Den store duftturnering

Den store duftturnering er 4. bind af fantasyserien Duftapoteket, skrevet af Anna Ruhe. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Straarup og Co. 

Efter mødet med Elodie og opgøret i Paris, har der været stille. De Evige har forholdt sig roligt, og er under politiovervågning, og Luzie kan endelig slappe lidt af. Samtidig er hendes store ønske gået i opfyldelse: Den store duftapoteker Daan de Bruijn har sagt ja til at oplære hende i hendes sentifleurevener, og Luzie nyder det. 
Freden varer desværre ikke evigt. Luzie og hendes venner får nys om, at hendes ærkefjende, Elodie de Richemont, har arrangeret en turnering for dufttalenter, og få fat i nye sentifleurtalenter. Selvom Luzie ved, at det er en fælde, har hun ikke noget valg: Hun er nødt til at deltage i turneringen - og vinde - hvis de skal have noget håb om at forpurre Elodies og De Eviges planer.
Men turneringen er langt fra ufarligt, og intet er, som det ser ud til, i duftenes verden. 

Jeg er vild med den her serie, og Den store duftturnering var helt klart det bedste bind indtil nu. Bogen var nemlig helt fantastisk, og så sluttede den med en virkelig ond cliffhanger. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og sanselige beskrivelser, som gør det nemt at forestille sig såvel duftdueller som omgivelser. Og sammen med de smukke illustrationer er det med til at vække historien til live, ligesom det smukke omslag straks sætter læseren i den rette eventyrstemning. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og en slutning, som jeg bestemt ikke havde set komme. Historien er spændende, og fyldt med magiske dueller, dufte, forræderi, intriger, hemmeligheder, venskab, hævn, forelskelse, action, jalousi og familiefølelse, krydret med ondskabsfulde planer og farligt bedrag. 
Personerne er levende og menneskelige, og, med få undtagelser, umulige ikke at holde af. Hovedpersonen Luzie er vokset en del siden de første bind i serien. Ansvaret som sentifleur tynger hende, men samtidig kan hun ikke lade være med stadig at begejstres af duftenes magi. Og mens hun stadig ikke har helt styr på sine kræfter, eller sine følelser for Mats, så er hun blevet bedre til at tøjle sin impulsivitet. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Mats, som denne gang må kæmpe mod jalousien, men som stadig er utroligt loyal over for Luzie. Og så var jeg også ret vild med Edgar, hvis hævntørst mod De Evige gør det svært for ham at styre sit temperament og sin impulsivitet, og Ella, som bare virkede enormt sød. Selv Elodie endte jeg med at holde en lille smule af, fordi jeg ikke kunne lade være med at have ondt af hende. Til gengæld afskyede jeg stadig Baronessen, som er gennemført ond og modbydelig. 
Den store duftturnering var spændende fra start til slut, og umulig at slippe. At bogen samtidig er lige så smuk som sine forgængere, gjorde kun læseoplevelsen bedre. Er man fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan slet ikke vente, til sidste bind udkommer på dansk. Bogen og serien kan kun anbefales. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Readathon #10

Så er der ikke længe, til forårets udgave af Dewey's 24 Hour Readathon går i gang. Det er tiende gang, jeg deltager, og jeg har glædet mig længe til at tilbringe en weekend i bøgernes verden. Readathonet starter klokken 14, og slutter i morgen klokken 14, og selvom jeg ikke har planer om at holde mig vågen hele vejen igennem - der er jo også noget, der hedder mandag - så satser jeg på at få læst en hel del. Som jeg plejer, vil jeg løbende opdatere dette indlæg efterhånden som læsedøgnet skrider frem, og derudover vil jeg være aktiv på Instagram og Goodreads. 

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

Min læsestak består af en god blanding af YA, børnebøger, en voksennovelle og en enkelt graphic novel, som næsten alle udmærker sig ved at være forholdsvis korte. 
Læsestakken ser sådan her ud: 

Brandon Sanderson m.fl.: White Sand vol. 2. (160 sider)
Jeg læste forgængeren under et tidligere readathon, men var ikke overvældende begejstret, så derfor har vol. 2 fået lov at ligge lidt. Men nu skal det altså være. Forhåbentlig bliver læseoplevelsen bedre denne gang, hvor jeg ved, hvad jeg går ind til. 

K.L. Berger: Hvor jeg hører til (267 sider)
Jeg har været glad for forfatterens fantasybøger, men har ikke læst andet fra hende, så jeg er spændt på, hvad jeg vil synes om hendes YA realisme. Bogen har fået gode anmeldelser, og skulle vist være temmelig barsk, så jeg må hellere have kleenex liggende inden for rækkevidde under læsningen. 

Pernille Eybye: For foden af trappen (283 sider)
Jeg har efterhånden læst en del bøger af Pernille Eybye inden for forskellige genrer, så glæder mig til at kaste mig over endnu en af hendes gysere. 

Eva Ibbotson: The Abominables (258 sider)
Jeg stiftede første gang bekendtskab med forfatteren som barn, hvor jeg læste alle de bøger, jeg kunne finde af hende. Fornylig opdagede jeg, at forfatteren havde skrevet flere bøger, der bare aldrig var blevet oversat, og jeg bestilte derfor et udvalg af dem hjem. Denne bog skulle i øvrigt være den sidste, hun skrev, før hun døde, så jeg er spændt på, hvad jeg synes om den. 

Anna James: Tilly og bogvandrerne (Den magiske boghandel 1) (394 sider)
Jeg er ret vild med temaet "Bøger om bøger", så da jeg opdagede, at denne udkom på dansk, var jeg selvfølgelig nødt til at have fat i den. Jeg glæder mig til at forsvinde ind i bøgerne sammen med Tilly, og kigge nærmere på de mange illustrationer undervejs. 

Nikolaj Johansen: Manden, som træerne elskede (134 sider)
Før verden gik af lave købte jeg denne lille gysernovelle til BogForum, og nu må det være på tide, at få den læst. Jeg har tidligere læst forfatterens steampunk-trilogi, som jeg var ret begejstret for, så jeg regner med, at jeg også bliver det for denne. 

Sidsel Katrine Slej: Ingeborgs fortælling (Asgårds døtre 1) (330 sider)
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Jeg er vild med nordisk mytologi, og har tidligere læst trilogien Sanddrømmeren af forfatteren, som foregår i samme univers. Jeg glæder mig til at gense universet, og lære Ingeborg at kende.

I alt er min læsestak på 1826 sider, hvilket er ambitiøst, men burde være muligt at nå igennem, da flere af bøgerne er illustrerede, og har stor skriftstørrelse. Men vi får se. 

13.14
Så er jeg ved at være klar. Der er købt ind, sørget for nem aftensmad, og jeg har fået taget fotos af bøgerne til brug på Instagram og bloggen undervejs. Lørdagsrengøringen er næsten overstået - jeg venter bare på, at gulvet tørrer, før jeg kan stille kattebakke mm. på plads igen - og så er det ved at være tid til at få gjort snacks klar. 

13.48
Den sidste rengøring er overstået, jeg har fundet snacks frem, og mens teen trækker, nyder jeg en velfortjent is efter rengøringsstrabadserne. Nu er det bare at vente, indtil klokken slår 14. 

14.00
Og starten er gået. Første bog bliver Hvor jeg hører til af K.L. Berger. 

15.52
Jeg er blevet færdig med  Hvor jeg hører til, og som ventet blev der god brug for kleenex undervejs. Bogen var barsk, hjerteskærende og helt fantastisk, og kan helt klart anbefales, hvis man er til realistisk YA. Bogen tager nogle vigtige temaer som sorg, voldtægt og selvmord op på en virkelig god måde, og jeg græd som pisket til slut. 
Nu vil jeg tage en lille pause - og få tørret øjnene - før jeg kaster mig over den næste bog. 

16.16
Så er jeg klar til at gå i gang med den næste bog, som bliver For foden af trappen af Pernille Eybye. 

18.10
Så blev jeg færdig med For foden af trappen. Selvom jeg desværre gættede både morder og motiv forholdsvis hurtigt, så var jeg stadig godt underholdt. Især kemien mellem de to hovedpersoner fungerede rigtig godt, og jeg var ret vild med blandingen af humor og gys. 

18.33
Aftensmaden er sat i ovnen, og imens den varmer, vil jeg kaste mig over Manden, som træerne elskede af Nikola Johansen. Den er forholdsvis kort og lille i formatet, så jeg vil tro, jeg kan læse den færdig, inden aftensmaden er klar. 

19.30

Jeg har fået læst 75 sider af Manden, som træerne elskede, og nu er det tid til at spise aftensmad, før jeg læser den færdig. 

20.40

Aftensmaden er spist, og jeg er blevet færdig med Manden, som træerne elskede. Og jeg må indrømme, at jeg er noget i tvivl om, hvad jeg synes om den. Bogen er velskrevet, og jeg er vild med den atmosfære af krybende uhygge, som forfatteren har formået at vække til live. Idéen om skoven og træerne som symbol på et ægteskab i opløsning, og det filosofiske element fungerede også godt. Men jeg havde det lidt svært med hovedpersonens selvpålagte martyrium, og de meget stærke religiøse overtoner, der var i bogen. Jeg bryder mig generelt ikke om bøger, hvor religionen bliver påtvunget læseren, og hovedpersonens konstante snak om Gud irriterede mig derfor en del. 

Nu vil jeg kaste mig over den næste bog i stakken, som bliver Tilly og bogvandrerne af Anna James. 

23.20

Så blev jeg færdig med Tilly og bogvandrerne, og den var alt det, jeg havde håbet på. Sød, magisk og helt fantastisk, og et must read for en bogelsker. Bogen emmer af bogglæde, og er fyldt med biblioteker, magi, litterære referencer, illustrationer og sjove grafiske elementer. Og hånden på hjertet: Hvilken læser har ikke drømt om at rejse ind i sin yndlingsbog? 

Jeg er ved at være træt, så bogen bliver den sidste jeg får læst i aften. Nu vil jeg gå i seng, så jeg kan læse videre med fornyet energi i morgen. 

08.07

Morgenmaden er sat i ovnen, teen trækker, og jeg er klar til at kaste mig over endnu nogle timers læsning. Første bog bliver The Abominables af Eva Ibbotson. 

10.20

Jeg er blevet færdig med The Abominables, som helt klart kan anbefales. Bogen var rigtig god, på den hjertevarme måde som især britiske børnebøger kan være det, og udover at være sjov og fyldt med illustrationer, havde den en kerne af alvor, og et budskab om at være god mod dyrene - og hinanden. 

Nu vil jeg holde en lille pause, før jeg kaster mig over den næste bog i stakken. 

11.51

Nå, det blev en lidt længere pause, end jeg havde regnet med. Jeg er stadig i middlegrade-mood, så jeg har skiftet lidt ud i min TBR, og afslutter readathonet med Den store duftturnering af Anna Ruhe. 

(Reklame - Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup og Co.)

13.40

Så blev jeg færdig med Den store duftturnering, og sikke en fantastisk måde at slutte forårets readathon på. Jeg nød i den grad at være tilbage i Duftapotekets verden, og bogen var både spændende og fyldt med magi. Anmeldelse følger på bloggen senere. 

14.00

Så er readathonet slut for denne gang, og selvom jeg lavede lidt om i min TBR undervejs, så fik jeg læst det meste af det, jeg havde planlagt. Jeg fik læst 1565 sider i alt, og nød alle læseoplevelser. Nu vil jeg spise frokost, og nyde resten af søndagen. Måske endda med et smut i haven. 

Tak for denne gang. 

Mørkehav

Mørkehav er 1. bind i den dystopiske fantasyserie Dag 0, skrevet af Annemette Gravgaard Larsen. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Straarup og Co. 

Lasse skal passe sin syvårige lillesøster Elli, mens forældrene er med hans tvillingesøster til ridestævne på Fyn. Han er ikke ligefrem begejstret, da han havde planlagt at tilbringe weekenden sammen med sin veninde Lea, før hun flytter til København. 
Lea lover at kigge forbi, men det hyggelige besøg bliver ødelagt, da de møder Storm og Anders fra Lasses parallelklasse. Før Lasse ved af det, har Lea og Elli sagt ja, til at mødes med drengene om aftenen, og undersøge en gammel bunker. Ved et uheld smækker døren, da de er kommet ind, og gruppen er spærret inde. Og da det lykkes dem at bryde ud, er alt forandret. Byen er forladt, og de fem er helt alene uden strøm eller nogen anelse om, hvad der er sket.
Sammen beslutter de sig for at forlade byen og lede efter deres familier. Men rejsen viser sig snart, at være farligere end de havde troet, og kun ved at holde sammen, har de en chance for at overleve, og finde ud af, hvad der er sket. 

Hold da op, hvor var den her bog bare god! Creepy, nervepirrende, og uhyggeligt spændende, og næsten umulig at slippe. Og selvom bogen kan være svær at genrebestemme, da den har både gyser-, dystopiske og fantasyelementer, så fungerede blandingen rigtig godt. 
Sproget er letlæst og flydende, med troværdige beskrivelser og flere popkulturelle referencer undervejs, som var med til at gøre verdenen genkendelig. Forfatteren er utroligt god til at skabe stemninger af krybende uhygge, og som læser følte jeg mig, ligesom Lasse og de andre, som Palle alene i verden, mens de velkendte omgivelser blev forvandlet til en spøgelsesby, der direkte emmede af forladthed. 
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom jeg gættede et par twists undervejs, så kom langt de fleste af dem fuldstændig bag på mig. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, mærkelige rovdyr, mystiske begivenheder, kampen for overlevelse, mod, fare, søskendeforhold og venskab, i en verden, der pludselig har forandret sig. Og så slutter den med den ondeste cliffhanger, der gør det næsten umuligt at vente på næste bind.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og dynamikken mellem de fem er utroligt godt beskrevet. Hovedpersonen Lasse er ham, der fortæller historien, og jeg kom hurtigt til at holde rigtig meget af ham. Han er modig, tænker hurtigt, og er fast besluttet på at beskytte sin lillesøster. Forholdet mellem Elli og Lasse er troværdigt, og præget af lige dele beskyttelse og storebrorirritation fra Lasses side - og en god portion stædighed og oprør fra Ellis. Lasse plages også af mærkelige drømme, og føler sig en smule truet af de to andre drenge i gruppen, hvilket ikke mindst skyldes hans venskab med Lea, og den interesse, hun viser for især Storm. Lea er modig, intelligent og loyal over for Lasse, men kommer også til at befinde sig i rollen som mægler mellem Lasse og de to andre drenge, hvilket besværliggøres af hendes interesse i Storm, som, måske, måske ikke, er af romantisk karakter. Storm og Anders er venner, og selvom de på overfladen er meget forskellige, så har de begge problemer på hjemmefronten. Storm er lederen af de to, hvilket nok også hører med til konflikterne med Lasse, mens Anders bakker op. Men selvom de kan virke lidt trælse - i hvert fald set med Lasses øjne - så viser de begge to mod, når det gælder, og er i stand til at tage kampen op. 
Sidst, men ikke mindst, er jeg nødt til at nævne bogens flotte omslag, som i den grad rammer plet hvad angår bogens dystre og mørke stemning, og samtidig har nogle virkelig flotte lakeffekter, der gør den lige det lækrere at se på. 
Mørkehav var en fantastisk og virkelig creepy læseoplevelse, og jeg kan næsten ikke vente på, at næste bind udkommer. Hvad enten man er til gys, dystopiske fortællinger eller fantasy, så kan bogen her kun anbefales. Jeg er fan!

Crooked Kingdom

Crooked Kingdom er 2. og sidste bind af fantasyserien Six of Crows, skrevet af Leigh Bardugo.

Forrådt af købmanden Jan Van Eck efter deres succesfulde kup, er Kaz og hans mandskab jaget vildt. Van Eck holder Inej som gidsel, og hvis ikke Kaz udleverer Kuwei, og hemmeligheden bag det farlige stof jurda parem, der kan slavebinde Grisha-magikerne, dør hun.
Men Kaz har ingen planer om at følge Van Ecks regler, og drevet af hævn, må han gennemføre sit farligste kup til dato. Men Van Ecks arm er lang, og Kaz har muligvis mødt sin overmand. 

Den her fantasyserie er blevet rost til skyerne, men desværre var den ikke noget for mig. Six of Crows var så stor en skuffelse, at det tog tre år, og en plads på årets A-Z TBR, at få læst fortsættelsen, og hvis ikke jeg var interesseret i at læse den næste serie i Grisha-universet, havde jeg sprunget den over. Crooked Kingdom var ikke helt så stor en skuffelse, men det tog mig stadig fire måneder at læse den, og jeg måtte tvinge mig selv til at læse den færdig. 
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne livagtige og stemningsfulde, og bidderne er sprog fra forskellige lande i Grisha-universet er med til at gøre verdenen troværdig. 
Jeg manglede dog, ligesom i første bind, noget worldbuilding, og følte lidt, at den druknede i de enorme mængder action, forfatteren fik proppet ind i bogen. Og det er synd, for var det ikke for min kærlighed til universet, havde jeg aldrig samlet serien op. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, og næsten konstant action, men alligevel kedede jeg mig undervejs. Det høje spændingsniveau, kombineret med konstante synsvinkelskift, og evindelige cliffhangere, havde på mig den modsatte effekt end forfatteren nok havde forestillet sig, for hver gang, jeg blev en lille smule involveret i historien og personerne, skiftede fortælleren, og derfor fangede historien mig aldrig for alvor. At bogen samtidig er temmelig lang, gjorde det ikke bedre. Historien har ellers masser af interessante temaer som kidnapning, korruption, intriger, forræderi, magi, snedige planer, ondskab, mord, vold, kærlighed, hævn og farlige stoffer, men for mig var der alt for mange plottråde i gang, og da plottet tog den første store drejning efter 200 sider, stod jeg af. 
Personerne er menneskelige, men fordi synsvinklen skiftede efter hvert kapitel, og kapitlerne var så korte, som de var, blev jeg aldrig for alvor investeret i dem. Samtidig havde jeg et problem med personernes alder. De skal forestille at være mellem 16 og 18 år, men ingen af dem opfører sig efter den alder, de har, og forfatteren må selv have været klar over det, for det bliver flere gange fortalt, at personerne er unge teenagere. Det hjalp bare ikke, når de nu enten opførte sig som voksne i 20'erne (Kaz, Matthias, Nina og Jesper) eller som 12-årige (Inej og Wylan). Jeg er med på, at traumer kan få folk til at opføre sig som ældre, end de er, men jeg ville ønske, at de, bare en gang imellem, havde opført sig efter deres faktiske alder, i stedet for at jeg blev hevet ud af historien, når forfatteren fortalte mig, hvor unge de var. Aldersproblematikken gjorde det også umuligt for mig at tage to af kærlighedsforholdene alvorligt (de føltes faktisk direkte creepy), og samtidig forstod jeg ikke, hvorfor det var nødvendigt, at alle personerne absolut skulle føres sammen. Det eneste par, jeg troede på, og heppede på, var Matthias og Nina, som opførte sig, som om de var på samme alder, og havde en troværdig kemi, mens Wylan og Jesper for mig mere havde et storebror/lillebror-forhold, og Kaz og Inejs forhold virkede decideret usundt, og mere som heltedyrkelse end kærlighed fra hendes side. Og at jeg samtidig overhovedet ikke brød mig om Kaz, gjorde det ikke bedre. Jeg var dog taknemmelig for, at forfatteren havde skåret ned på mængden af flashbacks i dette bind, da historien flød bedre, men desværre var jeg bare ikke investeret nok i personerne. Og skurkene virkede decideret unuancerede, og onde for ondskabens skyld. Jeg troede ikke på deres motiver, og det gjorde dem lidt for karikerede for min smag. Til gengæld var jeg ret vild med gensynet med nogle af personerne fra Grisha-trilogien. 
Crooked Kingdom var marginalt bedre end sin forgænger, men det evindelige skift af synsvinkel, høje niveau af action og min manglende interesse i personerne gjorde, at jeg aldrig blev grebet af historien, og jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår hypen omkring lige den her serie. For mig var Grisha-trilogien helt klart bedre, både plotmæssigt og på worldbuildingsområdet, men jeg foretrækker også mere konventionelle fantasyhistorier i stedet for komplicerede plot i plots, som mange heist-historier benytter sig af. Er man fan af Grisha-universet, er serien svær at komme udenom, da den fungerer som bro mellem den første trilogi og den efterfølgende duologi, og hvem ved, måske synes du bedre end serien end mig. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Formskifteren

Formskifteren er 1. bind af fantasytrilogien Birk og Ulvefolket, skrevet af Hanne Rump.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat. 

Birk har været i lære hos Alva i tre år, og er nu tæt på de 16 år. Der er gået et stykke tid, siden kampen om Spøttrup, og Birk føler, at de voksne skjuler noget for ham. Samtidig vakler venskabet med Sif, som er blevet oprørsk, og Teenager med stort T. 
Birk er plaget af mærkelige mareridt, og bestemmer sig for at besøge Spøttrup for at se beskyttelsen af porten med egne øjne. Men besøget går langt fra, som han havde regnet med, og mens ondskaben rører på sig, opdager Birk, at Sif ikke er den eneste med særlige evner. 

Jeg var glad for forfatterens første trilogi, Sif og Ulvefolket, og Formskifteren er starten på en ny trilogi i samme univers, og med samme personer. Og så er den endnu bedre end sine forgængere. 
Man kan mærke, at forfatteren har udviklet sig siden sin debutserie, og mens sproget stadig er letlæst, flydende og enkelt, så er det samtidig blevet mere varieret, hvilket er ret fedt. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og især de magiske kampscener er virkelig godt beskrevet. Og så er jeg ret vild med den noget mørkere tone i denne bog.
Universet udvider sig en del fra den første serie, og jeg var vild med tilførslen af dæmoner, blodmagi og mørkere kræfter, samtidig med, at der kommer mere fokus på forskellige magityper. 
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, der gemmer på flere overraskelser. Også her kan man mærke forfatterens udvikling, da flowet er blevet bedre, med flere lag. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, venskab, hemmeligheder, dæmoner, ondskab, og en god portion teenagedrama. Og så slutter den med en virkelig ond cliffhanger. 
Personerne er levende og menneskelige, og skiftet til en ny hovedperson fungerede virkelig godt. Birk er mere moden end Sif, hvilket var rigtig rart, og samtidig er han modig, loyal, og intelligent. Han træffer godt nok nogle dumme beslutninger indimellem, men det føltes mere, som om han gjorde det, fordi han manglede oplysninger, end fordi han ville løse problemerne selv. Hans nye evner skræmmer ham, og hans indre konflikt i forhold til dem var virkelig godt beskrevet. Til gengæld brød jeg mig virkelig ikke om Sif i denne bog. Hun var sur, oprørsk og lidt for meget teenagepige til min smag. Og selvom der er en forklaring på den måde, hun opfører sig på, så var hun stadig øretæveindbydende, og jeg forstod ikke, at hendes omgivelser ikke slog hånden af hende. Af andre bipersoner var det især Birks familie, og dynamikken i den, jeg holdt af. I modsætning til Sifs familie virkede de støttende, kærlige og varme, og selvom jeg faktisk blev lidt mere neutral over for Sifs far i dette bind, fordi jeg så ham mere udefra, og fordi Sif opførte sig så rædselsfuldt, så var kemien i Birks familie bare rarere. 
Formskifteren var en virkelig god seriestarter med masser af magi, uhygge og spænding, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien. Selvom Sif og Ulvefolket og Birk og Ulvefolket kan læses uafhængigt af hinanden, så anbefaler jeg, at man læser den første trilogi først, da man ellers går glip af en del forhistorie og noget af worldbuildingen. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Basismagi C

Basismagi C er en fantasybog skrevet af Katrine Skovgaard.

Signe er dygtig i gymnasiet, men genert, og ved ikke, hvordan hun skal få den fyr, hun er forelsket i, til at lægge mærke til hende. 
Da hendes kemibog forvandler sig til en lærebog i magi, forandrer alt sig. Lærebogen giver hende adgang til en magisk verden, og snart er hun opslugt af magien. En magi, der dog har mere tilfælles med videnskab end med mystik. 
Men magi er ikke ufarlig, og da hendes mor bliver ramt af en mystisk sygdom, må Signe og hendes venner forsøge at finde ud af, hvem der står bag, før det er for sent. 

Selvom historien og universet var godt strikket sammen, så fangede bogen mig desværre aldrig rigtigt, og det på trods af, at alle ingredienserne var der. 
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne livagtige og billedskabende. Og så var jeg ret vild med den grafiske opstilling, hvor uddragene fra lærebogen står med en anden teksttype end historien, ligesom Signes drømme/syner fremstår i kursiv. Jeg stod dog lidt af ved de videnskabelige og latinske termer undervejs, på trods af det ellers velfungerende sprog.
Universet er originalt og gennemført, og selvom jeg foretrækker min magi mere mystisk end videnskabelig, så var magisystemet logisk, og man kan som læser mærke, at forfatteren har gjort meget, for at få det hele til at hænge sammen. Og selvom der til tider var lidt meget infodumping til min smag, så fungerede worldbuildingen i det store og hele godt. 
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, men desværre fangede den mig aldrig rigtig. Historien er ellers spændende nok, med masser af magi, venskab, forelskelse, hemmeligheder, mystiske sygdomme og magisk skolemiljø, men på trods af det havde jeg svært ved at samle bogen op, og glemte lynhurtigt alt om den, når jeg lagde den fra mig. 
Personerne er menneskelige, men bortset fra hovedpersonen Signe, så følte jeg aldrig rigtig, at jeg kom ind under huden på dem, og jeg havde svært ved at adskille dem fra hinanden. Og det på trods af, at jeg faktisk godt kunne lide dem. Hovedpersonen Signe er klassens stille pige. Hun er intelligent, genert og noget af en læsehest, og så er hun forelsket i Frederik fra klassen, som dog slet ikke bemærker hende. Mødet med magien giver hende en række jævnaldrene venner, og langsomt begynder hun at åbne op, selvom hun stadig har en tendens til at følge efter og lytte til autoriteterne, i stedet for at følge sine instinkter. Men selvom Signe på mange måder mindede om mig selv, da jeg gik i gymnasiet, så var der også en del af hendes handlinger, som jeg ikke forstod, og som forekom direkte tåbelige. Og trekantsdramaet virkede på mig hverken nødvendigt eller troværdigt. Som sagt havde jeg virkelig svært ved at holde bipersonerne adskilt fra hinanden, og jeg har derfor ikke rigtig noget at sige om dem, da selv skurken på mig virkede en smule flad og anonym. 
Basismagi C var desværre ikke noget hit for mig. Selvom den på papiret havde det hele, så fangede bogen mig aldrig rigtigt, trods et godt sprog, et originalt univers og et velfungerende plot. Bogen var bestemt ikke dårlig, men bare ikke det rette match for mig. Muligvis fordi jeg er ved at være en smule træt af at læse om teenagere og magiske skoler, så hvis plottet lyder interessant, vil jeg anbefale at give den et forsøg. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

TFF Readathon #3 - status

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

TFF Readathon er slut for denne gang, og selvom det lykkedes mig, med lidt ommøblering af min TBR, at gennemføre alle challenges, så fik jeg langt fra læst så meget, som jeg havde håbet på. Hvilket hang sammen med, at jeg først for alvor fik hul på min læsning fredag, og de bøger, jeg endte med at få læst, blev derfor læst de sidste tre dage af readathonet. 
Som sagt endte jeg med at ommøblere min oprindelige TBR (som kan ses her), for at kunne dække alle challenges, og jeg endte med at få læst 5 bøger, fordelt på 912 sider, hvilket er et godt stykke fra de 2832 sider, jeg havde regnet med at få læst, og fra de 2824 sider, det lykkedes mig at få læst sidste år. Og det endda trods flere fridage, hvor jeg burde kunne have fået læst en hel masse. 
Desværre blev jeg ramt af manglende læselyst i midten af marts, hvilket saboterede dette readathon, da læselysten først begyndte at vende tilbage igen i slutningen af ugen. Heldigvis hjalp det at genlæse et par yndlingsbøger, og jeg satser på, at læselysten nu er vendt tilbage for at blive. 

De bøger, jeg fik læst, var:

J.R.R. Tolkien: Hobbitten. 274 sider.
Challenges dækket: Læs en standalone, Læs en bog med Elvere, Læs en bog med en voksen person i hovedrollen, Genlæs en af dine yndlingsbøger, Læs en bog der blev udgivet før du blev født.

Diana Wynne Jones: De syv magter. 225 sider.
Challenges dækket: Læs en standalone,  Læs en urban fantasy, Genlæs en af dine yndlingsbøger.

Hanne Rump: Hemmeligheden (Sif og Ulvefolket 1). 129 sider.
Anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat.
Challenges dækket: Læs en serie, Læs en dansk fantasybog.

 
Hanne Rump: Lærlingen (Sif og Ulvefolket 2). 141 sider.
Anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat.
Challenges dækket: Læs en serie, Læs en dansk fantasybog.

 
Hanne Rump: Heksekraft (Sif og Ulvefolket 3). 143 sider.
Anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat.
Challenges dækket: Læs en serie, Læs en dansk fantasybog, Læs en bog med grønt på forsiden.

Som sagt var det ikke mit bedste readathon, men jeg fik da gennemført alle challenges.

Var I med? Og hvor meget fik I læst?

Heksekraft

Heksekraft er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Sif og Ulvefolket, skrevet af Hanne Rump.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat. 

Der er gået et halvt år siden Sif blev såret i kampen mod dæmonen, og hun er ved at være godt træt af, at hendes farmor hele tiden vil skåne hende. Hun savner magien, og føler sig udenfor, når Birk undervises. 
Derhjemme bliver stemningen værre og værre, og Sifs forhold til hendes far er præget af skænderier og frustration. Og da Sif lytter til en samtale, hun ikke skulle have hørt, føler hun sig mere ensom og ulykkelig end nogensinde før.
Og som om det ikke var nok, er dæmonen, der angreb hende, stadig derude et sted, og noget ondt nærmer sig. Sif får brug for al sin magi, hvis hun skal redde sin familie. Men kan man redde en familie, der er ved at gå i opløsning?

Heksekraft var en fin afslutning på trilogien, selvom visse ting dog gik lidt for hurtigt og let for min smag. 
Sproget er letlæst, enkelt og flydende, og beskrivelserne livagtige og billedskabende. Især de magiske kampscener var virkelig godt beskrevet. 
Universet udvider sig en del i dette bind med både spøgelser og dæmoniske kræfter, og selvom jeg godt kunne have brugt lidt flere forklaringer undervejs, så fungerede det overordnet fint. 
Handlingen er godt skruet sammen, med flere overraskelser undervejs, og selvom slutningen for mig var en lidt for let afslutning på nogle af konflikterne undervejs, og jeg godt kunne have tænkt mig nogle flere svar, så forstod jeg godt, hvorfor forfatteren valgte at slutte historien der. Historien er spændende, og fyldt med magi, action, venskab, ondskab, spirende forelskelse, ensomhed og familiekonflikter. Det er en historie om at finde sig selv, og kæmpe for det, man tror på, men også om familie og angst. 
Personerne er levende og menneskelige, og især Sif har udviklet sig en del fra sidste bind. Hun kæmper med ensomhed og en følelse af at blive holdt udenfor, efter hun næsten blev slået ihjel af dæmonen, og ønsker bare at få lov til at bruge sin magi. Men samtidig føler hun sig også skyldig, og konflikten med faren gør hende dybt ulykkelig, fordi hun føler forældrene vælger hende fra. Og at hun samtidig begynder at føle lidt mere end venskab for Birk gør det ikke lettere. Af bipersonerne var det især Birk og Alva, jeg holdt af. Alva er en spøjs blanding af overbeskyttende farmor og streng læremester, men samtidig en stærk og varm kvinde. Birk er loyal, sød og lyttende, og en virkelig god ven. Til gengæld var jeg ikke vild med Sifs forældre. Farens traumer til trods, så brød jeg mig ikke om, hvordan han forsøgte at styre Sif, og selvom jeg til dels forstod hans magifobi, så ville jeg ønske, at han lyttede mere. Jeg må dog indrømme, at jeg synes, moren er værre. Faren har trods alt en grund til at vælge sin datter fra, der grunder i angst, men moren er indstillet på at forlade sin datter - og måske endda sin søn - for sin mands skyld, i stedet for at stå fast og sige fra. Og det har jeg meget svært ved at forstå og tilgive. 
Heksekraft afsluttede trilogien på en god måde, selvom der også var elementer undervejs, der ikke helt fungerede for mig. Kunne man lide de første to bind i serien, vil man ikke blive skuffet, og for fantasylæsere på mellemtrinnet vil trilogien være et hit. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Lærlingen

Lærlingen er 2. bind af fantasytrilogien Sif og Ulvefolket, skrevet af Hanne Rump.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat. 

Sif har fået overtalt sine forældre til at blive hjemmeskolet hos sin farmor sammen med Birk, og er begyndt at lære at bruge sine magiske kræfter. Men Sif er mere interesseret i magien end i det almindelige skolearbejde, og samtidig bliver hendes skænderier med faren større og større. 
Da en af ulvene fortæller hende, at der mystiske mænd i skoven, beslutter Sif sig for at undersøge det alene. Det viser sig dog ikke at være helt ufarligt, og snart står Sif over for et svært valg. 

I Lærlingen blev der skruet op for både action og magi, men desværre fik jeg et lidt mere anstrengt forhold til hovedpersonen, som jeg synes tog nogle virkelig dumme valg undervejs. 
Sproget er, som i første bind, enkelt, letlæst og flydende, og beskrivelserne livagtige og billedskabende. 
Universet bliver udbygget en del i dette bind, hvor magien forklares bedre, og der samtidig dukker en mørkere side op. 
Handlingen er skruet godt sammen, med flere overraskelser undervejs. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, venskab, spirende forelskelse, og ondskab, men også med hemmeligheder, familieskænderier og teenagedrama. 
Personerne er levende og menneskelige, men desværre havde jeg et lidt anstrengt forhold til Sif i dette bind. Selvom jeg synes det var fedt at mærke, at hun havde fået mere selvtillid og glæde, efter at være kommet væk fra sine mobbere, så frustrerede det mig, at hun var så dårlig til at lytte, og troede, at hun selv vidste bedst i forhold til magien. At hun samtidig begyndte at træde i karakter som teenager med smækkende døre, konstante skænderier med faren og dumme valg, irriterede mig en del, selvom det også var dejligt at følge hendes spirende følelser for Birk. Og selvom jeg følte med hende i den loyalitetskonflikt hun pludselig befandt sig i, så var jeg ikke imponeret over den måde, hun forsøgte at løse konflikten på. Af bipersonerne var det især Birk og ulvene, der stod frem, med deres loyalitet, venskab med og tro på Sif. Og så var jeg også ret vild med farmoren Alva. Faren var dog stadig en kontrolfreak, og selvom Sif ikke er uskyldig i konflikterne med ham, så havde jeg altså svært ved at have ondt af ham, fordi han aldrig lyttede til andre end sig selv. 
Lærlingen var en god fortsættelse, selvom der var lidt for meget teenagedrama til min smag. Kunne man lide første bind i serien, vil man sikkert også kunne lide dette bind, og jeg er spændt på at finde ud af, hvordan det hele ender. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Hemmeligheden

Hemmeligheden er 1. bind af fantasytrilogien Sif og Ulvefolket, skrevet af Hanne Rump.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Krabat. 

Sif går i 7. klasse, men føler sig ensom og udenfor. Hendes klassekammerater udsætter hende for grov mobning, og at hun er dygtig i skolen, gør det ikke bedre. Da hun, som følge af en konfrontation med en af mobberne, bliver bortvist fra skolen, begynder der at ske mærkelige ting. 
Sif hører stemmer, og ser mærkelige skikkelser i skoven omkring den gård, hvor hun bor. Hun drages af skoven, og da hun møder den jævnaldrende Birk, kommer hun på sporet af en hemmelighed, som vil ændre alt. 

Hemmeligheden var en god start på en serie, som jeg tror især begyndende fantasylæsere vil være begejstrede for, da den er både letlæst og spændende. 
Sproget er enkelt, flydende og letlæst, og beskrivelserne livagtige og billedskabende. Personligt ville jeg dog ønske, at der havde været lidt flere af dem, så omgivelserne havde fremstået skarpere for mit indre øje, men det er nok en smagssag. Til gengæld var jeg ret vild med den grafiske måde, som sms'er, facebookopslag og Sifs stemmer blev sat op på undervejs, da det gav læseoplevelsen et ekstra pift. 
Jeg manglede dog noget worldbuilding undervejs, men da bogen er første bind i en trilogi, regner jeg med, at det dukker op i de næste bind. Især håber jeg på en lidt mere tydelig forklaring af magien og forbindelsen til ulvefolket. 
Handlingen er godt skruet sammen, med et par overraskelser undervejs. Bogen slutter dog en smule brat, men heldigvis har jeg næste bind liggende, så jeg kan læse videre med det samme. Historien er spændende, og fyldt med stærke temaer som mobning, ensomhed, og søgen efter identitet, blandet med magi, hemmeligheder, venskab og fornemmelsen af ikke at blive hørt, eller at blive misforstået, af sine forældre. 
Personerne er levende og menneskelige, og jeg holdt meget af hovedpersonen Sif. Hun er en stille pige, og præget af års mobning, som hverken lærere eller forældre har grebet ind overfor. Selvom hun er dygtig i skolen, så føler hun ikke, at hun kan leve op til især sin fars forventninger, og hun føler sig overset og glemt i de planer, forældrene har for hendes fremtid. Af bipersonerne holdt jeg især af Birk, som, trods en vis gådefuldhed, udviser ægte omsorg og venskab for Sif. Til gengæld var jeg ikke vild med Sifs forældre, selvom jeg til dels forstod deres måder at være på. Moren lytter ikke til Sif, men lader faren bestemme det hele, og går tilsyneladende mere op i sine hunde end i sine børn, og faren er dominerende, kontrollerende og overambitiøs på sin datters vegne, samtidig med, at han virker ligeglad med Sifs følelser, og ikke lytter til hende.
Hemmeligheden var en god bog, men bar også præg af, at være den første i en serie, da jeg sad tilbage med mange ubesvarede spørgsmål. Og så sluttede den som sagt en smule brat for min smag. For fantasylæsere på mellemtrinnet, og de lidt ældre læsere, som ikke har mod på at kaste sig over de tykke fantasyserier, kan bogen og serien varmt anbefales, og jeg glæder mig allerede til at læse videre. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Book Haul #3

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

Marts er slut, og det betyder, at det endnu en gang er blevet tid til at vise månedens book haul frem. En book haul, der denne gang er bedragerisk lille at se på, da jeg stadig venter på nogle af de bøger, jeg bestilte i marts - og et par stykker, der har været undervejs siden januar. 
Men lad os bare gå i gang. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I marts fik jeg tilsendt et anmeldereksemplar fra forfatteren. 
Bogen er:

Louise Haiberg: Låsen og Vogteren. Forlaget Tellerup. 

Fra Forlaget Facet havde jeg forudbestilt en af årets mest ventede bogudgivelser til en virkelig god pris, og den dukkede op i marts.
Bogen er:

Sidsel Sander Mittet: Den røde drage (Flammen og Bølgen 1)

Månedens næsten obligatoriske Saxo-stak blev på 6 bøger, heraf en særlig forudbestilling af en af mine mest ventede bøger i år.
Bøgerne er:

Patricia Briggs: Wild Sign (Alpha and Omega 6)

Brian Lee Durfee:

The Forgetting Moon (The Five Warrior Angels 1)
The Blackest Heart (The Five Warrior Angels 2)

Melissa Marr: Cold Iron Heart

Kwame Mbalia: Tristan Strong Punches a Hole in the Sky (Tristan Strong 1)

Terry Pratchett: The Unadulterated Cat

Jeg modtog også en enkelt brugt bog, jeg købte på Thriftbooks i februar. 
Den er:

Karen Miller: The Awakened Mage (Kingmaker, Kingbreaker 2)

Sidst, men ikke mindst, blev det til 3 tegneserier fra Fantask.
De er:

Thom Roep og Piet Wijn:
Uhyret fra Tågesøen (Gammelpot 5)
Broen til Vesten (Gammelpot 7)

René Goscinny og Albert Uderzo: Asterix i trøjen (Asterix 6)

I alt fik jeg 9 bøger og 3 tegneserier ind ad døren i perioden 28. februar til 4. april. Af dem var 1 et anmeldereksemplar, 1 brugt, 2 forudbestillinger og 7 på engelsk. 

Aprils book haul ser ud til at blive en del større, da der er flere bogpakker på vej til mig, og derudover også er bogudsalg hos Bog og Idé. Hvor meget større vil vise sig, når vi når frem til slutningen af måneden. 

Fik I fat i nogle gode bøger i marts? 

De syv magter

De syv magter er en fantasybog skrevet af Diana Wynne Jones. 

Howard lever et helt almindeligt liv sammen med sine forældre og sin irriterende lillesøster Skrappe. Lige indtil den dag, hvor han kommer hjem, og finder Goonen i køkkenet. Goonen siger, at Howards far skylder hans chef Archer 2000, og nægter at forsvinde, før han får dem. 
Det hele bliver endnu mere mærkeligt, da det viser sig, at det er 2000 ord, Howards far skylder Archer. Men selvom Goonen får ordene, så dukker han snart op igen, og før Howard ved af det, er han og hans familie blevet indblandet i et familieslagsmål mellem de syv magikere, der styrer byen, og som har siddet fast i byen de sidste 13 år. 
Howard må finde ud af, hvem af de syv magikere, der står bag, hvis han skal redde sin familie. Men det er ikke helt nemt, for ingen af magikerne spiller med åbne kort, og alle har de rettet øjnene mod Howards familie. 

Diana Wynne Jones er en af mine absolutte yndlingsforfattere, og De syv magter er en af mine yndlingsbøger fra hendes hånd. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har genlæst den, og jeg nyder den lige meget hver gang. 
Sproget er letlæst, flydende, og fyldt med humor af den stilfærdige, varme, britiske slags, som jeg holder virkelig meget af. Beskrivelserne er livagtige og humoristiske, og forfatteren leger utroligt meget med sproget, hvilket også slår igennem i den danske oversættelse. 
Bogens univers er originalt og magisk, og idéen om syv magikere, der styrer en hel by, og har fordelt de forskellige områder mellem sig, fungerer rigtig godt.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og historien er spændende og fyldt med magi, intriger, forræderi, hemmeligheder, tidsrejser, magtbegær og familieslagsmål. Det er en historie om at finde sig selv, og om ordets magt. Men først og fremmest er det en historie om familie, og hvad der skaber en familie. 
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og jeg holder utroligt meget af både hovedpersonen Howard og hele hans familie. Howard er modig, loyal og elsker sin familie, og selvom hans lillesøster Skrappe ofte irriterer ham, så er han altid klar til at beskytte hende. Af bipersonerne holder jeg især af Howards far. Han er distræt, stædig og temperamentsfuld, men også fast besluttet på at gøre det rigtige - uanset hvad det koster. Og så elsker han sin familie. Skrappe er på mange måder den irriterende lillesøster. Hun er stædig, uopdragen og ikke bange for at bruge sin storebror til at løse hendes problemer, men hun er også modig og kvik. Og så er der de syv magikere, der styrer byen, og som hver har deres egne særpræg og stærke personligheder. De er magtbegærlige, egoistiske, selvglade og vant til at få deres vilje, og bruger lige så meget tid på at kæmpe mod hinanden, som på at misbruge deres magt. Fælles for dem alle er deres ønske om at finde ud af, hvem der står bag deres fastlåsning i byen, og de er ikke blege for at bruge alle midler, for at få Howards far til at overgive sig. 
De syv magter er en fantastisk urban fantasy-historie, som, selvom den er skrevet til børn, helt klart også vil more voksne læsere, på grund af de mange ordspil og skønne personer, der fylder bogen. Er man, som jeg, vild med britisk fantasy, eller er man allerede fan af forfatteren, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan kun anbefale bogen. 

Hobbitten

Hobbitten eller Ud og hjem igen er en fantasybog skrevet af J.R.R. Tolkien. 

Hobbitten Bilbo lever et stille og roligt liv, indtil den dag troldmanden Gandalf dukker op. Før han ved af det, bliver hans hjem invaderet af dværge, og han selv hyret som indbrudstyv, til dværgenes mission. En mission, der går ud på at generobre dværgenes gamle hjem fra den drage, som for mange år siden angreb deres bjerg, og tilranede sig deres rigdomme. 
Snart befinder Bilbo sig på sit livs rejse. En rejse, der langt fra er ufarlig, og forude venter dragen. 

Hobbitten er en af de allermest kendte fantasyfortællinger - og efter min mening en af de bedste - nogensinde, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har genlæst den. Det var den bog, der introducerede mig for, og vækkede kærligheden til, fantasygenren, da jeg som barn fik læst den højt, og det er derfor ikke muligt for mig, at give en kritisk anmeldelse af bogen, da jeg elsker historien utroligt højt. Hvilket også er grunden til, at jeg var utroligt skuffet over filmatiseringerne af Hobbitten, som efter min mening var noget makværk, og udelukkende et forsøg på at tjene flere penge for filmselskabet, for manuskriptforfatterne tog sig godt nok mange friheder i forhold til historien. Men nok om det. Nu gælder det bogen. 
En af de ting, jeg elsker ved Tolkiens bøger, er hans sprog. Det er smukt, stemningsfyldt og gennemarbejdet, og man kan som læser mærke, at Tolkien var sprogprofessor. Sproget kan dog virke en smule gammeldags og omstændeligt til tider, hvilket for en moderne læser måske kan virke lidt frustrerende, men da bogen er skrevet i 1937, er det ikke så mærkeligt, at sproget afspejler det. Historien er skrevet, så den føles som en mundtlig fortælling, og flere gange henvender forfatteren sig direkte til læseren, hvilket gør den ideel til oplæsning, og samtidig giver bogen et element af hygge - i hvert fald for mig, hvor bogen er forbundet med en god portion nostalgi og minder om at få den læst højt som barn. 
Universet er fantastisk, og selvom det ikke er helt så udbygget i Hobbitten som i Tolkiens senere trilogi Ringenes Herre, så kan man allerede her fornemme, hvor gennemarbejdet verdenen er. Tolkien har tænkt over alt: Fra de forskellige racer og deres indbyrdes forhold, kultur og historie, til magien, dyre- og planteliv, geografi og væsener er der en gennemgående logik bygget ind i universet, som får det hele til at virke naturligt og levende, og Midgård er en verden, jeg med glæde besøger igen og igen. Og jeg er ikke den eneste, for den betydning bogen og universet har haft for fantasygenren generelt viser, i hvor høj grad Midgård og dens væsener er blevet indbegrebet af fantasy. 
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker igen og igen, og samtidig kan man mærke, hvordan Tolkien har lænet sig op ad eventyrenes opbygning. Historien er spændende, og fyldt med magi, hævn, grådighed, trolde, elvere, dværge og drager, men også mod, venskab, krig og eventyrlyst. Først og fremmest er det dog en historie om at finde sig selv, og om at kæmpe for det, man tror på. Tempoet er noget langsommere, end i moderne fantasyfortællinger, men alligevel keder man sig ikke på noget tidspunkt, da der er masser af action undervejs. Samtidig er det fantastisk at se, hvor meget forfatteren faktisk lægger op til Ringenes herre-trilogien undervejs i form af plottråde og indskudte bemærkninger undervejs, uden man som læser føler, at der mangler noget i den historie, man er i gang med. 
Personerne er levende og nuancerede, og selvom forfatteren ikke tegner det mest flatterende billede af dværgene i selskabet, så er det med til at gøre dem relaterbare og menneskelige. Hovedpersonen Bilbo føler sig langtfra klædt på til eventyr, og føler sig på dybt vand rigtig meget af tiden. Alligevel lykkes det ham at redde dværgene flere gange undervejs, og når det virkelig gælder, er han modig, og kan tænke hurtigt. Og så har han en veludviklet retfærdighedssans. Af bipersonerne er det især troldmanden Gandalf, der træder frem. Han er magtfuld, og redder flere gange selskabet med sin magi, men også gådefuld, manipulerende, og sarkastisk. Og hans replikker er med til at give bogen en god portion humor, når hans sarkasme får frit løb. Dværgene er for mig en smule svære at skelne fra hinanden, da det stort set kun er Thorin, der får særskilt scenetid, men de har det tilfælles, at de er drevet af et ønske om at generobre deres hjemland, og få hævn over dragen, samtidig med, at de gerne får andre til at gøre det farlige arbejde for sig. Ikke fordi de mangler mod, men fordi det er nemmere, og de langt henad vejen er sig selv nok. Det gør dem en smule usympatiske, og ikke videre heroiske, men alligevel kan jeg som læser ikke lade være med at holde af dem, og bogens slutning får mig altid til at tude. Og så er der dragen Smaug. Han er grådig, egoistisk, manipulerende og snedig, og for mig en af de mest frygtindgydende fantasyfjender overhovedet, fordi han netop er så veltalende og intelligent, som han er. 
Hobbitten er en fantastisk fantasyfortælling som jeg nyder, hver eneste gang jeg genlæser den, og for mig er det svært at adskille læseoplevelsen med de nostalgiske følelser jeg har for historien. Jeg elsker bogen utroligt højt, og kan kun anbefale den til alle, der elsker eventyr, fantasy og historier om mod og drager. Der er en grund til, at bogen er blevet en klassiker indenfor fantasygenren, og selvom sprog og tempo måske vil virke frustrerende for moderne fantasylæsere, så er bogen helt klart værd at læse. Jeg kan kun anbefale den, og glæder mig allerede til at læse den igen. 

Læsestatus for marts

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

I marts dukkede foråret endelig op. Regn og kulde afløstes af solskin og varme, og der blev tid til både havearbejde og en tur på genbrugspladsen. Desværre bød marts også på en kraftig forkølelse, der betød aflysning af et længe ventet familiebesøg, hvilket var rigtig ærgerligt, da jeg efterhånden virkelig trænger til at se familien. 
På arbejdsfronten bød marts på mere hjemmearbejde og Teams-møder, men også en enkelt dag, hvor jeg fik lov at besøge biblioteket fysisk, for at besvare telefonen. Et aboslut højdepunkt i måneden der gik, hvor jeg kunne snakke med flere kolleger IRL. Noget, jeg i den grad har savnet, siden jeg blev sendt hjem i december. Et andet højdepunkt var beskeden om, at jeg fra 1.april nu officielt kan kalde mig voksenbibliotekar. Efter 14 år som børnebibliotekar kunne jeg mærke, at jeg var brændt ud på området, samtidig med, at jeg interessemæssigt, og i øvrigt også opgavemæssigt, havde bevæget mig ind på voksenområdet, og nu fik jeg så også lov til officielt at flytte over i voksenafdelingen. Jeg glæder mig til at komme i gang, efterhånden som vi igen får tid til at koncentrere os om fremtiden fremfor nøddrift, når vi forhåbentlig får lov til at vende fysisk tilbage 21. april. 
Læsemæssigt var marts til gengæld ikke noget at råbe hurra for. Og det til trods for, at jeg deltog i hele to readathons, hvoraf det ene fortsætter ind i april. I starten af måneden deltog jeg i The Backlist Readathon, og på trods af en lovende start, så saboterede det desværre nok resten af månedens læsning, da jeg gik i gang med en serie, som fuldstændig drænede læselysten fra mig. Endda i en sådan grad, at jeg endnu ikke er kommet ordentligt i gang med min TBR for månedens andet readathon, TFF Readathon, hvor jeg stadig er i gang med den første bog. Jeg fik hverken læst marts' FairyLoot-bog Beyond a Darkened Shore af Jessica Leake eller månedens serie, Septimus Heap af Angie Sage, og fik heller ikke læst de to A-Z titler, jeg havde planlagt, Hvem frygter døden af Nnedi Okorafor og Basismagi C af Katrine Skovgaard, selvom jeg er gået i gang med den sidste af dem, og fik læst en enkelt anden A-Z titel. Og af anmeldereksemplarer fik jeg kun læst et enkelt, hvilket absolut ikke var planen. 
Men lad os se på, hvad jeg faktisk fik læst. 

Som nævnt lykkedes det mig kun at få læst et enkelt anmeldereksemplar i marts, tilsendt af forfatteren. 
Det er:

Niels Hovmand-Hansen: Sagaen om Sejd
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Stregfabrikken.

I forbindelse med The Backlist Readathon fik jeg læst 4 bøger, nemlig:

Jennifer Bell:
Den bøjede mønt (De Ualmindelige 1)
Det rygende timeglas (De Ualmindelige 2)
Det frosne teleskop (De Ualmindelige 3)
Serien er slut. 

Maite Carranza: Isørkenen (Hunulvens klan 2)

Jeg fik læst en enkelt bog fra min A-Z TBR.
Bogen er:

Maite Carranza: Isørkenen (Hunulvens klan 2)

Og så fik jeg læst 4 andre bøger i månedens løb.
Bøgerne er:

Maite Carranza:
Heksenes krig (Hunulvens klan 1)
Odis forbandelse (Hunulvens klan 3)
Serien er slut. 

Terry Pratchett: The Unadulterated Cat

Nancy Holder: Demons of the Hellmouth

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst 16 tegneserier. 
De er:

René Goscinny og Albert Uderzo:
Asterix på skattejagt (Asterix 13)
Den store grav (Asterix 25)

Thom Roep og Piet Wijn:
Den lumske læge (Gammelpot 3)
Porten til Østen (Gammelpot 4)

Jim Davis:
Ulykkesfuglen (Garfield 13)
Lige i øjet! (Garfield 20) 
Garfield flader ud (Garfield 21)
Kælekatten (Garfield 22)
Picatto (Garfield 35)
Mandag igen! (Garfield 36)
Kogebøger ligger godt på maven (Garfield 37)
Snehunden glammer (Garfield 38)
Garfield giver piben en anden lyd (Garfield 41)
Fart over feltet (Garfield 42)
Garfield på tynd is (Garfield 57)

Niels Hovmand-Hansen: Sagaen om Sejd
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Stregfabrikken.

I alt fik jeg læst 8 bøger og 16 tegneserier. Af dem var 1 et anmeldereksemplar og 2 på engelsk. Jeg fik færdiglæst 2 serier. 
I april vil jeg koncentrere mig om at få læselysten tilbage, og få færdiggjort nogle af de bøger, jeg er i gang med. Jeg har derfor bestemt mig for ikke at trække en ny FairyLoot-bog eller en serie fra seriekrukken, men i stedet tillade mig selv at lystlæse, og derudover koncentrere mig om at få læst nogle af de anmeldereksemplarer, jeg er kommet bagud med. Jeg lægger mig derfor heller ikke fast på bestemte A-Z titler denne gang, men vil i stedet sigte mod at få læst minimum to i løbet af april. 
Jeg har planer om at deltage i to readathons i april. Først og fremmest vil jeg gerne færdiggøre TFF Readathon, som allerede er i gang, og slutter 4. april, og derudover har jeg planer om at deltage i Dewey's 24 Hour Readathon, som finder sted 24. og 25. april, og efterhånden er blevet en tradition. 
Derudover byder april på en tiltrængt ferie de første 13 dage, hvor jeg håber at få lavet en del praktiske opgaver i form af blandt andet hovedrengøring og havearbejde, ligesom bilen skal til etårssyn, og jeg selv til tandlæge. Først og fremmest står den dog på afslapning, og hjemmetid uden hjemmearbejde. 

Hvordan gik jeres læsning i marts? Og deltog I i nogle af de samme readathons som mig?