tirsdag den 20. november 2012

The Hobbit

Så er 1. del af The Hobbit: An Unexpected Journey, filmatiseringen af J.R.R. Tolkiens Hobbitten, lige på trapperne! Og jeg kan næsten ikke vente til 12. december hvor filmen har premiere. Bogen grundlagde min kærlighed til fantasygenren da jeg som barn fik den læst højt, og den vil altid have en hel særlig plads i mit hjerte og på min reol. Spændende om filmen kan leve op til forventningen. Traileren ser i hvert fald lovende ud!


Indtil 12. december kan man læse mere om filmen på filmens hjemmeside.

torsdag den 15. november 2012

Skæbnekald

Skæbnekald er 1. bind i Alyson Noëls nyeste serie Soul Seekers.

Daire Santos er vokset op over hele verdenen. Hendes mor er sminkør, og rejser sammen med Daire rundt til filmsets, og hendes far døde før Daire var født. Daire har i flere år haft en mærkelig evne til at sætte tiden i stå. Men på hendes 16-års fødselsdag udvikler evnen sig. Verden går i stå, og hun bliver forfulgt af mærkelige lysende skikkelser og krager, samtidig med at hun ser blodige syner.
Da hun vågner får hun at vide at hun hallucinerer og har vrangforestillinger. Lægerne vil indlægge hende, og ingen tror på Daire, når hun fortæller dem, at det hun ser er virkeligt.
Men da Daires farmor for første gang siden hendes fars begravelse kontakter hendes mor og siger at hun kan helbrede Daire, bliver Daire sendt til sin farmor i den lille by i New Mexico hvor farmoren bor. Og her får hun at vide, at der ikke er noget galt med hende. Daire har, som alle førstefødte i hendes fars familie, arvet familiens gaver, og de er begyndt at bryde frem. For Daire er søger, og kan rejse mellem de døde og de levendes verden, og det er hendes skæbnekald der er begyndt at bryde frem. Farmoren vil hjælpe Daire med at få kontrol over evnerne - og med at overleve. For søgerne har fjender, og Daires vågnende evner tiltrækker dem.
Og da Daire møder drengen Dace som hun mødt i drømme bliver hun for alvor bange. For enten er Dace den som skæbnen har udvalgt til hende eller også er han den fjende hun er kaldet til at bekæmpe.

Spændende begyndelse på en ny serie fra Alyson Noël. Bogen er mere gysende end serien De Udødelige, og handlingen er hæsblæsende. I modsætning til serien De Udødelige sker der noget hele tiden. Forhåbentlig vil resten af serien leve op til bind 1, som varmt kan anbefales.

Læs mere om serien på forfatterens hjemmeside.

lørdag den 10. november 2012

Månens kald

Månens kald er 1. bind i Patricia Briggs´ fantasyserie Mercy. Bogen er absolut værd at læse, og især fans af Jim Butchers Dresden Files vil synes om den.


Læs hele anmeldelsen på www.boggnasker.dk