tirsdag den 31. marts 2020

Smoke Bitten

Smoke Bitten er 12. bind af fantasyserien om Mercy Thompson, skrevet af Patricia Briggs.

Kampen mod heksene har taget hårdt på flokken, og ikke mindst Adam er stadig plaget af den. Han har lukket sig inde i sig selv, og selvom han stadig passer opgaven som alfa, så har han lukket ned for sit magebånd til Mercy, og holder hende mentalt på afstand. Det er hårdt for Mercy, og det gør det ikke nemmere, da Adams manipulerende ekskone blander sig.
Private problemer er dog ikke det eneste, der truer flokken. Underhill har åbnet en dør i Mercys baghave, og noget er sluppet ud af den. Snart truer en ældgammel trussel både flokken og alle i deres territorium, og det er op til Mercy at finde og standse fjenden, før det er for sent. Og som om det ikke er nok, dukker en fremmed flok op, og truer freden.
Mercy og Adam må lægge deres private problemer til side og stå sammen, hvis de skal overleve det, der er på vej. Og måske kan de samtidig redde deres ægteskab.

Jeg elsker simpelthen den her serie, og den her bog var ingen undtagelse. Jeg slugte den på ingen tid, og har allerede abstinenser. Og det er skidt, med mere end et år til den næste bog udkommer.
Sproget er letlæst og flydende, med billedskabende beskrivelser og livagtige actionscener, tilsat en god portion humor og masser af sarkastiske bemærkninger.
Universet udvider sig endnu en gang, med nye væsener, fjender og magi, og jeg elsker blandingen af fae, mytologi, eventyr, monstre, varulve og vampyrer, hvor magi har sin pris, og monstre er monstre, selvom de har gode hjerter.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker gang på gang, og en støt stigende spændingskurve, som gør bogen umulig at slippe. Historien er fyldt med action, magi, kærlighed, forræderi, fjender, ondskab, usikre alliancer, varulve, fae og monstre, tilsat en god portion mytologi og eventyr.
Personerne er levende, nuancerede og menneskelige, og jeg holder meget af Mercy som hovedperson. Hun er modig, stærk, intelligent og villig til at gøre alt, for at redde dem hun elsker. Men hun er også impulsiv, temperamentsfuld og stædig, og ikke altid lige god til at følge ordrer - selv når ordrerne er for hendes egen skyld. Kemien mellem hende og Adam er supergodt beskrevet, og som læser kan man ikke undgå at blive investeret i deres parforhold, og deres forsøg på at komme igennem krisen. Det er dog ikke altid lige nemt, for de er begge lige stædige, og lige beskyttende over for hinanden. Adam er modig, stærk og en god alfa, men har også en tendens til at være overbeskyttende, og ville bestemme alt, til Mercys store irritation. Ikke desto mindre fungerer de godt som par, fordi de supplerer hinanden, og er enige om de overordnede mål. Af de øvrige bipersoner var jeg især vild med Ben, den storbandende britiske varulv hvis temperament kun overgås af hans loyalitet over for flokken, og Warren, den homoseksuelle varulv med det store hjerte. Men også Adams datter Jesse, varulven Auriele (som kan være noget af en bitch, men er modig og loyal) og Aiden er svære at stå for.
Smoke Bitten var lige så fantastisk som de forrige bind i serien, og fans vil bestemt ikke blive skuffede. Jeg elskede hvert eneste ord, og glæder mig allerede til næste bind udkommer. Er man vild med urban fantasy, varulve og sarkastiske hovedpersoner, så kan serien kun anbefales. Men vær forberedt på abstinenser, for er du først blevet hooked på serien, er den næsten umulig at slippe igen, og 12 bind føles alt for kort.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 30. marts 2020

O.W.L.s Magical Readathon 2020

Med tvungent hjemmearbejde, ekstra indetid, påske, og ferie i april, har jeg i år for første gang både tid og overskud til at deltage i det årlige O.W.L.s Magical Readathon, som begynder 1. april og slutter 30. april. 
O.W.L.s Magical Readathon er et Harry Potter-inspireret readathon skabt af G fra Book Roast, og udfordringerne er baseret på de fag, som Hogwarts-eleverne skal til eksamen i på deres femte år. O.W.L.s readathonet lægger samtidig op til N.E.W.T.s readathonet i august, hvor udfordringerne bliver sværere, og kræver gennemførelse af O.W.L.s readathonet, da man som deltager kun kan "læse videre" i fag/udfordringer, som man har gennemført i O.W.L.s readathonet. Præcis som det gælder for eleverne på Hogwarts. Så det gælder altså om enten at vide, hvilken karriere man vil gå efter til N.E.W.T.s readathonet på O.W.L.niveauet, eller, som det bliver tilfældet for mig, gennemføre så mange O.W.L.s som muligt, så man har frit valg når og hvis man deltager i N.E.W.T. readathonet. 
I Book Roasts officielle annonceringsvideo kan man høre mere om regler og udfordringer, og på  readathonets hjemmeside kan man finde links til årets troldmandskarriereguide og de forskellige O.W.L.s udfordringer. Se videoen her:


Der er 12 O.W.L.s man kan tage i alt, og de er:

Ancient Runes - Heart Rune: Hjerte på coveret eller i titlen
Arithmancy - Magical qualities of number 2: Læs noget udenfor din favorit genre
Astronomy - Night classes: Læs størstedelen af bogen, når det er mørkt udenfor
Care of Magical Creatures - Hippogriffs: Væsen med et næb på coveret
Charms - Lumos Maxima: Hvidt cover
Defence Against the Dark Arts - Grindylows: Bog der foregår på havet/ved kysten
Divination - Third eye: Brug en random number generator til at vælge en bog fra din TBR
Herbology - Mimbulus Mimbletonia: Titel der starter med et M
History of Magic - Witch hunts: Bog med hekse/troldmænd
Muggle Studies: Bog fra en muggles synspunkt (contemporary)
Potions - Skrinking Solution: Bog under 150 sider
Transfiguration - Animagus lecture: Bog eller serie der inkluderer shapeshifting/hamskifte

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Jeg går efter at gennemføre samtlige O.W.L.s for ikke at låse mig fast på en bestemt karriere, før jeg overhovedet ved, om jeg får tid til at deltage i N.E.W.T.s readathonet til august, hvor jeg plejer at have temmelig travlt. Min TBR ser sådan her ud:

Ancient Runes - Heart Rune: Hjerte på coveret eller i titlen
Elena Gilberg: Jagten på hjertemuslingen
Anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard. 

Arithmancy - Magical qualities of number 2: Læs noget udenfor din favorit genre
Nicole Boyle Rødtnes: Den sorte enkes by (Rød og Blå 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 

Astronomy - Night classes: Læs størstedelen af bogen, når det er mørkt udenfor
Mikkel Wendelboe: Franz
Anmeldereksemplar fra forlaget Brændpunkt.

Care of Magical Creatures - Hippogriffs: Væsen med et næb på coveret
Sissel Moody: Undergrundens mysterier (Forbandelsen over Laitana 2)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Klippe. 

Charms - Lumos Maxima: Hvidt cover
Sara Holland: Evermore (Everless 2)

Defence Against the Dark Arts - Grindylows: Bog der foregår på havet/ved kysten
Nathali og Bettina Liane: Kaldet fra Galathea (Awen 1)
Anmeldereksemplar fra Turbine forlaget. 

Divination - Third eye: Brug en random number generator til at vælge en bog fra din TBR
Jacob Kokkedal: Helerens håb (Den trofaste bror 3)
Anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen.

Herbology - Mimbulus Mimbletonia: Titel der starter med et M
Sissel Moody: Den magiske sten (Forbandelsen over Laitana 2)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Klippe. 

History of Magic - Witch hunts: Bog med hekse/troldmænd
Karen Inge Nielsen: Devotstjernens hånd (Djævlepassagen 2)
Anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt. 

Muggle Studies: Bog fra en muggles synspunkt (contemporary)
Line Lybecker: Da farfar forsvandt

Potions - Skrinking Solution: Bog under 150 sider
Simona Zetterberg Gjerlevsen: Fiktion

Transfiguration - Animagus lecture: Bog eller serie der inkluderer shapeshifting/hamskifte
Nicole Boyle Rødtnes: Livet tilbage
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 

I kan løbende følge mine læsefremskridt på Instagram under det officielle hashtag #magicalreadathon2020, ligesom jeg, når readathonet er slut, laver et statusindlæg her på bloggen. 

Deltager I i O.W.L.s Magical Readathon? Og har I allerede lagt jer fast på en karriere, eller vil I, som jeg, gerne holde alle mulighederne åbne, og gennemføre samtlige O.W.L.s? 

lørdag den 28. marts 2020

TFF Readathon #2 - status

Så er TFF Readathon slut for denne gang, og selvom jeg afveg en del fra min TBR (som kan ses her), så gik det faktisk rigtig godt, i betragtning af, at jeg blev syg kort efter readathonets start, og derfor har haft mindre energi end jeg havde regnet med.
Jeg endte med at få læst 7 bøger og 2 graphic novels, fordelt på 2824 sider, og opfyldt samtlige udfordringer. Mit oprindelig mål var 9 bøger og 3591 sider, og selvom jeg ikke helt nåede mit mål, er jeg faktisk ret godt tilfreds, alt taget i betragtning.

Jeg fik læst følgende:

Peter S. Beagle: The Last Unicorn. 294 sider.
Udfordringer dækket: Læs en bog hvor et dyr spiller en vigtig rolle, Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du har fået anbefalet, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en bog udgivet før årtusindskiftet, Læs en standalone.

Tamora Pierce: Tortall and Other Lands. 369 sider.
Udfordringer dækket: Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du ikke har læst før.

Kalyn Josephson: The Storm Crow (The Storm Crow 1). 350 sider.
Udfordringer dækket: Læs en bog hvor et dyr spiller en vigtig rolle, Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog med blåt på forsiden, Læs en bog du ikke har læst før.

Bryan Edward Hill og Gleb Melnikov: Being Human (Angel vol. 1). 128 sider.
Udfordringer dækket: Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du ikke har læst før. 

Karen Inge Nielsen: Ravneskrig (Ravneskrig 1). 376 sider. 
Udfordringer dækket: Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du har fået anbefalet, Læs en bog af en dansk forfatter, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en hel serie.

Karen Inge Nielsen: Natspindlerens dødsmærke (Ravneskrig 2). 350 sider. 
Udfordringer dækket: Læs en bog hvor et dyr spiller en vigtig rolle, Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog med blåt på forsiden, Læs en bog du har fået anbefalet, Læs en bog af en dansk forfatter, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en hel serie.

Julie Midtgaard: Elementprøven (Sprækken til Luscuro 1). 382 sider.
Udfordringer dækket: Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du har fået anbefalet, Læs en bog af en dansk forfatter, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en hel serie.

Brandon Sanderson m.fl.: White Sand vol. 1. 160 sider.
Udfordringer dækket: Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du ikke har læst før. 

Julie Midtgaard: Elementsygen (Sprækken til Luscuro 2). 415 sider. 
Udfordringer dækket: Læs en bog med blåt på forsiden, Læs en bog af en dansk forfatter, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en hel serie.

Var I med? Og hvor meget fik I læst? 

Elementsygen

Elementsygen er 2. bind af fantasyserien Sprækken til Luscuro, skrevet af Julie Midtgaard.

Gry har modtaget sin kraftstav, og fundet sit element, men nye problemer truer. Hun er stadig plaget af mareridt efter Soras indgriben i hendes elementprøve, og er samtidig nervøs for den snarlige ceremoni, der bestemmer hvor hun skal tilbringe det næste år i lære.
Alt det træder dog i baggrunden, da en mystisk sygdom bryder ud. En sygdom, som angriber de syge gennem deres egne elementer, og skyldes en voksende ubalance i Luscuro. Gry er desperat efter at finde en kur, og overvejer at droppe sin kommende læreplads, for at blive på skolen.
Og hun bliver ikke tryggere ved tanken om det kommende læreår, da hun, som den eneste, bliver udvalgt til en læreplads i Hakufelina, det ældgamle undervandsrige, som længe har været afvisende over for sikstere. Men at afvise en læreplads udvalgt af selveste Gudinden er ikke den bedste plan, og måske kan Gry gøre mere nytte hos feliderne, Hakufelinas indbyggere, end på landjorden. For også undervandsriget har problemer, og mørke kræfter rører på sig i dybet.

Jeg elskede første bind i serien, og heldigvis nåede bind to lige præcis at lande i postkassen, så jeg kunne kaste mig over det, så snart jeg var færdig bog et. Og jeg blev bestemt ikke skuffet, for Elementsygen er mindst lige så god som sin forgænger, og så har den et af de smukkeste covers jeg har set længe.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er utroligt god til at gøre den fremmede undervandsverden levende med livagtige, smukke, og, indimellem, gruopvækkende beskrivelser.
Universet udvider sig en del i dette bind, hvor man lærer Luscuros undersøiske verden bedre at kende, ligesom andre geografiske steder også kort dukker op undervejs. Forfatteren er god til at indflette oplysninger om Luscuros magisystem, historie, racer, religion, fauna og flora undervejs, på en måde, så det virker naturligt, og uden at det får karakter af infodumping, eller virker kedeligt. Tværtimod havde jeg lyst til at lære endnu mere om Luscuros fantastiske verden at kende, og man kan virkelig mærke, at forfatteren elsker sit univers, og har tænkt over alt. Og det er altså fedt.
Handlingen er godt skruet sammen, og jeg blev overrasket flere gange undervejs, hvor plottet tog en helt anden retning, end jeg havde troet. Historien er spændende, og fyldt med magi, venskab, kærlighed, intriger, krig, forræderi, hemmeligheder, mystiske sygdomme, fantastiske væsener og fremmede kulturer. Det er en fortælling om godt og ondt, familie og fjender, nysgerrighed og mod, men også om at gøre det rigtige, uanset prisen, ære, og at finde ud af, hvem man er. Og så var bogen i øvrigt overraskende aktuel, den nuværende verdensituation taget i betragtning.
Personerne er troværdige og nuancerede, og føles som mennesker af kød og blod. Gry er en skøn hovedperson, selvom hun til tider var lidt for impulsiv, hvilket gav hende et par problemer undervejs. Hun er modig, stærk, hjælpsom og intelligent, men også mistroisk over for folk hun ikke kender, og så havde hun alt for let ved at føle sig skyldig og ansvarlig over for ting, som ikke er hendes skyld, i stedet for at koncentrere sig om hendes egen situation. Det får hende til tider til at virke en smule påtrængende og lidt for nysgerrig, men samtidig viser det hendes gode hjerte, og ønske om at hjælpe. Gry har fået mere selvsikkerhed siden første bind, og føler sig mere hjemme blandt siksterne, men det får hende også til at bekymre sig mere, og klamre sig til sine venner. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Grys læremester Undas, som i starten betragter hende med mistro og irritation, men som langsomt begynder at respektere hende. Undas er stærk, stolt, og en smule arrogant, men også intelligent, modig, og med et godt hjerte. Han har et par hangups i forhold til sine søskende, som han konstant forsøger at imponere, men gør samtidig alt for at hjælpe sit folk. Og så kan jeg stadig godt lide Reynir og Nøks, som hver især har deres egne problemer at slås med.
Elementsygen var en solid efterfølger i en serie, som hurtigt er ved at blive en af mine favoritter, og jeg elskede, hvordan såvel Luscuro som personerne udviklede sig, og de mange twist historien tog undervejs. Bogen er lige som første bind utroligt smukt designet, med farvelagte kort, kapitelillustrationer og et fantastisk cover, som jeg er virkelig begejstret for. Var man fan af første bind, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan kun give bogen, og serien, mine varmeste anbefalinger. Og så forsøge at tøjle min utålmodighed indtil bind 3 udkommer, for jeg er bestemt ikke færdig med Gry og Luscuro endnu.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 27. marts 2020

Elementprøven

Elementprøven er 1. bind af fantasytrilogien Sprækken til Luscuro, skrevet af Julie Midtgaard.

14-årige Gry er fosterdatter hos den lokale urtekyndige kone, og lever et godt, men fattigt liv sammen med sine plejesøstre. Gry har det svært med den måde, de velstående borgere ser ned på hende og hendes plejesøstre på, og især doktorens datter Erika kommer ofte med spottende bemærkninger.
Under et voldsomt tordenvejr, hvor lynet er tæt på at slå ned i Gry og hendes plejesøster, lykkes det på magisk vis for Gry at skabe et værn mod det, der ville have været den visse død. Desværre ser Erika det, og kort efter står Gry og hendes søster anklaget for hekseri, hvilket i 1600-tallet straffes med døden på bålet.
Men i stedet for den død, Gry er sikker på venter hende, fører bålet hende til en anden verden, Luscuro, hvor hun finder ud af, at intet er, som hun troede. For Gry er født som sikster, med magt over elementerne og ekstra sanser, og for første gang oplever Gry hvordan det er ikke at være alene.
Men mørke kræfter truer, og Gry kommer snart i frygtelig fare, da hun opdager en farlig hemmelighed. En hemmelighed, der kan ændre alt. Og som om det ikke var nok, skal hun også lige lære at bruge sine kræfter, og overleve den livsfarlige elementprøve.

Sikke en læseoplevelse! Elementprøven var helt fantastisk, og jeg slugte den på ingen tid. Det er forfatterens debutroman, men det kan man altså ikke mærke, for det hele spiller bare perfekt.
Sproget er letlæst og flydende, og tonen passer godt til den historiske periode, bogen foregår i, uden at det er så gammeldags, at det er fuldstændig ulæseligt. Beskrivelserne er levende og realistiske, og man kan som læser næsten lugten røgen og mærke heden fra bålet, Gry er ved at blive brændt på, ligesom de mange mærkelige væsener og planter i Luscuro står knivskarpt for det indre blik.
Universet er originalt og anderledes, med egen fauna, flora og historie, og man kan mærke, at forfatteren har tænkt over såvel sprog som religion, geografi, magisystem og skolens opbygning. Jeg kan rigtig godt lide den elementbaserede magi, og idéen om siksternes ekstra sanser, og så var jeg ret vild med kæmpekattene.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, som overrasker flere gange undervejs, og forfatteren er bestemt ikke bange for at være hård mod sin hovedperson. Historien er uhyggeligt spændende (og særligt i starten sad jeg helt ude på kanten af stolen), og fyldt med magi, intriger, forræderi, magtbegær, hemmeligheder, krig, mærkelige væsener, guder, kærlighed, skoleliv og livsfarlige planter. Det er en historie om venskab, og om at finde sin indre styrke, men også en fortælling om tro, tillid og sandhed. Mest af alt er det dog en rigtig god historie om godt og ondt, og om skjulte kræfter, som kan enten ødelægge eller redde alt.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, med styrker og svagheder, og egne motiver og historier. Gry er på mange måder en typisk 14-årig pige. Hun elsker sin fostermor og sine plejesøstre, men føler sig også usikker og udenfor, hvilket især kommer til udtryk når hun står over for personer med flere midler. Hendes usikkerhed får hende ofte til at reagere negativt og impulsivt, hvilket giver hende en del problemer på halsen. Grys verden bliver rystet i dens grundvold, da hun først udøver magi, og dernæst bliver brændt på bålet, og mødet med den nye verden gør det bestemt ikke lettere. Hun forsøger desperat at lære alting, og især at finde og styre sit element, for at passe ind, og det gør det ikke nemmere for hende, at hendes plejesøster Akela har forandret sig så meget, og at hun ikke ved, hvem hun kan stole på. Jeg kunne rigtig godt lide Gry, og fandt hendes væremåde og følelser meget troværdige, selvom jeg godt kunne ønske mig, at hun engang imellem tænkte sig lidt bedre om, før hun springer ud i tingene. Og så var jeg ret vild med kemien mellem hende og Reynir. Af bipersonerne var jeg især vild med Nøks, Grys værelseskammerat, som trods et lidt stikkende ydre, viser sig at have et hjerte af guld, og dele Grys mistanker. Akela havde jeg, ligesom Gry, lidt svært ved at forholde mig til, fordi hun ændrer sig ret meget fra introduktionen i starten af bogen, til Grys gensyn med hende i Luscuro, men overordnet virkede hun rolig, selvsikker og modig, selvom hun har lidt svært ved at lytte til Gry. Jeg kunne også rigtig godt lide den mystiske og sexede Reynir, som havde noget bad boy over sig. Men også de personer, jeg ikke brød mig om, kunne jeg relatere til, og det er faktisk lidt af en bedrift, forfatteren har bedrevet der, for fantasyskurke har ofte en tendens til at være meget sort/hvide, hvilket bestemt ikke er tilfældet her. Jeg havde for eksempel temmelig stor empati med Erika, trods hendes storsnudede og modbydelige væremåde, fordi man som læser også fik et glimt af en mere sårbar pige.
Sidst, men ikke mindst, er jeg nødt til at nævne bogens udseende. Udover et utroligt smukt cover, så gemmer bogen også på ikke mindre end to smukke, og smukt farvelagte, kort over Luscuro, ligesom hvert kapitel indledes med en cirkel med de fire elementer, hvilket giver bogen et ekstra pift.
Alt i alt var Elementprøven en fantastisk start på en ny serie, som jeg allerede glæder mig til at læse videre i. Kan man lide fantasy med masser af worldbuilding, troværdige personer og et magisk skole-element, så er bogen helt klart værd at kaste sig over, og jeg kan kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

torsdag den 26. marts 2020

Natspindlerens dødsmærke

Natspindlerens dødsmærke er 2. og sidste bind af fantasyserien Ravneskrig, skrevet af Karen Inge Nielsen.

Det er to år siden, Tigril og De Sorte faldt, men tiden efter sejren har ikke været let. De Sortes brutalitet har gjort skellet mellem de undertrykte og de folk, der af frygt tjente under dem, svært at forene, og frygten og hungersnøden lurer stadig i landet.
Som arving til hertugdømmet har Sia sammen med hertug Castor forsøgt at genopbygge livet og tilliden i byen, men det er bestemt ikke let, og heller ikke Sias egen familie er sluppet fri.
Sia sørger over sin far, og er plaget af mareridt efter tiden i Tigril. Men mareridtene får efterhånden et skær af noget langt uhyggeligere end fortiden, og en hviskende stemme hjemsøger hendes drømme med forudanelser om død og ulykke.
Langsomt går det op for Sia, at den ondskab hun troede, hun havde fordrevet en gang for alle, stadig lever, og indtil den er endegyldigt besejret, vil Sia aldrig få fred. For bliver profetien ikke opfyldt, vil Natspindlerens dødsmærke tage livet af hende, og ondskaben vinde.
Og tiden er ved at rinde ud.

Jeg var vild med første bind i serien, men selvom fortsættelsen var rigtig god, så nåede den desværre ikke helt op på siden af etteren for mig.
Ligesom i første bind er sproget letlæst og flydende. Forfatteren formår at skabe en underliggende stemning af lurende ondskab og uhygge, som vokser støt hele vejen igennem historien, og beskrivelserne er livagtige, billedskabende, og til tider uhyggeligt brutale og kvalmende.
Universet udvider sig en del i dette bind, hvor læseren lærer mere om Karstrels historie og legender, ligesom magien får en tydeligere rolle, hvilket er ret fedt.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Og selvom jeg gættede en del af dem, så kom andre i den grad bag på mig. Historien er spændende, og selvom starten føltes lidt lang, så blev bogen hurtigt umulig at slippe. Igen er det følelserne, der danner centrum for fortællingen, hvor temaer som hævn, forræderi, intriger, hemmeligheder, sorg, kærlighed, tilgivelse, selvhad, og had deler pladsen med ældgamle legender, magi, familie, tillid, magtbegær og ansvar. Det er en historie om godt og ondt, brutalitet og tilgivelse, krig og fred, kærlighed og had. Mest af alt er det dog en historie om de altødelæggende konsekvenser krig, sorg og undertrykkelse har for de mennesker, den berører, og den måde tab og fortvivlelse kan nedbryde menneskesindet, så selv ikke kærlighed er nok til at redde det. Bogen er til tider temmelig hård læsning, netop fordi den bringer så mange følelser i spil, men det er også en vigtig historie, forfatteren fortæller, om håb trods alt, og om, at det onde ikke forsvinder med et trylleslag, når kampen er vundet, men skal bekæmpes aktivt gennem tilgivelse, samarbejde og tillid.
Personerne er levende, nuancerede, og så menneskelige, at det indimellem gør helt ondt. Alle er de præget af rædslerne fra første bind, og alle kæmper de for at overkomme og overleve minderne. Med svigtende held. Sia har udviklet sig en del fra den bange pige i første bind, og er nu en stærk ung kvinde, som forsøger at hjælpe, hvor hun kan. Hendes sorg over farens død, og minderne fra Tigril plager hende stadig, og det gør det ikke bedre, at hendes drømme bliver mere og mere truende. Samtidig har hun svært ved at kommunikere med sin tvillingebror, som hun føler distancerer sig mere og mere fra hende, og hendes nye pligter og ansvar som arving til hertugdømmet tynger hende også. Hun vil så gerne hjælpe alle, og det gjorde hende desværre til tider lige lovligt tillidsfuld og naiv, hendes tidligere oplevelser taget i betragtning, hvilket frustrerede mig en smule, fordi jeg som læser nemt kunne se de fælder, hun gik i undervejs. Men bortset fra det, så var jeg stadig rigtig glad for hende som hovedperson. Synsvinklen skifter noget mere i denne bog end i forrige bind, hvilket er rigtig fedt, fordi man ser den lurende fare fra flere forskellige vinkler, samtidig med, at man lærer bipersonerne en del bedre at kende. Jeg var især vild med Mira og Nadera, som begge havde udviklet sig en del fra tiden i Tigrils køkken, og selvom Liam irriterede mig med hans selvmedlidenhed og muthed, så fik også han mere kød på undervejs. Og så var skurkene, som jeg ikke kan sætte navn på, uden at spoile hele plottet, virkelig fænomenalt strikket sammen, med psykopatiske og sadistiske træk som man længe kun aner mellem linjerne, men som bliver mere og mere fremtrædende, efterhånden som man lærer dem at kende.
Selvom Natspindlerens dødsmærke ikke var helt så god som første bind, så var den stadig rigtig, rigtig god, med en virkelig creepy undertone, interessante personer og en god portion magi. Kunne man lide Ravneskrig, skal man ikke snyde sig selv for afslutningen på Sias historie. Men sørg for at have lommetørklæderne klar ved hånden, og vær forberedt på at gennemleve hele følelsesregistret undervejs.

Ravneskrig

Ravneskrig er 1. bind af fantasyserien af samme navn, skrevet af Karen Inge Nielsen.

Sia er, sammen med sin familie, taget til det årlige marked i Karstel, som regeres af den retfærdige hertug Castor. Men under turneringen går det hele galt, da den sidste ridder dræber hertug Castor, og ukendte gerningsmænd angriber byen. Sia bliver væk fra sin tvillingebror Liam i mængden af flygtende mennesker, og bliver slået bevidstløs. Da hun vågner igen, er Liam væk, og hun er omgivet af lig. Kun en enkelt mand er endnu i live, og før sin død betror han hende en mystisk nøgle, og pålægger hende en vigtig mission: At redde den rigtige hertug Castor før De Sorte tager magten for altid.
Sammen med sin mor flygter Sia fra den ødelagte by. Bag sig har de fjenden, og foran dem venter en farefuld rejse for at redde hertugen og måske finde Liam, som de begge håber undslap døden i Karstel som fange hos De Sorte. Men vejen er lang, og det er ikke til at vide, hvem de to kan stole på, i et land styret af frygt.

Hold da op, hvor var den her bog bare god. Stemningsfuld, velskrevet og virkelig spændende, og så er det endda forfatterens debutbog.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren forstår at skabe stemningsfulde og livagtige beskrivelser, som gør såvel personer som omgivelserne levende, og gør, at man næsten kan lugte røgen fra de brændende huse, blodet, og mærke kulden på sin egen krop, mens man følger Sias rejse.
Universet er middelalderligt, og man kan mærke, at forfatteren har styr på de historiske detaljer. Selvom der ikke er meget magi i verdenen, så aner man alligevel noget uhyggeligt og ildevarslende, jo tættere på De Sortes højborg man kommer, ligesom ravneskrigene kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren, med forudsigelserne om vold og død.
Handlingen er godt skruet sammen, og historien holder spændingen hele vejen igennem, på trods af, at der ikke er de store slag eller actionscener undervejs. I stedet er det en historie fyldt med følelser som sorg, kærlighed, tab og venskab, familie, håb, fortvivlelse, forræderi, ukuelighed, og ønsket om hævn. Det er en historie om godt og ondt, retfærdighed og undertrykkelse, magtbegær og hjælpsomhed, men også om de rædsler, mennesker kan udsætte hinanden for, og viljen til at overleve, på trods af alt. Selvom der var et par enkelte elementer af historien, jeg ikke var så begejstret for (og som jeg ikke kan forklare nærmere, fordi det vil spoile historien alt for meget), så var jeg ordnet rigtig, rigtig glad for historien, og jeg slugte den på rekordtid, mens jeg skiftevis græd, lo, rasede over de ting, Sia kommer ud for.
Personerne er menneskelige og nuancerede, og helt klart et af bogens bærende elementer. Hovedpersonen Sia er modig, stærk og ukuelig, og elsker sin familie over alt på jorden. Hun har et varmt hjerte, men er ikke bange for at tage drastiske midler i brug, for at udføre sin opgave, og redde såvel sin familie som hertugen. Også selvom det gør ondt på hende. Jeg kom hurtigt til at holde utroligt meget af hende, og hendes stille styrke og mod. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Isobel, som, trods ufattelige tab forbliver kærlig og tillidsfuld, og finder ny styrke i venskabet med Sia. Forfatteren formår at beskrive hendes choktilstand både realistisk og indlevende, og Isobels mod og evne til at finde muligheder i alt er utroligt inspirerende. Derudover holdt jeg meget af det ældre par Esrun og Sværke, hvis venlighed og varme mod Sia og hendes mor varmede mit hjerte, og deres accept af de ting, der ikke kan ændres, var næsten knusende at læse om.
Sidst, men ikke mindst, er jeg nødt til at nævne bogens flotte forside, som virkelig formår at fange en del af bogens stemning, og ikke mindst de uheldsvangrende ravne. Selvom bogen her ikke var perfekt, så kom den tæt på, og jeg var virkelig vild med den. Kan man lide stemningsfuld fantasy med stærke personer og uden de store sværdslag, så kan Ravneskrig kun anbefales, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien.

onsdag den 25. marts 2020

Top 10 Liste: Fantasyfilm

I Top 10-Listerne vil jeg give 10 anbefalinger, ud fra min egen filmsmag.
Top 10 Listerne er ikke i prioriteret rækkefølge, hvor det bedste står øverst, men simpelthen 10 anbefalinger fra mig til jer.
Rigtig god fornøjelse.


10 yndlingsfantasyfilm

Selvom bloggen her mest handler om læseoplevelser, så ser jeg faktisk også film engang imellem. Og til ingens overraskelse har jeg efterhånden en god samling yndlingsfantasyfilm til hjemmebiografen, som jeg kan gense igen og igen. Det er film med masser af magi, episke quests, og, indrømmet, til tider en anelse bedagede effekter, men ikke desto mindre kan jeg ikke lade være med at elske dem. Det er dog ikke altid, at magien fortsætter i filmenes fortsættelser, og derfor har jeg kun nævnt serier i de tilfælde, hvor de for mig kunne leve op til magien fra originalen. Jeg har også afgrænset udvalget til high fantasy(ish) film, da vampyr-, varulve- og superheltefilm fortjener selvstændige lister. Og så er der bare mere magi over episke high fantasyfortællinger.
Beskrivelserne af filmene stammer fra IMDB, hvilket også betyder, at de alle er på engelsk, og, i de tilfælde, hvor hele serien er kommet med på listen, er det kun beskrivelsen af den første film, der er nævnt. 


The Lord of the Rings 
A meek Hobbit from the Shire and eight companions set out on a journey to destroy the powerful One Ring and save Middle-earth from the Dark Lord Sauron.

Det kommer næppe som en overraskelse, at en af 2000'ernes allerstørste fantasyfilmatiseringer er at finde på listen. At The Lord of the Rings samtidig for mig er den ultimative fantasybog, og en af de fantasyserier jeg har genlæst flest gange, har kun gjort min kærlighed til filmversionen større. Peter Jackson formåede i denne filmatisering at genskabe Middle-Earth i al dens magiske vælde, udviklede helt nye former for special effects, og skabte en moderne filmklassiker, som er svær at komme udenom. At skuespillerne samtidig var fantastiske, gjorde kun filmene endnu bedre. Desværre lykkedes det ikke at gentage magien ved filmatiseringen af Hobbitten (makværk), men det er en helt anden historie.  


Legend
A young man must stop the Lord of Darkness from destroying daylight and marrying the woman he loves.

Legend er måske ikke kendt af så mange idag, men var en af de helt store fantasyfilm i 1980'erne, hvor Tom Cruise først lige var ved at skabe sig et navn i Hollywood. Med nutidens øjne er den temmelig kitschet, men den er en af de første fantasyfilm, jeg stiftede bekendtskab med som barn, og har, sine mange fejl til trods, fået status som fantasyklassiker. Og så spiller Tim Curry helt fænomenalt i rollen som den mørke fyrste. At jeg samtidig får et nostalgisk flip hver gang jeg genser den, tæller kun op.


Willow
A young farmer is chosen to undertake a perilous journey in order to protect a special baby from an evil queen.

Endnu en af de klassiske fantasyfilm fra 1980'erne er Willow. Udover at den var en af de første film, hvis ikke den første, som havde en dværg i den bærende hovedrolle, så var den også en solid karrierebooster for Val Kilmer. Willow er på mange områder en klassisk fantasyhistorie om kampen mod det onde, og en atypisk helt, og så er den enormt flot rent filmisk. Filmen er iøvrigt ved at blive udviklet som serie til Disney Plus, og jeg glæder mig allerede til at se, om det lykkes dem at genskabe magien fra originalen. 


Dragonheart
The last dragon and a disillusioned dragonslaying Knight must cooperate to stop an evil King, who was given partial immortality.

Endnu en fantasyklassiker, med effekter, der var revolutionerende på det tidspunkt, hvor filmen blev lavet. Egentlig er det en ret klassisk fantasyhistorie, om en helt, som rejser rundt for at dræbe drager, og kampen mod en ond konge, men den har alligevel et eller andet over sig, som får mig til at gense den igen og igen. Og så er jeg vild med Sean Connery som dragens stemme. Jeg ville dog ønske, at de havde holdt sig fra at lave fortsættelser, for de er godt nok ringe. 


Ladyhawke
The thief Gaston escapes dungeon of medieval Aquila thru the latrine. Soldiers are about to kill him when Navarre saves him. Navarre, traveling with his spirited hawk, plans to kill the bishop of Aquila with help from Gaston.

1980'erne var et rigtig godt årti for fantasyfilm, og Ladyhawke er ingen undtagelse. Historien om to ulykkelige elskende, som aldrig kan mødes, da de skiftes til at være i dyreskikkelse har noget Romeo og Julie over sig, og med Matthew Broderick, Rutger Hauer og Michelle Pfeiffer i hovedrollerne kan det også kun være godt. 


Labyrinten
Sixteen-year-old Sarah is given thirteen hours to solve a labyrinth and rescue her baby brother Toby when her wish for him to be taken away is granted by the Goblin King Jareth.

En af mine absolutte yndlingsfantasyfilm er denne 80'er-klassiker, og jeg kan tydeligt huske, hvor jeg var, da jeg så den første gang. Kombinationen af liveaction og dukker var forud for sin tid, og selvom synet af David Bowie med 80'er-hår, ridestøvler og tights måske virker en smule komisk i dag, så fungerer det bare i den her film, som altid giver mig nostalgiske vibes, og et ønske om at se den igen. 


Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet
Four kids travel through a wardrobe to the land of Narnia and learn of their destiny to free it with the guidance of a mystical lion.

Endnu en yndlingsfantasyfilm er denne udgave af Løven, heksen og garderobeskabet fra 2005. Fortællingerne om Narnia er efterhånden blevet filmatiseret flere gange, men der er bare noget over denne udgave, der slår de andre, og overgår fortsættelserne. Muligvis fordi den er så filmisk flot, og muligvis fordi filmatiseringen af denne bog holder sig tættere på kildematerialet end filmatiseringerne af fortsættelserne. Uanset hvad, holder den stadig idag, og den giver mig altid julefornemmelser. 


Merlin
Legendary wizard Merlin tells his story of his war against Queen Mab of the Sidhe and his creation of Camelot.

Egentlig er det måske nok lidt snyd, at have denne med på listen, da den oprindeligt blev indspillet som en tv-miniserie i slutningen af 1990'erne. Men da den senere udkom i en filmversion, og da jeg elsker historien om Merlin og Kong Arthur højt, er den alligevel kommet med på listen. Filmen har et utal af stjerneskuespillere på rollelisten, med Sam Neill i hovedrollen som Merlin, og Helena Bonham Carter som Morgan Le Fay, og udover at være filmisk flot, er den også bare fænomenalt castet, og helt bestemt værd at se - eller gense - igen og igen. Men hold jer fra fortsættelsen. 


Stardust
In a countryside town bordering on a magical land, a young man makes a promise to his beloved that he'll retrieve a fallen star by venturing into the magical realm.

Stardust er en af de nyere fantasyfilm på denne liste, og selvom den tager sig lidt friheder i forhold til Neil Gaimans oprindelig bog, så elsker jeg filmen højt. Og på visse områder synes jeg faktisk filmen overgår bogen. Måske skyldes sidstnævnte også de fænomenale skuespillere, der spiller med, og hvem kan for eksempel glemme Robert De Niro som cancan-dansende luftpirat. Filmens eventyrlige og magiske fortællemåde, og de filmisk flotte scener, gør den til en uforglemmelig oplevelse, og jeg glæder mig allerede til at se den igen. 


Harry Potter
An orphaned boy enrolls in a school of wizardry, where he learns the truth about himself, his family and the terrible evil that haunts the magical world.

En af de store fantasyfilmatiseringer i starten af 2000'erne var Harry Potter-serien, og til trods for skiftende instruktører undervejs, og mindre vellykkede film i rækken, så er mødet med Harry Potter og Rowlings magiske verden overordnet utroligt gennemført, magisk og filmisk flot. At filmene samtidig er en ren stjerneparade med den ene fantastiske britiske skuespiller efter den anden, gør bestemt ikke filmoplevelsen mindre, og filmenes kulisser er da også siden blevet en attraktion for fans fra hele verden. (Og ja, jeg ved godt, der mangler en dvd på billedet, men jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg har forlagt den, så I må nøjes med en ukomplet serie). 

tirsdag den 24. marts 2020

The Storm Crow

The Storm Crow er 1. bind af fantasyserien af samme navn, skrevet af Kalyn Josephson.

I kongeriget Rhodaire er magi en del af hverdagen, hvor alle elementer af det daglige liv er afhængige af de kæmpestore elementariske krager.
Anthia er prinsesse, og står på tærsklen til at få opfyldt sit største ønske: At blive kragerytter, når årets æg klækker. Men natten før angribes kongeriget af det Illucianske imperium, hjulpet af forrædere, som dræber alle kragerne, og brænder såvel kragerederne som æggeriet. Anthias mor bliver dræbt, og mens hendes søster må tage over som dronning, og forsøge at holde imperiet fra døren, hensynker Anthia i en dyb depression.
Da Caliza bliver tvunget til at acceptere en trolovelse mellem Anthia og Illucias kronprins, begynder Anthia langsomt at vågne til live igen. Og da hun snubler over et krageæg, gemt i resterne af æggeriet, får hun endelig noget at leve for igen. Sammen lægger de to søstre en plan: Anthia skal klække ægget i hemmelighed, og imens skal Caliza forsøge at samle forbundsfæller, der vil tage kampen op mod imperiet.
Der er kun et problem: Hemmeligheden bag klækningen af krageæg er forsvundet sammen med den afdøde dronning, og Anthia aner ikke, hvordan hun skal få ægget klækket. Og som om det ikke var nok, er hun tvunget til at rejse med sin trolovede til imperiets hovedstad, og stå over for den dronning, som beordrede angrebet på hendes land. Anthia får brug for al sin kløgt, hvis hun skal overleve det, der ligger forude, og redde sit land. 

Jeg havde aldrig hørt om den her bog, før den dukkede op som ekstrabog i en FairyLoot-boks, og jeg havde derfor ikke de store forventninger til den. Men bogen overraskede mig positivt, og var faktisk rigtig god, trods de noget klichéfyldte elementer.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som gør både de elementariske krager, den eksotiske og magiske by Aris, og det imponerende, men klinisk kolde og brutale imperium, lyslevende for læseren. Jeg kunne næsten lugte røgen og mærke heden fra ilden, da æggeriet brændte, og mærke gruen hos Rhodaires indbyggere.
Universet er originalt og anderledes, og jeg elskede hele krage-elementet. For hvem vil ikke gerne flyve rundt på en kæmpestor magisk fugl? Både de forskellige kulturer, racer og sprog kom til live undervejs, ligesom forfatteren også havde tænkt over historie og religion for de forskellige nationer. En ting, der faldt mig i øjnene, var den helt naturlige accept af seksualitet og ægteskab af personer mellem samme køn, som bogens univers indkorporerede, og selv det brutale imperium blandede sig ikke i det aspekt af deres indbyggeres - og erobrede nationers - liv. Og det var altså ret fedt.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker hele vejen igennem, til trods for de noget klichefyldte elementer bogen også gør brug af, som for eksempel det obligatoriske, og overbrugte, trekantsdrama. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, intriger, forræderi, opofrelse, krig, kærlighed, venskab, magtbegær og hævn, krydret med LGBT-elementer, magiske krager og depression. Og så sluttede den med en cliffhanger, som gør det svært at vente på næste bing.
Personerne er levende og nuancerede, og jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen Anthia. Chokket over morens død og den efterfølgende depression er rigtig godt beskrevet, og forfatteren formår virkelig at ramme følelsen af gråhed og manglende energi, som en depression kan medføre, og den kamp, det er, at komme ud af sengen nogle dage. Anthia er modig, intelligent og en god kriger, og altid god for en sarkastisk bemærkning, men hun kan til tider også være en smule naiv, og lidt for impulsiv, taget i betragtning, at hun befinder sig i fjendens hovedstad. Hendes kamp mod depressionen, og den frygt for ild, der har præget hende siden morens død, er virkelig godt beskrevet, og virker troværdig, og jeg var vild med kemien mellem hende og hendes trolovede Ericen, og de sarkastiske og rappe bemærkninger, de begge kommer med. Ericen er kold, en dygtig kriger, og en loyal søn, som kæmper for at opnå sin mors accept og kærlighed. Men han kan også være uventet varm og venlig, og jeg kunne ikke stå for hans sarkasme og drilleri, når Anthia blev lidt for alvorlig. Af andre bipersoner kunne jeg især godt lide Anthias gode veninde og trofaste vagt Kiva, som altid har hendes ryg, og det tætte venskab mellem de to var virkelig dejligt at opleve. Til gengæld brød jeg mig absolut ikke om dronning Razel. Hun er manipulerende, ondskabsfuld, kold og hævngerrig, og benytter enhver lejlighed for at tryne såvel Anthia som sin egen søn, og sikre, at ingen sætter sig op imod hende. At hun samtidig mener, at hun gør andre lande en tjeneste ved at erobre dem, fik mig kun til at hade hende endnu mere.
Alt i alt var The Storm Crow en overraskende god læseoplevelse fyldt med magi, intriger og livsfarlige dobbeltspil, og jeg er glad for, at jeg endelig har fået den læst. Kan man lide YA-fantasy med et twist, er bogen bestemt værd at stifte bekendtskab med, og jeg glæder mig allerede til næste bind udkommer.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 22. marts 2020

Ancient History Book Tag

Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at jeg sidst har lavet et book tag-indlæg her på bloggen, og da jeg pt. har masser af tid at fylde ud, tænkte jeg, at det var på tide at kaste mig over et nyt et af slagsen. Valget faldt på Ancient History Book Tag, som er skabt af booktuberen Books Michelle, og originalen kan ses her.
Jeg har altid elsket historie, hvilket nok hænger sammen med min kærlighed til fantasygenren, så da jeg faldt over dette tag, tænkte jeg, at det var oplagt at lave et indlæg med. Book tagget har 8 spørgsmål, hvor hvert spørgsmål knytter sig til en bestemt periode i europæisk historie. Jeg har så lavet det ekstra lille benspænd for mig selv, at alle de bøger, jeg nævner i tagget, skal være fantasy (hvilket gav nogle udfordringer hist og pist), fordi jeg synes det gav mest mening i forhold til bloggens øvrige indhold, og samtidig kan hver bog eller serie kun bruges en gang i tagget.
Og lad os så komme igang.

1. The Stone Age: one of the first books you remember reading. 
Jeg har svært ved at huske præcis hvilken fantasybog, der var den første, jeg læste, da jeg lærte at læse meget tidligt, og hurtigt kastede mig over genren. Men nogle af de første bøger har uden tvivl været serien Skovlandet af Thore Hansen, Terry Pratchets trilogi Gnomernes flugt, Diana Wynne Jones' Et fortryllet liv (Chrestomanci 1) og serien DragonLance: Krøniker af Margaret Weis og Tracy Hickman.

2. Ancient Greece: your favorite myth-inspired book (doesn’t have to be Greek mythology), or retelling. 
Også her har jeg svært ved at vælge, og jeg har derfor udvalgt 3 serier, inspireret af 3 forskellige mytologier. Den første er selvfølgelig Erik Menneskesøn af Lars-Henrik Olsen, som stadig er en af de bedste genfortællinger af nordisk mytologi, der er blevet skrevet. Nummer to er Percy Jackson and the Olympians-serien af Rick Riordan, som kærligt og humoristisk gør den græske mytologi levende, og danner starten på et imponerende univers. Og den sidste serie, jeg vil nævne (som egentlig er en enkeltstående bog, men delt i tre på dansk), er Kampen mod Morrigan af Pat O'Shea, som tager irsk mytologi og folkesagn under kærlig behandling. 

3. The Roman Empire: a book featuring an impressive empire or kingdom. 
For mig er det oftere fantasyuniverserne end de enkelte imperier eller kongeriger som gør indtryk på mig, men det lykkedes mig alligevel at finde et kongerige, som stak ud fra mængden (eller egentlig to, men da hver bog/serie kun må bruges en gang i tagget, var det dette, jeg valgte at pege på her). Det er selvfølgelig Tortall fra Tamora Pierces serier. Et komplekst rige fyldt med magi, og forskellige kulturer, religioner og racer, regeret af Conté-familien, og et kongerige, jeg elsker at vende tilbage til. 

4. The Middle Ages, (or the Dark Ages): a book that is an absolute bummer. 
Ifølge skaberen af book tagget er der to definitioner af ordet "bummer" til dette spørgsmål. Den ene er en bog, som var rigtigt dårlig, og den anden en bog, som fik dig til at græde eller var deprimerende - altså "bummed you out". Jeg vil gerne være positiv, og derfor har jeg valgt definition nummer to, og fundet to bøger frem, som enten var tårepersere eller deprimerende. 
En bog, der fik mig til at græde er, helt uden konkurrence, Dogsbody af Diana Wynne Jones, som får tårerne til at trille fuldstændig uhæmmet, hver eneste gang jeg læser den, men som alligevel er en af mine yndlingsbøger. Deprimerende er til gengæld Den Første Lov-trilogien af Joe Abercrombie, hvor det sjældent går godt for hovedpersonerne, men hvor verdenen er helt fantastisk, og historien fyldt med så mange intriger, at den, de grå følelser og tykkelsen til trods, blev læst lynhurtigt. 

5. The Renaissance: a book that you’ve learned a lot from, or that made you think. 
Her er valget faldet på Alamut-serien af Judith Tarr, en historisk fantasyserie som finder sted i tiden omkring Korstogene, mens Jerusalem var under kristent herredømme. Serien her var min første introduktion til denne historiske periode, og lærte mig rigtig meget om de personer, som levede i denne periode, samt de slag, der fandt sted, og hvad der i sidste ende førte til tabet af Jerusalem. 

6. The Industrial Revolution: a book featuring an invention or concept that you would love to have in your own life. 
Også dette spørgsmål var lidt af en udfordring, da det oftere er magiske genstande end deciderede opfindelser, fantasylitteraturen bugner af. Svaret fandt jeg dog i fantasy/steampunk-serien The Parasol Protectorate af Gail Carriger, i Alexias fantastiske parasol, som gemmer på mange hemmeligheder, og kan klare lidt af hvert. For hvem vil ikke gerne have en parasol, som både er moderigtig, og kan skyde giftpile afsted? 

7. World War I & II: your favorite historical fiction book about the World Wars (or if you don't have one, your favorite historical fiction book in general). 
Dette spørgsmål var uden tvivl det, hvor mit hjemmelavede benspænd gav flest problemer. Det er meget få fantasyromaner, der finder sted under 1. eller 2. Verdenskrig, og endnu færre af dem, jeg har læst. Heldigvis lykkedes det at finde en enkelt bog som, med lidt god vilje, kunne bruges til at besvare dette spørgsmål. Og det er Løven, heksen og garderobeskabet af C.S. Lewis, anden bog i Narnia-serien. Selvom det meste af handlingen foregår i Narnia, så starter den i vores verden, hvor Pevensie-børnene sendes ud på landet, for at være i sikkerhed for luftangrebene i London under 2. Verdenskrig. Er det snyd? Ja, lidt, men min blog - mine regler. 

8. Present day: a book everybody should read in present day according to you.
Sidste spørgsmål var nok det nemmeste at svare på. For selvfølgelig synes jeg, at alle bør læse fantasybogen over dem alle, og min absolutte yndlingsfantasybog, Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien.  Universet hører til de allermest gennemførte fantasyuniverser overhovedet, med en rig historie, fauna og flora, magi, religion, forskellige kulturer, og sågar forskellige sprog, og samtidig har historien dannet grundlag for mange af de fantasyelementer der idag næsten er blevet synonyme med, eller ligefrem klicheer indenfor, fantasygenren. 


Det var så min version af Ancient History Book Tag. Har I lyst til at lege med, er I meget velkomne, og bare rolig, I behøver ikke gøre det lige så besværligt som jeg gjorde, og indføre et genremæssigt benspænd. 

lørdag den 21. marts 2020

The Last Unicorn

The Last Unicorn er en fantasybog skrevet af Peter S. Beagle.

Enhjørningen har boet i skoven i århundreder. En dag hører hun to jægere tale, og finder ud af, at enhjørningene er forsvundet fra verden udenfor.
Hun tror ikke på rygtet, men begiver sig alligevel afsted for at finde sine artsfæller. Undervejs opdager hun, at menneskene ikke længere tror på enhjørninger, og at hun er den sidste enhjørning i verden.
Sammen med en uduelig troldmand og en gammel kvinde følger hun rygterne til kong Haggards rige, hvor en mystisk forbandelse måske har forbindelse til enhjørningenes forsvinden.

Wow. Jeg forstår fuldt ud hvorfor denne bog har fået klassikerstatus indenfor fantasygenren, for den var helt igennem vidundelig, og gemte på en fantastisk smuk historie, som kommer til at sidde i mig længe.
Sproget er letlæst og flydende, til trods for det lidt gammeldags ordvalg, som er med til at give bogen den rette fantasystemning, og de mange vers og sange undervejs, giver bogen et helt særligt udtryk. Beskrivelserne er utroligt smukke, og bogens stemning har noget næsten drømmende, uvirkeligt, over sig, som giver læseren indtrykket af at befinde sig midt i et eventyr - eller i en drøm.
Handlingen er ret typisk for en fantasybog, med magiske væsener, magi, magikere, onde konger, prinser, prinsesser, røvere, helte og skurke, men alligevel formår historien at skille sig ud, og hæve det ret simple plot op til noget vidunderligt og magisk. Det er en historie om begær, griskhed, ondskab, forbandelser, undertrykkelse og ensomhed, men også om kærlighed, venskab og mod, og om at følge sit hjerte. Mest af alt er det dog en historie om håb, tro, og om at finde sig selv. Bogen inddrager ivrigt myter og sagn fra flere forskellige mytologier, eventyr og historier - blandt andet er der et ret morsomt intermezzo hvor sagnet om Robin Hood tages under kærlig behandling - og det er med til at gøre verdenen velkendt, samtidig med at tidsfornemmelsen er temmelig diffus, det middelalderlige element til trods. Som læser får man fornemmelsen af, at bogen foregår såvel i nutiden som i fortiden eller fremtiden, hvilket kun bør budskabet om håb endnu stærkere, og historien svær at slippe.
Personerne er en anelse stereotype, hvilket passer fint til bogens eventyrstemning, men alligevel kan man ikke lade være med at holde af og føle med dem, hvad enten de er helte eller skurke, gode eller onde. Enhjørningen selv er et symbol på håb, magien og kærligheden, men selvom hun indgyder andre disse følelser, så føler hun dem ikke selv, og er på den måde renset for såvel menneskelighed som menneskenes fejl. Og alligevel føles hun næsten mere menneskelig end menneskene, i sin søgen efter andre af hendes egen art. Af bipersonerne var det især Schmendrick og Molly, der stak ud. Magikeren Schmendrick mangler både evner og tro på sig selv, men trods sine ambitioner og ønske om større magiske evner, har han hjertet på rette sted, og mødet med enhjørningen fører ham på en rejse, i søgen efter identitet og formål. Kvinden Molly er på sin egen måde lige så søgende som Schmendrick og enhjørningen, men ved også, hvad hun har mistet, og selvom hun kan virke skarp og stikkende, så har hun et hjerte af guld, og et ønske om at gøre det rigtige.
The Last Unicorn var en fuldstændig fantastisk læseoplevelse, som jeg kun kan anbefale. Bogen er utroligt smuk og rørende, og gemmer på et vidunderligt budskab om håb, i en verden, som har glemt følelsen og magien. Stærk, tankevækkende og helt igennem fantastisk.

Delte skæbner

Delte skæbner er 2. og sidste bind i science fiction-serien Dødens mærker, skrevet af Veronica Roth.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Cyra og Akos er flygtet fra shoteterne, efter Cyra narrede alle til at tro, at hun dræbte sin egen bror Ryzek i arenaen. Ombord på skibet er også Akos' mor, bror og søster, og Thuvhes kansler Isae, som hader Ryzek, efter han myrdede hendes søster. Og der går ikke længe, før Isae tager sin hævn.
Ryzeks død fjerner samtidig ethvert håb om helbredelse for Akos' bror, hvis sind Ryzek har fordrejet, i forsøget på at tilrane sig en orakels evne til at se fremtiden. Og mens Akos' søster Cisi tager med Isae i et forsøg på at få Forsamlingens støtte i Thuvhes krig mod sotheterne, så tager resten af skibets besætning til planeten Ogra, for at søge støtte hos eksil-sotheterne i kampen mod Cyras genopstandne far.
Mens Cyra og Akos' følelser for hinanden vokser, stiller deres skæbner sig i vejen for en fremtid imellem dem, og da gamle hemmeligheder kommer for en dag, må de to hver især bestemme sig for, hvad der er vigtigst: Hævn, kærlighed eller skæbnen.

Jeg var ikke så begejstret for første bind i serien, og det er nok også en del af grunden til, at det har taget mig så lang tid endelig at få læst afslutningen på historien. Jeg havde nu ikke behøvet at tøve med læsningen, for Delte skæbner var bedre end Dødens mærker, og faktisk rigtig god.
Sproget er letlæst og flydende, med velfungerende dialoger, og virkelig gode og livagtige beskrivelser, som vækker universet og personerne til live, og får de mange actionscener til at fremstå knivskarpt for læseren indre blik.
Universet udvider sig en del i dette bind, med besøg på flere planeter, og et bedre indtryk af magtfordelingen og det politiske system, der styrer galaksen. De forskellige planeter er velopbyggede, med egne historier, fauna, flora, sprog og kultur, og egne politiske motiver og intriger. Samtidig lærer man som læser også mere om de mystiske strømevner, oraklerne og den skæbne, der styrer universet.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med masser af twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med politiske intriger, undertrykkelse, brutalitet, krig, mord, hemmeligheder, profetier, forræderi, dobbeltspil, manipulation, magtbegær, hævn og kærlighed. Det er en historie om skæbne, om at finde sig selv, og om at vælge, hvem man vil være. Og hvad man er parat til at ofre, for den man elsker. Der blev i dette bind skruet op for såvel action som politiske intriger, hvilket jeg syntes var rigtig fedt, og gjorde bogen næsten umuligt at slippe.
Personerne er levende og menneskelige, og synsviklen skifter primært mellem Cyra, Akos og Cisi, hvilket fungerer rigtig godt, da man på den måde ser konflikten mellem Thuvhe og sotheterne fra flere forskellige vinkler, og samtidig lærer man som læser alle tre personer rigtig godt at kende. Jeg havde nogle problemer med Cyra i første bind i serien, men følte virkelig jeg lærte hende at kende i denne bog. Hun er modig, stærk og fast besluttet på at gøre sin pligt over for sit folk. Også selvom det betyder, at hun skal dræbe sin far. Hendes evne giver hende konstante smerter, og kun sammen med Akos finder hun fred for den. Cyra ved, hvem hun er, og selvom gamle hemmeligheder kommer for en dag, holder hun fast i sin identitet. Akos er stadig min yndlingsperson. Han er modig, intelligent og vil så gerne gøre det rigtige. Men han føler sig også tvunget af sin skæbne, og selvom han elsker Cyra, kan han ikke give hende det, hun ønsker. Afsløringen af en gammel hemmelighed sender ham i frit fald, og får ham til at tvivle på, hvem han egentlig er. Og at han samtidig må opgive at redde sin bror, gør kun hans fortvivlelse større. Cisi er nok bogens mest gårdefulde person, med en evne til at manipulere andre mennesker, som samtidig gør hende ude af stand til at såre andre mennesker - både gennem ord og gennem handlinger. Hun elsker sin familie, men er ikke bleg for at manipulere med dem, for at få sin vilje, og det samme gælder for den kvinde hun elsker, Isae. Cisi har de bedste intentioner, men må også passe på ikke at fjerne andre menneskers vilje, eller blive afsløret, da det vil ødelægge alt. Bipersonerne er lige så nuancerede og interessante som hovedpersonerne, men tre af dem gjorde særligt indtryk. Den ene var Isae, som er ødelagt af sorg efter mordet på søsteren, og besat af tanken om hævn. Hun forsøger desperat at finde hjælp i krigen mod sotheterne, men lukker indimellem øjnene for den pris, hun må betale. Kærligheden til Cisi er det eneste, der holder hende oppe, men den er også et tveægget sværd. En anden var Atos, Cisi og Eijehs mor, hvis profetiske forudsigelser satte gang i konflikten mellem de to folk. Jo mere jeg lærte hende at kende, jo mindre kunne jeg lide hende, og den måde, hun manipulerede med sine egne børn på, og bare stod til, mens de blev bortført og mishandlet, bare for at den fremtid, hun ønskede, ville gå i opfyldelse, gav mig lyst til at skubbe hende ud over en klippe. Hvordan en mor kunne opføre sig så iskoldt over for sine børn, og sætte uklare syner over deres liv og lykke, forstod jeg overhovedet ikke. Sidst, men ikke mindst, var der Lazmet, Cyras tyranniske og grufulde far, som generobrer magten, og sætter gang i krigen mod Thuvhe. Hans metoder lader en del tilbage at ønske, og han er iskold, beregnende og manipulerende over for såvel sine børn som fjender, men han kæmper også for anerkendelse og frihed for sit folk og sin planet, og det gjorde ham en smule nemmere at forstå.
Alt i alt var Delte skæbner en rigtig god læseoplevelse, som overraskede mig positivt. Bogen afslutter serien på en rigtig god måde, og såvel univers som personer og handling udviklede sig en hel del i dette bind. Fans af første bind i serien vil ikke blive skuffede, og selv for læsere, der, som jeg, ikke var så begejstrede for første bind i serien, er den værd at læse.

Se også forfatterens hjemmeside.


fredag den 20. marts 2020

TFF Readathon #2

Så er der ikke længe, til årets TFF Readathon går i gang.
TFF Readathon er et readathon for alle, der elsker at læse fantasy, og er man medlem af en af The Fantasy Fellowship-læsekredsene, hvoraf der efterhånden findes en del rundt omkring i landet, er der også mulighed for at deltage i lodtrækningen om en række fede præmier. Det er i år anden gang, at readathonet afholdes.
Selvom det efterhånden er et stykke tid siden, at jeg har deltaget aktivt i et læsekredsmøde, så er jeg stadig medlem af den ene af Esbjerg-læsekredsene, og jeg har selvfølgelig tænkt mig at læse med igen i år.
Readathonet starter imorgen, lørdag 20. marts kl. 14, og slutter lørdag 28. marts kl. 14, så der er en altså en hel uge, til at læse i. Og da jeg, som mange andre i landet, pt. er sendt på tvunget hjemmearbejde, og man ikke ligefrem bliver opfordret til at opholde sig udenfor, har jeg pludselig en del mere læsetid, end jeg først havde regnet med, da jeg både slipper for en sen lukkevagt onsdag, og en lørdagsvagt på readathonets sidste dag.
Deltagelse i readathonet foregår primært via Instagram og Facebook-begivenheden, men deltagere i de forskellige læsekredse har også mulighed for at deltage på anden vis, ved samlet at opgøre medlemmernes læsning. Medlemmerne af de forskellige fellowship'ere kan også deltage i forskellige konkurrencer undervejs i readathonet, hvilket kan læse mere om i Facebook-begivenheden her.
Man kan følge med under hashtaggene #tffreadathon og #thefantasyfellowship.Hashtagget #tffreadathon skal også bruges, hvis man selv lægger billeder op på Instagram undervejs, sammen med et billede af den læste bog, og den eller de udfordring(er) bogen læses til.

For at deltage i readathonet, er der nogle enkle regler man skal overholde. 
De er:
- Al litteratur skal være fantasy
- Man må gerne mixe challenges
- Graphic novels / tegneserier tæller med
- Lydbøger tæller også og udregnes på følgende måde:
(lydbogens samlede antal minutter)/(bogens samlede antal sider)*antal min.hørt = antal "hørte" sider
- Deltager du i en challenge, skal bogen være startet og afsluttet inden for readathon-perioden.

Som tidligere nævnt er der en række udfordringer, man kan vælge at gennemføre. 
Udfordringerne er:
- Læs en bog hvor et dyr spiller en vigtig rolle
- Læs en bog du har stående på hylden
- Læs en bog med blåt på forsiden
- Læs en bog du har fået anbefalet
- Læs en bog af en dansk forfatter
- Læs en bog du ikke har læst før
- Læs en bog udgivet før årtusindskiftet
- Læs en standalone
- Læs en hel serie
(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Jeg har valgt en temmelig ambitiøs TBR, da jeg som nævnt får masser af læsetid i den periode, readathonet står på. Den ser sådan her ud:

Julie Midtgaard: Elementprøven (Sprækken til Luscuro 1). 382 sider. 
Udfordringer dækket: Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du har fået anbefalet, Læs en bog af en dansk forfatter, Læs en bog du ikke har læst før. 
Jeg købte bogen her til sidste års Fantasyfestival, og da bind 2 udkommer lige om lidt, er det på tide at få den læst. 

Tamora Pierce: Tortall and Other Lands. 369 sider. 
Udfordringer dækket: Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du ikke har læst før.
Ifølge Goodreads er dette min ældste, ejede ulæste bog, og da Tamora Pierce er en af mine absolutte yndlingsforfattere, er det på høje tid, jeg får den her læst. 

Kevin Crossland-Holland: 
Kongen i stenen (Arthur 1). 350 sider. 
Grænselandet (Arthur 2). 413 sider. 
Grænselandets konge (Arthur 3). 428 sider. 
Udfordringer dækket: Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog med blåt på forsiden, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en hel serie.
Endnu en bog, eller i dette tilfælde serie, der har stået alt for længe på hylden, og så er den endda månedens valg fra seriekrukken, hvilket betyder, at jeg kan slå to fluer med et smæk. 

Kalyn Josephson: The Storm Crow (The Storm Crow 1). 350 sider. 
Udfordringer dækket: Læs en bog hvor et dyr spiller en vigtig rolle, Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog med blåt på forsiden, Læs en bog du ikke har læst før. 
Også denne bog slår to fluer med et smæk, da den, udover at have stået alt for længe på hylden, er månedens FairyLoot-bog. 

Elena Gilberg: Jagten på hjertemuslingen. 448 sider. 
Anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.
Udfordringer dækket: Læs en bog med blåt på forsiden, Læs en bog af en dansk forfatter, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en bog med blåt på forsiden, Læs en standalone. 
Det er ved at være på tide, at jeg får anmeldt denne bog, og denne opfylder indtil flere udfordringer. 

Nathali og Bettina Liane: Kaldet fra Galathea (Awen 1). 557 sider. 
Anmeldereksemplar fra Turbine forlaget. 
Udfordringer dækket: Læs en bog med blåt på forsiden, Læs en bog af en dansk forfatter, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en bog med blåt på forsiden. 
Endnu et anmeldereksemplar, som har ventet alt for længe på at blive læst. 

Peter S. Beagle: The Last Unicorn. 294 sider. 
Udfordringer dækket: Læs en bog hvor et dyr spiller en vigtig rolle, Læs en bog du har stående på hylden, Læs en bog du har fået anbefalet, Læs en bog du ikke har læst før, Læs en bog udgivet før årtusindskiftet, Læs en standalone. 
Denne bog opfylder ikke mindre end 6 udfordringer, og er en, jeg længe har villet læse. Så nu er det bare med at komme igang. 

Som I kan se, har jeg valgt at "doble op" på udfordringerne, og bøgerne er en blanding af tykke og mindre tykke bøger. Ialt består min TBR af 3591 sider fordelt på 9 bøger. Selvom det lyder af meget, så burde jeg kunne nå igennem dem allesammen, så længe mit nuværende læsetempo fortsætter, og min indre tidsplan for læsningen holder. 
Jeg glæder mig allerede til at komme igang, og med et minimum af chancer for distraktioner fra bøgerne, er der ikke noget til at holde mig tilbage fra at nå i mål. 

Kender I The Fantasy Fellowship? Og har I planer om at deltage i readathonet?

Panterens øje

Panterens øje er en fantasybog skrevet af Trine Tvede.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard.

Cassie er magiker, og går på en skole, for at lære at styre sine kræfter. Hun er forældreløs, og har boet på skolen sammen med sin værge det meste af sit liv.
Hvad Cassie ikke ved, er, at hendes forældre blev myrdet af en magtfuld magiker, som er ude efter Panterens øje, og at hun har arvet den magtfulde genstand.
Og nu er magikeren efter hende.
Hvis Cassie skal overleve, må hun lære at styre sine kræfter, og finde ud af, hvad Panterens øje egentlig er. Og tiden er knap.

Den her bog var desværre ikke noget for mig. Selvom idéen bag den er god, så haltede udførelsen en hel del, og jeg følte hverken jeg lærte universet eller personerne at kende.
Sproget er letlæst og flydende, men er præget af gentagelser, og mangler variation, og selvom beskrivelserne var gode, så var der desværre for få af dem, til at omgivelserne kom rigtigt til live.
Universet er interessant, og jeg var vild med magien, men der manglede desværre en hel del worldbuilding, da man aldrig fandt ud af hvor og hvornår handlingen foregik, ligesom der manglede forklaringer på magien, de overnaturlige kropslige elementer nogle af eleverne havde, undervisningen i skolen, magikernes love, etc.
Handlingen er godt skruet sammen, med en hel del overraskende twists undervejs, men desværre går det hele alt for hurtigt, og det gør, at historien mere får karakter af en synopsis, end en færdig fortælling. Og det er synd, for handlingen er godt udtænkt, og fyldt med magi, hævn, kærlighed, hemmeligheder, mystiske genstande, magtbegær, sex og en magisk skole. Personligt kunne jeg godt have undværet kærlighedsdramaet, men det er mere en personlig præference, end en kritik af historien. Bogen har en åben slutning, der i den grad lægger op til en fortsættelse, men om den kommer, ved jeg ikke.
Personerne var for mig en anelse flade, og jeg følte aldrig, at jeg lærte dem rigtigt at kende, hvilket igen havde noget med tempoet at gøre, da personerne forsvandt ud af scenerne lige så hurtigt, som de dukkede op. Den eneste, som gjorde lidt indtryk, var hovedpersonen Cassie, som jeg desværre ikke var ret begejstret for. Cassie er 23 år, men opfører sig meget yngre. Hun er impulsiv, kan ikke styre sit temperament, og gider ikke komme til undervisningen, selvom hun i den grad har brug for den. At hun ikke forlængst er blevet bortvist fra skolen med den opførsel, hun lægger for dagen, kan kun skyldes, at hendes værge arbejder på skolen, for det er godt nok ikke ansvarsfølelse eller modenhed der plager hende. Og det samme gør sig gældende i forhold til hendes kærlighedsforhold til Theo og Tyler, som for mig bar mere præg af, at det var spændende for hende, at skippe timerne for at have sex eller kysse med en lærer, end af at have dybe følelser for dem. For mig mindede hun mere om en forkælet teenager, end en voksen kvinde, og jeg forstod ikke omgivelsernes tålmodighed med hende. For mig havde det givet mere mening, hvis hun havde været 16 år, da alderen så ville have passet bedre til hendes opførsel, og omgivelsernes tålmodighed med hende.
Selvom handlingen og idéen bag bogen var god, så manglede den en hel del mellemregninger undervejs, da det hele gik alt for hurtigt til, at jeg som læser nåede at lære universet og personerne ordentligt at kende. Bogen er meget kort - kun 96 sider - og det var desværre alt for få sider til at fortælle alt det forfatteren gerne ville. Jeg manglede simpelthen noget fyld til at binde scenerne ordentligt sammen, sætte kød på personerne, og bringe universet ordentligt til live. Når det så er sagt, så kedede jeg mig aldrig, og jeg fløj igennem bogen på ingen tid.

Blodets vogter

Blodets vogter er 2. og sidste bind af fantasyserien Blood Magic, skrevet af Tessa Gratton.

Mabel er vokset op hos klerken Arthur, blodets vogter, og den øverste af blodheksene. Hun har levet med magien hele sit liv, og er sikker på sin rolle, og sin skæbne som den næste klerk.
Da Arthur vælger at dø, beder han Mabel om at ødelægge de roser, som altid har groet på blodjorden, og som gemmer på en frygtelig forbandelse. Det er dog ikke så ligetil at bryde forbandelsen, og Mabels forsøg går godt og grundigt galt, da hun i stedet for at ødelægge den, sætter forbandelsen fri.
Fri, til at vælge et nyt offer, i den helt almindelige fyr Will, som Mabel ikke kan lade være med at blive draget af. Snart må Mabel kæmpe for at redde Wills liv, og stoppe forbandelsen en gang for alle. Men prisen er ufattelig høj...

Jeg var ret vild med første bind i serien, selvom jeg også havde et par problemer med den, selvom jeg lige skulle vænne mig til et par nye hovedpersoner, så endte jeg også med at være ret vild med den her bog, som på visse områder faktisk var bedre end sin forgænger.
Sproget er også i dette bind letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser er livagtige, og lige så kvalmende som i forrige bind, omend mindre brutale. En af de ting, der virkelig irriterede mig i første bind var de mange kælenavne, som bare ikke fungerede på dansk, og heldigvis undlad forfatteren at bruge dem denne gang, hvilket gjorde romancen mindre tåkrummende for mig at læse om.
Forfatteren udvider universet, og der kommer flere svar på hvad blodmagien egentlig er, og hvordan den udføres, hvilket var rigtig fedt. Jeg kan stadig godt lide tanken om, at man skal betale en pris, når man bruger magien, men i modsætning til første bind i serien, så bliver magien mere hverdagsagtig og naturlig i denne bog, netop fordi Mabel er vokset op med den, og kender og respekterer den. At hun så stadig begår fejl er sådan set bare menneskeligt, men hvor magien i forrige bog var brutal, mørk og dødbringende, så er den i dette bind blidere og smukkere, omend stadig farlig og dødbringende, hvis man bruger den forkert.
Handlingen er godt skruet sammen, med et par twists undervejs, som gør det svært at forudsige slutningen. Historien er spændende, og fyldt med magi, kærlighed, familie, forbandelser, hemmeligheder, offervilje, mod, skæbne og sorg. Men det er også en historie om at finde sig selv, om forventinger, fremtiden og at vælge den vej, man vil gå. Romancen er knap så insta-lovey som i første bind, og det klædte historien, og gør forholdet mellem Mabel og Will bliver mere realistisk. Jeg nød også, at der var markant mindre teenagedrama i denne bog, og personerne virkede mere modne. Til gengæld blev bogen desværre en anelse langstrakt til tider, og jeg kunne godt have brugt lidt af første binds tempo midtvejs.
Personerne er levende, troværdige og realistiske, og selvom jeg lige skulle vænne mig til de nye hovedpersoner, så synes jeg, det fungerede godt, og jeg elskede den måde hoved- og bipersoner fra sidste bog dukkede op undervejs i historien. Mabel er opvokset med magien, og det giver hende en sikkerhed og ro, at hun kender og accepterer sin rolle som den nye klerk. Men hendes evner gør hende også til tider overmodig, hvilket ikke er en god kombination, når man skal bryde forbandelser eller øve magi. Hendes isolerede liv i skoven gør også, at hun til tider virker en smule naiv i forhold til andre mennesker, hvilket dog bare øger hendes charme, og får hende til at virke excentrisk. Will er, i modsætning til Mabel, ikke sikker på, hvad han vil med sit liv, udover at han ikke vil ind i militæret som mændene i hans familie ellers har tradition for. Han savner sin bror, som døde tidligere på året, helt utroligt meget, og forsøger samtidig at holde sammen på familien derhjemme. Mødet med Mabel, som er helt anderledes end de andre piger, han kender, er lidt af et chok, men alligevel kan han ikke lade være med instinktivt at stole på hende, og tro på magien. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Wills familie, og deres sammenhold, trods sorgen, og drengen Lukas, hvis far har forbandet ham, og som får en ny familie i Mabel. Og så nød jeg gensynet med Nicholas, Silla og de andre personer fra første bind, som gæsteoptrådte undervejs.
Alt i alt var Blodets vogter en rigtig god afslutning på serien, og selvom den til tider føltes lidt for lang, så elskede jeg universet, personerne og historien, og jeg kommer helt klart til at genlæse serien på et tidspunkt. Kan man lide hekse og mørk magi, krydret med en god kærlighedshistorie, er serien helt klart værd at stifte bekendtskab med. Også selvom der til tider er lige lovlig meget teenagedrama.

Se også forfatterens hjemmeside.

onsdag den 18. marts 2020

Byzonens skæbne

Byzonens skæbne er 2. bind af fantasyserien Sandrytteren, skrevet af Tenna Vagner.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Calibat

Saran er kommet i lære som sandrytter, men selvom hun elsker at bruge sandenergien, har hun dårlig samvittighed over for Teon, og den smerte, han som hendes medie bliver udsat for, hver gang hun høster energi til byzonen.
Samtidig har hun det svært med både sin læremester og medlærling, som begge betragter hende som mindreværdig, fordi hun er kvinde.
Men da sandenergien svigter, bliver alt meget værre. Saran kan pludselig ikke længere mærke Teon, og tilværelsen ser sort ud i byzonen. Den svigtende sandenergi betyder mindre vand og mad, og uroen ulmer i byen, hvor de fattige dør på stribe.
Og som om det ikke var slemt nok, har Rådet besluttet at give Saran skylden!
Saran må kæmpe for livet, mens hun forsøger at finde ud af, hvad der egentlig er sket med både Teon og sandenergien.

Den her bog var endnu bedre end etteren.
Sproget er stadig letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser af en by i krise var næsten ikke til at bære. Desperationen blandt de fattige, og apatien blandt de rige, og de, der skulle beskytte folket, var virkelig spot on, og gjorde bogen til en følelsesmæssigt hård fornøjelse. Stemningen i bogen var præget af en stigende uhygge og desperation, som gjorde dele af læsningen temmelig creepy, og gjorde bogen fuldstændig umulig at slippe.
Universet udvider sig en del her i andet bind, hvor jeg fik svar på nogle af mine spørgsmål omkring verden uden for byzonen - og tusind nye spørgsmål. Sandenergien blev også udforsket nærmere, ligesom samfundets hierarkiske opdeling, og kvindesynet, fik mere plads.
Handlingen er godt skruet sammen, med en del twists undervejs, som jeg i hvert fald ikke havde set komme. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, undertrykkelse, desperation, begær, udnyttelse, vold, magtmisbrug, sult, død og intriger, krydret med forræderi, farlige hemmeligheder og kærlighed. Og så slutter den med en virkelig ond cliffhanger, som gør det næsten umuligt at vente på næste bind i serien.
Personerne er levende og nuancerede, og især Saran har udviklet sig en del siden første bog i serien. Hun er blevet mere selvsikker i forhold til sine evner, og føler samtidig en stigende frustration over mændenes manglende vilje til at anerkende hende som ligeværdig sandrytter. Selvom hun er begyndt at sige fra over for deres behandling af hende, så sidder den underdanighed, hun er blevet opdraget til, stadig i hende, og hun føler til tider, at hun har fortjent den behandling hun får. Og så savner hun Teon, samtidig med, at hun har dårlig samvittighed, hver eneste gang hun kommer til at volde ham smerte, ved at sende energi til ham. Af bipersonerne kunne jeg især godt lide Sarans mentor Justus, som er den eneste mand, med undtagelse af Teon, der betragter hende som ligeværdig, og værdig til at være sandrytter. Ghais, derimod, var arrogant og nedladende, og fuldstændig uforstående over for Saran som et følende væsen, som kunne sige fra. Og at han er storebror til Sarans plageånd fra første bind, gjorde kun min foragt for hele familien større.
Jeg elskede virkelig den her bog, selvom den var utroligt hård følelsesmæssigt at læse. Både univers, handling og personer blev løftet et niveau op, og cliffhangeren til slut gør ventetiden indtil næste bog udkommer næsten ulidelig. Kunne man lide første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, for bog to er endnu bedre end etteren.

Se også forfatterens hjemmeside.