En blodig arv

En blodig arv er 1. bind af fantasyserien Blood Magic, skrevet af Tessa Gratton.

Der er blevet vendt fuldstændig op og ned på Sillas liv. Hendes forældre er døde, og alle tror, at det var hendes far, der gjorde det. Kun Silla tror, at hendes far var uskyldig, men har ingen anelse om, hvem der kunne finde på at myrde hendes forældre. Hun er dybt traumatiseret efter det blodige fund af forældrene, og fra at være en af skolens mest populære og udadvendte piger, er hun nu stille, nervøs og ensom.
Da hun får tilsendt en bog fuld af besværgelser, som skulle have tilhørt hende far, begynder hun at få en idé om, hvorfor forældrene blev myrdet. I smug afprøver hun en af besværgelserne ved hendes forældres grav, og stor er hendes overraskelse, da den faktisk virker.
Silla er dog ikke så alene på kirkegården, som hun troede, og bliver set af den nye fyr fra naboejendommen, Nicholas, som har et kompliceret forhold til magi, efter hans psykisk ustabile mor lærte ham den som barn. Sammen forsøger de to at finde ud af, hvordan de kan bruge magien i deres blod, og langsomt kommer de på sporet af en frygtelig hemmelighed, som kan koste både dem, og dem, de elsker, livet.

Det er efterhånden en del år siden, jeg købte den her bog, og nu har jeg endelig fået den læst. Og hold da op, hvor var den creepy - og tåkrummende.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er (lidt for) god til at fremmane en dyster og creepy stemning, som bare tager til bogen igennem. Beskrivelserne er livagtige, og til tider temmelig klamme (hvad man nok kunne forvente af en serie, hvor blod er omdrejningspunktet for magien), men det, der især gjorde indtryk på mig, var forfatterens evne til at beskrive psykisk ustabile og sårbare personer i sorg og opløsning på en realistisk og respektfuld måde, som viste hele personen fremfor bare diagnosen. Jeg ville dog have ønsket, at der var lidt færre kælenavne involveret mellem Nicholas og Silla. Skat, snut og lignende fungerer bare ikke ret godt på dansk, når vi snakker teenagere, og slet ikke, når de dukker op efter ganske få dage.
Universet er tæt på vores egen verden, hvilket bare gør de magiske elementer endnu mere creepy, og forfatteren er god til at beskrive magien og udførelsen på en måde, så den fremstår logisk (så meget, magi nu kan) og sammenhængende. Jeg kan rigtig godt lide idéen om, at magi koster noget, af den, der dyrker den. Hvad enten det er blod, liv eller forstand, så er der ingen, der kommer ud på den anden side, uden at betale for det. Og konsekvenserne kan være tårnhøje.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at regne ud, hvor historien ender. Bogen er uhyggeligt spændende, og fyldt med magi, sorg, savn, død, hemmeligheder, forræderi, venskab, kærlighed, begær og mord. Og drama. Der er utroligt meget teenagedrama i den her bog, og det blev til tider lige tåkrummende nok for mig, selvom jeg sikkert ville have elsket det som teenager.
Personerne er levende og menneskelige, og overraskende nuancerede, den megen drama til trods. Silla og Nicholas skiftes til at fortælle historien, med enkelte dagsbogsnotater fra en anden person indskudt undervejs, og det fungerer rigtig godt, da man virkelig lærer de to at kende, og følger deres voksende romance fra begge sider. Silla er i dyb sorg, og har ændret sig fra ekstrovert til introvert efter forældrenes død. Det eneste, der holder sammen på hende, er visheden om hendes fars uskyld, storebroren Tristan, og magien. Mødet med Nicholas får hendes følelser og krop til at vågne, for første gang i månedsvis, mens magien opsluger dem begge. Nicholas er flyttet ind i det hus, han har arvet efter bedstefaren, og bor der sammen med sin travle advokatfar og den noget yngre stedmor, som han ikke kan fordrage. Han har fortrængt alle minder om den magi, moren lærte ham, da han var barn, lige indtil han ser Silla lave magi på kirkegården. Mødet med Silla sætter nye følelser i gang hos ham, samtidig med, at hans minder fra barndommen langsomt begynder at dukke op til overfladen igen. Kemien mellem de to fungerer rigtig godt, og virker troværdig, selvom jeg synes forholdet bevæger sig utroligt hurtigt, i betragtning af hvor de begge to befinder sig psykisk, da de møder hinanden. Og så ville jeg ønske, at forfatteren havde valgt et andet navn til Silla end Drusilla, som gav mig en hel del associationer til tv-serien Buffy the Vampire Slayer og en anden, mindre rar og mere psykisk ustabil, Drusilla. Af bipersonerne var jeg især vild med Sillas bror Tristan. Han er, ligesom Silla, i dyb sorg, men i modsætning til hende, er han sikker på, at faren er skyldig, og det gør ham både vred og fuldstændig knust, at den far, han elskede, kunne dræbe hans mor. Selvom Tristan er skeptisk i starten, så bliver han ligeså hooked på magien som Silla, og langsomt begynder han at få troen på faren, og sit liv, tilbage. Jeg kunne også godt lide Sillas veninde Wendy som, trods skolens sladder, og Sillas ustabile opførsel, alligevel er der for sin veninde, og forsøger at hjælpe hende, samtidig med, at hun slås med sine egne følelser af spirende forelskelse. Nicholas' far var jeg til gengæld ikke ret imponeret af. Han er fjern, kold, og mere interesseret i sin nye kone, end i hvad Nicholas foretager sig. Jeg er med på, at det ikke kan være ret sjovt, at være fanget mellem hans kone og søn, men synes, at når han selv har skabt situationen, burde han også være bedre til at navigere i den. Og i hvert fald tænke over, hvad han lader sin kone gøre med det hus, som sønnen ejer. Og selvom Lilith måske ikke er helt så slem, som Nicholas gerne vil gøre hende til, så er hun alligevel manipulerende, kontrollerende og nedladende over for sin stedsøn.
Selvom der var lige lovlig meget teenagedrama til min smag, så var jeg alligevel ret fanget af historien og universet, og jeg skal helt klart også have læst næste og sidste bind i serien. Kan man lide creepy, paranormale historier med masser af drama og kærlighed, så er bogen helt klart værd at læse.