang med at blive forvandlet til en incubus - eller noget der ligner. Ridley har mistet sine evner, og er mere ude af kontrol end nogensinde før. John Breed er forsvundet, og alle, inklusiv selveste Abraham Ravenwood, leder efter ham. Amma opfører sig mærkeligere end ellers. Og Ethan plages af skræmmende drømme og en skikkelse han næsten kan se.
Den 18. måne nærmer sig ubønhørligt...

Jeg er bare vild med den her serie.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er fantastiske og utroligt stemningsfulde.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte hvad der skal ske. Og selvom jeg havde gættet det største twist, så gjorde det ikke spor, fordi bogens atmosfære og personerne er så fantastiske som de er. Historien er spændende, og fyldt med kærlighed, magi, familie, sorg, venskab, valg, dæmoner, sydstatscharme og masser af action, og bogen var både hurtigt læst og umulig at slippe. Og det på trods af, at den er over 500 sider. Men slutningen... Jeg er simpelthen nødt til at læse sidste bind i serien med det samme, for hvordan kan den ende sådan? Bogen er også smækfuld af litterære referencer og bogglæde, og for en bogelsker som mig er det dejligt, at læse en bog så fyldt med bøger.
Personerne er noget af det jeg holder mest af ved bogen. De er menneskelige, realistiske og så livagtige, at jeg næsten følte dem træde ud af bogen og ind i stuen mens jeg læste. Jeg er stadig rigtig glad for Ethan, og heldigvis havde Lena en mere fremtrædende rolle i dette bind. Ridley, Lenas kusine, var utroligt øretæveindbydende, men samtidig kunne jeg godt forstå hende. Hun har mistet en stor del af sin identitet, og har svært ved at finde ud af hvem hun er nu, og vende sig til pludselig at være en helt almindelig dødelig. Link var herlig, og stod for en del af de humoristiske indslag, men viste i glimt også en dybere og mere følsom side. Og så er jeg altså vild med Macon, Amma og Ethans tanter, som hver især, og på hver deres måde, står som indbegrebet på sydstaterne. Macon er den fødte gentleman, høflig og velopdragen, mens Amma har rødder hos slaverne og holder voodoo-traditionen i hævd. De er skiftevis med- og modspillere, men har en dyb respekt for hinanden. Ethans tanter, derimod, er pæne sydstatsfrøkener. De går i kirke, bor sammen som ældre pebermøer, sladrer og går højt op i deres omdømme. Men de står også sammen, og har viljer af stål.
Universet udvider sig endnu mere her i 3. bind, hvor det både bliver mørkere og farligere. Og så får bibliotekarerne en fremtrædende rolle, hvad der er endnu et plus.
Jeg kan kun anbefale den her serie, og glæder mig allerede til at kaste mig over sidste bind.

mandag den 29. januar 2018

Beautiful Darkness

Beautiful Darkness er 2. bind af paranormal romance-serien Caster Chronicles, på dansk Beautiful Creatures, skrevet af Kami Garcia og Margaret Stohl.

Lena har stadig ikke valgt side mellem lys og mørke. Efter kampen mod Sarafine og Macons død er hun begyndt at trække sig ind i sig selv, og tilbringer mere og mere tid sammen med sin kusine Ridley og den mystiske John Breed. Ethan er bekymret for hende, og det hjælper ikke, at han stadig hjemsøges af syner, som nu handler om Macons fortid. Samtidig begynder han igen at høre en profetisk sang, og mens forholdet til Lena smuldrer, bliver han mere og mere sikker på, at Lenas valg nærmer sig. Et valg, som Lena nægter at tage, men måske ikke kan undgå.

Det er efterhånden flere år siden jeg læste første bind i serien. Selvom jeg rigtig godt kunne lide den, fik jeg, af mystiske årsager, aldrig læst videre. Så da jeg trak serien op af TBR-glasset som januars projekt, var jeg spændt på at komme i gang.
Det viste sig godt nok, at jeg havde glemt mere end jeg troede af handlingen fra første bog, så det tog mig lidt tid at komme ind i handlingen igen. Universet, derimod, følte jeg mig hjemme i efter første side. Jeg er vild med den søvnige sydstatsby som styres af sladder, kirken og de magtfulde kvinder fra DAR, og at der under overfladen befinder sig en anden og farligere verden fyldt med sort magi, dæmoner og hekse. Der er voodoo, sydstatsflag, og overdreven høflighed for alle pengene, blandet med rygter, tærter og stolthed, og jeg elskede det.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med fantastiske beskrivelser, sydstatsdialekt- og stemning for alle pengene. Bogen er hurtigt læst, og jeg nød hver eneste side.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at forudsige hvad der vil ske. Historien er fyldt med kærlighed, sorg, venskab, svære valg, magi, dæmoner, jalousi, identitet og spring i tiden, og bogen slutter med en cliffhanger, som gør, at jeg bare må have læst næste bind i serien med det samme. Biblioteker og bøger spiller en stor rolle i historien, og som bibliotekar er det noget jeg virkelig holder af.
Personerne er utroligt livagtige. De er mennesker på godt og ondt, med egne motiver og baggrunde, og bogen ligefrem myldrer af store personligheder i birollerne. Hovedpersonerne, Ethan og Lena, er på mange områder typiske teenagere, selvom de står overfor nogle valg og udfordringer som de fleste teenagere ikke gør, i jagten på at finde ud af hvem de egentlig er. Ethan er stadig præget af sorgen over sin mors død, og Lenas afstandtagen både forvirrer og sårer ham. Samtidig opdager han, at han og hans familie ikke er så almindelig som han troede, og den nye pige, Liv, bidrager endnu mere til hans indre forvirring. Lena drukner i sin sorg, og har svært ved at tilgive sig selv for Macons død. Hun forsøger desperat at finde en måde hun kan styre sine kræfter på, og samtidig undgå at vælge - på trods af at hun selv tror hun har valgt. Forholdet mellem de to er rigtig godt beskrevet, og selvom Lena ikke er helt så meget tilstede fysisk som i den første bog i serien, så er hun det i den grad mentalt. Bipersonerne er utroligt vellykkede, og det ligefrem myldrer med store personligheder her. jeg var især vild med Ethans tanter og hans barnepige/husholderske, voodooheksen Amma, som bare er indbegrebet af sydstaterne for mig.
Jeg var helt vild med bogen, og rigtig glad for at jeg endelig fik taget mig sammen til at læse videre i serien. Kan man lide bøger der oser af stemning, og hvor der lurer mystiske kræfter under overfladen, er det bare med at komme i gang. Jeg kan i hvert fald kun anbefale bogen og serien.

FairyLoot #10

Det er altid forbundet med stor glæde og spænding, når månedens FairyLoot dukker op, og denne gang var ingen undtagelse. Også selvom jeg var 100% sikker på januarboksens bog, for jeg vidste ikke andet om resten af indholdet, end at der skulle være et pudebetræk med, og jeg var spændt på, hvordan temaet blev fortolket denne gang. 
Januars tema var Talk Faerie To Me, hvilket passede mig rigtig godt, da jeg er ret glad for feer. 

Som sædvanlig var det første jeg så, da jeg åbnede boksen, kortet med månedens tema. Selvom det er flot, så er der for mig noget med proportionerne, som giver det et lidt mærkeligt udtryk. Feen ser næsten større ud end træet, hvilket virker lidt mærkeligt, men okay. Jeg lod kortet ligge med forsiden op mens jeg pakkede resten af indholdet ud, så jeg undgik spoilerne på bagsiden. 

Det første jeg fik øje på var et lys fra Meraki Candles, med navnet Prince Cardan på. Duften skulle være baseret på en af hovedpersonerne i månedens bog, og skulle være kløver, egetræ, mos, læder, sort peber og fyrretræ. 

Derefter fik jeg fat i en læbepomade, lavet af Geeky Clean. Den er vegansk, og lavet specielt til FairyLoot i to varianter, Seelie og Unseelie. Jeg fik en Seelie. 

Det næste jeg trak op af kassen var pudebetrækket designet af Evie Bookish. Det er helt utrolig flot, og jeg glæder mig allerede til at tage det i brug. På begge sider står der Only You Can Decide What Breaks You, som er et citat fra A Court of Wings and Ruin af Sarah J. Maas. Jeg har endnu ikke læst bogen, men hold op, hvor er det altså bare flot. 

Næste ting var to søde magnetiske bogmærker fra Dreamy and Co, fremstillet specielt til FairyLoot. Bogmærkerne forestiller Feyre og Rhysand fra A Court of Thorns and Roses-trilogien af Sarah J. Maas. Jeg synes de er helt vildt nuttede. 

Derefter fik jeg fat i en Faerieland Colouring Book, designet af Michael O´Mara, og fuldt med mytologiske væsener. Designet er så flot, at jeg nok ikke vil kunne nænne at farvelægge billederne, men så kan jeg jo nyde dem på anden vis. 


Denne boks havde en del kunsttryk med. Blandt andet disse to, hvor der på den ene side er billeder af Rowan og Aelin fra Throne of Glass-serien af Sarah J. Maas, designet af Diana Worak, og på den anden side tekstillustrationer med citater fra Julie Kagawa og Cassandra Clare, designet af Stella´s Bookish Art

Sidst, men bestemt ikke mindst, var der selvfølgelig månedens bog. Og jeg havde ret: Bogen var The Cruel Prince af Holly Black, som jeg har glædet mig til skulle udkomme længe. Den lyder nemlig som lige noget for mig. 

Med bogen fulgte, som sædvanlig, et brev fra forfatteren og et signeret klistermærke, et bogmærke fra FairyLoot, et kort med en kode til min reading buddy, samt januar måneds FairyScoop. Rent ekstraordinært fulgte der også et kunsttryk med af Prince Cardan (ham med lyset), designet af Merwild

Som altid var det en gennemført boks, og, foruden bogen, er yndlingstingen uden tvivl pudebetrækket. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at der var lidt mere variation - tre ting inspireret af Sarah J. Maas synes jeg måske er lidt for meget - men det er i småtingsafdelingen. Til gengæld kunne jeg godt lide, at flere af tingene var inspireret af månedens bog. 
Jeg glæder mig allerede til februars boks, hvor temaet er Twisted Tales. Igen har jeg en ret god idé om hvilken bog der følger med, og jeg er spændt på om jeg har ret. Og hvordan den ser ud, for februars boks har nemlig et eksklusivt cover. 

torsdag den 25. januar 2018

Englenes korridor

Englenes korridor er 1. bind i Tine Bruuns paranormale serie om Anna.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget.

Anna er 14 år, og har hele sit liv været udenfor. Hun er datter af en bedemand, og det har givet anledning til mobning i skolen og mangel på venner. Hendes mor døde da hun blev født, og hendes far er mere optaget af sit job, end af hende.
Men Anna er ikke helt almindelig. Hun kan nemlig se de døde, som besøger bedemandsforretningen med deres efterladte. Hendes største ønske er at tale med moren, men hun har desværre aldrig set hende.
En dag møder hun den jævnaldrende Frederik. Hans mor er død af kræft, men Frederik er sikker på at hun blev myrdet. Anna og Frederik bliver venner, og sammen forsøger de at finde ud af hvad der egentlig skete med Frederiks mor.

Jeg fik bogen tilsendt i en overraskelsespakke fra forlaget da den udkom sidste efterår, men det er først nu jeg har fået den læst.
Sproget er letlæst og flydende, men jeg manglede nogen beskrivelser undervejs, som kunne gøre historien mere levende for mig, og skabe en eller anden form for connection til personerne. Bogens kapitler er meget korte, og det gjorde, at handlingen for mig blev brudt en del op undervejs, og mere fik karakter af brudstykker end af en sammenhængende historie. De korte kapitler gjorde også, at tiden i historien nærmest fløj afsted, så der manglede noget sammenhæng.
Plottet er godt fundet på, men også her arbejder de korte kapitler imod historien. Hver gang spændingen blev opbygget, faldt den fra hinanden igen, når et nyt kapitel begyndte, og der blev sprunget i tiden. Historien er fyldt med ånder, gys, en mystisk sygeplejerske, død, forelskelse, venskab, ensomhed, mobning og sorg, og tager også emner som etik og søgen efter identitet op. For mig blev historien dog meget hurtigt mere en form for sorgbearbejdning og diskussion af etik, end en sammenhængende historie, og det var synd, for den havde bestemt potentiale til mere.
Personerne er menneskelige, med egne motiver og historier, men desværre kom jeg aldrig rigtig ind under huden på dem. Anna er stille, ensom og tidligere mobbeoffer. Hun savner sin mor, som hun aldrig har mødt, og søger ofte trøst hos ånderne, som er tættere på hende end hendes egen familie. Mødet med Frederik giver hende for første gang en jævnaldrende hun kan betro sig til, og den spirende forelskelse mellem dem er en af de ting der fungerede for mig. Frederik er tynget af sorg, og føler ikke han kan betro sig til sin far, som aldrig er hjemme, og er mere optaget af deres snarlige flytning til USA. Mødet med Anna giver ham en han kan betro sig til, og som lytter til ham. Anna og Frederik er klart de personer som er bedst beskrevet. De øvrige personer, levende såvel som døde, var for mig meget grå og anonyme, og jeg havde svært ved at se dem for mig.
Alt i alt var det en bog med et potentiale, som for mig desværre ikke blev indfriet. Jeg manglede noget fyld, og, ikke mindst, noget længde, både på kapitlerne og på bogen. Jeg kunne dog forestille mig, at filosofisk anlagte unge eller fans af den paranormale genre vil få mere ud af bogen end jeg gjorde.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 21. januar 2018

Isfuglen

Isfuglen er 3. og sidste bind af Lene Kaaberbøls fantasytrilogi om Katriona.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Efter opgøret med Hermelinen har Kat fået lov til at vende tilbage til sølvrytterskolen, og drømmen om en sølvhest er nu tættere på end nogensinde før, da der kun er ganske kort tid, til de næste føls ryttere bliver udpeget.
Men da Kat læser et brev højt for modtageren, roder hun sig ud i problemer igen. Det er nemlig kurerer forbudt at læse de breve de transporterer, og da hun kort efter tilfældigt støder på en af de personer som blev eftersøgt i brevet, ved hun ikke hvad hun skal gøre. For hvordan kan hun sige noget om en person hun officielt ikke ved er eftersøgt? Og er gøglerdrengen Daniel og hans familie i det hele taget farlige?
Snart har Kat flere problemer end nogensinde før, og hun er ikke den eneste. Hendes ven Simon har nemlig opdaget noget, der kan føre til hans død, og Kat er den eneste der vil hjælpe.

Jeg kunne godt lide de første to bøger i serien, men havde af en eller anden grund meget svært ved at komme i gang med den her. Måske fordi det var et stykke tid siden jeg havde læst den sidste, eller måske fordi jeg egentlig synes at historien var afsluttet med to´eren. Eller også fordi jeg simpelthen havde mistet interessen for Kat og hendes historie.
Da jeg så endelig kastede mig over bogen tog det mig en rum tid at læse den. Og det på trods af, at den ikke er ret lang, og er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog.
Plottet hænger også godt sammen, og der er masser af action, men alligevel fangede bogen mig ikke rigtig. Historien er fyldt med intriger, forræderi, venskab, forelskelse, heste og hemmeligheder, men desværre gættede jeg 90% af historiens twists, og det gjorde det svært at bevare spændingen for mig. Samtidig havde jeg det svært med Kat, og jeg forstod ikke de valg hun traf i starten. I betragtning af hvor vigtig hendes drøm om at blive sølvrytter er for hende, undrede det mig, at hun satte den på spil så mange gange, med de valg hun traf undervejs. Også selvom det senere viste sig, at hun gjorde det rigtige. Men måske er det fordi Kat er så forskellig fra mig i temperament, alder og hesteglæde, at jeg ikke rigtig kunne connecte med hende. Personerne er ellers levende og menneskelige, med egne motiver og historier, og jeg kunne rigtig godt lide nogle af bipersonerne, især Simon, hvis ønske om at gøre det rigtige giver ham store problemer.
Alt i alt tror jeg, at jeg ville have syntes bedre om bogen, hvis jeg havde læst den som barn, eller været bare en lille smule mere hesteinteresseret. Bogen var ikke dårlig, og jeg er glad for at have læst trilogien færdig, selvom historien her i sidste bind ikke rigtig fangede mig.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 20. januar 2018

The Ship of the Dead

The Ship of the Dead er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Magnus Chase and the Gods of Asgard, skrevet af Rick Riordan.

Loki er fri, og ombord på skibet Naglfar venter han kun på, at isen smelter, så han og hans hær kan sejle ud og starte Ragnarok. De eneste der kan standse Ragnarok er Magnus og hans venner. Men først skal de have fundet ud af hvor Loki er - og hvordan de kan besejre den mest lumske gud i det nordiske panteon.
Det bliver bestemt ikke nemt, og Magnus får brug for alle sine evner, og sine venners hjælp, hvis han skal overleve - eller i hvert fald forblive udød - og stoppe Ragnarok.

Jeg er vild med den her trilogi. Rick Riordan formår at give de kendte nordiske myter nyt liv, og for en der er vokset op med mytologien er det sjovt at se, hvordan forfatteren får drejet historierne en omgang, og skabt noget der både er velkendt og nyt på en og samme tid.
Riordans sprog er letlæst og flydende, og fyldt med humor, ordspil og fantastiske beskrivelser. Især actionscenerne er livagtigt beskrevet, og man kan som læser næsten mærke kamprusen og lugte blodet, når Magnus og vennerne slår løs på jætter og drager.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte hvad der kommer til at ske - også selvom man kender grundhistorierne på forhånd. Historien er spændende, og fyldt med action, venskab, familie, kærlighed, religion, seksualitet, magi og guder. Det er en historie om at finde ud af hvem man er, om ords betydning, og om at acceptere sig selv og andre. Men også en historie om had, hævn og straf, liv og død, tro og skæbne. Slutningen var original, og slet ikke som jeg havde forestillet mig, og jeg var vild med den måde det endelige opgør foregik på.
Personerne er levende og menneskelige, og man kan som læser ikke lade være med at holde af dem. Persongalleriet er blandet - forstået på den måde, at det består af forskellige etniske og marginaliserede grupper - og det er virkelig fedt at opleve den fuldstændig selvfølgelige måde de optræder på. Også selvom det lidt virker som om forfatteren har haft en checkliste over grupper han ville have repræsenteret i bogen. Vi har i vennegruppen en tidligere hjemløs hovedperson, en dværg, en døv alf, en genderfluid person, en muslim, en sort tidligere slave, en irsk revolutionist og en norsk berserker, og deres accept af og respekt for hinandens forskelligheder er dejligt at læse. Magnus er en fantastisk hovedperson. Han er loyal, modig, og indimellem totalt clueless, ikke mindst hvad angår hans følelser for Alex. Hans indre monolog er sarkastisk og morsom, og noget af det jeg allerbedst kan lide ved serien. Af bipersonerne er jeg især vild med Alex, som er hemmelighedsfuld, modig og helt på det rene med hvem han/hun er. Kønnet skifter undervejs, men det ændrer ikke Alex´s følelser, indre, eller skarpe tunge. Og så er der Jack, det talende sværd, som, med undtagelse af Alex, er den biperson (biting?) jeg allerbedst kan lide. Her i sidste bind i serien kommer vi endnu tættere på bipersonerne, og det gør dem kun endnu mere interessante, at deres forhistorier bliver fortalt. Riordan er i det hele taget god til at skabe troværdige personer, med relaterbare følelser, motiver, fejl og styrker, og jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer til at savne dem, nu hvor serien er slut.
The Ship of the Dead var en rigtig god afslutning på en fantastisk serie. Er man, ligesom jeg, vild med Riordans sprog og skrivestil, og var man vild med de første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet. Jeg kan i hvert fald kun anbefale bogen, og serien, på det varmeste.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 13. januar 2018

Brødre af Blodet 1-5

Brødre af Blodet er en letlæst fantasyserie skrevet af Eva Egeskjold. Serien består af de 5 bind Vildornen, Krigstid, Fenjans hule, Kongens løgne og Iliana og Belin.

Bøgerne er anmeldereksemplarer fra forfatteren og Forlaget Andersen & Vig

Bjarke er, trods sin unge alder, en dygtig jæger. Han bor i en landsby sammen med sin far, som er handicappet efter at have tjent i kongens hær. De er fattige, men klarer sig takket være Bjarkes jagtevner. Bjarke har problemer med nogle af de jævnaldrene drenge i byen.
Laust er søn af jarlen, og i træning som kriger. Der er ikke lang tid til Laust skal i krig for kongen, og træningen er hård. Men Laust har ikke lyst til at tage i krig, og selvom han prøver, kan han ikke leve op til farens forventninger.
En dag møder Bjarke og Laust tilfældigt hinanden, og så ændrer alt sig.

Jeg var helt vild med forfatterens serie Næslandet, så da hun spurgte om jeg ville anmelde Brødre af Blodet, sagde jeg ja. Jeg var nysgerrig efter at se hvordan hun klarede skiftet fra en ældre aldersgruppe til en yngre, og jeg må sige, at jeg synes hun klarer det rigtig godt. Da bøgerne er så korte som de er, har jeg valgt at skrive en samlet anmeldelse, for ikke at spoile handlingen for meget.
Sproget er enkelt og letlæst, uden dog at blive for enkelt. Man føler på intet tidspunkt at der tales ned til læseren, og de lidt sværere, ældre ord der benyttes undervejs, forklares i ordlister bagest i bøgerne. Beskrivelserne er livagtige, og hjælpes godt på vej af de flotte illustrationer som bøgerne er fulde af.
Handlingen er godt skruet sammen, og trods bøgernes korte længde, formår forfatteren alligevel at have så mange twists undervejs, at det er svært at gætte hvad der kommer til at ske. Historien er fyldt med action, magi, intriger, ondskab, krig, forræderi, hemmeligheder og, ikke mindst, venskab.
Universet er gennemført, og igen har forfatteren inddraget naturen rigtig meget, og skabt sine egne modbydelige væsener. Denne gang af den mere krybende slags. Også kortet forrest i bogen er med til at give et indtryk af seriens univers.
Personerne er levende og menneskelige. Hovedpersonerne Bjarke og Laust er umiddelbart meget forskellige, og så alligevel ikke. Bjarke er modig, loyal, en dygtig skytte og tæt knyttet til sin far. Laust er også modig, og vil så gerne gøre sin far stolt, men har ikke lysten til at være kriger. Mødet med Bjarke giver ham et andet syn på livet, og giver ham modet til at være sig selv, mens Bjarke for første gang har en jævnaldrene at være sammen med, som ikke banker ham. Venskabet mellem de to er rigtig godt beskrevet, og det er godt, når det nu er Bjarkes og Lausts venskab der er omdrejningspunktet for historien. Bjarke og Laust skiftes til at fortælle historien, og det fungerer rigtig godt, da det gør, at man som læser hurtigt lærer dem at kende. Bipersonerne er også godt beskrevet, selvom jeg godt kunne tænke mig lidt mere baggrundshistorie for nogle af dem. Det er dog udfra mit eget voksenperspektiv, for bøgernes primære målgruppe vil næppe savne mere uddybning.
Bøgerne er rigt illustreret, og jeg er ret vild med de mange naturgengivelser. Jeg kunne dog godt have ønsket, at bøgernes forsider var en lille smule lysere, da de bliver meget dystre, men det er en personlig smagssag.
Alt i alt var jeg ret vild med serien, og selvom jeg ikke hører til blandt bøgernes primære målgruppe, så var jeg alligevel fanget af historien. Serien kan bestemt anbefales, og jeg er ikke i tvivl om, at yngre fantasylæsere vil elske den.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 6. januar 2018

Sjælens pris

Sjælens pris er 3. og sidste bind af fantasyserien Dæmonherskerens arving, skrevet af Haidi Wigger Klaris.

For at redde sine venner, lover Ally dæmonen Ezrael at blive i Underverdenen og indtage sin plads som hans arving. Men før Ezrael lader hendes venner vende tilbage til jorden, skal Ally lade sig forvandle til en dæmon, gifte sig med Tristan og dræbe et menneske.
Men selvom alt går efter planen, så er prisen højere end Ally kunne forestille sig. For selvom hun elsker Tristan, er det ikke nemt at finde sig til rette i Underverdenen, og det er heller ikke alle, der er lige begejstrede for Allys nye plads og magt. For at overleve må hun lære at bruge sine evner og indordne sig, men det er ikke nemt, når hun savner sin familie og venner.

Jeg var ret vild med de to første bind i serien, men desværre skuffede sidste bind mig en smule.
Bogen er ellers godt skrevet, med et letlæst og flydende sprog, livagtige beskrivelser og gode dialoger.
Personerne er levende og realistiske, og jeg var især vild med Tristan. Han er parat til at gøre alt for Ally, men samtidig har han en dobbelthed, og kan være kold og kynisk, når hans dæmoniske side hersker. Jeg kunne også godt lide Ally det meste af tiden, men synes også hun en gang imellem var lige lovligt naiv. Da Tristan og hun får et utroligt tilbud, overvejer hun overhovedet ikke at der kan være bagtanker bag, og det virker i det hele taget ikke til, at hendes tænkemåde ændrer sig i Underverdenen, hvilket jeg synes var en smule urealistisk. Og selvom jeg kunne lide kemien mellem Tristan og Ally, så var jeg ikke vild med det incestuøse aspekt. Jeg forstod heller ikke helt Allys venners accept af det mord hun har begået, eller hvorfor Ally og Tristan i det hele taget får tilbuddet (som jeg ikke kan beskrive nærmere uden at spoile bogen for meget). Det hjalp heller ikke, at det var så lang tid siden jeg havde læst de første bind i serien, at jeg havde glemt en del af bipersonerne, og derfor havde svært ved at holde dem ude fra hinanden.
Handlingen hænger godt sammen, men for mig forsvandt spændingen lidt undervejs. Der er nemlig rigtig meget træning af Ally og hendes evner undervejs, og der går lang tid efter Allys forvandling inden der for alvor sker noget som ikke handler om træning eller forholdet mellem hende og Tristan. Selvom historien er fyldt med kærlighed, dæmoner, magi, selvopofrelse og intriger, så synes jeg ikke bogens potentiale blev indfriet. I stedet kom kærlighedsdelen til at fylde mere og mere, og der kom aldrig en ordentlig slutning på historien, som samlede de løse tråde.
Selvom jeg godt kunne lide hovedpersonerne, så skuffede slutningen mig, og jeg sad tilbage med en underlig flad fornemmelse da jeg var færdig med bogen. Jeg er dog bestemt ikke færdig med forfatteren, for jeg kan rigtig godt lide hendes sprog og skrivestil, og glæder mig til at læse hvad hun finder på næste gang.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 5. januar 2018

Den hvide enkes hævn

Den hvide enkes hævn er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Vildvæsner, skrevet af Jacob Grey.

Selvom Caw fik overvundet Fluernes Moder, var det ikke uden omkostninger. For det lykkedes hende, med hjælp fra Midnatsstenen, at give Blackstones kriminelle vildvæsenevner, og Blackstone hærges nu mere end nogensinde af vold og kriminalitet. Samtidig er Caw bekymret for Selina, som ligger i koma, efter at være blevet skudt af sin mor, Fluernes Moder.
Mens Caw og de andre vildvæsner forsøger at stoppe de kriminelle, kommer Caw på sporet af de kriminelles nye leder. En leder, som måske ikke er så ny igen, og som har et regnskab at gøre op med Caw.
Men Caw får snart andre problemer på halsen. Hans ønske om at redde Selina og vogte Midnatsstenen fører til splid blandt de gode vildvæsner, og snart jages han både af sine egne og en gammel fjende.

Det er et stykke tid siden jeg læste andet bind i serien, men der gik ikke lang tid før jeg igen var tilbage i seriens univers.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, og især beskrivelserne af Blackstones forladte og forfaldne bygninger er rigtig gode. Man mærker som læser byens forfald, og den angst og desperation der gemmer sig hos såvel mennesker som vildvæsner. Forfatteren er i det hele taget god til at skrive stemninger frem, og Caws følelse af ensomhed og desperation virker utroligt levende og virkningsfulde på læseren.
Jeg er ret vild med universet, og især båndet mellem dyr og vildvæsner er fascinerende og originalt, samtidig med at det giver associationer til Lene Kaaberbøls Vildheks-serie.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, spænding og action. Historien er fyldt med gys, magi, forræderi, hemmeligheder, venskab og had, men også familie, overlevelse og ensomhed.
Personerne er menneskelige og realistiske, og jeg er stadig rigtig glad for Caw, som virkelig er vokset undervejs i serien. Han er langsomt begyndt at stole på og støtte sig til andre, og derfor er det også et hårdt slag, da vildvæsnerne vender sig mod ham. Samtidig opdager han, at ikke alt er så sort/hvidt som han troede, og at historien skrives af vinderne. Der er efterhånden kommet et temmelig stort persongalleri med, og det betyder desværre, at ikke alle personerne får lige meget taletid, og, med undtagelse af Caw, bliver de en smule anonyme. Det gælder dog ikke kragerne, som stadig er rappe i replikken, loyale og sarkastiske, og da forholdet mellem kragerne og Caw sættes på en prøve undervejs, var det svært at holde ud.
Der er spænding og fart over feltet fra første side, og det gør bogen hurtigt læst og svær at lægge fra sig. Selvom bogen henvender sig til en noget yngre målgruppe end mig, så nød jeg den, og var man fan af de første bind i serien vil man ikke blive skuffet over afslutningen, som gemmer på en hel del overraskelser undervejs.

mandag den 1. januar 2018

Læseplan for 2018

Et nyt år er begyndt, og det betyder en ny læseplan for bloggen, nye læseudfordringer, og nye tiltag på bloggen. Jeg afprøver i årets løb forskellige ting på bloggen, og har kastet mig ud i hele to læseudfordringer, som jeg er spændt på om jeg når i mål med. 
Og hvad er det så jeg har planlagt? Læs med og find ud af det. 

For tredje gang forsøger jeg mig med en læseplan for det kommende år. Jeg kan godt lide idéen om forskellige læsetemaer, og selvom det ikke altid lykkes, så hjælper det mig til at få læst nogle af de bøger jeg har stående på reolen, hvilket da også er formålet med det hele. 
Da jeg for størstedelens vedkommende anmelder fantasybøger på bloggen er det med den genre in mente at planen er udarbejdet. Det betyder også, at det ikke er alle de bøger jeg læser i løbet af året der bliver anmeldt på bloggen, men den komplette liste over årets bøger kan ses på min Goodreads-side så I kan få et hurtigt overblik over min fremgang i løbet af året.
Igen i år deltager jeg i Goodreads-læseudfordringen. I år har jeg sat læsemålet til 130 bøger, hvilket ligger et sted mellem årets læsemål på 120, hvilket var lige lavt nok sat, og 2016s læsemål på 150, hvilket gerne skulle give plads til nogle af de lidt tykkere bøger, og samtidig motivere mig til at få læst lidt mere end i år, hvor jeg nåede mit læsemål allerede i oktober, og derefter gik lidt i dvale. Jeg tæller kun "rigtige" bøger med i læseudfordringen, så tegneserier og graphic novels vil kun figurere på de forskellige måneders læsestatus. 
Jeg har igen i 2018 planer om at deltage i både Dewey´s 24 Hour Readathon og TomeTopple, hvis det passer ind i min kalender, men har pt. ikke planer om at deltage i andre læseudfordringer. 
Jeg har nemlig i år planlagt mine egne læseudfordringer. 

Den ene består i at få læst nogle af de mange serier jeg er i gang med færdige - eller i hvert fald de af bøgerne jeg selv har, og som stadig står ulæste i reolerne. Jeg har smidt serietitlerne på 31 serier ned i et glas, og vil hver måned trække en serie op fra glasset, som jeg skal læse videre i. Nogle af serierne mangler jeg så mange bind i, at det er urealistisk at nå at blive færdig med serien på en måned, og jeg må derfor gerne smide sedlen tilbage i glasset, hvis jeg ikke når at blive færdig med den. Skulle jeg trække en serie som passer til den efterfølgende måneds læsetema må jeg gerne udskyde serien en måned, og trække en anden seddel i stedet for. Enkelte serier er det så lang tid siden jeg har læst, at jeg nok bliver nødt til at genlæse de første bind, men forhåbentlig kan jeg huske hvor jeg er kommet til i de fleste serier. Jeg har friholdt enkelte serier fra glasset. Det gælder Dark-Hunter-serien af Sherrilyn Kenyon, hvor jeg mangler så mange bind at det vil være urealistisk at nå dem på en måned, og så to serier, som jeg har mistet interessen for, og overvejer at skille mig af med, nemlig Cassandra Clares The Mortal Instruments og Sarah J. Maas´ Throne of Glass. Jeg ville aldrig få læst de to sidstnævnte hvis jeg trak dem op af glasset, og derfor kan jeg ligeså godt lade være med at lade dem indgå. Jeg har også valgt ikke at smide anmeldereksemplarer i glasset, da de gerne skulle læses snarest, og det derfor ikke giver mening at putte dem i glasset. Skulle jeg få lyst til, i årets løb, at læse videre i en serie som befinder sig i glasset uden at have trukket den, er det ikke forbudt. Bliver jeg færdig med serien, og trækker sedlen senere, trækker jeg bare en ny seddel i stedet for. 

Min anden læseudfordring er kraftigt inspireret af BooksandLalas Closet Unhaul. Jeg har fundet 9 bøger på reolen som jeg har haft stående ulæst i over to år - de fleste af dem endnu længere - og som jeg vil have læst i årets løb. Det er bøger som enten er stand alones, eller som jeg ikke ejer flere bind af i serien (med en enkelt undtagelse), og som jeg har købt enten på bogudsalg eller på biblioteket. Får jeg ikke læst dem i løbet af i år, ryger de ud. 
Bøgerne er:

Cornish, D.M.: Hittebarnet (Monsterblod 1)
Købt på biblioteket. 

Funke, Cornelia: Reckless (Reckless 1)
Købt på bogudsalg. 

Gardner, Sally: Jeg, Coriander
Købt på bogudsalg. 

Hoff, Kasper: Solbarnet
Præmie fra Forlaget Facet i 2015.

Ibbotson, Eva: Den hemmelige mission
Købt på bogudsalg. 

Lyderik, Jan: Alene på vej og Vejen til Kanta (Tangs saga 1+2)
Købt på biblioteket. 

Miéville, China: Non Lon Don (1+2)
Købt på bogudsalg. 

Taylor, G.P.: Skyggemaner
Købt på bogudsalg. 

Derudover fortsætter jeg med mine læsetemaer. Nogle af læsetemaerne er nye, mens andre går igen fra de forrige år. Igen i år friholdes september på grund af Fantasyfestivalen, da jeg ved at det er begrænset hvad jeg får læst i den måned. 
Læsetemaerne for 2018 er:

December - High fantasy
November - Dansk fantasy
Oktober - Urban fantasy
September - Friholdt på grund af Fantasyfestivalen i Esbjerg
August - Opvarmning til Fantasyfestivalen
Juli - Blandede genrer
Juni - Feer
Maj - Antihelte
April - Trolde og gobliner
Marts - Magi
Februar - Science fiction og dystopi
Januar - Serier

Jeg har forsøgt i år at gøre temaerne så brede som muligt, men dog samtidig gøre dem forskellige, i håbet om at det så bliver nemmere at overholde dem. Men nu får vi se hvordan det går. 

Udover læseudfordringer vil jeg gå videre med mine Top 10-Lister, som desværre har ligget noget stille. Målet er en ny liste hver anden måned - hver måned er simpelthen for meget, da de tager temmelig lang tid at lave - og så får vi se hvordan det går. Jeg har i hvert fald masser af idéer til listerne. 
Jeg fortsætter med at lave statusindlæg hver måned, og her fortæller jeg også hvordan det går med de forskellige læseudfordringer. Jeg synes indlæggene fungerer godt, og de er i hvert fald med til at give mig et overblik over hvordan læsemåneden er gået. 
Jeg fortsætter også med at lave månedlige Book Hauls i 2018. Det er en god måde for mig at få overblik over hvor mange nye bøger jeg egentlig får ind ad døren, og jeg kan se på statistikken, at det også er nogle indlæg der bliver læst meget. Jeg håber stadig at få begrænset mit bogkøb, så jeg faktisk også kan nå at få bøgerne læst, men nu får vi se hvordan det kommer til at gå. 
Derudover håber jeg at få tid til at genlæse nogle af mine yndlingsbøger i løbet af året. For selvom jeg får mange nye spændende bøger ind ad døren, så vil jeg også gerne kunne genopdage magien i de gamle. 

Hvordan det kommer til at gå med to boglige udfordringer plus læsetemaer må tiden vise. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang, og håber I vil læse med undervejs. 

Årets første læsetema er Serier, og jeg har tænkt mig først og fremmest at koncentrere mig om at få læst nogle af de anmeldereksemplarer jeg har stående. Langt størstedelen er nemlig del af serier, og de passer derfor perfekt til temaet. Derudover har jeg trukket min første udfordring fra serieglasset, som er Beautiful Creatures af Kami Garcia og Margaret Stohl. Serien er på 4 bind, og jeg mangler at læse 3. De er dog temmelig tykke, så jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå. 

Har I nogle læseplaner for 2018? 

Læsestatus for december og 2017

Endnu en måned er slut, og det er tid til at gøre status over læsemåneden der gik. Da december også markerer afslutningen på 2017, vil jeg også bruge lidt tid på at se tilbage på året der gik, og hvad det betød for mig og bloggen. Men mere om det senere. Først gælder det december.

December forsvandt, som december plejer at gøre, hurtigt. Måneden bød på julebesøg, julefrokoster og, desværre, også endnu en gang influenza, hvilket altsammen bidrog til færre læste bøger end jeg kunne have ønsket mig, men dog flere end i november.
Læsetemaet i december var Konger og dronninger, og det gik over al forventning. Størstedelen af de bøger jeg fik læst viste sig nemlig at høre indunder temaet, og det er rart at slutte året med en succes på det område. Nogle af bøgerne findes to gange på listen, da de hører hjemme under flere kategorier.
Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne.

I december fik jeg læst 3 anmeldereksemplarer.
Bøgerne er:

Deniz Usudur: Prinsen Løven & Falken
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Det Evige Ønske. 

Mikkel Wendelboe: Sjæletyvvens historie (Aiñafablen 4)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Skriveforlaget. 
Serien er ajour.

Eva Egeskjold: Asaphs Rige (Næslandet 4)
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Serien er slut. 

Derudover fik jeg også læst et hæfte med historier i Aiñafablens univers, som jeg fik af forfatteren til årets Fantasyfestival. Da hæftet er på 51 sider og indeholder tre korte historier, har jeg ikke anmeldt det på bloggen, men har man læst serien giver historierne et godt indblik i tre af bipersonernes baggrund.
Bogen er:

Mikkel Wendelboe: Aiñahistorier

Det gik rigtig godt med læsetemaet i december. Jeg fik læst 4 bøger under temaet Konger og dronninger, hvoraf 3 var på engelsk.
Bøgerne er:

Leigh Bardugo: The Language of Thorns

Gail Carriger: Romancing the Werewolf (Supernatural Society 2)
Serien er påbegyndt.

Eva Egeskjold: Asaphs Rige (Næslandet 4)
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Serien er slut. 

Cynthia Hand, Brodi Ashton og Jodi Meadows: My Lady Jane (The Lady Janies 1)
Serien er påbegyndt og ajour. 

Også en enkelt tegneserie blev det til i december.
tegneserien er:

Mort Walker: Det er ikke morsomt! (Basserne 100% 36)

Ialt fik jeg læst 7 bøger og 1 tegneserie i december. Heraf var 3 anmeldereksemplarer, 3 var på engelsk og 1 var en gave.
Selvom det ikke blev til så mange bøger som jeg havde håbet på, så er jeg egentlig meget godt tilfreds, decembers travlhed taget i betragtning. Hvad januars læsetema bliver venter jeg lidt med - det kommer nemlig i et senere indlæg om læseplanerne for 2018. Men jeg vil i hvert fald have læst nogle af de anmeldereksemplarer jeg har liggende, som jeg er kommet noget bagud med i den sidste halvdel af 2017.

2017 var et travlt år med store omvæltninger for mig, hvilket betød mindre tid og overskud til læsning. Jeg havde fra starten af året sat mit Goodreads læsemål lidt ned, fra 150 til 120 bøger, hvilket nok var en smule undervurderet, da jeg nåede målet allerede i oktober, og endte med at læse 134 bøger. Jeg sætter derfor målet en lille smule op til næste år, men holder mig dog stadig under 150, så der er plads til lidt tykkere bøger.
Lidt statistik fra Goodreads:




Som man kan se har jeg haft overvejende gode læseoplevelser i 2017. Langt de fleste bøger har fået 4 eller 5 stjerner, selvom det også snyder lidt, da jeg også giver halve stjerner indimellem, og så runder opad. Men alligevel er tendensen klar: Læseåret 2017 har været godt. Af de resterende har 21 bøger har fået 3 stjerner, 4 har fået 2 stjerner, og ingen har fået 1 stjerner i år. 
Ifølge Goodreads ligger sideantallet på 46419, men da jeg ikke har talt antal læste tegneserier med, ligger det reelle antal noget højere. 

Jeg havde, for andet år i træk, opstillet læsetemaer for året der gik, og igen var det med noget blandet resultat. 
Læsetemaerne var:

December - Konger og dronninger
November - Dansk fantasy
Oktober - Vampyrer
September - Friholdt på grund af Fantasyfestivalen i Esbjerg
August - Genfortællinger
Juli - Blandede genrer
Juni - Feer
Maj - Guder og gudinder
April - Tyve og lejemordere
Marts - Drager
Februar - Science fiction og dystopi
Januar - Serier

Heraf udgik både maj og augusts læsetemaer, hvor jeg i stedet valgte at koncentrere mig om tilsendte anmeldereksemplarer. Jeg tror dog stadig på konceptet med læsetemaer, og har tænkt mig at fortsætte med det i 2018. Men mere om det senere. 

I 2017 deltog jeg i indtil flere Readathons, med blandede resultater. Jeg deltog i Dewey´s 24 Hour Readathon i både april og oktober, og også TomeTopple nåede jeg at være med i to gange, nemlig april og november. Derudover var jeg med i Esbjerg Kommunes Bibliotekers eget Readathon i november, hvilket var en rigtig hyggelig oplevelse. Jeg har allerede planer om, såvidt det kan lade sig gøre, at deltage i både Dewey´s og TomeTopple igen i 2018. 

2017 bød også på flere boglige oplevelser. I september var der for tredje gang Fantasyfestival i Esbjerg, denne gang med John Flanagan og Lene Kaaberbøl som æresgæster, og det er fantastisk at opleve mit hjertensbarn vokse og udvikle sig. 
Traditionen tro var jeg igen i år på BogForum, og jeg nød, som altid, den fantastiske stemning, og at jeg, i år, ikke havde så travlt et program, så jeg kunne nå at hilse på standholderne og kigge på bøger i god ro og orden. Noget der iøvrigt gjorde at jeg købte færre bøger end normalt, da jeg ikke gik i panik, men i stedet havde tid til at overveje om jeg faktisk var interesseret i også at læse bøgerne. 

På det personlige plan har 2017 været fantastisk, trods travlhed og en del sygdom. Efter i flere år at have sukket efter egen bolig og have, tog jeg i år springet, og købte et rækkehus, som jeg flyttede ind i, i starten af oktober. Jeg nyder i den grad at komme hjem og låse døren til mit helt eget hus op, og at jeg nu, for en tid i hvert fald, har plads til alle mine bøger er selvfølgelig også et plus. Jeg glæder mig allerede til det bliver sommer, og jeg for alvor kan nyde mine nye omgivelser. 
At jeg overtog huset i oktober, og derfor skulle flytte ind 14 dage efter Fantasyfestivalen, gav både travlhed og stress, og jeg kunne da også mærke efterfølgende, at kroppen sagde fra. Jeg tror jeg var igennem samtlige varianter af influenza i november og december, og glæder mig til et nyt år med knap så mange projekter. Eller ikke så omfattende, i hvert fald. Huset skal nemlig have nyt køkken i løbet af året, men ellers er der ikke de store projekter. 

Til slut vil jeg gerne sige tak til alle de forfattere og forlag som har givet mig så mange dejlige læse- og bogoplevelser i 2017, og ikke mindst til jer, kære læsere, som har fulgt med, kommenteret, og forhåbentlig er blevet inspireret til jeres egne læseoplevelser. 
Tak for 2017, og på gensyn i 2018. 

Godt nytår!